Studiegæld ved skilsmisse

Goddag

Hvis jeg gifter mig med min kæreste, hvordan sikrer jeg så at hendes studiegæld på 200.000,- ikke bliver mit problem, hvis vi skulle skilles.

Venlig hilsen

Hans

Svar:

Du kommer naturligvis ikke til at hæfte for din kæreste studiegæld, blot fordi I gifter jer. Hver ægtefælle hæfter med sin egen bodel for sin egen gæld, og dette gælder, uanset om I får fælleseje eller særeje.

Hvis I senere skal skilles, skal hver ægtefælles bodel gøres op for sig. Dette indebærer, at din hustru i sin bodel kan fratrække restgælden på studielånet. Hvis hendes bodel dermed bliver negativ, nulstilles hendes bodel, idet du som følge af princippet om særhæften ikke have halvdelen af hendes negative bodel. Kun hvis hendes bodel efter fradrag af studiegælden skulle være positiv, skal du ved skilsmisse have halvdelen heraf som såkaldt boslodskrav.

Lad os tage et eksempel, hvor det hele tiden forudsættes, at hendes studiegæld er på 200.000 kr., og at hun ikke har anden gæld.

Hvis hun på tidspunktet for skilsmissen har aktiver for f. eks. 160.000 kr, er hendes nettobodel negativ med 40.000 kr. og der bliver ikke noget at dele. Hun beholder sine aktiver og sin studiegæld. Hun er stillet ganske som om, at hendes aktiver tilhører hende som særeje, selv om I forudsættes at have fælleseje.

Hvis hun på tidspunktet for skilsmissen har aktiver for 260.000 kr., er hendes bodel positiv med 60.000 kr. Du skal da som boslod have halvdelen heraf eller 30.000 kr.

Eksemplerne viser, at den indbragte studiegæld medfører, at du i tilfælde af skilsmisse ikke får nogen andel af hendes opsparing under ægteskabet, før hendes bodel er blevet positiv. Du skal alligevel aflevere halvdelen af din positive nettobodel til hendes i tilfælde af skilsmisse.

Hvis I vælger at gifte jer med fælleseje, bør I være meget opmærksomme på, hvem der står som ejer af de ting, som I køber under ægteskabet. Alt, hvad din hustru køber for sine penge, bliver hendes bodel, og skal ikke deles ved skilsmisse, før hendes formue er blevet positiv. Alt, hvad du køber for dine penge, bliver fælleseje og skal deles. Køber I noget i sameje til en værdi på f. eks. 40.000 kr. skal din andel på 20.000 kr. deles, medens din kones andel kan udtages forlods. Hun får med andre ord 3/4 af værdien, medens du får 1/4

I kan eventuelt løse problemet ved at oprette ægtepagt om rent kombinationssæreje. Det er dog ikke sikkert, at dette er den bedste løsning, men det er i hvert fald en mulighed. En formular til en sådan ægtepagt kan bestilles på emne nr. 251R.


Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg
.