Jeg vil gerne spørge om, hvad registerloven siger om bankers interne notater om deres kunder.
Baggrunden er, at min bror i 1992 fik et misligholdt statsgaranteret banklån indfriet af hypotekbanken. Det skete i overensstemmelse med hans bank, som ikke direkte ville anbefale det, men også gav udtryk for, at det ikke ville skade ham i hans kundeforhold til banken.
Imidlertid er han efter nogle år i udlandet nu vendt hjem og har bedt banken (en anden filial af samme bank i anden ende af landet) om et lån til at etablere sig for. Det har han fået afslag på med den begrundelse, at det fremgår af notaterne fra hans gamle filial, at han dengang havde vist dårlig moral.
Eftersom han har fast arbejde og forholdet mellem hans indtægter og udgifter er ganske almindeligt (han har opnået en aftale med om nedskrivning af gælden til Hypotekbanken og betaler som han skal), er det den eneste begrundelse.
Men hvad siger registerloven om det? Er bankers notater om kunder omfattet?
Og har man krav på at få oplyst, hvad bankerne har registreret, og er der en grænse for hvor længe oplysninger om afsluttede sager må opbevares og bruges, og kan man evt. kræve nogen for berigtigelse af forkerte eller urimelige oplysninger?
Banken kan lade den pågældende oplysning forblive i sit register, så længe kunden - eller den tidligere kunde lever - men banken må ikke videregive oplysningen til andre, fx din brors arbejdsgiver.
Din bror har ikke krav på at få en sådan oplysning slettet efter lov om private registre, da den er rigtig, og da den må anses for nødvendig for at banken kan varetage sine interesser.
Banken ville i øvrigt også være fuldt berettiget til at nægte din bror et lån, uden at den kom med nogen begrundelse overhovedet.
Din bror kan måske med fordel skifte bank.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund