Jeg blev i forbindelse med skilsmisse idømt bidragsperiode på 3 år efter skilsmissen,
men som følge af min tidligere hustrus indkomst blev bidraget fastsat til kr. 0,-.
Efter 1 år søgte hun om bidrag som følge af arbejdsløshed og derefter med baggrund
i, at hun kun kunne få et job, som blev anvist af arbejdsformidlingen på 4 dage
om ugen.
Jeg var bekendt med, at hun også arbejdede den 5. dag, hvilket hun afviste også
overfor statsforvaltningen. Hun sagde, at hun kun hjalp et firma, men ikke fik løn
for det.
Jeg kunne derefter kun vente til vi kunne få verificeret disse oplysninger via hendes
selvangivelse, hvilket statsforvaltningen gjorde.
Det viste sig, at hun 4 gange bevidst havde givet falske oplysninger om sine indtægtsforhold,
hvorefter statsforvaltningen ændrede bidraget med den konsekvens, at jeg skulle
have tilbagebetalt penge.
Det interessante spørgsmål blev derefter, hvem der skulle stå for inddrivelse af
pengene. De 2 afgørelser er begge afsagt af samme instans, nemlig statsforvaltningen.
Da det gjaldt betaling af hustrubidrag havde kommunen forskellige "raffinerede"
metoder til at inddrive pengene, hvis jeg ikke var villig til at betale.
Men da pengestrømmen vendte og jeg skulle have tilbagebetalt på grund af falske
oplysninger ifm. fastsættelsen, hævdede kommunen, at det havde de ikke noget med
at gøre. Jeg var nødt til at anlægge civilt søgsmål for at få pengene tilbage!!!!
Er dette korrekt og i givet fald hvorfor denne forskelsbehandling???
Svar:
Efter min vurdering har kommunen ret.
Tilbagesøgningskravet er ikke omfattet af reglerne om inddrivelse af skyldige bidrag.
Jeg kan ikke give dig en rationel begrundelse for at reglerne er således.
Du er derfor nødt til at få hende dømt til at tilbagebetale dig det for meget erlagte
beløb.
Du kan trøste dig med, at du vanskeligt kan tabe sagen, da statsforvaltningen har
afgjort, at beløbet skal tilbagebetales. Gå derfor straks til advokat og bed denne
inddrive beløbet.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg.