Jeg har fået en skattegæld fra en tid jeg boede i Norge. Da jeg flyttede tilbage
til Danmark skete det til et hus i , som jeg købte ved samme lejlighed og som jeg
ejer 100%. Herefter mødte jeg min samleverske, som omgående flyttede ind.
Nu er det kommunen, der skal opkræve pengene og de vil have en vurdering over min
betalingsevne i forbindelse med tilbagebetalingen af gælden. Her vil de have oplysninger
om min samleverskes ønonomi. De henviser til Kildeskatlovens §73 stk. 3, Retsplejelovens
§ 509 og Vestre Landsrets domme af 25. marts 1991 og 16. februar 1994.
Kan kommune drage min samlever ind i denne sag - vi er ikke gift, gælden er
fra før jeg flyttede sammen med min samleverske og jeg ejer huset 100%.
Det er korrekt, at din samleverskes økonomi indgår i vurderingen af husstandens rådighedsbeløb, og at dette er godkendt af domstolene. De 2 sager, som kommunen henviser til, kan kort referes således:
UfR 1991.449 VLK: Samleverske talte med ved familiens underhold, selv om ej forsørgerpligt
over for samlever. Manden havde en nettoløn på kr. 8.800. Viborg kommune ønskede
tilbageholdelse af 15 % til skat og yderligere 20 % til dækning af underholdsbidrag.
Fogedretten nedsatte det tilbageholdte beløb til kr. 1.200. VL stadfæstede afgørelsen
UfR 1994.370 VLK: Antaget, at samleverske ved fastsættelsen af det beløb, som skulle
overlades til D i medfør af inddrivelseslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. skulle medregnes
til D's familie, selv om D ikke havde forsørgelsespligt over for hende. D havde
en bidragsgæld på 134.401 kr. og Ribe Kommune havde foretaget lønindeholdelse med
15% af D'd arbejdsløshedsdagpenge efter skat. Fogedretten i Ribe ophævede lønindeholdelsen,
da D og S tilsammen kun havde et rådighedsbeløb på ca. 6.000 kr.. VL godkendte lønindeholdelsen.
Højesteret har i 1998 (UfR 1998.45 HKK) fastslået, at man også ved gældssanering skal tage udgangspunkt i husstandens samlede indtægter og udgifter ved fastsættelse af rådighedsbeløbet.
Fra d. 01.03.1999 tæller samleverens indtægter med ved beregningen af pensionstillæg.
Som det fremgår af ovenstående er der både i retspraksis og ved lov indført en indirekte gensidig forsørgelsespligt mellem ugifte samlevende.
Din samleverske hæfter ikke for sin skattegæld, men har hun højere indtægter end dig, kan disse indtægter betyde, at kommunen kan tage en større del af din nettoløn til dækning af din gæld til det offentlige. Hun kan dermed blive tvunget til at skulle forsørge dig, selv om hun ikke har en egentligt forsørgelsespligt.
Med :-) hilsen
Jørgen U. Grønborg