Jeg har lige et spørgsmål eller to.
Jeg blev i starten af året fyret fra mit job som grafiker, og en tidligere barselsvikar
skulle overtage mine arbejdsopgaver.
En af de sidste opgaver, jeg lavede for min gamle arbejdsgiver, var et nyt design
på en folder.
Folderen nåede ikke at blive trykt før jeg holdt op, og min kære barselsvikar fik så til opgave at lave de tekstrettelser der evt. ville komme.
I går var jeg på visit på min gamle arbejdsplads og så, at folderen var blevet trykt. Den var blevet meget flot, men da jeg vendte folderen om for at se bagsiden, stod der, at det var vikaren, der havde stået for layoutet!
En ting er, at hun hugger mit job - det må jeg jo leve med -
men at hun sætter sit navn på mit design, det vil jeg altså ikke finde mig i.
Hvad kan jeg gøre ved det?
Svar:
Ophavsretsloven giver kunstnere, forfattere og andre, der skaber litterære eller kunstneriske værker, en eneret til disse værker. Det eneste krav er, at værket skal være "skabt udfra en individuelt skabende indsats" - du skal med andre ord selv have fundet på det.
I din situation er der tale om design af en folder, hvilket juridisk set er et grafisk værk – er det dig, der personligt har stået for at vælge folderens udformning, er du derfor efter alt at dømme beskyttet af ophavsretslovens regler.
Barselsvikarens bidrag til folderen må ud fra det oplyste betegnes som ubetydeligt. Tekstrettelser mv. kan næppe anses for en så vigtig og selvstændig indsats i forbindelse med folderens udarbejdelse, at hun kan kalde sig for "medophavsmand" til folderen. Din tidligere arbejdsplads behøvede således ikke at skrive hendes navn på folderen.
En af de enerettigheder, som loven giver til ophavsmænd M/K, er retten til at blive navngivet i forbindelse med at værket/folderen bliver fremstillet og offentliggjort. Dette står i ophavsretslovens § 3, stykke 2.
Overtrædelse af denne regel kan straffes med bøde eller i grove tilfælde med fængsel i op til 1 år (efter lovens § 76). Hvad der formentlig er mere relevant i denne sammenhæng er, at det desuden kan komme på tale, at der skal betales erstatning eller godtgørelse til dig (efter lovens § 83).
Erstatning kan komme på tale, hvis du har lidt et egentligt økonomisk tab ved krænkelsen. Det har næppe været tilfældet for dig i den beskrevne situation.
Godtgørelse kan man derimod også få tilkendt, selvom man "kun" har lidt et ikke-økonomisk tab ved krænkelsen. Jeg mener derfor, at alt taler for, at du vil kunne kræve en økonomisk godtgørelse fra din tidligere arbejdsplads for den manglende navngivning af dig som ophavsmand.
Hvor STOR en godtgørelse, du vil kunne være berettiget til, er imidlertid svært at sige. Det er en rent konkret og skønsmæssig vurdering, hvorfor det er svært at sige præcist, hvad netop du har krav på.
Jeg har søgt efter tidligere domme, der omhandlede det samme, for på den måde at kunne finde nogle retningslinier for, hvad en passende beløb kunne være.
I Ugeskrift for Retsvæsen 1992, side 549, er der omtalt en dom, hvor en fotograf fik tilkendt 2.000 kroner for en lignende overtrædelse af ophavsretslovens § 3.
Jeg må understrege, at det på ingen måde er sikkert, at du har krav på det samme beløb.
Mit råd til dig er, at du tager kontakt til din tidligere arbejdsgiver skriftligt, og gør det klart,
Tag en kopi af brevet, som du selv beholder, og send så brevet anbefalet til virksomheden, af bevismæssige årsager.
Ønsker du blot at få dit navn nævnt, således at du rettelig får æren for dit design, kan du eventuelt undlade at kræve nogen godtgørelse.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg