Tillad mig først at rose jeres ganske fortrinlige onlineservice. Alle tiders initiativ.
Min kærestes far var for nogle uger siden ude og gå med deres lille hund, en såkaldt Papillon. Han har den altid i snor, da det jo er rart at vide, hvor hunden gemmer sig. Den aktuelle eftermiddag går de ad deres vanlige rute, men da han drejer omkring et hjørne, kommer der en løsgående schäfer-hund farende over min svigerfamilies lille vovse. Ejeren af shäferhunden kom gående ca. 30 m. bagved hunden, og det er først da min kærestes far har banket schäferen i hovedet gentagne gange med sin hundesnor, at schäfer-ejeren når op til åstedet, og får hevet sin hund til sig.
Min kærestes hund har siden været kraftigt mærket af hændelsen, både fysisk (bidmærker og hævelse) og psykisk, og oven i hatten kom der en dyrlægeregning på knap 600,- kr, som schäfer-ejere dog har betalt.
Vi diskuterede en del, om det var værd at lægge sag an mod schäfer-ejeren, da jeg mener, at det er ulovligt ikke at holde sin hund i snor på offentlige arealer, såsom f.eks. gangstier.
Nu melder spørgsmålet sig igen, da jeg her til formiddag hørte endnu en lille hund blive overfaldet af en schäferhund foran min boligblok.
Nu er mit spørgsmål så til jer: Er jeg helt ude i skoven, når jeg mener ,at det er ulovligt ikke at have sin hund i snor?
Schæferhundens ejer kan straffes med en bøde for overtrædelse af hundelovens § 3, stk. 1, hvori det bl. a. hedder
I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren.
Hundens ejer har jo ikke haft fuldt herredømme over hunden.
Der er formentlig også tale om en overtrædelse af politivedtægterne.
Din kærestes far har også krav på erstatning for dyrlægeudgifterne. Dette følger af hundelovens § 8, hvorefter besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Der er lovpligtig ansvarsforsikring for hunde, og kravet kan rejses direkte over for schæferhundens ansvarsforsikring. I denne sag er erstatningskravet betalt af ejeren selv, hvilket han naturligvis har lov til.
Det er mig bekendt ikke muligt at få erstatning for svie og smerte og evt. varigt mén for den lille papillon.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus