Kan vi gøre min kones arvede særeje til skilsmissesæreje?

Min kone og jeg har formuefællesskab og særbørn, der alle ved testamente har givet længstlevende tilladelse til at sidde i uskiftet. I testamentet er det anført, at ingen af os har særeje. Men det passer ikke mere, for da min kones mor døde (min kone er enebarn) var det i testamente bestemt, at alt hvad hun ejede skulle være min kones særeje.

Testamentet er oprettet i 1987. Moderen var enke og sad ikke i uskiftet bo.

Nu ønsker min kone, at dette særeje skal ophøre ved hendes død, hvis hun dør først, og indgå i formuefællesskabet, så det indgår i det uskiftede bo.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre?

SVAR:

Da testamentet er oprettet før d. 01.10.1990, og din kones moder er død efter denne dato, er din kones arv som udgangspunkt skilsmissesæreje, som bliver fælleseje ved død, og du kan således sidde i uskiftet bo, hvis du bliver længstlevende. Jeg forudsætter, at testamentet var genkaldeligt, og at moderen var testamentshabil i hvert fald i en del af tiden efter d. 01.10.1990.

Dette følger af udfyldningsreglen i § 17 i lov nr. 396 af 13.06.1990:

Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden (01.10.1990), skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

I kan ikke ved ægtepagt træffe bestemmelser, der er i strid med  den testamentariske særejeklausul. Hvis moderens testamente f. eks. var uigenkaldeligt, og arven derfor er din kones fuldstændige særeje, kan I ikke ændre dette til skilsmissesæreje, medmindre der i selve testamentet er en tilladelse til en senere ændring.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg