Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)
Lovændringer
Bilag 1
Lovændringer
[...]
Nu
lovbekg. nr. 1162 af 01.09.2016, som ændret ved
§ 2 i
lov nr. 1553 af 13.12.2016 (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller
underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder) fra
d. 01.01.2017.
§ 5 i
lov nr. 1554 af 13.12.2016 (Implementering af ændringsdirektiver vedrørende
automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-rapportering, skærpede
»colabøder« og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skattefrie
udetillæg m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 2 i
lov nr. 1665 af 20.12.2016 (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber
og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse
af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene,
ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse
af klageinstans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug
af godtgørelsesordningen m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 48 i
lov nr. 384 af 26.04.2017 (Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond) fra d. 01.07.2017.
§ 2 i
lov nr. 473 af 17.05.2017 (Justering af fondes adgang til fradrag for ikkealmennyttige
uddelinger) fra d. 01.07.2017.
§ 1 i
lov nr. 475 af 17.05.2017 (Skattefrihed for befordringsgodtgørelse under
integrationsgrunduddannelse) fra d. 01.07.2017.
§ 1 i
lov nr. 684 af 08.06.2017 (Kvalifikation af selvstændig erhvervsvirksomhed
ved deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab) fra d. 01.07.2017.
§ 1 i
lov nr. 685 af 08.06.2017 (Skattefrihed for OL- og PL-præmiebonus) fra d.
10.06.2017.
§ 12 i lov
nr. 688 af 08.06.2017 (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling
af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) fra
d. 01.01.2018.
§ 2 i
lov nr. 1376 af 04.12.2017 (Ensretning af værnetingsregler ved indbringelse
af skattesager, udvidelse af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre
m.v.) fra d. 01.01.2018.
§ 26 i
lov nr. 1533 af 19.12.2017 (Lov om trossamfund uden for folkekirken) fra
d. 01.01.2019.
§ 4 i lov
nr. 1555 af 19.12.2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven
og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes
adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) fra d. 01.01.2019
med virkning fra og med indkomståret 2018.
§ 1 i
lov nr. 1684 af 26.12.2017 (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige
lønudgifter m.v.) fra d. 01.01.2018 med virkning fra og med indkomståret 2008.
§ 6 i lov
nr. 278 af 17.04.2018 (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020,
forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift
af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) fra d. 01.07.2018.
§ 4 i lov
nr. 320 af 25.04.2018 (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af
dansktillæg) fra d. 01.07.2018.
§ 2 i
lov nr. 359 af 29.04.2018 (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier,
udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe,
afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning
ved opkrævning af personers skat m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i
lov nr. 396 af 02.05.2018 (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen
af fri telefon og internet, afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af beløbsgrænser
for børneopsparing) fra d. 04.05.2018.
§ 3 i lov
nr. 551 af 29.05.2018 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det
offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fra d. 01.06.2018.
§ 7 i
lov nr. 689 af 08.06.2018 (Lov om forsøg med et socialt frikort) fra et
tidspunkt, der fastsættes af børne- og socialministeren. Loven ophæves den 1. januar
2021.
§ 2 i
lov nr. 722 af 08.06.2018 (Højere skattefradrag for udgifter til forsøgs-
og forskningsvirksomhed) fra d. 01.07.2018 med virkning fra og med indkomståret
2018.
§ 1 i
lov nr. 724 af 08.06.2018 (Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag
for pensionsindbetalinger m.v.) fra d. 10.06.2018 med virkning fra og med indkomståret
2018.
§ 6 i lov
nr. 1130 af 11.09.2018 (Beskatning af beløb vedrørende tilbagebetalte provisioner,
EU-retlig tilpasning af reglerne vedrørende udenlandske pensionsinstitutters investeringer
i fast ejendom og bestemmelser i momsloven om momsfritagelse for selvstændige grupper
og justering af værnsregler, der sikrer beskatning af udbytter m.v.) fra d. 14.09.2018
med virkning fra 01.07.2018.
§ 3 i
lov nr. 1430 af 05.12.2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 3 i
lov nr. 1433 af 05.12.2018 (Genoptagelse af afgørelser om skattenedslag
og indførelse af skattefrihed for godtgørelse til thalidomidofre m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 4 i lov
nr. 1530 af 18.12.2018 (Mere kvalitet i plejefamilier) fra d. 01.07.2019.
§ 2 i
lov nr. 1723 af 27.12.2018 (Mere robuste skatteregler for truster som opfølgning
på Skattelovrådets rapport) fra d. 01.01.2019.
§ 4 i lov
nr. 1726 af 27.12.2018 (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse
og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet)
fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med d. 01.01.2020.
§ 1 i
lov nr. 1727 af 27.12.2018 (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling
i dele- og platformsøkonomien) fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018.
§ 6 i lov
nr. 1729 af 27.12.2018 (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen,
udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med 01.01.2018.
Nu
lovbekg. nr. 66 af 22.01.2019, som ændret ved
§ 6 i lov
nr. 84 af 30.01.2019 (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i
nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter og for tiltrækning
af kapital til danske investeringsinstitutter) fra d. 01.03.2019.
§ 1 i
lov nr. 271 af 26.03.2019 (Permanent forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner
og på visse øer, indførelse af øfradrag i yderkommuner og på visse øer, fradrag
for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, nedsættelse af bundskatten m.v.)
fra d. 28.03.2019 med virkning fra og med indkomståret 2019.
§ 18 i lov
nr. 551 af 07.05.2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
m.v.) fra d. 01.07.2019.
Nu
lovbekg. nr. 806 af 08.08.2019, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1124 af 19.11.2019 (Ophævelse af visse regler om beskatning af renter
og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 5 i lov
nr. 1420 af 17.12.2019 (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene
m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 2 i
lov nr. 1421 af 17.12.2019 (Styrket behandlingsgaranti for personer med
et stofmisbrug m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 18 i lov
nr. 1559 af 27.12.2019 (Indførelse af seniorpension) fra d. 01.01.2020.
§ 4 i
lov nr. 1573 af 27.12.2019 (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger) fra d. 01.07.2020.
§ 4 i lov
nr. 1576 af 27.12.2019 (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med
flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere
og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse) fra d. 01.01.2020.
§ 3 i lov
nr. 1577 af 27.12.2019 (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende
pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger,
justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber
og goodwillbeskatning m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 5 i
lov nr. 1583 af 27.12.2019 (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere
til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget
til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.) fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med indkomståret 2020.
§ 2 i
lov nr. 91 af 31.01.2020 (Annullering af stigning i registreringsafgift
for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevne
biler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, der anvendes som fri bil)
fra d. 01.02.2020 med virkning fra og med d. 01.04.2020.
§ 1 i
lov nr. 93 af 31.01.2020 (Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig
værdi) fra d. 01.02.2020.
§ 14 i
lov nr. 572 af 05.05.2020 (Moms- og lønsumsafgiftslåneloven) fra d. 05.05.2020. Ændringen blev
gennem solnedgangsklausul ophævet d. 01.12.2022.
§ 3 i
lov nr. 738 af 30.05.2020 (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024,
ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsordning,
VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.) fra d. 01.06.2020.
§ 13 i
lov nr. 739 af 30.05.2020 (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
m.v.) fra d. 01.07.2020.
§ 3 i
lov nr. 871 af 14.06.2020 (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for
moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler
om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst
og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.) fra d. 15.06.2020
med virkning fra og med indkomståret 2019.
§ 16 i
lov nr. 881 af 16.06.2020 (Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup)
fra d. 01.07.2020.
§ 3 i
lov nr. 1521 af 27.10.2020 (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien og ændring af ikrafttrædelse
af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger
m.v.) fra d. 31.10.2020.
§ 4 i lov
nr. 1835 af 08.12.2020 (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag
for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden
for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode
for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.) fra d. 01.01.2021 med
virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere.
§ 5 i lov
nr. 1836 af 08.12.2020 (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder
til erhvervsdrivende fonde) fra d. 01.01.2021.
§ 1 i lov
nr. 2197 af 29.12.2020 (Justering af medarbejderaktieordningen for nye,
mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler og indberetning
af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.)
fra d. 01.01.2021.
§ 14 i lov
nr. 2202 af 29.12.2020 (Indførelse af ret til tidlig pension) fra d. 01.01.2021.
§ 2 i
lov nr. 2219 af 29.12.2020 (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter
til forsøgs- og forskningsvirksomhed og af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger)
fra d. 01.01.2021.
§ 4 i
lov nr. 203 af 13.02.2021 (Ændring af registreringsafgiften af person- og
varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet,
forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften
til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk
bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning
med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) fra
d. 01.06.2021.
§ 1 i
lov nr. 533 af 27.03.2021 (Lempelse af boligjobordningen i 2021, skattefritagelse
af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte
covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen
for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten) fra d. 29.03.2021.
§ 2 i
lov nr. 672 af 19.04.2021 (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v.,
midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse
af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften) fra d. 21.04.2021.
§ 1 i
lov nr. 788 af 04.05.2021 (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod
lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner) fra d. 01.07.2021.
§ 14 i lov
nr. 1163 af 08.06.2021 (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende
markedsføring af investeringer og styrket tilsyn med aktører på det digitale marked
for finansielle ydelser m.v.) fra d. 01.07.2021.
§ 2 i
lov nr. 1164 af 08.06.2021 (Oprettelse af gældsrådsgivningsenhed i Finansiel
Stabilitet som følge af aftale om erstatning m.v. til minkavlerne og følgeerhverv
berørt af covid-19) fra d. 01.07.2021.
§ 8 i lov
nr. 1179 af 08.06.2021 (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse
justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende
plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra
sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk
værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge
af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) fra d. 01.07.2021.
§ 3 i lov
nr. 1181 af 08.06.2021 (Justering af reglerne for investeringsinstitutters
beskatning af udbytte fra danske aktier) fra d. 01.07.2021.
Nu
lovbekg. nr. 1735 af 17.08.2021, som ændret ved
§ 3 i
lov nr. 2193 af 30.11.2021 (Ændring af den skatte- og afgiftsmæssige behandling af
ladestandere til køretøjer, stramning af leasingregler for køretøjer, indførelse af særlig
procedure for partshøring ved værdifastsættelse af nye og brugte køretøjer m.v. og indførelse
af solidarisk hæftelse for selvanmeldere m.v.) fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med
d. 01.07.2021.
§ 2 i lov
nr. 2194 af 30.11.2021 (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., lempelse
af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer,
justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af
lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for
sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.) fra d. 01.01.2022.
§ 3 i lov
nr. 2397 af 14.12.2021 (Fravigelse af støjkrav i forbindelse med jernbaneprojekter
i særlige tilfælde og kompensation herfor) fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov
nr. 2611 af 28.12.2021 (Beskatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til
en covid-19-hjælpepakke og for visse erstatninger og kompensationer modtaget som følge
af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning
af andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer) fra d. 01.01.2022 med
virkning for beløb, der er modtaget d. 11.03.2020 eller senere.
§ 2 i lov
nr. 2613 af 28.12.2021 (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten og
ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger) fra d. 01.01.2022.
§ 8 i lov nr. 344
af 22.03.2022 (Konsekvensrettelser som følge af lov om leje og lov om boligforhold samt
opsigelse af fremlejegivere i almene boliger) fra d. 01.07.2022.
§ 1 i lov
nr. 376 af 28.03.2022 (Afskaffelse af fradragsret for håndværksydelser efter
boligjobordningen) fra d. 01.04.2022.
§ 14 i lov nr. 452 af
20.04.2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af
regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) fra d. 01.05.2022
med virkning fra og med d. 01.06.2021.
§ 15 i lov nr. 565 af
10.05.2022 (Lov om ombygning af Aarhus H) fra d. 01.07.2022.
§ 15 i lov nr. 802 af
07.06.2022 (Lov om udvikling af statsvejnettet) fra d. 01.07.2022.
§ 36 i lov nr. 871 af
21.06.2022 (Lov om Danmarks Eksport- og Investeringsfond) fra d. 01.07.2022.
§ 6 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale
platforme m.v.) fra d. 01.01.2023.
§ 4 i
lov nr. 905 af 21.06.2022 (Samfundsbidrag fra den finansielle sektor og fradragsloft over lønninger)
fra d. 01.01.2023 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2023 eller senere.
§ 3 i
lov nr. 906 af 21.06.2022 (Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check
for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag)
fra d. 01.07.2022.
§ 2 i
lov nr. 1268 af 13.09.2022 (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022
og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023)
fra d. 01.10.2022.
§ 2 i
lov nr. 1388 af 05.10.2022 (Udvidelse af formålet med lov om fremme af besparelser i
energiforbruget til at omfatte fremme af drivhusgasreduktion, udvidelse af ministerens mulighed
for at fremme aktiviteter inden for lovens formål m.v.) fra d. 01.11.2022.
Nu
lovbekg. nr. 42 af 13.01.2023, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 609
af 31.05.2023 (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer og forhøjelse af det
maksimale fradrag for fagforeningskontingenter) fra d. 01.06.2023 med virkning fra indkomståret 2024.
§ 8 i lov nr. 679 af
03.06.2023 (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt
beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025,
udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.) fra d. 01.01.2024.
§ 4 i lov nr. 710 af
13.06.2023 (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks
eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger) fra d. 01.01.2024.
§ 3 i lov nr. 712 af
13.06.2023 (Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland og
gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland) fra et tidspunkt, der fastsættes af
skatteministeren.
§ 349 i lov nr. 718 af
13.06.2023 (Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber
og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)) fra d. 01.01.2024.
§ 5 i lov nr. 722 af
13.06.2023 (Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård) fra d. 01.07.2023.
§ 39 i lov nr. 753 af
13.06.2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke
fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)
fra d. 01.01.2024.
§ 5 i lov nr. 1563
af 12.12.2023 (Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, ændret status for aktier
optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, diverse justeringer af reglerne vedrørende
investeringsinstitutter, justering af visse indberetningsregler m.v.) fra d. 01.01.2024.
§ 1 i lov nr. 107
af 31.01.2024 (Ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)
fra d. 01.02.2024.
§ 1 i lov nr. 109
af 31.01.2024 (Forhøjelse af servicefradraget, forhøjelse af befordringsfradraget i
yderkommuner og på visse småøer og forhøjelse af bundfradraget for nulemissionskøretøjer)
fra d. 01.02.2024.
§ 2 i lov nr. 122
af 06.02.2024 (Mulighed for færre, men højere vindmøller ved Testcenter Høvsøre)
fra d. 10.02.2024.
§ 13 i lov nr. 328
af 09.04.2024 (Lov om opgradering af Øresundsbanen) fra d. 11.04.2024. Loven ophæves på et tidspunkt,
der fastsættes af transportministeren.
§ 2 i lov nr. 482 af
22.05.2024 (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) fra d. 01.06.2024.
§ 10 i lov nr. 616 af
11.06.2024 (Lov om socialt frikort) fra d. 01.01.2025.
§ 2 i lov nr. 684 af
11.06.2024 (Gennemførelse af OECD’s administrative retningslinjer om minimumsbeskatningsreglerne
og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger) fra d. 01.07.2024.
§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes
reglerne i
lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer
og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.
§ 2. Skattepligtige,
1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3) der er koncernforbundet med en juridisk person,
4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,
eller
6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed
omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser
og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter
i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være
opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske
personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske
skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret
af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab
eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse
på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige
af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves
af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående,
jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond
eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber,
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes
ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem
selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.
Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person
eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller
trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster
stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer
forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende
indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.
Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for
udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte-
eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå
yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling
i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning
for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk.
1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse
er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med
udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun
anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning,
der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen
af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte
ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk.
1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en
forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende
ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske
eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende
indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021 med virkning for
indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. I § 2, stk. 2, 4. pkt., udgår
»omfattet af kildeskattelovens § 1« og »omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk.
2,«.
§ 2 A. Skattepligtige, som har stiftet en trust, eller
som indskyder aktiver i en trust uden at være stifter, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstemmelse
med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der er nærtstående
med stifteren eller indskyderen, jf. § 16 H, stk. 6, 3. og
4. pkt. En skattepligtig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner
som omhandlet i § 2, stk. 1, med stifter eller indskyder, i overensstemmelse
med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter.
§ 2 A er indsat ved § 2.1 i lov nr. 1723 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning for
transaktioner, der foretages d. 03.10.2018 og senere.
§ 2 A er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021 med virkning
for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. I § 2 A, 2. pkt., ændres
»stk. 6, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. og 4. pkt.«
§ 2 B. (Ophævet).
§ 2 C. (Ophævet).
§ 3. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved
indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af
arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene
har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer
eller serier af arrangementer som værende ikkereelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt
af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen
skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer,
hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse
for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne
er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold
og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert
arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen,
medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder
vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse
i overenskomsten.
Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk.
5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med et land, der er medlem af EU.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge
sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og
§ 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser,
der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses
for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den
skattepligtige af indstilling til afgørelse.
§ 3, stk. 1 og 2 er ophævet, og nyt stk. 1-4 er indsat, ved § 4.2 i lov nr.
1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra og med d. 01.01.2020.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6. Hidtidig formulering:
§ 3. Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater og direktiv
2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning,
tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater
som implementeret i dansk lovgivning, til arrangementer eller serier af arrangementer,
der er tilrettelagt med det hovedformål eller der som et af hovedformålene har at
opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med direktiverne,
og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder.
Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer
som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle
årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
§ 3, stk. 4, der bliver stk. 6, er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Uanset stk. 3 skal stk. 1 og 2 anvendes ved vurderingen af, om en skattepligtig
er udelukket fra fordelen i en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
et land, der er medlem af EU, hvis den skattepligtige alternativt kunne påberåbe
sig en fordel i et af direktiverne om direkte beskatning.
§ 3, stk. 7 er indsat ved § 4.4 i lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med d. 01.01.2020.
§ 3 A. (Ophævet).
§ 4. Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab
er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt
transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 4 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 684 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017 og har virkning
for indkomstår, der påbegyndes den 01.01.2018 eller senere.
§ 4 A. (Ophævet).
§ 4 B. (Ophævet).
§ 5. Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2,
5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier
for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser
for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra
a og b.
Stk. 2. Fradrag for renteudgifter mv., jf. stk.
1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder
før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
over den periode, renteudgiften mv. vedrører.
Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og
lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af
§ 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i
det indkomstår, hvori provisionen mv. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende
provision mv. fordeles over den resterende låneperiode.
Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter
og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:
1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber
mv.,
2) banker,
3) sparekasser,
4) forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,
5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a,
6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
7) fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 b, og
8) andelskasser.
Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber
som nævnt i nr. 1-8, og som har mellemregning med disse.
Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig
virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over
den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger
til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende
år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode,
de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der
ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret
eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter.
Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2 for det første år, der berøres af valget.
Stk. 6. En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb
som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden
og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med afgivelsen af oplysninger
til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det år, hvori
kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode,
den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.
Stk. 7. Ved indtræden eller ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne
mv. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode,
renteudgifterne mv. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori
skattepligten indtræder eller ophører.
Stk. 8. Renteudgifter mv., jf. stk. 1, kan først
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
betaling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold
ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige
godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand
til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver.
Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når
de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges
kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger
det aftalte maksimum.
Stk. 9. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse
af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for
gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med
en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter
nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes,
påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for
efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang,
det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger
størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.
Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse
i følgende tilfælde:
1) Ved frigørelse for gæld ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible
obligationer i debitorselskabet. Renter, der er påløbet på tidspunktet for gældskonverteringen,
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer
til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet
for konverteringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.
2) Ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud
efter selskabsskattelovens § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v.
som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 1. Renter, der er påløbet på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens
kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen eller
indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af fordringens kursværdi bortses
fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.
3) Ved koncernforbundne selskabers og visse aktionærers erhvervelse af en fordring
på debitorselskabet som anført i selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet
mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen
af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.
§ 5, stk. 5 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 5, stk. 5, 2. og 5. pkt., ændres »indgivelse af selvangivelse«
til: »afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 5, stk. 6 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 5, stk. 6, ændres »indgivelsen af selvangivelsen«
til: »afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 5, stk. 10 er indsat ved § 4.1 i lov nr. 1576 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020 med virkning
for konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer og nedbringelse
eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens
§ 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens
§ 12 C, stk. 1, der sker d. 01.10.2019 eller senere.
§ 5, stk. 4, nr. 4 er ændret ved § 349.1 i lov
nr. 718 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 5, stk. 4, nr. 4, ændres »lov om finansiel virksomhed,«
til: »lov om forsikringsvirksomhed,«.
§ 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår
forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses
for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende
ikke er betalt inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11,
jf. § 13, for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk
for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den
skattepligtige fordeler renteudgifter mv. og renteindtægter efter
§ 5, stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver
betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens §
1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten
ophører.
§ 5 A er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 5 A, 2. pkt., ændres »fristen for rettidig selvangivelse«
til: »oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13,«.
§ 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den
periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her
i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter
i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld medregnes ved
indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved
indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget
medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter
for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende
eller godskrevne renter medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges
renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Tilsvarende
gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af §
8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige,
der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i
§ 5, stk. 5.
Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse
med erhvervelse af rentebærende fordringer eller gæld kan ikke fradrages, såfremt
renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder
vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk.
3, litra a og b.
§ 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger
til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed
stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som vedrører
renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører.
Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til
lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed
stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der
vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5,
stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner mv. som nævnt
i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.
§ 5 E. (Ophævet).
§ 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler
og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter,
kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedr. lånet ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægter
eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende lånet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt
omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler
efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen
har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges
øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse
klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit
sidestilles med låneoptagelse.
§ 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §
1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages
i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat.
Stk. 2. Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret
transaktion, jf. skattekontrollovens kapitel 4, udlejer afskrivningsberettigede
aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk person og den udenlandske fysiske
eller juridiske person efter udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan
underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men
kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning
i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.
§ 5 G, stk. 1 og 2 er ændret ved § 4.4 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for
indkomståret 2018. I § 5 G, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »skattekontrollovens
§ 3 B« til: »skattekontrollovens kapitel 4«.
§ 5 G, stk. 1 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med d. 01.01.2020. I § 5 G, stk. 1, 1. pkt., udgår »selskabsskattelovens
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1«.
§ 5 G, stk. 1, 2. pkt. er ophævet ved § 4.6 i lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med d. 01.01.2020. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter udenlandske skatteregler kan
overføres til fradrag i indkomst oppebåret af koncernforbundne selskaber mv., jf.
skattekontrollovens kapitel 4, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk
skat.
§ 5 H. For skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1,
dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og
3 a-6, og § 2, stk. 1, fondsbeskatningslovens
§ 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan betalinger hverken fradrages eller
på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven,
når modtageren af betalingen er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter
reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande og er den skattepligtiges nærtstående,
jf. § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller
juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i § 2. Selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt
hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande,
finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige
modtager og betalingen videreføres til en modtager som omhandlet i 1. pkt. Ved betalinger
som omhandlet i 1. og 2. pkt. forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse af ejendoms-
eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for
pengelån, kautioner eller kreditter.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse på betalinger
til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne
i:
1) Amerikansk Samoa.
2) Anguilla.
3) Antigua og Barbuda.
4) De Amerikanske Jomfruøer.
5) Fiji.
6) Guam.
7) Palau.
8) Panama.
9) Rusland.
10) Samoa.
11) Trinidad og Tobago.
12) Vanuatu.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Danmark.
§ 5 H er indsat ved § 1.1 i lov nr. 788 af 04.05.2021 fra d. 01.07.2021.
§ 5 H, stk. 2, nr. 2 og 4 er ophævet ved § 2.1 i lov nr. 2613 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022. Nr. 3 bliver herefter nr. 2, og nr. 5-9
bliver nr. 3-7. Hidtidig formulering: 2) Anguilla.
4) Dominica.
§ 5 H, stk. 2, nr. 8 er indsat ved § 2.2 i lov nr. 2613 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 5 H, stk. 2, nr. 10 er ophævet ved § 2.3 i lov nr. 2613 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022. Nr. 11 bliver herefter nr. 9. Hidtidig
formulering: 10) Seychellerne.
§ 5 H, stk. 2, nr. 2-4 er indsat ved § 4.1 i lov
nr. 710 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 2 bliver herefter nr. 5.
§ 5 H, stk. 2, nr. 6 er indsat ved § 4.2 i lov
nr. 710 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 7 og 8.
§ 5 H, stk. 2, nr. 9 er indsat ved § 4.3 i lov
nr. 710 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 5-8 bliver herefter nr. 10-13.
§ 5 H, stk. 2, nr. 14 er indsat ved § 4.4 i lov
nr. 710 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 9 bliver herefter nr. 15.
§ 5 H, stk. 2, nr. 12 er indsat ved § 3.1 i lov
nr. 712 af 13.06.2023 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren. Nr. 12-15 bliver herefter nr. 13-16.
§ 5 H, stk. 2, nr. 3 er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 107 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024.
§ 5 H, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, er ændret ved § 1.2 i lov nr. 107 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering:
4) Costa Rica.
§ 5 H, stk. 2, nr. 6 er ophævet ved § 1.3 i lov
nr. 107 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering: 6) De
Britiske Jomfruøer.
§ 5 H, stk. 2, nr. 9 er ophævet ved § 1.4 i lov
nr. 107 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. Nr. 10-13 bliver herefter nr. 9-12. Hidtidig
formulering: 9) Marshalløerne.
§ 5 H, stk. 2, nr. 13 er indsat ved § 1.5 i lov
nr. 107 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024.
§ 5 H, stk. 2, nr. 4 og 5 er ophævet ved § 2.1 i lov
nr. 684 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Nr. 6-12 bliver herefter nr. 4-10. Hidtidig
formulering: 4) Bahamas.
5) Belize.
§ 5 H, stk. 2, nr. 13 er ophævet ved § 2.2 i lov
nr. 684 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Nr. 14 bliver herefter nr. 11. Hidtidig
formulering: 13) Seychellerne.
§ 5 H, stk. 2, nr. 15 er ophævet ved § 2.3 i lov
nr. 684 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Nr. 16 bliver herefter nr. 12. Hidtidig
formulering: 15) Turks- og Caicosøerne.
§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens
valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår
eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den
skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat
i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende,
omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før
19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er
betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån
med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere
kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten
efter 1. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet
gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen
af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er
fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem
de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af
kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud
på det nye realkreditlån forinden indfrielsen.
Stk. 2. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet
fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin.
Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det
til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog.
Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet
på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen
med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære
afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre
lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem
det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld
på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin
inden indfrielsestidspunktet.
Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere
lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen
sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden
på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån,
er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit
af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien
af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån,
og efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der
er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at
der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse.
Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles
over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det
resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen
ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb,
der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som
ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved debitorskifte overgår fradragsretten
efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold
til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen
(skæringsdatoen).
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang,
kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
kursgevinstloven.
§ 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer fradrage
1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46
a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt,
og
2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug
m.m. og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.
§ 6 B. (Ophævet).
§ 6 B er ophævet ved § 1.1 i lov nr. 1124 af 19.11.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 6 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst behandles renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som
andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentning bortfalder,
og såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter,
der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapircentral.
2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut
som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab
eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende
fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende
i et land inden for EU/EØS.
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter
af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens
alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat
for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er
ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter
af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver
til danske sømænd og fiskere og deres efterladte.
3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til
danske søfarende og fiskere og deres efterladte.
4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver
til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.
5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter
faldne af hær og flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.
6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel
eller civile, der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den danske stat
på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får fysiske
eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis
den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse
med opholdet.
7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til
besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge,
den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse
med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til
efterladte.
8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige
tillæg og helbredstillæg, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales
i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter §
72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.
9) Ydelser efter lov om social service, barnets
lov, lov om dag-,
fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv
socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov)
til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter
§ 97, stk. 7, og
§ 100 i lov om social service, ydelser efter § 59, stk. 1, 2. pkt.,
og § 89, stk. 5, i barnets lov,
ydelser efter § 34
i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov
om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag
af hjælp ydet efter lovens § 34, danskbonus efter
integrationslovens § 22, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående
uddannelser, ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør
af § 177, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §§ 15 f,
15 g, 15 i og 15 j i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., ydelser
fastsat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ydelse
efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,
og ydelser efter repatrieringsloven og hjemrejseloven.
10) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.
11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og
unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. kapitel 5
i barnets lov, i det omfang beløbene ikke overstiger
de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter
ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet
m.v.
12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra
udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade
eller krænkelse af den personlige frihed.
13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud)
samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes
af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
14) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§
10 a og 10 b i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag
og af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt.,
og § 11, stk. 1, 3. pkt.
15) Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af personer,
der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet.
Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat
er udstationeret til midlertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning af
merudgifter i forbindelse med udstationeringen.
16) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret
i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt
personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser
og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem
det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.
18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når
godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske
sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse,
samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling
med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller
til disses efterladte og statslig godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk
fibrose (NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med at patienterne har fået konstateret
følgesygdommen NSF efter MR-scanning i det danske sundhedsvæsen med et gadoliniumholdigt
kontrastmiddel.
19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori
Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en
anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler,
legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller
i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens
kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.
20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk.
7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. § 85 a, stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede
efter § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt.,
§ 27 og
§ 85, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder for kapitalbeløb,
der udbetales i henhold til §
17, stk. 7, 4. og 5. pkt., og § 27
i lov om arbejdsskadesikring, når erstatningen er tilkendt efter lov
om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte
med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m.
22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt
af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau)
inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del
af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er
blevet godkendt. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for, hvornår
en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal være modtaget, for at fonden, stiftelsen,
foreningen m.v. kan optages på listen for det pågældende år.
23) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og
frie fagskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen
efter lov om social pension for at modtage folkepension,
som modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, eller som modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
24) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved
udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres
på egne formuegoder til privat brug for den pågældende.
25) Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner
i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
26) Findeløn og godtgørelser, som udbetales i henhold til
lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i museumsloven,
samt dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til
at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører
til den pågældendes erhverv.
27) Tilskud til dækning af flytte- og etableringsudgifter efter § 63 c i lov om
almene boliger m.v.
28) Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat
i medfør af § 14 b, stk. 1 og 2, i lov om en Cityring samt erstatning og beløb ydet
i forbindelse med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet I/S i anledning
af gener og ulemper fra anlægget af Cityringen.
29) Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre og til deres arveberettigede
efterladte, hvis asbestofrene er afgået ved døden under en offentlig myndigheds
behandling af deres sag om godtgørelse.
30) Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til medaljetagere ved de olympiske
lege og de paralympiske lege. Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til et
idrætsforbund, og som videreformidles til medaljetagere ved de olympiske lege og
de paralympiske lege. Præmiebonus, som udbetales af andre til medaljetagere ved
de paralympiske lege, i det omfang en sådan præmiebonus sammen med den præmiebonus,
der er udbetalt af Team Danmark, ikke overstiger den præmiebonus, som Team Danmark
udbetaler til medaljetagere ved de olympiske lege efter 1. eller 2. pkt. Bonusbeløbene
efter 1. og 2. pkt. skal være fastsat forud for de pågældende lege og udgøre samme
beløb for alle medaljetagere i henholdsvis de individuelle discipliner og holddisciplinerne.
31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalidomidofre, der er diagnosticeret
med skade forårsaget af lægemidlet thalidomid.
32) Udbetalinger omfattet af lov om socialt frikort.
33) De dele af en førtidspension, der er tilkendt på Færøerne eller i Grønland,
som udbetales som et skattefrit beløb efter færøsk henholdsvis grønlandsk ret, og
som efter den berettigede persons tilflytning til Danmark efter færøsk henholdsvis
grønlandsk ret fortsat udbetales af Færøerne eller Grønland. Skattefriheden gælder
alene førtidspensionsydelser, der forfalder til udbetaling i de første 12 måneder
fra tilflytningen til Danmark.
34) Gavekort til personer med et stofmisbrug, jf.
§ 101, stk. 9, i lov om social service og § 34 i barnets lov.
35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og
som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.
36) Vederlagsfri gældsrådgivning omfattet af § 63 b i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
37) Kompensation efter § 37 b i jernbaneloven og § 14 b i lov om elektrificering af jernbanen.
38) Kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med genhusning efter regler
fastsat i medfør af § 7, stk. 1 og 2, i lov om ombygning af Aarhus H
og §§ 2 og 3 i lov om opgradering af Øresundsbanen.
§ 7, nr. 15 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1554 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 7, nr. 15,
1. pkt., ændres »danske statsborgere« til: »personer«.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 475 af 17.05.2017 fra d. 01.07.2017 med virkning
fra og med indkomståret 2016. I § 7, nr. 9, indsættes efter »ydelser efter § 82
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«: »ydelser fastsat i medfør af § 10, stk.
8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu),«.
§ 7, nr. 31 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 685 af 08.06.2017 fra d. 10.06.2017 med virkning
fra og med indkomståret 2016.
§ 7, nr. 30 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1376 af 04.12.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning
fra og med den 6. oktober 2017. Hidtidig formulering:
30) Godtgørelse fra den danske stat til andenhåndseksponerede asbestofre, der er
diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), når diagnosen er
bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve, og til deres arveberettigede
efterladte, hvis de andenhåndseksponerede asbestofre er afgået ved døden under Styrelsen
for Patientsikkerheds behandling af sagen.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 320 af 25.04.2018 fra d. 01.07.2018. I § 7, nr.
9, indsættes efter »lovens § 34,«: »danskbonus efter integrationslovens § 22,«.
§ 7, nr. 23 er ophævet ved § 3.1 i lov nr. 551 af 29.05.2018 fra d. 01.06.2018. Nr. 24-31
bliver herefter nr. 23-30. Hidtidig formulering:
23) Eftergivet gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper efter kapitel
3 a i lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte
grupper.
§ 7, nr. 31 er indsat ved § 7.1 i lov nr. 689 af 08.06.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes
af børne- og socialministeren.
§ 7, nr. 31 og 32 er indsat ved § 3.1 i lov nr. 1433 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019. § 7, nr.
32 har dog først ikrafttrædelse fra et tidspunkt, der fastsættes af børne- og socialministeren.
Indholdet i § 7, nr. 32 er nøjagtigt det samme som den § 7, nr. 31, der blev indsat
ved § 7.1 i
lov nr. 689 af 08.06.2018. Den blev imidlertid aldrig sat i kraft og er
således nr. 32 nu, hvor den afventer ikrafttræden. Ændringen er sat i kraft ved
§ 1 i
bekg. nr. 1594 af 19.12.2018 fra d. 02.01.2019.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 7, nr.
9, indsættes efter »§ 45, stk. 5,«: »§ 66 b, stk. 4, 2. pkt.,«.
§ 7, nr. 11 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 7, nr.
11, 1. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 18.1 i lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 7, nr.
9, ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »ydelser efter
§§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
§ 7, nr. 33 er indsat ved § 5.1 i lov nr. 1420 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 7, nr. 34 er indsat ved § 2.1 i lov nr. 1421 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 7, nr. 23 er ændret ved § 18.1 i lov nr. 1559 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 7, nr.
23, ændres »modtager førtidspension« til: »modtager førtidspension eller seniorpension«.
§ 7, nr. 23 er ændret ved § 14.1 i lov nr. 2202 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 7, nr.
23, ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension«.
§ 7, nr. 35 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 533 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021 med virkning
for beløb, der er modtaget d. 11.03.2020 eller senere.
§ 7, nr. 36 er indsat ved § 2.1 i lov nr. 1164 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021.
§ 7, nr. 22 er ændret ved § 8.1 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021. I § 7, nr.
22, 2. pkt., ændres »10.000 kr. inden« til: »et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau)
inden«, »overstiger 10.000 kr.« ændres til: »overstiger grundbeløbet.«, og nyt 3.
pkt. indsættes. 3. og 4. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt.
§ 7, nr. 37 er indsat ved § 3.1 i lov
nr. 2397 af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 14.1 i lov
nr. 452 af 20.04.2022 fra d. 01.05.2022 med virkning fra og med d. 01.06.2021. I § 7, nr. 9, ændres »samt ydelser
efter lov om repatriering« til: », og ydelser efter repatrieringsloven og hjemrejseloven«.
§ 7, nr. 38 er indsat ved § 15.1 i lov nr. 565 af
10.05.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 7, nr. 9 er ændret ved § 39.1 i lov
nr. 753 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 7, nr. 9, indsættes efter »Ydelser efter lov om social service,«: »barnets
lov,«, »§ 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2. pkt.,« udgår, og efter »§ 100 i lov om social service,« indsættes: »ydelser
efter § 59, stk. 1, 2. pkt., og § 89, stk. 5, i barnets lov,«.
§ 7, nr. 11 er ændret ved § 39.2 i lov
nr. 753 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 7, nr. 11, 1. pkt., ændres »lov om social service § 52, stk. 3,
nr. 7« til: »kapitel 5 i barnets lov«.
§ 7, nr. 34 er ændret ved § 39.3 i lov
nr. 753 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 7, nr. 34, udgår »og 10«, og efter »lov om social service«
indsættes: »og § 34 i barnets lov«.
§ 7, nr. 38 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 328 af 09.04.2024 fra d. 11.04.2024. Ændringen ophæves på et tidspunkt, der fastsættes af transportministeren.
I § 7, nr. 38, indsættes efter »Aarhus H«: »og §§ 2 og 3 i lov om opgradering af Øresundsbanen«.
§ 7, nr. 32 er ændret ved § 10.1 i lov
nr. 616 af 11.06.2024 fra d. 01.01.2025. I § 7, nr. 32, udgår »forsøg med et«.
§ 7 A. (Ophævet).
§ 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning,
jf. § 21 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, til hel eller delvis
dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver
og passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og
passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger
den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives
som goodwill efter reglerne i afskrivningslovens § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut
ikke har valgt international sambeskatning, gælder 2. pkt. kun, i det omfang den
skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet.
Stk. 2. Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2
og 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder beløb, der udbetales i medfør af § 59,
stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Den del af overtagne forpligtelser, der er dækket af beløb efter 1.
eller 2. pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne
aktiver fra det nødlidende institut.
Stk. 3. Er der udbetalt beløb omfattet af stk.
2 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 2,
og det nødlidende institut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud
for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for
det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende
indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.
§ 7 B, stk. 2 er ændret ved § 14.1 i lov nr. 1163 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021. I § 7 B, stk.
2, 2. pkt., ændres »§ 59, stk. 1, nr. 1, 6 og 7« til: »§ 59, stk. 1, nr. 1, 4, 6
og 7«.
§ 7 C. Værdien af en garanti stillet efter lov om fond
til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler fastsat i medfør heraf
skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
§ 7 D. (Ophævet).
§ 7 D er ophævet ved § 36.1 i
lov nr. 871 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
Hidtidig formulering: § 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige
i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.
§ 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på
fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige
indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål.
Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for
skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
Stk. 2. Hvis der til et bygningsarbejde på en
fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud,
der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til det
samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1.
§ 7 F.2)
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter
boliglovgivningen til dækning af en lejers øgede nettoboligudgifter ved omdannelse
af boligen til plejebolig eller friplejebolig,
2) støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44
a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse
og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk.
2 og 5, § 153, stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, §
169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53,
stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1,
§ 77, stk. 5 og 7, § 78, stk. 1, og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling
af byer,
3) tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser
og energieffektiviseringer i deres bygninger, hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse,
og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud
til sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter i henhold
til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,
4) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning
mv. af forurenede ejendomme,
5) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21.
december 1992 til oprensning mv. af forurenede ejendomme,
6) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis
dækning af præmie for ejerskifteforsikring i medfør af
§ 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.,
7) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser,
jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning
og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
8) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende
materialer i helårsboliger,
9) kompensation i form af et fast beløb og dækning af omkostninger til støjisolering
ydet i forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat
i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup og
10) engangsbeløb ydet til ejere af boliger, der ligger i nærheden af Udrejsecenter Kærshovedgård, i
medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kompensation til naboer omkring
Udrejsecenter Kærshovedgård.
Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til
tilskud mv., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen
eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste
eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 3. Gevinst ved salg til staten af ejendomme
m.v. efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup eller i medfør af § 1, stk. 1,
og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård
skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen
efter 1. pkt. omfatter ikke eventuelle genvundne afskrivninger eller genanbragt
fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter
§§ 6 A, 6 C eller
10 i ejendomsavancebeskatningsloven.
Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 7 F, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 13.1 i lov nr. 739 af 30.05.2020 fra et tidspunkt, der fastsættes
af klima-, energi- og forsyningsministeren. Hidtidig formulering:
3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,.
Ændringen er sat i kraft ved § 1.1 i bekg. nr. 923 af 17.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 7 F, stk. 1, nr. 4 og 5 er ophævet ved § 13.2 i lov nr. 739 af 30.05.2020 fra d. 01.07.2020. Nr. 6 og 7
bliver herefter nr. 4 og 5. Hidtidig formulering:
4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters
boliger,
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,
§ 7 F, stk. 1, nr. 8 er ophævet ved § 13.3 i lov nr. 739 af 30.05.2020 fra d. 01.07.2020. Nr. 9-11 bliver
herefter nr. 6-8. Hidtidig formulering: 8) tilskud
til forbrugere til køb og installation af energieffektive produkter og til fjernvarmetilslutning
som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser,
§ 7 F, stk. 3 er ophævet ved § 13.4 i lov nr. 739 af 30.05.2020 fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Kompensation i henhold til lov om statstilskud
til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens
skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne,
som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1. pkt.
§ 7 F, stk. 1, nr. 7 og 8 er ændret ved §§ 16.1-16.2 i lov nr. 881 af 16.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 7 F, stk.
1, nr. 7, ændres »varmeforsyning, og« til: »varmeforsyning,«, og i nr. 8 ændres
»helårsboliger.« til: »helårsboliger og«.
§ 7 F, stk. 1, nr. 9 er indsat ved § 16.3 i lov nr. 881 af 16.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 7 F, stk. 3 er indsat ved § 16.4 i lov nr. 881 af 16.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 7 F, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1388 af 05.10.2022 fra d. 01.11.2022. I § 7 F, stk. 1, nr. 3, ændres »efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov
om fremme af besparelser i energiforbruget« til: »i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion«.
§ 7 F, stk. 1, nr. 8 og 9 er ændret ved §§ 5.1-5.2 i lov nr. 722 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 7 F, stk. 1, nr. 8, ændres »helårsboliger og«
til: »helårsboliger,«, og i nr. 9 ændres »drift af Flyvestation Skrydstrup.« til: »drift af Flyvestation Skrydstrup og«.
§ 7 F, stk. 1, nr. 10 er indsat ved § 5.3 i lov
nr. 722 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023.
§ 7 F, stk. 3 er ændret ved § 5.4 i lov
nr. 722 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 7 F, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »Skrydstrup«: »eller i
medfør af § 1, stk. 1, og regler fastsat efter § 1, stk. 3, i lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter
Kærshovedgård«.
§ 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet
hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens §
56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1.
§ 7 H. (Ophævet).
§ 7 I. Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti
i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer
til finansiering af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.
§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering
af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om indeksregulerede
realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag
ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond
er ligeledes skattefri for låntager.
§ 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen
for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse
mellem Danmark og studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til
studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen
for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til
logi, kost og småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel
beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet
fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter.
For sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet i
udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet
for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2,
til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første
12 måneder af opholdet på studiestedet.
Stk. 3. Legater til dækning af dokumenterede
udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri,
når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign.,
herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.
Stk. 4. Legater er indkomstskattefri, såfremt
de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige
arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes
studier.
Stk. 5. Legater er indkomstskattefri, når de
ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten,
når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende
i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse
skal anses for udviklingslande.
Stk. 6. Stipendier i øvrigt efter lov om statens
uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.
Stk. 7. Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit
legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige
indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang
udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater.
§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, medregnes for indkomster
omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af
indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B.
§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til
ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder
bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren.
Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter,
som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger
satser, der fastsættes af Skatterådet.
Stk. 2. Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet
til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie
for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet
af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer
med tilbehør omfattet af § 16, stk. 12 og
13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens
skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for
ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende
goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse
eller computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales
skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til
tilsvarende ydelser.
§ 7 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,
i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,
medregnes ikke beløb, der indskydes af arbejdsgiveren i et medarbejderinvesteringsselskab,
der er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Stk. 2. Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst
udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag
fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt.
Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen for at bortse
fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person.
Stk. 3. Ved indskud i selskaber med hjemsted
i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det en betingelse for bortseelse
efter stk. 1, at told- og skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab,
herunder dets vedtægter, og at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk. 7.
Stk. 4. Godkendelse efter stk. 3 sker, når følgende
betingelser er opfyldt:
1) Selskabet skal være gyldigt stiftet og registreret efter sit hjemlands regler.
2) Selskabet skal kunne sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted
i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
3) Selskabet skal indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles
til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark.
4) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes
kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og
afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation
vedrørende selskabet.
Stk. 5. Godkendelse kan kun ske, efter at told-
og skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt
det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med
hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Stk. 6. Ved indskud i selskaber med hjemsted
i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det endvidere en betingelse for
bortseelse efter stk. 1, at vedtægtsændringer godkendes af told- og skatteforvaltningen,
ligesom selskabet kun med told- og skatteforvaltningens godkendelse kan foretage
eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at
vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere.
Godkendelser kan kun ske, efter at told- og skatteforvaltningen har indhentet udtalelse
fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne og dispositionerne ville
være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark.
Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde
en godkendelse efter stk. 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er
opfyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvaltningens godkendelse foretages
vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i stk. 6. Tilbagekaldes godkendelsen,
medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.
Stk. 8. Omregning af fremmed valuta i forbindelse
med indeholdelse af indkomstskat af udbytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs
på indeholdelsestidspunktet.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3, om efterfølgende godkendelser
efter stk. 6 og om tilbagekaldelse efter stk. 7.
§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:
1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater,
kulturelle fonds og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog
§ 7, nr. 19.
2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning
eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst
har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet
beskattes efter pensionsbeskatningslovens
§ 24.
3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut,
jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3.
4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført
opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig
karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb.
Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra
stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet
af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart
forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige
indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end
det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten
i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets
skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen,
forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens
§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen
skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til
skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning,
jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens
§ 22 d, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke
med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år,
hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst,
men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst
og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b og indkomstudligning efter
§ 22 d.
Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte
indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes
85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold,
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne
i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget
af følgende:
1) Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne
i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt
identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe-
eller tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier,
og den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse
eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal
fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte
en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget,
skal disse vilkår fremgå af aftalen.
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den
ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er
adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte,
som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget i samme år udgøre
til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
Antallet af ansatte i selskabet efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen
til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier
er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre
til og med 50 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.
3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af
et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller
i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens §
4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
5) Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne
i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
6) Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse,
hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.
7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab,
der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.
Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i
stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe-
eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller
købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier,
med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke
for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter.
Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse
aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.
Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk.
2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor
den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske
købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte
erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og
årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Erhverver den ansatte ubetinget ret til
en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs
foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets
værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen
på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller
tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen
henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages
ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en
procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen
er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi
på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter
henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien procentgrænsen
af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2, på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået,
mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede
værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.
Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den
faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske
købskurs for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet
af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal
reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse,
kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering,
fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen,
og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten
henholdsvis aktien uændret.
Stk. 7. Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk.
2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:
1) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft højst 50 ansatte. Antallet af
ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven.
Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i en koncern, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen
som helhed.
2) Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
i et af de to seneste godkendte årsregnskaber haft en nettoomsætning, der ikke oversteg
15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige nettoomsætning
og balancesum opgøres efter reglerne i
årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået
i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag
1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.
3) Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end
5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås. Selskabet anses for aktivt på et marked,
når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for
at have været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås,
hvis det har været modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven
og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før
året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri
omstrukturering efter fusionsskatteloven, indgået i flere successive skattefrie
omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første
kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn
til de pågældende aktiver var indskydende selskab i en skattefri omstrukturering
efter fusionsskatteloven.
4) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
drive virksomhed, som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk.
1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
5) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
være kriseramt som defineret i Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets
rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle
virksomheder.
6) Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås,
have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen
ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.
7) Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor
aftalen indgås, direkte eller indirekte eje mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller
råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved
opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
8) Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf.
årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.
9) Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form
af at den ansatte tildeles vederlag efter stk. 1, som omfattes af stk. 2, nr. 2,
4. pkt., indberette støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte
efter ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen
fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag
i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører, og offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens
§ 17, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger
indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype,
cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3.
pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse
og dato for tildeling.
Stk. 8. Foretager det selskab, der yder vederlag
efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter
stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien
en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og foretages der som følge af denne
kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og
den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse
eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse
herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v.
som nævnt i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne
bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter
kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages
en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr.
2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier
eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i
stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v.
Stk. 9. Udløber en tegningsret omfattet af stk.
1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter
aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 10. Der kan ikke foretages fradrag efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,
af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter
stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er
skattefri for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af
tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne
og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter
aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået
til handelsværdien på afståelsestidspunktet.
Stk. 11. I tilfælde, der er omfattet af stk.
1-10, finder §§ 16 eller 28, jf.
statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og 13.
Stk. 12. Udnyttes en købe- eller tegningsret,
der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller
tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen
i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
Stk. 13. Ophører den ansattes skattepligt her
til landet, finder §§ 16 og 28, jf.
statsskattelovens § 4, anvendelse.
§ 7 P, stk. 2, nr. 2 er ændret ved §§ 2.1 og 2.2 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018 og har virkning
for aftaler om tildeling af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til
aktier, der indgås den 1. januar 2018 eller senere. Hidtidig formulering:
2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den
ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
§ 7 P, stk. 2, nr. 2 er ændret ved §§ 6.1-6.3 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres »jf. dog 2. pkt.« til:
»jf. dog 2. og 4. pkt.«. I § 7 P, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., indsættes efter »vederlaget«:
»i samme år«. I § 7 P, stk. 2, nr. 2 indsættes nyt 4. pkt. Ændringerne er sat i
kraft ved § 1 i bekg. nr. 2232 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 7 P, stk. 5 er ændret ved § 6.4 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren. I § 7 P, stk. 5, 3. pkt., ændres »10 pct. af årslønnen« til:
»procentgrænsen af årslønnen som nævnt i stk. 2, nr. 2,«. Ændringen er sat i kraft
ved § 1 i
bekg. nr. 2232 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 7 P, stk. 10 er ændret ved § 6.6 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren. I § 7 P, stk. 10, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10«, og »jf.
dog stk. 11 og 12« til: »jf. dog stk. 12 og 13«. Ændringen er sat i kraft ved §
1 i
bekg. nr. 2232 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 7 P, stk. 11 er ændret ved § 6.7 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren. I § 7 P, stk. 11, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-10«. Ændringen
er sat i kraft ved § 1 i bekg. nr. 2232 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 7 P, stk. 7 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. Stk. 7-12
bliver herefter stk. 8-13.
§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens
§ 52 samt renter efter samme lovs
§ 57, stk. 2 og 5.
2) Beløb, som betales til
en godtgørelsesberettiget person efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig
bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen
og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig
bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens
retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede
persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske
gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2,
kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller
forening mv., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger
eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en
aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig
bistand mv., og fradrager arbejdsgiveren mv. beløbet i sin skattepligtige indkomst,
medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager
og skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v. og selvstændigt
erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i 1. pkt. ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel
19 for de samme udgifter. Udgifter til sagkyndig bistand i sager som nævnt
i skatteforvaltningslovens § 52,
stk. 7, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
§ 7 Q, stk. 3 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1665 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager
og skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v. og selvstændigt
erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i 1. pkt. ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens
kapitel 19.
§ 7 R. Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt
i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Udbetaling af testcenterbonus fastsat i regler udstedt i medfør
af § 21, stk. 3, i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 7 R er indsat ved § 3.1 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020.
§ 7 R, stk. 2 er indsat ved § 2.1 i lov nr. 122 af 06.02.2024 fra d. 10.02.2024.
§ 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger
til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet
eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj
fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til begrænsning
af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller
2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt
efter reglerne i stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger
til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages
ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
§ 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
udbetalinger mv. fra stater, fonde, organisationer mv., såfremt de er udbetalt som
følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.
§ 7 U. Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges
arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller
i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den
skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af
indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.
Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager
gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed,
der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder
i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden
efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt
i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en
betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med
at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at
2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales
i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større
antal år deleligt med 5.
Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse
med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk.
1, at
1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25,
og at
2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige
fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte
medarbejdere.
§ 7 V. For modtagere af uddelinger, som efter fondens
eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder,
jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet
for uddelingen tilsvarende.
Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde og
foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger
fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige
uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen.
Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige
indkomst, når de enkelte rater forfalder. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for
uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Modtagere af uddelinger fra fonde og
foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
skal ikke medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når fonden og modtageren er koncernforbundne,
jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger
fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er
skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og som ikke
har fradrag for uddelingen.
§ 7 V er ændret ved § 2.1 i lov nr. 473 af 17.05.2017 fra d. 01.07.2017. I § 7 V ændres
»§ 4, stk. 3, 2. pkt.,« til: »§ 4, stk. 2, 2. pkt.,«.
§ 7 V, stk. 2 og 3 er indsat ved § 2.2 i lov nr. 473 af 17.05.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke
tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
eller lov om støttede private ungdomsboliger.
Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på
fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort
efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.
§ 7 Y.
Værdien af kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens
§§ 40 A-40 C, og som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2.3)
En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden
skattemæssige konsekvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder,
jf. afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra forpagter
til bortforpagter og ved videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter
til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder, der
overdrages, er dem, som oprindelig blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog
kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet
for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder,
som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning
tillægges den oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter
forpagterreglen. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle
tillæg.
§ 7 Z. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
skal spildevands- og vandforsyningsselskaber, ikke medregne beløb, som selskabet
indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere
en kommune et beløb svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser,
som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af spildevands- og vandforsyningen,
og hvortil kommunen ikke har hensat midler.
§ 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes
ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat
husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser
skal være opfyldte:
1) Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et
grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
2) Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige
indkomst.
3) Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen
eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter
bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen
fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger,
registreret som en reservebedsteforældreordning.
§ 7 Ø. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling efter kildeskattelovens
§ 69 A, medregnes de rejse- og befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen
af den indeholdelsespligtiges betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling
efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
hos modtageren af godtgørelserne.
Stk. 2. Betalinger efter kildeskattelovens §
69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige
indkomst.
Stk. 3. Modtagere af godtgørelser, der er skattefri
efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet
grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter
§ 9 A, stk. 7, 1. eller 3. pkt., der er godtgjort med de pågældende godtgørelser.
§ 7 Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren
som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie-
og vennetjenester). Ydelserne må ikke
1) være af kommerciel karakter,
2) indgå i organiseret byttehandel,
3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller
4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde
for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller
i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i
lov om social pension til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet
ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller indberettes som fradragsberettiget
ydelse af en privat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag
efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr.
(2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget,
der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages
udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser,
reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det
pågældende og senere indkomstår.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse
i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en
forenings formue efter reglerne i selskabsskatteloven.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages:
a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller
for sikring af hans tilgodehavende,
b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld,
og
c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring
af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er
mindre end 2 år.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct.
af de afholdte udgifter.
§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser,
institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere
end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter
personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v.
har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens
§ 26.
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget
af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller
i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen
gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er
almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds
af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller
til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan
karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at
der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu
eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. For
trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse
virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund
efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet
EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse,
jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt
som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken
eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke
for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse
af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og
skatteforvaltningen fastsætter for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme,
særlige regler om godkendelse, der fraviger de almindelige betingelser om antal
kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere, gavestørrelse og årlig
bruttoindtægt eller formue. Told-
og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som
opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at
være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning
m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og
skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told- og skatteforvaltningen kan videregive
oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse
af en godkendelse efter stk. 2 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne
er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter
§ 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.
§ 8 A, stk. 3, 4. pkt. er indsat ved § 2.1 i lov nr. 1553 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 8 A, stk. 3 er ændret ved § 12.1 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 8 A, stk.
3, 3. pkt., ændres »1. oktober« til: »1. september«. Ændringen er ophævet ved §
3.1 i
lov nr. 1376 af 04.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 8 A, stk. 2, 4.-6. pkt. er indsat ved § 26.1 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019.
§ 8 A, stk. 1 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 8 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »i overensstemmelse
med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens
§ 8 Æ, stk. 3« til: »efter skatteindberetningslovens § 26«.
§ 8 A, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 8 A,
stk. 2, 2. pkt., ændres »trossamfund« til: »religiøst samfund«.
§ 8 A, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 2194 af 30.11.2021
fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med kalenderåret 2022. 2.-4. pkt. bliver herefter 3.-5. pkt.
§ 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til
den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer,
jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår,
hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de
følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes
af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før
den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår,
hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår,
medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen
kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen
af erhvervet.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer
i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den
skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige
beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme
gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct.
af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden
fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab
og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår
i opgørelsen af overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter
som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed,
hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told-
og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages
på én gang.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse
af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages
eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk.
1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende
til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene
2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med
indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. For indkomstårene 2020-2022
kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller
afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021
og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt.,
kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020
og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder
samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning
fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af
3. pkt.
§ 8 B, stk. 4 er indsat ved § 2.1 i lov nr. 722 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018 med virkning fra
og med indkomståret 2018.
§ 8 B, stk. 4, 2.-4. pkt. er indsat ved § 2.1 i lov nr. 2219 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 8 B, stk. 4, 2. og 3. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov nr. 672 af 19.04.2021 fra d. 21.04.2021. Hidtidig formulering
af 2. og 3. pkt.: For indkomstårene 2020 og
2021 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag
eller afskrivninger på henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften. Fradrag eller
afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3,
3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret
2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.
§ 8 C. (Ophævet).
§ 8 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i
straffelovens § 144, § 299, stk.
2, og § 304 a, stk. 2,
og § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten. Bestemmelsen i 1. pkt. finder
anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den
stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte
bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens
§ 144, § 299, stk. 2,
eller § 304 a, stk. 2, eller
§ 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten, hvis bestikkelsen var foregået
her i landet.
§ 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter
til bjærgning og opbevaring mv. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen
benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme.
§ 8 F. Personer, der er oplysningspligtige efter skatteindberetningslovens
§ 41, stk. 1, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skatteindberetningslovens
§ 41, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven.
§ 8 F er ændret ved § 4.6 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 8 F ændres
»skattekontrollovens § 7 L, stk. 1« til: »skatteindberetningslovens § 41, stk. 1«,
»skattekontrollovens § 7 L« ændres til: »skatteindberetningslovens § 41«, og »i
skattekontrolloven« ændres til: »i skatteindberetningsloven«.
§ 8 G. (Ophævet).
§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler
til forskning. Foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende
her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at foreningen,
stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told- og skatteforvaltningen
efter skatteindberetningslovens § 26.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af,
at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt
den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage
gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Told- og skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse
fra Danmarks Frie Forskningsfond om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen
m.v. anvender sine midler til forskning.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
gavegiver og gavemodtager er interesseforbundne, jf. § 2.
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1,
finder § 8 A ikke anvendelse.
§ 8 H, stk. 2 er ændret ved § 48.1 i lov nr. 384 af 26.04.2017 fra d. 01.07.2017. I § 8 H, stk.
2, 2. pkt., ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 8 H, stk. 1 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 8 H, stk. 1, 3. pkt., ændres »i overensstemmelse
med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens
§ 8 Æ, stk. 3« til: »efter skatteindberetningslovens § 26«.
§ 8 I. (Ophævet).
§ 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering
i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber
m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20
pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet
dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges
eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er
fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen
sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt
efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret
og på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig
anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske
fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år
pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt.
Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse
som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt
ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke
er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen
sker.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende
løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud
i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud
til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst
i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt. afholdes.
Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el,
elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at
den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren
eller blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter,
der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland
og Færøerne.
Stk. 5. Anskaffelsessummer og afståelsessummer
for træer mv. omfattet af stk. 1-4 omregnes til kontantværdi.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen
til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom,
jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter,
der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk.
2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren
fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt.,
i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.
Stk. 7. Udgifter, der er fratrukket efter stk.
1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste
eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 8. Uanset stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse
af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger mv.
§ 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er indbetalt til Landsbyggefonden
som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort
efter reglerne i lov om friplejeboliger.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i forbindelse med,
at friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller
taget i brug til anden anvendelse efter kapitel 9 i lov om friplejeboliger.
§ 8 M. Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af §
2, stk. 1, nr. 2, og §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen
af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører.
Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke
er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.
Stk. 2. For personer omfattet
af kildeskattelovens
§ 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende
1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende
i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og
2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske
Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende
og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har
tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.
Stk. 4. Personer, som er omfattet
af kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger
om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier,
der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social
sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene
vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag
påhviler lønmodtageren.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.
§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer
og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter
omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos
det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab sambeskattes eller ville kunne
sambeskattes efter selskabsskattelovens 31 A.
Stk. 3. Der kan dog ikke efter stk. 1 og 2 samlet fradrages udgifter for
mere end et grundbeløb på 6.339.800 kr. (i 2010-niveau) for en person i et indkomstår. 1. pkt. gælder for
de udgifter omfattet af stk. 1 og 2, der hos personen, som udgiften vedrører, skal medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter
arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her til landet, som ville have
været beskattet som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt
personen var skattepligtig her til landet. Til udgifterne nævnt i 2. pkt. medregnes tillige befordring,
der er betalt af arbejdsgiveren, og som hos modtageren er skattefri
efter § 9 C, stk. 7. Grundbeløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 4. Stk. 3 finder anvendelse samlet for alle skattepligtige, der har
en forbindelse som omhandlet i § 2. Grundbeløbet i stk. 3 fordeles forholdsmæssigt mellem
de skattepligtige, som har en forbindelse som omhandlet i § 2, såfremt flere skattepligtige
har udgifter som nævnt i stk. 3 til den samme person i samme indkomstår.
Stk. 5. For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er
omfattet af stk. 1 og 2, og hvor udgiften for det selskab, der har ydet køberetterne eller tegningsretterne,
fradrages efter § 28, stk. 3, finder stk. 3 anvendelse for værdien af køberetten
eller tegningsretten på udnyttelsestidspunktet, og værdien tillægges de udgifter, der er omfattet af stk. 3,
for den person, som køberetten eller tegningsretten oprindelig er udstedt til.
§ 8 N er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1684 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018 med virkning fra
og med indkomståret 2008. En skattepligtig, der ønsker at få ændret indkomstansættelsen,
skal anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. juli 2018,
medmindre den skattepligtige har en længere frist for det pågældende indkomstår
efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 eller 27.
§ 8 N, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov
nr. 905 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2023 eller senere.
I § 8 N indsættes i stk. 1 efter »bestyrelseshvervet«: », jf. dog stk. 3-5«.
§ 8 N, stk. 3-5 er indsat ved § 4.1 i lov
nr. 905 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023 med virkning for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2023 eller senere.
§ 8 N, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1563
af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 8 N, stk. 2, ændres »er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A«
til: »sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A«.
§ 8 O. Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse
m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel
12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet
tilbagebetales.
§ 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg
omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget
efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg,
som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med
det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende
energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at
anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den
skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg,
hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende
energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret
2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013
henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal
omfatte alle vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor
der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget,
og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et
andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk.
2 og 3.
Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften
af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes
60 pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften
af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen
i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det
vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.
Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende
reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet
til private formål.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende
energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt
formål.
Stk. 6. Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg,
der er udbudt til og med den 1. juni 2020, og hvor den skattepligtige indkomst for
indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den skattepligtige
indkomst efter stk. 2 i resten af det vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang
de i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge
at anvende den skematiske ordning efter stk. 2 ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet
af stk. 1-6 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes
af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet,
der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed,
til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende
af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som
den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter og afgifter, hvis elektriciteten
var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elektricitet
til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf.
boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien
af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres
årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik,
jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af
nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen
skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer
efter procentreguleringen, afrundes.
§ 8 P, stk. 1 er ændret ved §§ 3.2-3.3 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. I § 8 P, stk.
1, 1. og 2. pkt., udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«, og i § 8 P, stk.
1, 5. pkt., udgår »og andele i vedvarende energi-anlæg«.
§ 8 P, stk. 4 er ændret ved § 3.4 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. I § 8 P, stk.
4, udgår »eller andelene i det vedvarende energi-anlæg«.
§ 8 P, stk. 5 og 6 er ændret ved § 3.5 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:
1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt
formål, og
2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller
andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele
i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 6. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg,
hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke
fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr. 2.
§ 8 P, stk. 7 og 8 er ophævet ved § 3.6 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. Stk. 9 bliver
herefter stk. 7. Hidtidig formulering: Stk.
7. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør
sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i
vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i
forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende
energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr. 2. Gebyret
skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er
forbundet med behandlingen af sagen.
§ 8 P, stk. 9, der bliver stk. 7, er ændret ved § 3.7 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. I § 8 P, stk.
9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-6«.
§ 8 Q. Foreløbigt udbetalte beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke
som følge af covid-19 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælges medregnet i det
indkomstår, hvor beløbet er modtaget, eller i et efterfølgende indkomstår, dog senest i det
indkomstår, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til beløbet.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse på foreløbigt udbetalte
beløb, hvor der efterfølgende skal træffes administrativ afgørelse om retten til beløbet.
Stk. 3. Bindende valg om medregning af beløb efter stk. 1 skal
foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget vedrører. For beløb modtaget
i indkomståret 2020 kan den skattepligtige dog ændre sit valg efter 1. pkt. vedrørende indkomståret
2020 inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021. Omvalg efter 2. pkt. kan altid
foretages til og med den 30. juni 2022 og kan inden for denne frist også omfatte valg vedrørende
indkomståret 2021. Et omvalg efter 2. og 3. pkt. er bindende.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på forskudsvis
udbetalte erstatninger og kompensationer, der er modtaget som følge af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 5. Hvis beløb omfattet af stk. 1 eller 4, der er medregnet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, helt eller delvis skal tilbagebetales, fradrages det
beløb, der skal tilbagebetales, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvor der er truffet endelig afgørelse om beløbet. Der kan i stedet ske nedsættelse af skatteansættelsen
for det indkomstår, hvor beløbet er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis den skattepligtige anmoder herom efter reglerne i
skatteforvaltningslovens §§ 26
og 27.
§ 8 Q er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 2611 af 28.12.2021
fra d. 01.01.2022 med virkning for beløb, der er modtaget d. 11.03.2020 eller senere.
§ 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået
ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven
fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003 for nyopført fast ejendom,
der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i
nr. 1-5 er opfyldt:
1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme
på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet
ved
lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet
opføres i overensstemmelse med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte
andel af rammen.
2) Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder
efter modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen.
4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse
efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår
af tilsagnet.
5) Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der
er givet byggetilladelse.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.
Stk. 3. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på
fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen
opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget
med den sats, der efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår,
hvori fradraget er foretaget.
§ 8 S. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber,
som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er
skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb,
som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår
har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution
er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger
et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien
af gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren
har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte
driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet
udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager
gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur-
og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været
afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt
genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen
en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden
kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen
en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution
er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger
et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter
stk. 1 og 2, at
1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse
til eller klausulering fra gavegiver,
2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at
4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skatteindberetningslovens
§ 40.
Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter
stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår
har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved
de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr. årligt.
Stk. 5. Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige,
der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen
eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer
eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter
disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 6. Skattepligtige kan i stedet for fradrag
efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i
§ 8 A.
Stk. 7. Hvis den skattepligtige efter en anden
bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller
hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe
eller erhverve kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske genstand, reduceres
fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.
§ 8 S, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 4.7 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 8 S, stk.
3, nr. 4, ændres »skattekontrollovens § 7 K« til: »skatteindberetningslovens § 40«.
§ 8 T. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter,
cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,
eller som er afholdt til repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke vareprøver
udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandelen.
§ 8 U. Studerende, som fra og med indkomståret 2011 bliver
berettiget til et særligt fradrag for gæstestuderende i Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsaftale
indgået mellem Danmark og Færøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen som
et rigsfællesskabsfradrag fratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dog stk. 2. Fradrag
efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør af dobbeltbeskatningsaftalen og kan
ikke vælges i stedet for dette.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives i den periode,
hvor betingelserne for fradrag til gæstestuderende efter de nævnte dobbeltbeskatningsaftaler
er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne.
Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.
§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet
eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og bilag 1.
Stk. 2. Fradraget er betinget af,
1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person
har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført
vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig
efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven
af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,
3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller
af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år
og er fuldt skattepligtig til Danmark,
4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb
til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og
5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.
Stk. 3. For arbejde vedrørende en fritidsbolig
finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig,
jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift og samlevende
på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført.
Stk. 4. Fradraget henføres til det indkomstår,
hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår,
hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder
efter indkomstårets udløb.
Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser
kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbet reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 6. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter
til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger,
herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter
til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ,
og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
andre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2,
kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form
af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde
vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har udlejet fritidsboligen.
Stk. 7. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter
til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet
udføres. Der kan heller ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig
udført af en person, der ejer fritidsboligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person,
der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af fritidsboligen.
Stk. 8. For en fritidsbolig beliggende uden for
Danmark er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed,
der er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller af
en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig
i et EU/EØS-land. Er fritidsboligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betingelsen
i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed i det
pågældende land og virksomheden er momsregistreret eller registreret i forhold til
andre omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende
arbejde, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er
fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende land. Det er en betingelse
efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen er beliggende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en
anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager.
Stk. 9. Skatteministeren kan bestemme, at det
er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation
for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne.
§ 8 V, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 396 af 02.05.2018 fra d. 04.05.2018. I § 8 V, stk.
1, ændres »grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd« til: »grøn istandsættelse,
tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm«.
§ 8 V, stk. 2, nr. 5 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 396 af 02.05.2018 fra d. 04.05.2018. Hidtidig formulering:
5) at arbejdet er udført i perioden fra og med
den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017.
§ 8 V, stk. 4, 3. og 4. pkt. er ophævet ved § 1.4 i lov nr. 396 af 02.05.2018 fra d. 04.05.2018. Hidtidig formulering
af 3. og 4. pkt.: Der kan ikke foretages fradrag
for arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere. For arbejde udført i 2016,
som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres
fradraget til indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret.
§ 8 V, stk. 5 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 396 af 02.05.2018 fra d. 04.05.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til
serviceydelser kan årligt højst udgøre 6.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede
udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd kan højst udgøre 12.000
kr. pr. person.
§ 8 V, stk. 5, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov nr. 533 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. 2. pkt. bliver
herefter 4. pkt.
§ 8 V, stk. 2, nr. 5 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 376 af 28.03.2022 fra d. 01.04.2022. I § 8 V, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »den 1. januar 2018«: », dog
således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være
udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.
§ 8 V, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 376 af 28.03.2022 fra d. 01.04.2022.
§ 8 V, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 8.1 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 8 V, stk. 2, nr. 2, ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »reglerne
om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.
§ 8 V, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. I § 8 V, stk. 1, udgår », grøn istandsættelse, tilslutning til
bredbånd og installation af tyverialarm«.
§ 8 V, stk. 2, nr. 3 og stk. 8 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. I § 8 V, stk. 2, nr. 3, og stk. 8, 1. og 2. pkt.,
udgår »ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige«.
§ 8 V, stk. 2, nr. 5 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. I § 8 V, stk. 2, nr. 5, udgår », dog således at arbejde i form af grøn
istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022
og betalt senest den 31. maj 2022«.
§ 8 V, stk. 4, 3. pkt. er ophævet ved § 1.4 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering af 3. pkt.:
For personer, hvis indkomstår ikke følger kalenderåret, og hvis indkomstår 2023 begynder inden den 1. april 2022,
henføres fradrag for arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført i
marts 2022 til indkomståret 2022.
§ 8 V, stk. 5 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024 med virkning fra og med indkomståret 2024. Hidtidig formulering:
Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser
kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og
de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til
bredbånd og installation af tyverialarm kan årligt højst udgøre et grundbeløb på
10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede
udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede
fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og
installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til
serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021
med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 8 V, stk. 6 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. I § 8 V, stk. 6, 1. pkt., udgår », til arbejde vedrørende
etablering af elproduktion fra vedvarende energi-anlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende
energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller til arbejde vedrørende afmontering
af brændeovne og pejseindsatse, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse«.
§ 8 X. Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives
som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller
afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien
af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt
i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for
det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien
af 25 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet
forholdsmæssigt. Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens
§ 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter
stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på
grundlag af sambeskatningsindkomsten og de sambeskattede selskabers samlede udgifter
til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet. Administrationsselskabet
skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud nedsættes,
jf. stk. 4, i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 8, og § 31 A,
stk. 6. Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i udenlandske selskaber og
faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens
§ 31 A, stk. 10.
Stk. 3. Der kan til selskaber m.v., der på anmodningstidspunktet,
jf. stk. 4, kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk.
6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte
personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales
et samlet beløb svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. Der foretages en særskilt
opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern
og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på grundlag
af et større beløb end 25 mio. kr., fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede
koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet
for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling,
der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.
Stk. 4. Anmodning efter stk. 1 indgives samtidig
med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende indkomstår.
Ved afgivelsen af disse oplysninger skal årets underskud nedsættes med den del af
underskuddet, hvoraf der anmodes om udbetaling, jf. stk. 1. Ved udbetalingen finder
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om udbetaling af overskydende skat
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Er der sket udbetaling med et større
beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb. Selskabsskattelovens
§ 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse.
Det tilbagebetalte beløb omregnes til underskud for det pågældende indkomstår.
Stk. 6. Ved udbetaling af skattekredit modregnes
virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om
der er sket overdragelse af kravet.
§ 8 X, stk. 4 er ændret ved §§ 4.8 og 4.9 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringerne ikke anvendelse for
indkomståret 2018. I § 8 X, stk. 4, 1. pkt., ændres »selvangivelsen« til: »afgivelsen
af oplysninger efter skattekontrollovens § 2«, og i 2. pkt., ændres »Ved selvangivelsen«
til: »Ved afgivelsen af disse oplysninger«.
§ 8, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 722 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. 2.-5. pkt. bliver herefter 3.-6. pkt.
§ 8 X, stk. 4 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 722 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 8 X, stk. 4, 3. pkt., ændres »10. pkt.« til: »9.
pkt.«
§ 8 X, stk. 7 er indsat ved § 14.1 i lov nr. 572 af 05.05.2020 fra d. 05.05.2020. Ændringen blev
gennem solnedgangsklausul ophævet d. 01.12.2022.
§ 8 Y. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1,
betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som
sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet
udgør højst 8.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance,
ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1.
pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger
ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden
for samme kalenderår.
Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag
for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere
fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling
sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår,
hvor betalingen sker.
Stk. 3. Hvis en virksomhed ikke har mulighed
for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1,
kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside
at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der
entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal
foretages senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter skattekontrollovens
§§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er foretaget.
Stk. 4. Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og
fristerne i skatteforvaltningslovens §§
26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen
efter anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene
2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger
efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte indkomstår.
Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen
om genoptagelse senest den 1. juli 2019.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut,
og om krav til dokumentation.
§ 8 Y, stk. 3 er ændret ved § 4.10 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for
indkomståret 2018. I § 8 Y, stk. 3, 2. pkt., ændres »selvangivelsesfrist« til: »oplysningsfrist
efter skattekontrollovens §§ 11-13«.
§ 8 Y, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 8 Y,
stk. 1, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »8.000 kr.«
§ 8 Y, stk. 4 er indsat ved § 3.2 i lov nr. 1430 af 05.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 4 bliver
herefter stk. 5.
§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende
arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb
på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B
eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,
jf. dog § 9 B, stk. 4.
Stk. 2. Begrænsningen af fradraget efter stk. 1
omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A,
§ 9 B, stk. 4, § 9 C,
§ 9 D og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse
efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter
§ 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1,
og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen
af pensionsordninger mv. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk.
1, § 9 A, § 9 B, stk. 4, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse
af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse. Udgifter som nævnt
i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde, hvorfra indtægten er undtaget fra
skattepligt, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct.
af de afholdte udgifter.
Stk. 4. Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren
for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.
Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af
§ 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter
omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.
Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning
har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.
3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 5. Godtgørelser til hotelophold og befordring,
der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet forklaring
til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes
ikke ved indkomstopgørelsen.
Stk. 6. Godtgørelse, der ydes for udgifter til
kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 57
og § 58, stk. 1, i barnets lov,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun
den del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes
efter § 197 i barnets lov. Udgifter, der er godtgjort efter
1. pkt., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 4.3 i lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 9, stk. 6,
1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1 og 2« til: »§ 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1«.
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 4.4 i lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 9, stk.
6, 2. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 8« til: »§ 55, stk. 4«.
§ 9, stk. 6 er ændret ved § 39.4 i lov
nr. 753 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66 a, stk. 1, og § 66 b, stk. 1, i
lov om social service« til: »§ 57 og § 58, stk. 1, i barnets lov«, og i 2. pkt. ændres »§ 55, stk. 4, i lov om
social service« til: »§ 197 i barnets lov«.
§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og
et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige
bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger
satser, der er fastsat i stk. 2.
Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til dækning
af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr.
(2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med
1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau)
pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end
i Danmark.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr.
(2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til
transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning
til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger
i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med
logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales
pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis
der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15,
30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående
punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder
udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den
samlede rejse.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens
udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter
til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i
stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen
varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen
af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i
de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt
eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning
på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser,
der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme
midlertidige arbejdssted.
Stk. 6. En ny 12-måneders-periode påbegyndes,
når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst
8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren
har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted
før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.
Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages
ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske
udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet
hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet
af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter
til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan
dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger
et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget
efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens
§ 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger
i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med
logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.
Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på
grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed
for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de
i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter. Fradrag med satserne
i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i
et indkomstår.
Stk. 9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse
på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med
et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk.
7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst,
jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.
Stk. 10. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse
for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en
betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted,
hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed
for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Stk. 11. Personer, der modtager ydelser efter
§ 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4,
er ikke omfattet af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage
fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer,
der kan anvende §§ 5-8 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 5. Personer,
der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat
som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk.
1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag
efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.
Stk. 12. Skattepligtige med sædvanlig bopæl
på en ikkebrofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt.,
som på grund af afstanden mellem bopæl og et fast arbejdssted ikke har mulighed
for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter
til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter
1. pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår
og medregnes i begrænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8,
2. pkt. Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.
Stk. 13. Grundbeløbene i stk. 2, 7, 8 og 12
reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.
§ 9 A, stk. 11 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 359 af 29.04.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren, med virkning fra og med indkomståret 2019. I § 9 A, stk. 11,
2. pkt., ændres »jf. § 5, stk. 4« til: »jf. § 5, stk. 5«. Ændringen er sat i kraft
ved § 2 i
bekg. nr. 31 af 13.01.2020 fra d. 16.01.2020.
§ 9 A, stk. 12 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
§ 9 A, stk. 12, der bliver stk. 13, er ændret ved § 1.2 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. I § 9 A, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1.
pkt., ændres »stk. 2, 7 og 8« til: »stk. 2, 7, 8 og 12«.
§ 9 A, stk. 11 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1583 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med indkomståret 2020. I § 9 A, stk. 11, 2. pkt., ændres »der kan anvende
§ 5, stk. 1,« til: »der kan anvende §§ 5-8«.
§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til og fra en
arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden
for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende
arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i
stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.
Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster,
der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er
sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage
inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf.
stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt
pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere,
at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke
ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes
af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse,
kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2.
pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i
forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter til befordring, der
vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at
eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere
for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved
bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen
af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Hvis den skattepligtige
på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på
en del af eller hele strækningen mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende
færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne befordring
som den faktiske, dokumenterede udgift.
Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den
del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Stk. 3. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til
og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. dog 4. pkt.
For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst,
jf. dog 3. og 4. pkt. Fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst,
Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs,
Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de små øer Bågø, Egholm,
Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø. For indkomstårene 2024-2027 beregnes
fradraget for befordring over 24 km med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, med tillæg
af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne eller på en af de små øer, der er nævnt i 3. pkt.
Stk. 4. For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere
fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør
tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000 kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten
33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37
og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og
maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016 udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet
11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet 12.500
kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr.
Fra indkomståret 2019 og frem udgør tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400
kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700
kr. (2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent
på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. For
indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58. For indkomståret 2013 udgør aftrapningsprocenten
0,66. For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74. For indkomståret 2015
udgør aftrapningsprocenten 0,84. For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten
0,94. For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04. For indkomståret 2018
udgør aftrapningsprocenten 1,16. For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten
1,28. Maksimumsbeløbet reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som
indkomsten overstiger grundbeløbet. Indkomsten efter 10. pkt. omfatter indtægter
m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5, ydelser,
der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere
i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge og barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter
B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov om sygedagpenge. Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale
transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige
taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne
i stk. 1-3 fraviges.
Stk. 6. Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse,
kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.
Stk. 7. Har den skattepligtige adgang til en
af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler,
og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal
den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende
til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til
fri befordring. 1. pkt. finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring
modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for
skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser
og regionsråd. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening,
arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud
fra jobcenteret.
Stk. 8. Medlemmer af Folketinget, ministre og
danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter stk. 1-4
for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte
anvender et frikort eller frirejse til offentlige transportmidler i forbindelse
med andre hverv eller andet arbejde.
Stk. 9. Den skattepligtige kan ved opgørelsen
af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads
mod dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse
af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af
bil eller motorcykel og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.
Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage
ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv
trafik. Ved samkørsel i bil eller på motorcykel
kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt
udgiften til A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet
for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for
passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de
medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.
§ 9 C, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2019. I § 9 C, stk. 3, 2. pkt., ændres »jf. dog 3. og 4. pkt.«
til: »jf. dog 3. pkt.«
§ 9 C, stk. 3, 3. pkt. er ændret ved § 1.4 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. Hidtidig formulering af 3. pkt.:
For indkomstårene 2007-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den
kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige
bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,
Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg,
Tønder, Vesthimmerland og Ærø.
§ 9 C, stk. 3, 4. og 5. pkt. er ophævet ved § 1.5 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. Hidtidig formulering af 4. og 5. pkt.:
For indkomstårene 2015-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den
kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige
bopæl er beliggende i en af kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer,
Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa. Har den skattepligtige inden udgangen
af indkomståret 2018 opnået ret til fradrag efter 3. eller 4. pkt., kan den skattepligtige
anvende reglen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tidspunkt før udgangen
af indkomståret 2018, hvor retten hertil første gang er opnået, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er nævnt
i 3. eller 4. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage forhøjet befordringsfradrag
i øvrigt er opfyldt.
§ 9 C, stk. 9 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. I § 9 C, stk. 9, 1. pkt., ændres »Storebæltsforbindelsen
og Øresundsforbindelsen« til: »Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Fjordforbindelsen
Frederikssund«.
§ 9 C, stk. 9, 4. pkt. er indsat ved § 1.7 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. 4. og 5. pkt. bliver herefter 5. og 6. pkt.
§ 9 C, stk. 9 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2019. I § 9 C, stk. 9, 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet« til: »A/S Storebælt, Øresundsbro Konsortiet
eller Fjordforbindelsen Frederikssund«.
§ 9 C, stk. 7 er ændret ved § 18.2 i lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 9 C, stk.
7, 3. pkt., udgår »staten i«.
§ 9 C, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.3 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 9 C, stk. 9 er ændret ved § 15.1 i lov
nr. 802 af 07.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 9 C, stk. 9, 1. pkt., ændres »Storebæltsforbindelsen,
Øresundsforbindelsen og Fjordforbindelsen Frederikssund« til: »Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen«.
§ 9 C, stk. 9, 4. pkt. er ophævet ved § 15.2 i lov
nr. 802 af 07.06.2022 fra d. 01.07.2022. 5. og 6. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt. Hidtidig formulering af 4. pkt.:
Fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen Frederikssund kan foretages
med 12 kr. pr. passage ved benyttelse af bil.
§ 9 C, stk. 9 er ændret ved § 15.3 i lov
nr. 802 af 07.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 9 C, stk. 9, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »A/S Storebælt,
Øresundsbro Konsortiet eller Fjordforbindelsen Frederikssund« til: »A/S Storebælt eller Øresundsbro Konsortiet«.
§ 9 C, stk. 3 er ændret ved §§ 1.7-1.8 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024 med virkning fra og med indkomståret 2024. I § 9 C, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »fastsætter«: », jf. dog 4. pkt«, og i 2. pkt., ændres »jf. dog 3. pkt.« til: »jf. dog 3. og 4. pkt.«
§ 9 C, stk. 3, 4. pkt. er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024 med virkning fra og med indkomståret 2024.
§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som
følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til
befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C, stk.
1-8, ikke anvendelse. Den skattepligtige kan
i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr.,
samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift
i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring
kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers
som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes
af Skatterådet.
§ 9 D, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 271 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2019. I § 9 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9 C« til: »§ 9 C,
stk. 1-8,«.
§ 9 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt.,
foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden
dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den pågældende i indkomståret
enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet
i løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
Stk. 2. Som eksportmedarbejdere anses efter denne
bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet
med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser
eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår
transport af varer mv. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse
bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3. Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten
for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for
merudgifter ved lønarbejde i udlandet.
Stk. 4. Den skattepligtige skal inden udløbet
af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13, indsende en erklæring
fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten
under udlandsopholdene.
§ 9 E, stk. 4 er ændret ved § 4.11 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 9 E, stk. 4, ændres »selvangivelsesfristens udløb«
til: »udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13,«.
§ 9 F. (Ophævet).
§ 9 G. Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller
som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven,
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt
havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret
og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.
Stk. 2. Hvis fradrag foretages efter stk. 1,
kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker
ikke fradrages efter §§ 9 A-9 D. Der indrømmes
heller ikke fradrag efter § 13 eller efter
§ 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., hvis medlemskabet
af fagforeningen mv. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen
som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for
fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige fiskere kan ikke fradrage
driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9,
stk. 1.
§ 9 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21, stk. 2 eller
3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning
i eget hjem efter kapitel 14 i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn
og unge, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage
et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den
beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2. Standardfradraget beregnes med den i
stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for
dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår
beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage
af sygeperioden.
Stk. 3. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør
procenten 46. For indkomståret 2012 udgør procenten 47. For indkomståret 2013 udgør
procenten 48. For indkomståret 2014 udgør procenten 50. For indkomståret 2015 udgør
procenten 52. For indkomståret 2016 udgør procenten 54. For indkomståret 2017 udgør
procenten 56. For indkomståret 2018 udgør procenten 58. For indkomståret 2019 og
frem udgør procenten 60.
§ 9 I. (Der eksisterer ikke nogen § 9 I).
§ 9 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført
i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, jf. dog 2.-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 3, og §§ 4 og 5. Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 19
indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension
indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til skatteforvaltningen.
Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 2 og 4,
indgår ikke. Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet anført i stk. 2. 1.-5.
pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som
erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk
arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget
til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2. For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 udgør procenten 12,3, og grundbeløbet 42.400 kr. (2010-niveau). For
indkomståret 2026 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,75, og grundbeløbet 46.100 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og
omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 og eventuelt stk. 6 ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag
og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.- 4., 6. og 7. pkt. Ved enlige
forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages
med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra
børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.
Stk. 4. For indkomståret 2024 udgør procenten 6,25, og grundbeløbet 20.000 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 11,5, og grundbeløbet 36.800 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i hvert af de 2 seneste
indkomstår før det indkomstår, hvor folkepensionsalderen nås,
jf. § 1 a i lov om social pension, ud over fradraget opgjort
efter stk. 2 og eventuelt stk. 4 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført
i stk. 6 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.-4., 6. og 7. pkt. Fradraget
kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 6.
Stk. 6. For indkomstårene 2026-2028 udgør procenten 1,4, og grundbeløbet
4.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2029 udgør procenten 3,8, og grundbeløbet 12.100 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2030 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 3,9, og grundbeløbet 12.400 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9 J, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 9 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1 og 2, jf. dog
arbejdsmarkedsbidragslovens § 3,« til: »nr. 1, 2 og 4, jf. dog 2.-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 3,«, og »med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet
af § 18 i pensionsbeskatningsloven« udgår.
§ 9 J, stk. 1, 2.-4. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. 2.-4. pkt. bliver herefter 5.-7. pkt.
§ 9 J, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 9 J, stk. 1, 3. pkt., der bliver 6. pkt., ændres
»1. og 2. pkt.« til: »1.-5. pkt.«
§ 9 J, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. Hidtidig formulering:
Stk. 2. For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 4,25 og grundbeløbet 13.600
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2012 udgør procenten 4,4 og grundbeløbet 14.100
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,65 og grundbeløbet 24.500
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 8,05 og grundbeløbet 25.900
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,3 og grundbeløbet 26.700
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,75 og grundbeløbet 28.000
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800
kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten
10,65 og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens
§ 20.
§ 9 J, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »1., 3. og 4. pkt.«
til: »1.- 4., 6. og 7. pkt.«
§ 9 J, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 9 J,
stk. 1, ændres »arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til: »arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6«.
§ 9 J, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i lov
nr. 906 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Hidtidig formulering: Stk. 2. For
indkomståret 2018 udgør procenten 9,5, og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten
10,1, og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten
10,5, og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten
10,6, og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9 J, stk. 2, 1. og 2. pkt. er ophævet, og nyt 1.-3. pkt. er indsat, ved § 2.1 i
lov nr. 1268 af 13.09.2022
fra d. 01.10.2022. 3. og 4. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt. Hidtidig formulering
af 1. og 2. pkt.: For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). For indkomstårene 2023 og 2024 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau).
§ 9 J, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 482 af 22.05.2024 fra d. 01.06.2024. Hidtidig
formulering: Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres
efter personskattelovens § 20.
§ 9 J, stk. 3 er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 482 af 22.05.2024 fra d. 01.06.2024 med virkning fra indkomståret 2026. I § 9 J, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »fradraget opgjort efter stk. 2«: »og eventuelt stk. 6«.
§ 9 J, stk. 4 er ændret ved § 2.3 i lov
nr. 482 af 22.05.2024 fra d. 01.06.2024. Hidtidig
formulering: Stk. 4. For indkomstårene 2014 og 2015 udgør
procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør
procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør
procenten 5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør
procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og
efterfølgende indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9 J, stk. 5 og 6 er indsat ved § 2.4 i lov
nr. 482 af 22.05.2024 fra d. 01.06.2024 med virkning fra indkomståret 2026.
§ 9 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten anført
i stk. 2 af samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i §
9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den del, der overstiger et grundbeløb
på 171.300 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet nævnt
i stk. 2.
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procenten
2,5, og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten
3,75, og grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 4,5, og grundbeløbet 2.200 kr. (2010-niveau).
Stk. 3. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres
efter personskattelovens § 20.
§ 9 K er indsat ved § 1.6 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning fra
og med indkomståret 2018.
§ 9 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18 og pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2. Pensionsindbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens §
18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter
pensionsbeskatningslovens § 18. Indbetalinger til ratepension og ophørende
livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19, og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger
omfattet af pensionsbeskatningslovens §
20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, når der i det foregående indkomstår
er foretaget sådanne udbetalinger. 1. pkt. gælder dog ikke:
1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. §
1 a i lov om social pension.
2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne,
som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære
førtidspension eller seniorpension.
4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
5) Udbetaling til efterladte.
6) Udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
7) Udbetaling af børnepension.
Stk. 3. Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for
indkomstårene 2018 og 2019 og 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår,
jf. dog 2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen
når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, der gælder for den
pågældende ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018,
22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.
§ 9 L er indsat ved § 1.6 i lov nr. 724 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018 med virkning fra
og med indkomståret 2018. § 9 L, stk. 2 har virkning for pensionsudbetalinger, der
sker i 2019 eller senere.
§ 9 L, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 18.2 i lov nr. 1559 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 9 L,
stk. 2, nr. 3, ændres »førtidspension« til: »førtidspension eller seniorpension«.
§ 9 L, stk. 2, nr. 7 er indsat ved § 3.1 i lov nr. 1577 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 9 L, stk. 2, nr. 6 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 9 L,
stk. 2, nr. 6, ændres »tjenestemandspension« til: »pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2«.
§ 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation
udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle, kan fradrages
i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse
eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke
opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst
efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes
til denne ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn
medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger
det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og
bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til
barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb
1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet
når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2. Fradragsretten for bidrag til underhold
af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige
for barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag
for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger
et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i
§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis
udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis
udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der
omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3.
pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige
anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og
til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk
adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt
af det offentlige.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så
vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse
er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag
i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er
fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.
Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren
af bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses
for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 3.
§ 10, stk. 5 er ændret ved § 4.12 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 10, stk.
5, ændres »skattekontrollovens § 7 L« til: »skatteindberetningslovens § 41, stk.
2, eller oplysningerne anses for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41, stk.
3«.
§ 11. Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan
fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene
medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger
normalbidraget, jf. § 14 i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Særlige bidrag til barnets dåb
og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke
til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for
dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af,
at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt.,
er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt
over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke
opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år
kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages,
i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt.,
er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren
af bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses
for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 3. Betaler en bidragsskyldig
til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses
beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det
omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges
indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 11, stk. 2 er ændret ved § 4.12 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 11, stk.
2, 4. pkt., ændres »skattekontrollovens § 7 L« til: »skatteindberetningslovens §
41, stk. 2, eller oplysningerne anses for afgivet efter skatteindberetningslovens
§ 41, stk. 3«.
§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige
ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2. Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser
som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser,
institutioner mv. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes
kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst
med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens
skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog
fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af,
at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen
efter skatteindberetningslovens § 26.
Stk. 3. Fradragsretten efter stk. 2 er betinget
af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller
i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats
el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, eller at der
er tale om et religiøst samfund, jf. § 8 A, stk. 2.
Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning
skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes
til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til
et religiøst samfund. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på
baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret
som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende
regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v.,
som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det
en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter
lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU-
eller EØS-land. 6. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter
lov om valgmenigheder.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse
af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told-
og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som
opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at
være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning
m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og
skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told- og skatteforvaltningen kan videregive
oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3 eller tilbagekaldelse
af en godkendelse efter stk. 3 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne
er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden
skal træffe.
Stk. 5. Udgifter til ydelser som nævnt i stk.
1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren.
Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 6. De i stk. 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages
i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede
dem til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles
med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen
til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte
underholdsbidrag.
Stk. 7. Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der
indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 5, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges
barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af
den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan
fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget
af, at en af barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse.
Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af
det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 8. Udgifter til løbende ydelser, som den
skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999
har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet
til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet
af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen mv. er stiftet af den
skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller livsarvinger, eller hvis disse
personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen
m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 12, stk. 4, 4. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 1553 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 12, stk. 4 er ændret ved § 12.1 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 12, stk.
4, 3. pkt., ændres »1. oktober« til: »1. september«. Ændringen er ophævet ved §
3.1 i
lov nr. 1376 af 04.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 12, stk. 3, 5.-7. pkt. er indsat ved § 26.2 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019.
§ 12, stk. 2 er ændret ved § 4.5 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 12, stk. 2, 5. pkt., ændres »i overensstemmelse
med de regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af skattekontrollovens
§ 8 Æ, stk. 3« til: »efter skatteindberetningslovens § 26«.
§ 12, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 12, stk.
3, 4. pkt., ændres »trossamfund« til: »religiøst samfund«.
§ 12, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 2197 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 12, stk.
3, 2. pkt., indsættes efter » almennyttigt«: », eller at der er tale om et religiøst
samfund«.
§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet
af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven, såfremt
ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles
forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende
til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede
boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling,
der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen,
der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige
eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene,
stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, seniorpensionist, tidlig
pensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2. Den skattepligtiges samlever gennem
de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
§ 12 A, stk. 1 er ændret ved § 18.3 i lov nr. 1559 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 12 A, stk.
1, 4. pkt., indsættes efter »førtidspensionist,«: »seniorpensionist,«.
§ 12 A, stk. 1 er ændret ved § 14.2 i lov nr. 2202 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. I § 12 A,
stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »seniorpensionist,«: »tidlig pensionist,«.
§ 12 A, stk. 1 er ændret ved § 8.1 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 12 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskatteloven«
til: »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.
§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag
i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder
reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere.
Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed
eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen
af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte
bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen
af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse.
Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende
aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens
prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges
med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive
meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse
om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.
Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om
den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi
i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår
reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle
værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen
føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller
hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes
de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ,
skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for
dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår
betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen
fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del
af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor
avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er
skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt
henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen
ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver
negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I
efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages
i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen
af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er
ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der
er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive,
fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse
af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er
overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens §§ 34,
35 og 35 A eller
kildeskattelovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv,
hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen
ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes
beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet
til det faktisk betalte beløb.
Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende
ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med
det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder
tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget
til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende
ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi
på overdragelsestidspunktet.
Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af
den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen
betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres
der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige
indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud,
sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af
den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne
i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.
Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til
at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens
saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk.
3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager
sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen
betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende
anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene
gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes
for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne
ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens §
1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi
ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden
mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.
Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse,
hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses
forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer
har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.
træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 12 B, stk. 2 og 3 er ændret ved § 4.13 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for
indkomståret 2018. I § 12 B, stk. 2, 5. pkt., og stk. 3, 5. pkt., ændres »fristen
for selvangivelse« til: »oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13«.
§ 13. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og
andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige
fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 7.000 kr. 2. pkt. finder dog
ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).
Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som
nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog
§§ 30 og 31.
Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at
den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens
§ 31, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.
§ 13, stk. 2 er ændret ved § 4.14 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 13, stk.
2, ændres »skattekontrollovens § 8 T« til: »skatteindberetningslovens § 31«.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 609 af 31.05.2023 fra d. 01.06.2023 med virkning fra
indkomståret 2024. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«
§ 13 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage
udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv
og for en medarbejdende ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden,
men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3. Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge
eller lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
for en medarbejdende ægtefælle, som selv afholder udgifterne til præmiebetalinger
til syge- og arbejdsskadeforsikringer. Udgifterne efter 1. pkt. kan efter ægtefællernes
valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst enten hos den selvstændigt
erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.
§ 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset
fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og
lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme,
der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen
i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke
for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og
have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen
i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven
anses for en landbrugsejendom. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme
omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10.
Tilsvarende gælder ejendomme
af den art, der er nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 4, 9 og 10, som er
beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Fradrag indrømmes heller ikke
for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik
på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder
ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret.
Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
§ 14, stk. 2 er ændret ved § 12.2 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 14, stk. 2,
3. pkt., ændres »benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage«
til: »efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom«.
§ 14, stk. 2 er ændret ved §§ 8.2-8.3 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10«
til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10«, og i 5. pkt. ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10«
til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10«.
§ 14 A. Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut
efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter
og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige
indkomst for indbetalingsåret.
Stk. 2. Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond
som nævnt i § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter
og § 4 b i
bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut
for landbrug mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
§ 14 B. (Ophævet).
§ 14 C. (Ophævet).
§ 14 D. (Ophævet).
§ 14 E. (Ophævet).
§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige
indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre
kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed,
eller deres pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter.
Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for
fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.
Stk. 2. Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer
skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens
virke.
Stk. 3. Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke
fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.
§ 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne
den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter
§ 120 i lov om leje, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder
for godtgørelser, der efter § 54 i lov om boligforhold
afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond
efter § 120 i lov om leje.
Stk. 2. Renter af beløb, der er bundet efter
§ 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i
lov om leje, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3. Beløb til vedligeholdelse og forbedring
af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 59, stk. 2, i lov
om boligforhold, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen
efter § 63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje,
eller § 122 i lov om leje, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste
ved afståelse af ejendommen. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen
anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4. Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse
og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår, overstiger
summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedr. samme indkomstår, anses
de i stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen.
Stk. 5. Hvis summen af de fratrukne og udbetalte
beløb efter stk. 3 vedr. et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse
og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb
i ejerens skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter
§ 63 f i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje,
eller § 62 i lov om boligforhold,
medregnes i ejerens skattepligtige indkomst
i det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer
til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til
de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983,
i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3
nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb,
der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.
Stk. 6. Skatteministeren kan bestemme, at der
for ejendomme, der er omfattet af § 63 a i lov om leje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje, eller § 120
i lov om leje,
føres en særlig konto over beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og
forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning
om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter § 63 a i lov om leje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje, og § 120
i lov om leje samt om kontoens indestående. I denne forbindelse kan skatteministeren
fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond
oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen
(SE- eller cvr-nr.).
§ 14 G, stk. 1 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022.
I § 14 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens § 18 b«
til: »§ 120 i lov om leje«, og i 2. pkt. ændres »§ 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på ejendommens
konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 18 b« til: »§ 54 i lov om boligforhold
afsættes på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 120 i lov om leje«.
§ 14 G, stk. 2 er ændret ved § 8.2 i lov
nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022. I § 14 G, stk. 2, ændres »lejelovens § 63 a eller
boligreguleringslovens § 18 b« til: »§ 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010
med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje«.
§ 14 G, stk. 3 er ændret ved § 8.3 i lov
nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022. I § 14 G, stk. 3, 1. pkt., ændres »boligreguleringslovens § 22 a, stk. 2,
og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22 b«
til: »§ 59, stk. 2, i lov om boligforhold, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter § 63 e
i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje,
eller § 122 i lov om leje«.
§ 14 G, stk. 5 er ændret ved § 8.4 i lov
nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022. I § 14 G, stk. 5, 2. pkt., ændres »lejelovens § 63 f, eller
boligreguleringslovens § 22 e« til: »§ 63 f i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010
med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 62 i lov om boligforhold«.
§ 14 G, stk. 6 er ændret ved § 8.5 i lov
nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022. I § 14 G, stk. 6, ændres »lejelovens § 63 a eller
boligreguleringslovens § 18 b« til: »§ 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010
med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje«.
§ 14 G, stk. 7 er ændret ved § 8.6 i lov
nr. 344 af 22.03.2022 fra d. 01.07.2022. I § 14 G, stk. 7, 1. pkt., ændres »lejelovens § 63 a og
boligreguleringslovens § 18 b« til: »§ 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010
med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, og § 120 i lov om leje«.
§ 15. (Ophævet).
§ 15 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af
bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.,
jf. dog reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven.
§ 15 A, stk. 1 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024.
I § 15 A, stk. 1, ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.
§ 15 A, stk. 2 er ophævet ved § 8.4 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. Hidtidig formulering: Stk. 2.
Lejeværdien kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for indkomståret 2001,
medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere,
der begrunder en huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende huslejestigning. Hvis
den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1. januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i
indflytningsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning
af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i indflytningsåret, og som
begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 15 B. (Ophævet).
§ 15 C. (Ophævet).
§ 15 D. (Ophævet).
§ 15 E. (Ophævet).
§ 15 F. (Ophævet).
§ 15 G. (Ophævet).
§ 15 H. (Ophævet).
§ 15 I. (Ophævet).
§ 15 J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2,
der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående
prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog
§ 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige
har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet
af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7,
bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds-
og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt.
beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på
særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne
værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af
samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt
i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8,
kan bortset fra renter af indestående prioriteter
samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage
ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer, hvis denne
udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan
deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter,
herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del beregnes som summen
af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder
i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne
værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15 J, stk. 1 er ændret ved § 8.5 i
lov nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024.
I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11« til: »ejendomsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.
§ 15 J, stk. 3 er ændret ved § 8.6 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7«
til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7«.
§ 15 J, stk. 4 er ændret ved § 8.7 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 J, stk. 4, 1. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8«
til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8«.
§ 15 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende
disse bygninger. 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder. For
ejere af en udlejningsejendom omfattet
af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8,
gælder dog § 15 J, stk. 3 og
4.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter
til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk. 3. Udgifter til istandsættelse
omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse,
der er fradraget efter stk. 1, kan ikke fradrages efter 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt.
finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren.
Stk. 3. Der fastsættes for den enkelte fredede
bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det
efter 1. pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse
pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr. år. Udgiften til istandsættelse,
der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks
for boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet,
der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til
efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter
i et indkomstår overstiger summen af indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte
beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de overskydende
faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse
med reglerne i 2-5. pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter
efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, som
ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, bortfalder ved ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse,
som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der
svarer til de skattefri tilskud, jf. § 7 E.
Stk. 4. Beregning af forfald pr. år og indberetning
af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag
efter stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet
fradraget til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 27.
Stk. 5. Ophæves fredningen for en bygning, kan
der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i
stk. 1 og 2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende
indkomstår, hvis bygningen er udpeget som bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov
om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til vedligeholdelse,
jf. stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter
fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis udgifterne vedrører bygningens ydre
fremtræden, der benævnes klimaskærmen. Udgifter til istandsættelse, som er afholdt
inden ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, kan efter ophævelsen af fredningen fortsat fradrages.
Stk. 6. For ejendomme som nævnt
i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5,
som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages fradrag
for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der
benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt
i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5,
som er beliggende i udlandet, på Færøerne
eller i Grønland.
§ 15 K, stk. 6 er ændret ved § 12.3 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 15 K, stk.
6, 1. pkt., indsættes efter »i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5,«: »som i væsentligt
omfang benyttes erhvervsmæssigt,«.
§ 15 K, stk. 4 er ændret ved § 4.15 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 15 K,
stk. 4, 2. pkt., ændres »i overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren
i medfør af skattekontrollovens § 8 Ø, stk. 3« til: »efter skatteindberetningslovens
§ 27«.
§ 15 K, stk. 1 er ændret ved § 8.8 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 K, stk. 1, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8«
til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.
§ 15 K, stk. 6 er ændret ved § 8.9 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 K, stk. 6, 1. og 2. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 5« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5«.
§ 15 L. (Ophævet).
§ 15 M. (Ophævet).
§ 15 N. (Ophævet).
§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes
som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan ved indkomstopgørelsen foretage
et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Bundfradraget udgør dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af
oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten,
der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag
efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 2.
Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsskatteloven for
hele indkomståret. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan
fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler
som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2
samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag
kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift,
det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den
del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag
for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb
efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter
1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 O, stk. 1 er ændret ved § 4.16 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 15 O, stk.
1, 2. pkt., ændres »skattekontrollovens § 11 G« til: »skatteindberetningslovens
§ 43«, og »efter § 11 G« ændres til: »efter § 43«.
§ 15 O, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1727 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. Hidtidig formulering:
§ 15 O. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes
som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau)
i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Hvis der sker indberetning
af lejeindtægter efter skatteindberetningslovens § 43, er bundfradraget det beløb,
der indberettes efter efter § 43, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det
indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt
kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter mv., der er forbundet
med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt.,
medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Bundfradraget efter 1.-3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 15 O, stk. 1, 7. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 2219 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021 med virkning
for indkomståret 2020. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2020, der
begynder d. 01.10.2019 eller tidligere, har ændringen virkning for indkomståret
2021. 7. pkt. bliver herefter 8. pkt.
§ 15 O, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. I § 15 O, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »skatteindberetningsloven § 43« til: »regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter
artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger«.
§ 15 O, stk. 1, 7. pkt. er ophævet ved § 6.2 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. 8. pkt. bliver herefter 7. pkt. Hidtidig formulering af 7. pkt.:
For indkomståret 2020 udgør bundfradraget i 2. pkt. 52.450 kr. (2010-niveau).
§ 15 O, stk. 1 er ændret ved § 8.10 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 O, stk. 1, 6. pkt., ændres »ejendomsværdiskatteloven«
til: »ejendomsskatteloven«.
§ 15 P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i
egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne
den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers
egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private andelsboligforeninger
anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af
ejendomsskattelovens § 3, til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun
at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓
pct. af ejendomsværdien, jf. ejendomsskattelovens § 13, stk. 2,
dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i udlandet m.v.
udgør bundfradraget 1 ⅓ pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles
med en dansk, jf. ejendomsskattelovens § 14, stk. 1,
eller i mangel heraf handelsværdien beregnet
efter ejendomsskattelovens § 14, stk. 2,
dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere,
der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun
bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget
dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede
i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2. Lejere, der fremlejer lejligheden en
del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne
den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers
egen årlige leje. Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse
som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig,
som er omfattet af ejendomsskattelovens § 3,
der udlejer boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3.
pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere
og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret,
beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede
i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat
efter ejendomsskatteloven i udlejningsperioden.
Stk. 3. Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og
2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen
foretage fradrag for udgifter mv. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt.
Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages
fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå
til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andelshavere
og lejere, hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller
de samme personer i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.
§ 15 P, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1727 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2021 med virkning fra
og med indkomståret 2018.
§ 15 P, stk. 1 er ændret ved § 8.10 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 P, stk. 1, 7. pkt., ændres »ejendomsværdiskatteloven«
til: »ejendomsskatteloven«.
§ 15 P, stk. 1 er ændret ved § 8.11 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4«
til: »ejendomsskattelovens § 3«, og »§ 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven« ændres
til: »ejendomsskattelovens § 13, stk. 2«.
§ 15 P, stk. 1 er ændret ved § 8.12 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 P, stk. 1, 4. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4 b,
stk. 1« til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 1«, og »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1« ændres
til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
§ 15 P, stk. 2 er ændret ved § 8.13 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 P, stk. 2, 3. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4«
til: »ejendomsskattelovens § 3«.
§ 15 Q. Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller
fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer
eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Bundfradraget udgør dog 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af
oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Ved en helårsbolig forstås hele eller en
del af en fast ejendom, der tjener til ejerens, andelshaverens eller lejerens helårsbolig. Bundfradraget
kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Endvidere kan der af den
del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en
ejer at foretage fradrag efter 1. og 2. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger
efter stk. 3. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20. Hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere eller lejere,
fordeles bundfradraget i ejerboliger efter ejerandel, i andelsboliger efter den pågældende
andelshavers andel af boligafgiften og i lejeboliger efter den pågældende lejers andel af
lejeudgiften. For ejere er det en betingelse, at der er tale
om en ejendom, der er omfattet
af ejendomsskattelovens § 3. Bundfradragene
efter 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på helårsboliger, der af den skattepligtige
anvendes som fritidsbolig.
Stk. 2. Vælger en ejer at foretage fradrag efter
stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsskatteloven
for hele indkomståret.
Stk. 3. Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke,
kan ejere, andelshavere og lejere fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse
af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2
og fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag
kan foretages med så stor en del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede
del af boligen eller til den periode, hvor udlejning har fundet sted. Det samlede
fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter dette
stykke, kan der ikke senere overgås til fradrag efter stk. 1. Er
§ 15 P, stk. 3, tidligere blevet anvendt ved udlejningen, kan ejeren, andelshaveren
eller lejeren ikke vælge opgørelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at
anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1 og 2, på samme bolig, skal der
foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold til indkomståret. Det samlede
bundfradrag opgjort efter 1. pkt. kan ikke overstige det højeste bundfradrag opgjort efter enten
stk. 1 og 2 eller § 15 P, stk. 1 og 2.
§ 15 Q er indsat ved § 1.3 i lov nr. 1727 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018.
§ 15 Q, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 2194 af 30.11.2021
fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med indkomståret 2021. Skattepligtige kan dog for indkomståret 2021 senest
ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den skattepligtige indkomst uden anvendelse af ændringen.
Hidtidig formulering af 3. pkt.: For indkomstårene 2018, 2019
og 2020 finder betingelsen om indberetning i 2. pkt. ikke anvendelse.
§ 15 Q, stk. 1 er ændret ved § 2.3 i lov
nr. 2194 af 30.11.2021 fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med indkomståret 2021. Skattepligtige kan dog
for indkomståret 2021 senest ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den skattepligtige indkomst uden
anvendelse af ændringen. I § 15 Q, stk. 1, 6. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
§ 15 Q, stk. 1, 8. pkt. er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 2194 af 30.11.2021
fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med indkomståret 2021. 8. og 9. pkt. bliver herefter 9. og 10. pkt.
Skattepligtige kan for indkomståret 2021 senest ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den
skattepligtige indkomst uden anvendelse af ændringen.
§ 15 Q, stk. 4 er ændret ved § 2.5 i lov
nr. 2194 af 30.11.2021 fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med indkomståret 2021. Skattepligtige kan
dog for indkomståret 2021 senest ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den skattepligtige indkomst
uden anvendelse af ændringen. Hidtidig formulering: Stk. 4.
Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1
og 2, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold til den periode, hvor
udlejningen finder sted.
15 Q, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. I § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., ændres »skatteindberetningsloven § 43«
til: »regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget
af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU
af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF
med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger«.
§ 15 Q, stk. 2 er ændret ved § 8.10 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 Q, stk. 2, ændres »ejendomsværdiskatteloven«
til: »ejendomsskatteloven«.
§ 15 Q, stk. 1 er ændret ved § 8.13 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 15 Q, stk. 1, 9. pkt., ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4«
til: »ejendomsskattelovens § 3«.
§ 15 R. Fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt
i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten
fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Ved udlejning
af aktiver som nævnt i stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau)
i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver. Fradraget efter 1. pkt. kan
ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og
fradraget efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver
som nævnt i stk. 3. Endvidere kan der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver
som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og
der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger
fradraget efter 2. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1., 2. og 4. pkt. dækker
samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-5. pkt. gælder ikke
for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2. Aktiverne omfattet af bundfradraget
i stk. 1, 1. pkt., er:
1) Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september
2007, der ikke er omfattet af stk. 3.
2) Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september
2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret
til hel eller delvis privat benyttelse og ikke er omfattet af stk. 3.
3) Campingvogne.
4) Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
5) Lystbåde.
Stk. 3. Aktiver omfattet af bundfradraget i
stk. 1, 2. pkt., er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder
0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km.
Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse
af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter
fra aktiver som nævnt stk. 2 og indkomstårets
samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3. Indberetningen af lejeindtægterne skal
være foretaget efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller modtaget af
told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv
2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse
af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
§ 15 R er indsat ved § 1.3 i lov nr. 1727 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018.
§ 15 R, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. Hidtidig formulering:
§ 15 R. Fysiske personer, der udlejer de i stk. 2 nævnte aktiver, kan fradrage et
grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne
ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Fradraget efter 1. pkt. kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger
fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1. og 3. pkt. dækker samtlige
udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-4. pkt. gælder ikke for den
del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 15 R, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. I § 15 R, stk. 2, ændres »af stk. 1« til: »af bundfradraget
i stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 15 R, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 4.3 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. I § 15 R, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »5. september
2007«: », der ikke er omfattet af stk. 3«.
§ 15 R, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 4.4 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. I § 15 R, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »benyttelse«:
»og ikke er omfattet af stk. 3«.
§ 15 R, stk. 3 er indsat ved § 4.5 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 15 R, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., er ændret ved § 4.6 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med indkomståret 2021. Hidtidig formulering af 1. pkt.:
Det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning
af indkomstårets samlede lejeindtægter fra de omfattede aktiver, jf. stk. 2, efter
skatteindberetningslovens § 43.
§ 15 R, stk. 4 er ændret ved § 6.3 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. I § 15 R, stk. 4, 1. pkt., udgår »efter skatteindberetningslovens § 43«.
§ 15 R, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 6.4 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. Hidtidig formulering af 2. pkt.: For
indkomstårene 2018, 2019 og 2020 finder betingelsen i 1. pkt. ikke anvendelse.
§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk.
3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien
af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens
§§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder
personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Udgifter til telefonabonnement uden for
arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige
samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages
efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere
fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk.
1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16,
fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve
goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som
arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes,
i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder,
herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af
disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000
kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes
dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau).
Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte
præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden
hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved
beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende
grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede
værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb
på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3.
og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes
hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene
i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af,
om grundbeløbene er overskredet:
1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet
fastsatte normalværdier.
3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med
tilbehør, jf. stk. 12 og 13.
4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.
Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der
er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver
som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi,
der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Fra og med den 1. juli 2021
sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del
af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret
2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke
overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den årlige
værdi til 23,5 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr.,
og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 sættes den årlige værdi til 23,0 pct.
af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten.
I indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5
pct. af bilens værdi. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000
kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør
den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal
betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven,
med tillæg af 50 pct. Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for resten
af indkomståret 2021 den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,
der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022 udgør
miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,
der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023 udgør
miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,
der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024 udgør
miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg,
der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og
senere indkomstår udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift
og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven
eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 600 pct. For
biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering,
opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet
fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til
75 pct. af nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige
værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret
på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet. For biler,
der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere
hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens
værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.
Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen
af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi
anvendes, som efter 15. og 16. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen
af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen
kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til
det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der
af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende
for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse
i det pågældende år efter reglerne i 1.-17. pkt., medmindre der er betalt dagsafgift
for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
Er dagsafgiften som nævnt i 17. pkt. betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige
beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst
1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
anses ved anvendelsen af reglerne i 19. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige,
der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.
Den skattepligtige værdi efter 1.-19. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling
i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle
beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.
For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v.
finder 1.-21. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat
anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret
første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-21. pkt. ikke anvendelse
på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven
§ 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
I perioden fra og med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020 nedsættes
den årlige skattepligtige værdi af eldrevne biler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne
biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 d, med 40.000 kr. Værdien af ladestander
og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af
arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl sammen med privat rådighed over en
elbil eller pluginhybridbil, beskattes ikke. Hvis den skattepligtige beskattes af
fri elbil eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end
6 måneder, medregnes markedsværdien af ladestander og installation til den skattepligtige
indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.
Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig,
der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2
pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi
pr. 1. januar året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien som nævnt
i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2,
pr. 1. januar året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4
pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold
er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til
rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører
eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles
den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold
til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre
personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4.
pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf
mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling
i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd,
der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2
pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd
som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller
anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende
at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed
for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi
nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller
udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.
2.- 4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf
mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
2.- 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led
i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv
at producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i
produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller
medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende
beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den skattepligtige
værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 7. Den skattepligtige værdi efter stk. 3
af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk.
1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte
har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør,
herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den
skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan
dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes
faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet
skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed
en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori
boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 8. Den skattepligtige værdi efter stk. 3
af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk.
1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke
pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige
værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren mv. for råderetten. Værdien af privat brug af Marienborg medregnes
kun til statsministerens indkomst, såfremt statsministeren tager bopæl på Marienborg.
Tilsvarende gælder for et andet medlem af regeringen, som råder over Marienborg.
Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der
er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør
eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For
denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget
med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien
pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en
ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen
opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 2 eller 3,
med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget
inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter
den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i
henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud
mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til
senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter ejendomsvurderingslovens
§ 30, stk. 1, eller § 35, stk. 3, skal kun den del, der tjener til bolig for den
ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal
den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren
mv., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf. stk. 1, hvor
den ansatte direktør mv., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning,
anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver
mv., såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 5,1 promille af den
del af beskatningsgrundlaget efter ejendomsskattelovens §§ 13
og 14, der ikke overstiger et grundbeløb
på 9.200.000 kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten, svarende til det beskatningsgrundlag
for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet
af ejendomsskatteloven. Grundbeløbet reguleres
efter ejendomsskattelovens § 22, stk. 3.
Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren
mv., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter
2.-12. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren
mv. for råderetten. 2.-12. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør
eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden
lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen
og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige
ejendom.
Stk. 10. Værdien af helt eller delvis vederlagsfri
privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til
rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.
Stk. 11. Værdien af sparet hjemmeforbrug til
kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost
eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt
arbejdssted, beskattes ikke.
Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon,
herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller
flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse,
udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes
svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed
i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers
computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren
fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der
er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller
hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse,
for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes
samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst
3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 13. Værdien af privat benyttelse af en computer
med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.
Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning
har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har
arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb
svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været
til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det
antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.
Stk. 14. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende
anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er
til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign. Værdien af
en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder
engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra
sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes
private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige
virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.
Stk. 15. Værdien af fri kost beskattes ikke,
hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte
spiser sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.
Stk. 16. Værdien af fribilletter, som giver adgang
til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis
fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en
forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt., at den ansatte modtager fribilletterne
af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement,
og at fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt
med den sportslige eller kulturelle institution eller virksomhed.
Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges
til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser,
herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU-/EØS-land
beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som
led i et ansættelsesforhold og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som
led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med
et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af
1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold,
mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse. Uanset
kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort
omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3.
pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger
den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.
§ 16, stk. 9 er ændret ved § 12.4 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 16, stk. 9,
7. pkt., ændres »vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt.,
eller § 33, stk. 7, 2. pkt.« til: »ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, eller
§ 35, stk. 3«.
§ 16, stk. 5 og 9 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 1376 af 04.12.2017 fra d. 01.01.2018. To steder
i § 16, stk. 5, 1. pkt., og stk. 9, 3. pkt., ændres »1. oktober« til: »1. september«.
§ 16, stk. 5 og 9 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 1729 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med 01.01.2018. To steder i § 16, stk. 5, 1. pkt., og stk. 9, 3. pkt., ændres
»1. september« til: »1. oktober«.
§ 16, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 6.2 i lov nr. 1729 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang
foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for
den pågældende ejendomstype. Hidtidig formulering af 1. pkt.:
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver
som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed
sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller
i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som
nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret
for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.
§ 16, stk. 9, 3. pkt. er ændret ved § 6.3 i lov nr. 1729 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2020 med virkning
fra og med året efter det rådighedsår henholdsvis indkomstår, hvor der første gang
foreligger en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6 for
den pågældende ejendomstype. Hidtidig formulering af 3. pkt.:
Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober
året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort
i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden
den 1. januar i indkomståret.
§ 16, stk. 4, 15. pkt. er indsat ved § 2.1 i lov nr. 91 af 31.01.2020 fra d. 01.02.2020 med virkning
fra og med d. 01.04.2020.
§ 16, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 93 af 31.01.2020 fra d. 01.02.2020. I § 16, stk.
4, 5. pkt., indsættes efter »75 pct. af nyvognsprisen«: », dog således, at hvis
der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens
§ 9 a, anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige
værdi fra genberegningstidspunktet«.
§ 16, stk. 4, 2.-6. pkt. er indsat ved § 4.7 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med d. 01.07.2021. 2.-15. pkt. bliver herefter 7.-20. pkt.
§ 16, stk. 4, 10.-14. pkt. er indsat ved § 4.8 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med d. 01.07.2021. 10.-20. pkt. bliver herefter 15.-25. pkt.
§ 16, stk. 4, 7. og 9.-14 pkt., der bliver 17. og 19.-24. pkt., er ændret ved §§
4.9-4.14 i
lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning fra og med d. 01.07.2021.
I § 16, stk. 4, 7. pkt., der bliver 17. pkt., ændres »5. og 6. pkt.« til: »15. og
16. pkt.«, i 9. pkt., der bliver 19. pkt., ændres »1.-7. pkt.« til: »1.-17. pkt.«,
i 10. pkt., der bliver 20. pkt., ændres »7. pkt.« til: »17. pkt.«, i 11. pkt., der
bliver 21. pkt., ændres »9. pkt.« til: »19. pkt.«, i 12. pkt., der bliver 22. pkt.,
ændres »1.-9. pkt.« til: »1.-19. pkt.« og i 13. og 14. pkt., der bliver 23. og 24.
pkt., ændres »1.-11. pkt.« til: »1.-21. pkt.«
§ 16, stk. 4, 26. og 27. pkt. er indsat ved § 4.15 i lov nr. 203 af 13.02.2021 fra d. 01.06.2021 med virkning
fra og med d. 01.07.2021.
§ 16, stk. 17 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 533 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 16, stk. 5 er ændret ved § 8.14 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16, stk. 5, 1. pkt., ændres »reguleret som nævnt
i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2« til: »som nævnt i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.
§ 16, stk. 9, 10. pkt. er ophævet, og nyt 10. og 11. pkt. er indsat, ved § 8.15 i
lov nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024.
11.-13. pkt. bliver herefter 12.-14. pkt. Hidtidig formulering af 10. pkt.: Den
skattepligtige værdi forhøjes
med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger
3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen,
der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.
§ 16, stk. 9 er ændret ved § 8.16 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16, stk. 9, 12. og 13. pkt., der bliver 13. og 14. pkt.,
ændres »2.-11. pkt.« til: »2.-12. pkt.«
§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk.
4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere,
jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår,
i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf.
§ 16 C, stk. 3.
3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3,
der ikke udloddes.
4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning
eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening,
og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.
5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når
et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven,
har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen
erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis
afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte
i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.
6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier
m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.
Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter
reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af
følgende betingelser er opfyldt:
a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt
af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse
i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke,
hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne
i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende
indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst
50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte
ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste
3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til
selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab,
jf. § 2, stk. 3.
2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:
a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu
fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse
til modtagere som nævnt i nr. 1.
b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller
andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.
3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 17
og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke
i den skattepligtige indkomst for modtageren:
1) Friaktier og friandele.
2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning,
jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk.
4, nr. 11, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren
af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.
4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier
m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået
tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne
er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.
For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at
hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over
midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende
i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst
eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form
af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt
eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter
reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4,
5, 6 og 9. 1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til
rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste
pkt.
§ 16 A, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning fra
01.07.2018. I § 16 A, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »stk. 3«: », og afståelsessummer
omfattet af § 16 B, stk. 1«.
§ 16 A, stk. 2, nr. 6 er indsat ved § 5.1 i lov nr. 1836 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 16 A, stk. 4, nr. 4 er indsat ved § 5.2 i lov nr. 1836 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 16 A, stk. 5 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 2193 af 30.11.2021 fra d. 01.01.2022 med virkning fra og med d. 01.07.2021. I § 16 A, stk. 5,
1. pkt., indsættes efter »bil,«: »en ladestander,«.
§ 16 A, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 5.2 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 A, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
§ 16 B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt
tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige indkomst.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover
det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse,
jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte eller indirekte
ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk.
1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af
aktier m.v. til andre end det udstedende selskab:
1) Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret
omfattet af § 28, aktier omfattet af § 7 P
eller aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tingsret omfattet af
§ 7 P, og når det ved erhvervelsen af aktierne er betinget, at aktierne
ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så
fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren
ikke er hovedaktionær i selskabet efter
aktieavancebeskatningslovens § 4.
2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt
af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse
i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke,
hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller
EØS, og udbytttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne
i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende
indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst
50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte
ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste
3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til
selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab,
jf. § 2, stk. 3.
3) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder betingelserne
for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
4) Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C,
eller ved afståelse af investeringsbeviser.
5) Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked eller en multilateral handelsfacilitet, til det selskab, som har udstedt dem,
jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke
aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge
af aktieavancebeskatningslovens § 3.
6) Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.
Stk. 3. Ved en aktionærs afståelse af aktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,
til det selskab, der har udstedt
dem, kan sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told-
og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en
betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10-13 for det år, hvor afståelsen sker.
Stk. 4. Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter,
der er omfattet af § 28.
Stk. 5. Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige
for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens
§ 12, stk. 3, skattefrie for modtageren.
§ 16 B, stk. 3 er ændret ved § 4.17 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for
indkomståret 2018. I § 16 B, stk. 3, 2. pkt., ændres »selvangivelsesfristens udløb«
til: »udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13«.
§ 16 B, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 6.8 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2020. I § 16 B, stk. 2, nr. 4, 1. pkt., ændres »§ 19« til:
»§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
§ 16 B, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. er ophævet ved § 6.9 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering
af 2. pkt.: 1. pkt. omfatter dog alene aktier
m.v. eller investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsinstitut, hvis
andele udbydes til offentligheden, og som efter national lovgivning, EU-retlig regulering
eller international aftale er undergivet et krav om risikospredning og pligt til
på en deltagers forlangende at tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
§ 16 B, stk. 2, nr. 5 og stk. 3 er ændret ved § 5.3 i lov nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 B, stk. 2, nr. 5, 1. pkt.,
og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »reguleret marked«: »eller en multilateral handelsfacilitet«.
§ 16 C.4)
Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse
udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning,
der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets
indkomst skal beskattes hos deltagerne. Investeringsinstituttet skal opgøre en minimumsindkomst
efter reglerne i stk. 3-8.
Stk. 2. Beviserne i et investeringsinstitut
med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme
forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet
eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige afkast opgøres efter forholdet mellem
bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling
heri.
Stk. 3. Minimumsindkomsten udgør summen af kalenderårets
indtægter som nævnt i stk. 4 med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter efter
stk. 6. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger
at ændre skattemæssig status, opgøres minimumsindkomsten fra den 1. januar indtil
henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved
opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.
Stk. 4. I minimumsindkomsten indgår følgende
indtægter:
1) Indtjente renter fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt
rentekildeskat og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører.
2) Vederlag for udlån af værdipapirer.
3) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat
og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og låntagers betaling til långiver af dennes
manglende udbytte ved aktieudlån.
4) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten
ikke er omfattet af nr. 11. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk.
5. Dog kan instituttet vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter
gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt,
kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter kursgevinstlovens § 26,
stk. 5.
5) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.
6) Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Gevinsten
opgøres efter kursgevinstlovens § 33.
7) Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C.
Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens
§ 25 og § 26, stk. 2-5.
8) Gevinst på aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C.
Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 7.
9) Gevinst og løbende afkast på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber
og omfattet af statsskatteloven.
10) Beløb, der er fremført som følge af en nedrunding af minimumsindkomsten, jf.
stk. 7.
11) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010,
og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens
§ 38, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne
fordringer. Dog kan tab alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
Stk. 5. I det samlede beløb efter stk. 4, nr.
1-10, fratrækkes følgende tab m.v.:
1) Renteudgifter.
2) Tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab
omfattet af stk. 4, nr. 11, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet
før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet
efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. For investeringsforeninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer
på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens
§ 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Tabet, jf. 1. pkt.,
opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5, idet stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
3) Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Tabet opgøres
efter kursgevinstlovens § 33.
4) Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C.
Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens
§ 25 og § 26, stk. 2-4 og
6.
5) Tab på aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C.
Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 7.
6) Tab på hybride gældslignende instrumenter udstedt af selskaber og omfattet
af statsskatteloven.
7) Beløb fremført efter stk. 8 som følge af en negativ minimumsindkomst.
8) Beløb, der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres
til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-10, der er erhvervet før eller som følge
af indløsningen, jf. dog stk. 9.
Stk. 6. Investeringsinstituttet kan ved opgørelse
af minimumsindkomsten fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne
ikke overstiger et eventuelt positivt beløb opgjort efter stk. 4, nr. 1-10, og stk.
5.
Stk. 7. Minimumsindkomsten kan nedrundes til
nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der
efter 1. pkt. ikke skal medtages i minimumsindkomsten, fremføres til minimumsindkomsten
i det følgende kalenderår. En acontoudbetaling opgøres altid som det faktisk udbetalte
beløb.
Stk. 8. En negativ minimumsindkomst fremføres
til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten i det følgende kalenderår.
Stk. 9. Investeringsinstitutter, der er minimumsbeskattet,
kan vælge at foretage en regulering af de indtægter, tab og administrationsudgifter,
jf. stk. 4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkomsten, som følge af udstedelse
af nye beviser og indløsning af beviser. Investeringsinstitutter kan ikke efterfølgende
ændre princip. Hvis investeringsinstituttet vælger at foretage en regulering som
nævnt i 1. pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af minimumsindkomsten
for det pågældende kalenderår dog ikke foretage fradrag for de beløb, der er omfattet
af stk. 5, nr. 8. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter, tab og administrationsudgifter
indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten
efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter
sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter emissionen
og den pålydende værdi af alle beviser inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog
ikke, hvis der er tale om en investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf.
kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtægter, tab og administrationsudgifter
indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten
efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og administrationsudgifter
sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen
og den pålydende værdi af alle beviser inden indløsningen.
Stk. 10. Ved valg af status som investeringsinstitut
med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, skal der indsendes en meddelelse herom til told-
og skatteforvaltningen. Meddelelsen skal indsendes senest den 31. december i kalenderåret
før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra. For et nyoprettet investeringsinstitut
kan valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1,
have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsinstituttet er oprettet, hvis
valget træffes samtidig med oprettelsen og der indsendes en meddelelse herom til
told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den
31. december i oprettelsesåret. Meddelelsen som nævnt i 1. og 3. pkt. skal indeholde
oplysning om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 22. Skifter investeringsinstituttet efter indsendelse af
meddelelsen med de i 4. pkt. nævnte oplysninger fra aktiebaseret,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 21,
til obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22,
eller omvendt, skal der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 11. Investeringsinstituttet skal senest
2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest den 30. juni
i året efter det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra, indsende oplysning
til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsindkomsten og dens sammensætning
og oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til
deltagerne, overstiger minimumsindkomsten. Endvidere skal instituttet inden den
i 1. pkt. angivne tidsfrist indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen
om minimumsindkomsten og eventuelle merbeløbs sammenhæng med instituttets indkomst
i det år, som minimumsindkomsten hidrører fra.
Stk. 12. Hvis oplysninger efter stk. 11 ikke
indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet,
der hidrører fra det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvor der ikke
er sket rettidig indsendelse af oplysninger, efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 19 A, 19 B eller
19 C. 1. pkt. gælder tilsvarende,
hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og
sammensætningen heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v.
her i landet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 18, stk.
5, og depositarer eller kontoførere i udlandet, således at disse kan indsende rettidig
indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte
oplysninger for flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A,
19 B eller 19 C
fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til
og med det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger
for.
Stk. 13. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
jf. stk. 1, efterfølgende fravælger skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning,
skal instituttet indsende en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen.
Valget har virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen
om statusskift er indsendt til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 14. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler om de meddelelser, der skal indsendes efter stk. 10 og 13, og de
oplysninger, der skal indsendes efter stk. 11.
§ 16 C, stk. 12 er ændret ved § 4.18 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019. I § 16 C, stk.
12, 2. pkt., ændres », jf. skattekontrollovens § 10 A« til: »efter regler udstedt
i medfør af skatteindberetningslovens § 18, stk. 5«, og », jf. skattekontrollovens
§ 11 B« udgår.
§ 16 C, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 6.2 i lov nr. 1130 af 11.09.2018 fra d. 14.09.2018 med virkning
fra 01.07.2018. I § 16 C, stk. 4, nr. 3, udgår », afståelsessummer efter § 16 B«.
§ 16 C, stk. 1, 1. pkt. er ophævet, og nyt 1.-4. pkt. er indsat, ved § 1.10 i lov nr. 84
af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019 med virkning fra og med indkomståret 2020.
2. pkt. bliver herefter 5. pkt. Hidtidig formulering af 1. pkt.:
Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, der udsteder
omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst
skal beskattes hos deltagerne.
§ 16 C, stk. 4, nr. 7-8, stk. 5, nr. 3-4, stk. 12 og 13 er ændret ved § 1.11 i lov nr. 84
af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019 med virkning fra og med indkomståret 2020.
I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 1. pkt., og nr. 8, 1. pkt., stk. 5, nr. 3, 1. pkt., og
nr. 4, 1. pkt., stk. 12, 1. og 3. pkt., og stk. 13, 3. pkt., ændres »§ 19« til:
»§§ 19 A, 19 B eller 19 C«.
§ 16 C, stk. 2, 3. pkt. er ophævet ved § 8.2 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. Hidtidig formulering af 3. pkt.:
Et investeringsinstitut, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven,
aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration,
afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af stk. 1, der udelukkende
investerer i aktiver som nævnt i nærværende punktum, kan uanset 1. pkt. vælge, at
indkomsten skal beskattes hos deltagerne, selv om der handles eller udstedes beviser
uden ret til udbytte i perioden fra indkomstårets udgang til førstkommende dato
for vedtagelse af udbyttet henholdsvis tidspunktet for instituttets godkendelse
af regnskabet for det tidligere indkomstår, hvor instituttet ikke foretager en egentlig
vedtagelse af udbyttet.
§ 16 C, stk. 3 er ændret ved § 8.3 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 3, 1. pkt., ændres »indkomstårets« til:
»kalenderårets«, og i 2. pkt. ændres »for tiden fra indkomstårets begyndelse« til:
»fra den 1. januar«.
§ 16 C, stk. 4, nr. 1 er ændret ved § 8.4 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 4, nr. 1, indsættes efter »renter«: »fratrukket
indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat«.
§ 16 C, stk. 5, nr. 1 er indsat ved § 8.5 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.
§ 16 C, stk. 5, nr. 1, der bliver nr. 2, er ændret ved § 8.6 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 5, nr. 1, 1. pkt., der bliver nr. 2, 1.
pkt., udgår »og renteudgifter«.
§ 16 C, stk. 7 og 8 er ændret ved § 8.7 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, ændres »indkomstår«
til: »kalenderår«.
§ 16 C, stk. 9 er ændret ved § 8.8 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 9, 3. pkt., ændres »indkomstårets minimumsindkomst«
til: »minimumsindkomsten for det pågældende kalenderår«, og »nr. 6« ændres til:
»nr. 7«.
§ 16 C, stk. 10 er ændret ved § 8.9 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. Hidtidig formulering:
Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning
skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder
for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse
med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget
har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget
er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter,
jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til
told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden
udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet
skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til
told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.
§ 16 C, stk. 11 er ændret ved § 8.10 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 11, 1. pkt., ændres »dog senest 6 måneder
efter udløbet af instituttets indkomstår« til: »dog senest den 30. juni i året efter
det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra«.
§ 16 C, stk. 12 er ændret ved § 8.11 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. I § 16 C, stk. 12, 1. pkt., udgår »meddelelse efter stk.
10 eller«, og »indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidig
indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår« ændres til: »det
kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvor der ikke er sket rettidig
indsendelse af oplysninger, og de følgende 4 kalenderår«.
§ 16 C, stk. 13, 2. og 3. pkt. er ophævet, og nyt 2. pkt. er indsat, ved § 8.12
i lov nr.
1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning fra og med d. 01.01.2022.
Hidtidig formulering af 2. og 3. pkt.: Valget
har alene virkning for de af instituttets indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse
om valg af skattemæssig status som investeringsselskab er indsendt til told- og
skatteforvaltningen. Gevinst og tab på beviser i instituttet, der hidrører fra indkomstårene
fra og med det indkomstår, som valg af statusskift gælder for, og de derefter følgende
4 indkomstår, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19
B eller 19 C.
§ 16 C, stk. 14 er ændret ved § 8.13 i lov nr. 1179 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. Hidtidig formulering:
Stk. 14. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligt m.v. efter
stk. 11.
§ 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt. er ophævet ved § 3.1 i lov nr. 1181 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021 med virkning
fra og med d. 01.01.2022. 5. pkt. bliver herefter 2. pkt. Hidtidig formulering af
2.-4. pkt.: Et investeringsinstitut som nævnt
i 1. pkt., der er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes
af udbytter, jf. § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende
her i landet. Valget efter 2. pkt. skal træffes, samtidig med at der vælges skattemæssig
status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis instituttet vælger
at blive beskattet af udbytter, jf. 2. pkt., er valget bindende.
§ 16 C, stk. 4, nr. 4 og stk. 5, nr. 2 er ændret ved § 5.2 i lov nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 4, nr. 4, 1. pkt.,
og stk. 5, nr. 2, 1. pkt., ændres »nr. 10« til: »nr. 11«.
§ 16 C, stk. 4, nr. 7 er ændret ved § 5.4 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 4, nr. 7, 2. pkt., ændres »stk. 2-4 og 6« til: »stk. 2-5«.
§ 16 C, stk. 4, nr. 9 er indsat ved § 5.5 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.
§ 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7 og stk. 6 er ændret ved § 5.6 i
lov nr. 1563 af 12.12.2023
fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 5, 1. pkt., stk. 5, nr. 7, og stk. 6, ændres »nr. 1-9« til: »nr. 1-10«.
§ 16 C, stk. 5, nr. 6 er indsat ved § 5.7 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.
§ 16 C, stk. 9 er ændret ved § 5.8 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 9, 3. pkt., ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
§ 16 C, stk. 10, 5. pkt. er indsat ved § 5.9 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
§ 16 C, stk. 12 er ændret ved § 5.10 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 12, 1. pkt., udgår »og de følgende 4 kalenderår,«,
og i 3. pkt. udgår »det fjerde år efter«.
§ 16 C, stk. 13 er ændret ved § 5.11 i lov
nr. 1563 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 16 C, stk. 13, 1. pkt., ændres »vælger skattemæssig status som
investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19« til: »fravælger skattemæssig status som
investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.
§ 16 D. Bestemmelserne i §§ 16 A
og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og
tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra
nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte
af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på
de nævnte værdipapirer.
§ 16 E. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet
direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens
almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem
långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt.
finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig
disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering
som nævnt i selskabsloven
§ 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser
og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der
er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst.
§ 16 F. (Ophævet).
§ 16 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb,
der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når
denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til
ordningen, medmindre beløbet beskattes efter
pensionsbeskatningslovens § 24.
§ 16 H. Hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk.
2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet),
jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst opgjort efter
stk. 7-10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1.
pkt. finder kun anvendelse, hvis selskabet har indgået aftale om skattesats eller
beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne
i den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er hjemmehørende,
eller betingelserne nedenfor er til stede:
1) Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet
på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende indkomstår.
2) Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for
samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter
stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber
kontrolleret af selskabet, hvis selskaberne er hjemhørende i samme land som selskabet.
I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt
efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.
3) Den skattepligtiges aktier, investeringsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier
eller investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter
aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2. Den skattepligtige kan efter anmodning
fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende
i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere,
at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk
virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at
det er muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller anden aftale om udveksling af oplysninger
at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige
beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang
indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst
efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3. Et selskab eller en forening m.v. anses
for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten
i selskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk.
2, 1.-3. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste
driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 4. Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst
og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og
det faktiske anskaffelsestidspunkt, medmindre lagerprincippet skal anvendes. Afskrivningsberettigede
aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de
samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår
med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag
ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre
udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende
indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår.
1.- 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig
værdi for de pågældende aktiver og passiver. Hvis selskabet ved indkomstopgørelsen
efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer
og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne
ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab,
hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer
og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer
det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 5. Ved opgørelsen af selskabets samlede
skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol
eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen
af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter
danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud
fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende
ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud,
der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske
regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog
ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag,
der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse.
Underskud i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme
selskab.
Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige
i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet
af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet
af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige
anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller
i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses
den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves
af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol,
eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager,
medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.
Stk. 7. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse
medregnes den del af selskabets CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige
andel af selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret.
Der medregnes dog kun indkomst optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges
indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.
Stk. 8. Ved afståelse af selskabets aktiver
og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før den skattepligtige fik kontrol
over selskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik
kontrol over selskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens
§ 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis
fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes
ved den danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1
uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet
med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog
finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst
udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning
efter denne bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor
den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker der en overdragelse til et andet
selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen
fortsat kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte ejerandel,
medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 9. Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse
medregnes den del af selskabets fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten
efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del
af underskuddet bortfalder. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre
selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan
overføres. Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med
et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.
Stk. 10. CFC-indkomsten efter stk. 7-9 kan
ikke overstige den skattepligtiges andel af selskabets samlede skattepligtige indkomst
efter stk. 4 og 5.
Stk. 11. Selskabsskattelovens § 32, stk. 10,
finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved bedømmelsen
af, om den skattepligtige skal medregne selskabets indkomst, medregnes tillige den
udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning
af indkomsten.
Stk. 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 11,
finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der
kun nedslag for udenlandske skatter med den del af årets samlede skatter, der svarer
til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige
indkomst opgjort efter stk. 4 og 5.
Stk. 13. For skattepligtige omfattet af stk.
1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige
indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige
skal betale af indkomsten i selskabet.
Stk. 14. Har den skattepligtige for et indkomstår
betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant
i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst
omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte
danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat
af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende
og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som
ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes
den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten
tilbagebetales.
§ 16 H, stk. 2 er ændret ved § 5.2 i lov nr. 1554 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 16 H, stk.
2, 2. pkt., indsættes efter »Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014«: »,
Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU
af 25. maj 2016«.
§ 16 H, stk. 2 er ændret ved § 4.19 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 16 H,
stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet«: »og Rådets direktiv
2016/2258 af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til
oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen«.
§ 16 H, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 1573 af 27.12.2019 fra d. 01.07.2020. I § 16 H,
stk. 2, 2. pkt., ændres »og Rådets direktiv 2016/2258« til: », Rådets direktiv 2016/2258/EU«,
og efter »hvidvaskreguleringen« indsættes: »og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25.
maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger«.
§ 16 H, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i lov nr. 1521 af 27.10.2020 fra d. 31.10.2020. I § 16 H,
stk. 2, 2. pkt., ændres »og Rådets direktiv 2018/822/EU« til: », Rådets direktiv
2018/822/EU«, og efter »grænseoverskridende ordninger« indsættes: »og Rådets direktiv
2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme
det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien«.
§ 16 H, stk. 2 er ændret ved § 6.5 i lov
nr. 902 af 21.06.2022 fra d. 01.01.2023. I § 16 H, stk. 2, 2. pkt., ændres »som ændret ved Rådets direktiv
2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU
af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af
oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår
skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, Rådets direktiv
2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende
ordninger og Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme
det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
på grund af covid-19-pandemien« til: »med senere ændringer«.
§ 16 I. For skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, med en fortrinsstilling i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond
medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er
aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet af investeringerne
foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den
samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte
kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.
Stk. 2. Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast,
der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast
forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår.
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde forstås
investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at
erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften
af disse. Ved infrastrukturfonde forstås investeringsenheder, der tilvejebringer
kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning
af infrastrukturanlæg og -faciliteter og varetagelse af ejerskab til og eventuelt
drift af sådanne anlæg og faciliteter.
Stk. 4. Skattepligtige skal ikke medregne merafkast
af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når
den skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst
efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 5. Der gives skattepligtige omfattet af
stk. 1 nedslag efter § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og
skatter, der er pålagt den skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens
almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede
danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges
merafkast efter stk. 1.
Stk. 6. Skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk eller
et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling,
jf. stk. 1, 2. pkt., i en kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af investeringer foretaget
via fonden som CFC-indkomst. Den skattepligtige anses for at have kontrol over selskabet
m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er
opfyldt eller den skattepligtige eller dennes nærtstående som omhandlet i
§ 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., er medstifter af fonden eller er eller har
været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af denne.
Stk. 7. For skattepligtige omfattet af stk.
6 opgøres merafkastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital,
som selskabet har investeret via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med
fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2. pkt. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige
direkte eller indirekte har ret til. Kan der i et indkomstår opgøres et negativt
merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved opgørelsen af merafkastet i
senere indkomstår.
Stk. 8. Der gives skattepligtige omfattet af
stk. 6 nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske
og udenlandske skatter og skatter på selskabets indkomst som følge af
§ 16 H, aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 7, og selskabsskattelovens § 32. Nedslaget skal dog ikke
kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt
falder på selskabets merafkast efter stk. 6.
Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk.
6 medregnes udbytte ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet
er udloddet fra et selskab omfattet af stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem
den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer et selskab omfattet af stk.
6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten
i selskabet omfattet af stk. 6. Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10-12 afgive oplysninger om udbytter, der ikke medregnes
til den skattepligtige indkomst efter 1. pkt.
Stk. 10. Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen
skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 6, skal inden for oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10-12 til told- og skatteforvaltningen afgive oplysninger
om, hvorledes det skattepligtige merafkast er opgjort, herunder oplysninger om
1) identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,
2) hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, jf.
stk. 7, er beregnet,
3) hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,
4) hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt., er opgjort,
5) eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag efter stk. 8, og
6) aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af
stk. 6.
Stk. 11. Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige
skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives.
§ 16 I, stk. 1 er ændret ved § 6.12 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2020. I § 16 I, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 19 om investeringsselskaber«
til: »§§ 19 B eller 19 C«.
§ 16 I er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1576 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig
formulering: § 16 I. Skattepligtige omfattet
af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller
indirekte kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v.
(selskabet), som direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal medregne
selskabets positive aktieindkomst opgjort efter stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet
har en fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige anses
for at kontrollere selskabet m.v., når enten betingelserne i § 16 H, stk. 6, er
opfyldt, eller den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden
eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller venturefonden eller i
virksomheder ejet af denne. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtiges
aktier m.v. i selskabet er aktier eller investeringsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§§ 19 B eller 19 C.
Stk. 2. Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når det er aftalt,
at selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i investeringsenheden overstiger
selskabets forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital
omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i kapital-
og venturefonden.
Stk. 3. Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås investeringsenheder, der investerer
i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v.
med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Stk. 4. Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:
1) Udbytter og afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
uanset ejerandelens størrelse.
2) Gevinst og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
uanset ejerandelens størrelse.
3) Fradrag for standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4,
af selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden.
Stk. 5. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. stk.
4, anvendes realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk.
1.
Stk. 6. Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser underskud, kan
dette underskud fradrages i indkomst efter stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget
kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere
års indkomst.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets
aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af
selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret.
Der medregnes dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets
indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over selskabet.
Stk. 8. Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske
skatter samt skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H og selskabsskattelovens
§ 32. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske
skatter, der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst efter stk. 4.
Stk. 9. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.
omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke
overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.
§ 16 J. Hvis en skattepligtig for et indkomstår har
betalt skat af merafkast i en kapital- eller venturefond, kan skatten udbetales
kontant til den skattepligtige i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet
tilbagebetales til de øvrige investorer ved en efterregulering af afkastfordelingen
i kapital- og venturefonden.
Stk. 2. I det omfang den skattepligtige har
modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge
af § 16 H, stk. 13, eller §
16 I, stk. 9, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst
i det indkomstår, hvor skatten tilbagebetales.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige
skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter efter stk.
1.
§ 16 J, stk. 3 er indsat ved § 4.3 i lov nr. 1576 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 16 K. Skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, som har stiftet og har indskudt aktiver i en trust på et
tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig efter en af de nævnte
bestemmelser, medregner trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, når indkomsten i trusten er positiv. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der indskyder aktiver i en
trust uden at være stifter. Skattepligtige efter
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indtræder i afdødes skattemæssige stilling
efter 1. og 2. pkt. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der
bliver omfattet af kildeskattelovens § 1
eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,
og hvor stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget højst 2 år inden indtræden
af fuld skattepligt.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på skattepligtige, der bliver omfattet af bestemmelser, som er nævnt i stk. 1, selv
om de ikke var fuldt skattepligtige på henholdsvis stiftelsestidspunktet og indskudstidspunktet,
hvis de tidligere har været fuldt skattepligtige, og hvis stiftelsen eller indskuddet
af aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud for den fulde skattepligts
genindtræden. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis stiftelsen eller indskuddet
foretages af en nærtstående til den skattepligtige, jf. §
16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Stk. 3. Er der flere stiftere eller indskydere
i en trust, fordeles indkomsten forholdsmæssigt efter handelsværdien af de indskudte
aktiver på stiftelsestidspunktet. Ved efterfølgende indskud foretages en ny beregning
af indkomstfordelingen baseret på stifteres og indskyderes andel af handelsværdien
af aktiverne i trusten inden indskuddet og handelsværdien af aktiverne ved det efterfølgende
indskud. I det indkomstår, hvor det efterfølgende indskud foretages, skal der alene
fordeles en forholdsmæssig del til det efterfølgende indskud svarende til den andel,
perioden fra indskuddet til udløbet af indkomståret udgør af indkomståret.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Den skattepligtige godtgør, at det er en ufravigelig gyldighedsbetingelse for
trustens eksistens, at der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen.
2) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten udelukkende anvendes i almenvelgørende
eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
3) Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten udelukkende anvendes til pensionsformål
for en større kreds af personer, som ikke er omfattet af
boafgiftslovens § 1, stk. 2.
4) Den skattepligtige godtgør, at trusten er et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19.
Stk. 5. Skattepligtige som nævnt i stk. 1 og
2 medregner indkomsten i en trust, hvis trusten er stiftet af eller aktiverne er
indskudt af kontrollerede selskaber, jf. § 16 H, stk. 6,
og den skattepligtige ville være blevet skattepligtig af indkomsten, hvis den skattepligtige
selv havde stiftet trusten eller indskudt aktiverne. Der medregnes alene en andel
af trustens indkomst svarende til den skattepligtiges direkte eller indirekte ejerandel
af det kontrollerede selskab.
Stk. 6. Trustens indkomst opgøres efter de regler,
der ville gælde for skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2. Kildeskattelovens §
9 finder tilsvarende anvendelse på aktiver og passiver, der er anskaffet, før trustens
indkomst omfattes af stk. 1 eller 2. Underskud i trusten modregnes i de følgende
indkomstårs indkomst i trusten efter de regler, der ville gælde for den skattepligtige.
Underskud kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i indkomsten i et tidligere
indkomstår.
Stk. 7. Der gives nedslag efter
§ 33, stk. 1 og 7, for trustens danske og udenlandske
skatter. Der gives dog kun nedslag for den del af årets samlede skatter, der svarer
til forholdet mellem den skattepligtiges andel af indkomsten og den samlede indkomst.
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skatter på trustindkomsten betalt
af trustforvalteren.
Stk. 8. Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse
på fonde og andre lignende enheder, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse
for enheden, at der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen.
§ 16 K, stk. 1, 4. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 1723 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning for
stiftelser eller indskud, der foretages fra og med d. 03.10.2018.
§ 16 K, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.3 i lov nr. 1723 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning
for stiftelser eller indskud, der foretages fra og med d. 03.10.2018.
§ 16 K, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i lov nr. 1835 af 08.12.2020 fra d. 01.01.2021 med virkning
for indkomstår, der påbegyndes d. 01.01.2021 eller senere. I § 16 K, stk. 2, 2.
pkt., ændres »stk. 6, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. og 4. pkt.«
§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud
har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over
for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel
for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 17 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages
bortset fra renter ved henstand efter § 36 i lov
om afgift af dødsboer og gaver og
§ 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold
til lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., kan ikke fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i
lov om forurenet jord. Endvidere kan renter af lån,
jf. ejendomsskattelovens § 61, ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Renter af boligydelseslån, der er ydet
i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte,
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Renter som følge af for sen betaling
af told- og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor efter skattekontrollovens
§ 79 eller opkrævningslovens § 5 e kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 17 A, stk. 4 er ændret ved § 4.20 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 17 A, stk. 4, ændres »skattekontrollovens § 3 D, stk.
3, eller opkrævningslovens § 5 a, stk. 3,« til: »skattekontrollovens § 79 eller
opkrævningslovens § 5 e«.
§ 17 A, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 278 af 17.04.2018 fra d. 01.07.2018. I § 17 A,
stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel-
og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter« til: »lov om lån til
betaling af grundskyld m.v.«
§ 17 A, stk. 2 er ændret ved § 8.17 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 17 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »lov om lån til betaling af
grundskyld m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«
§ 17 A, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 8.18 i lov
nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024.
§ 17 B. Beløb, der udbetales
efter ejendomsskattelovens § 30, medregnes ikke ved opgørelsen
af modtagerens skattepligtige indkomst og giver
ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.
§ 17 B er ændret ved § 8.19 i
lov nr. 679 af 03.06.2023 fra d. 01.01.2024.
I § 17 B ændres »lov om kommunal ejendomsskat § 29 A« til: »ejendomsskattelovens § 30,«.
§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter
samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og bankindeståender, der er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf.
personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 17 D. Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter
til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke fradrages
ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 17 E. (Ophævet).
§ 18. Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer,
tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger
forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2. Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse
på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst
10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.
§ 18 A. (Ophævet).
§ 18 B. (Ophævet).
§ 18 C. (Ophævet).
§ 19. (Ophævet).
§ 20. (Ophævet).
§ 20 A. (Ophævet).
§ 21. (Ophævet).
§ 22. (Ophævet).
§ 23. (Ophævet).
§ 24. (Ophævet).
§ 25. (Ophævet).
§ 26. (Ophævet).
§ 27. (Ophævet).
§ 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare almindelig
indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og
kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede
rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller
lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt
ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb,
som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene
skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en betingelse for
anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til den
afhændede rettighed eller knowhow eller at den pågældende rettighed eller knowhow
er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.
Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger,
der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i selskabsskatteloven.
1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf.
selskabsskattelovens § 31 C.
§ 27 B. (Ophævet).
§ 27 C. (Ophævet).
§ 27 D. (Ophævet).
§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved afhændelse
af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen
sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab
med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes
i form af aktier eller anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor
stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden
for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for
ét år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved afgivelsen af oplysninger
til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal der gives oplysning
om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte
aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget
være medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår,
hvori afståelsen sker.
Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den skattepligtige
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten
ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.
§ 27 E, stk. 2 er ændret ved § 4.21 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 27 E, stk. 2, 3. pkt., ændres »Ved selvangivelsen«
til: »Ved afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«.
§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter
til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder
beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor
køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder
beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier
eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at
have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end
købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves
ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter
anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret
for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve
eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget
af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten
eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et
selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på
grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten,
eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve
aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at
have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen.
Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen
efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab,
der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt
af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter
omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens
§ 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del
af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens
værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med
det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder
en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det
indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt
efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten
ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved
anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på
grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens
ophør.
Stk. 5. Ophører den skattepligtiges skattepligt
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig
bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk.
1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens
eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6. Den skattepligtige kan efter reglerne
i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag
beregnet efter stk. 4.
Stk. 7. Ved udnyttelse eller afståelse af købe-
eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5,
kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det
skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette
tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen
m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2, og at der ved den senere udnyttelse eller
afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 8. Såfremt købe- eller tegningsretter udløber
uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder
pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter.
Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der
ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§§ 10 og 11, jf. § 13, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom
til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens
§§ 10 og 11, jf. § 13.
Stk. 9. For køberetter og tegningsretter, hvor
der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt
her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter
og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden.
De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet
beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe-
eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.
Stk. 10. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag
efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag
efter stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag
efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.
Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis
tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P,
jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13.
§ 28, stk. 7 er ændret ved § 4.22 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 28, stk. 7, 2. pkt., ændres »indgivet selvangivelse«
til: »afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2«, og »indgives selvangivelse herom« ændres til: »afgives oplysninger herom«.
§ 28, stk. 8 er ændret ved § 4.23 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 28, stk. 8, 2. pkt., ændres »indgivet selvangivelse
til told- og skatteforvaltningen« til: »afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2«, og to steder ændres »selvangivelsesfristens udløb,«
til: »udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. §
13«.
§ 28, stk. 11 er ændret ved § 6.13 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes
af skatteministeren. I § 28, stk. 11, ændres »jf. dog § 7 P, stk. 11 og 12« til:
»jf. dog § 7 P, stk. 12 og 13«. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i bekg. nr. 2232 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021.
§ 28, stk. 7 er ændret ved § 2.6 i i lov
nr. 2194 af 30.11.2021 fra d. 01.01.2022. I § 28, stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 2 til told- og
skatteforvaltningen« til: »§ 2«.
§ 28 A. (Ophævet).
§ 28 B. (Ophævet).
§ 28 C. (Ophævet).
§ 29. Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end
10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens drift i
væsentligt omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab
efter skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter
mv., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne vedrører. Afskrivninger
og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf. dog
stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2. Det fælles skatteregnskab opgøres for
kalenderåret, medmindre Skatterådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.
Stk. 3. Det fælles skatteregnskab opgjort efter
stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder
dog ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige
har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
Stk. 4. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der
anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og
3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1
§ 29, stk. 4 er ændret ved § 3.8 i lov nr. 738 af 30.05.2020 fra d. 01.06.2020. I § 29, stk. 4,
udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.
§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af medarbejderens misbrug
af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som medarbejderen
opnår, ved at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandling
for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ved rygeafvænning. Såfremt
arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse
med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring
og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke
forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af
medarbejderens skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Skattefriheden for ydelser til dækning
af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens
behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til
udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag bortset
fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende
gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller
beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet
eller forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 3. Det er en betingelse for skattefriheden
efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik
for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren
tilbydes samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter
generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for skattefriheden
for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens behandling
for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig
lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen.
Stk. 5. Det er en betingelse for skattefriheden
for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne
fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene
i stk. 4.
Stk. 6. Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser
til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning,
der gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i tilfælde,
hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1. Stk.
1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol
eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer, som er valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller
andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af
medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til medlemmer
af en fagforening, pensionskasse el.lign.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes ikke værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og
personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med
covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesforhold eller
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket
som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller
andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for
covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har
til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og
dennes husstand.
Stk. 8. Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl.
til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
§ 30, stk. 7 og 8 er indsat ved § 1.4 i lov nr. 533 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021 med virkning fra
og med indkomståret 2020..
§ 30 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage
udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller
til rygeafvænning for sig selv og for en ægtefælle, som ikke i overvejende grad
driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6. Fradragsretten er betinget af, at
1) den person, som behandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en
personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og
2) eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,
bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, med mindst to ejere som led i virksomhedernes
generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den
selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed
for arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler
eller rygeafvænning, jf. § 30. Hvis der efter
§ 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt
erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 omfatter
ydelser, som afholdes til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre
rusmidler eller rygeafvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt
at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med sådan behandling
eller rygeafvænning og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet
en tilsvarende forsikring efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien
fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring
som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende
eller en eventuel ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige
grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt
i 1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes
vedkommende er omfattet af forsikringen.
Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til medicin,
som afholdes i forbindelse med en behandling for misbrug af medicin, alkohol eller
andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder
fra første behandlingsdag bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital,
klinik el.lign. Tilsvarende gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i
det omfang medicinudgifter dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsretten
for ydelser, som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til behandling for misbrug af medicin,
alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om,
at den pågældende har behov for behandlingen.
Stk. 5. Det er en betingelse for fradragsretten
for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetingelserne
fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt., der opfylder
kravene i stk. 4.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men
som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk.
3, medregnes ikke ydelser fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer
som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 31. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes
ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når
ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som
led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet
af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et
ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som
gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd
og kommunalbestyrelser, gives til medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse
eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt kompetenceudvikling
i henhold til kollektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af
stk. 3, som personer modtager fra jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af
et uddannelsessted eller i medfør af § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede,
som modtager ledighedsydelse, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer,
der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende
gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven)
eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange
videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, samt for tilskud til deltagerbetaling,
som ydes efter lov om støtte til voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes
efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Tilsvarende
gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 48, for så vidt angår
fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte
eller lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen
eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk.
1 ikke til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse
af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren
mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen
eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf.
stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder
kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen
på grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke
har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses-
eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i §
9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3,
for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller
kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost
og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på uddannelses-
eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, skattefrit
dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet.
Stk. 5. Der kan for befordringen frem og tilbage
mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet
og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale
transportvej udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen,
som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende
gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme
uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, kan skattefrit dække
de faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten
adgang til en af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, betalt befordring med offentlige
eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt.
til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til
fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse
efter § 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt godtgørelse
efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende
eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B
til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere
overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme
uddannelse eller kursus.
Stk. 6. Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke
dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,
medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31, stk. 1 er ændret ved § 18.3 i lov nr. 551 af 07.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 31, stk. 1,
4. pkt., udgår »staten i«, og i 5. og 8. pkt. ændres »§ 73 b« til: »§ 48, for så
vidt angår fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse,«.
§ 31 A. (Ophævet).
§ 32. (Ophævet).
§ 32 A. (Ophævet).
§ 32 B. (Ophævet).
§ 32 C. (Ophævet).
§ 32 D. Skatteministeren fastsætter regler om:
1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.
2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal
ansættes til statsskat.
3) Oplysninger, som skal afgives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2, og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning mv. af skat i
følgende tilfælde:
a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.
b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
c) Vedr. dødsboer.
§ 32 D, nr. 3 er ændret ved § 4.24 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2018. I § 32 D, nr. 3, ændres »Selvangivelse« til: »Oplysninger,
som skal afgives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2,«.
§ 32 E. (Ophævet).
§ 32 F. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav
på skat af fortjenester omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven
og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40, bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen
på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at
gøre kravet gældende ved dansk domstol.
§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland
eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte
påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og
kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke
kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den
i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele
den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.
Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende
her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager
aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden
stat, der er medlem af Den Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende
i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske
beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
med den medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende,
med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding
i det faste driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen,
spaltningen eller tilførslen ikke var omfattet af direktiv 2009/133/EF.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende
i udlandet, og som ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent
enhed, i forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning
overdrager aktiver og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, nedsættes den danske beskatning ved
overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne
i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante medlemsstat med den skat, som
denne medlemsstat kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende
selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF.
Stk. 5. Hvis et selskab eller forening mv. efter
selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste
på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter
reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,
Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast
driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom
var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 6. Hvis en person efter kildeskattelovens
§ 10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver, nedsættes
den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
med den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet
overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt
det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 7. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er
opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2,
medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster
anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen,
opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4.
pkt. omfatter tillige danske selskabers faste driftssteder, som er beliggende i
samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste
driftssteder efter creditmetoden. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud,
som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares
af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved
indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved
forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen
efter stk. 1.
Stk. 8. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst,
der er omfattet af § 33 A eller af sømandsbeskatningslovens
§§ 5-8.
Stk. 9. Fragtskat betalt til en fremmed stat,
som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat,
jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende indkomstår.
En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang,
den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat,
der i dette år falder på den udenlandske indkomst. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten
ved international skibstrafik.
§ 33, stk. 8 er ændret ved § 5.2 i lov nr. 1583 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020 med virkning fra
og med indkomståret 2020. I § 33, stk. 8, ændres »eller af § 5 eller § 8 i lov om
beskatning af søfolk« til: »eller af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8«.
§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens
§ 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet
end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie
el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt
arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den
del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen
af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret
i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være
ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet
af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse
på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne
i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst
ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed,
såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter
§ 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder stk. 1
ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig
myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke
udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse
efter stk. 1.
Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,
tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat
med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske
stat eller anden dansk offentlig myndighed.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler
om henstand med opkrævning af skatten.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse
på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2.
Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 1 kan personen
vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt,
hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til
og med den 30. juni 2020. Valget medfører, at arbejde her i riget, der ikke er nødvendigt
arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ikke afbryder udlandsopholdet.
Nedsættelsen af den samlede indkomstskat efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del
af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode. Valget skal træffes
senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
§ 33 A, stk. 6 er indsat ved § 3.1 i lov nr. 871 af 14.06.2020 fra d. 15.06.2020 med virkning fra
og med indkomståret 2019.
§ 33 B. (Ophævet).
§ 33 C. (Ophævet).
§ 33 D.5)
Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed stat behandles efter
reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende
stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted
efter eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast
ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab mv. har flere faste
driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som
underskud anses også benyttelse af indskud på etableringskonti og iværksætterkonti
til forlods afskrivning på et aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark
skal nedsætte den danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet
i det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte
del af indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede
stat.
Stk. 2. Har en person eller et selskab mv. ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted
i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf,
eller hvor det faste driftssted eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning
af et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende indkomstår
skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til
det fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til
det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til overskud
eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller
skatteberegningen for samme indkomstår.
Stk. 3. Har en person eller et selskab mv. underskud
i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste
i det faste driftssted for tidligere indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen
efter stk. 2 eller dette stykke.
Stk. 4. Reglen i stk. 2 om genbeskatning af
tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud
gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis
tidligere indkomstår modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved
anden virksomhed i samme indkomstår.
Stk. 5.5)
Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens
§ 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart
efter ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 A.
Stk. 6.5)
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen
af den tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt
til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber
mv. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år efter salget generhverves
af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.
Stk. 7.5)
Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer
efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter
udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs
overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald
foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos
det modtagende selskab.
§ 33 E.6)
(Ophævet).
§ 33 F. Ved beregning af den maksimale nedsættelse af
dansk skat, enten i henhold til reglerne i ligningslovens § 33
eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne
indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der ved opgørelsen
af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for
at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til
enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem
den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin
aftager i forbindelse med kreditsalg af varer mv., skal renteudgifter mv. som nævnt
i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen
af den udenlandske indkomst.
§ 33 G. (Ophævet).
§ 33 G, stk. 1 er ændret ved § 6.14 i lov nr. 84 af 30.01.2019 fra d. 01.03.2019 med virkning fra
og med indkomståret 2020. I § 33 G, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 19« til: »§ 19 C«.
§ 33 G er ophævet ved § 5.12 i lov nr. 1563
af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. Hidtidig formulering: § 33 G. Såfremt
der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1
eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 19 C, og som er eller har været hjemmehørende
i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning eftergive den skattepligtige
en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed
summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del
af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige
har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen
af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende
selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været
beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne
indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
kan et selskab eller en fond mv., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed
her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud,
der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de
samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive
indkomster fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse
efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne
i selskabsskattelovens § 12. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede
underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder.
Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet
enhed ved anvendelse af 1.-4. pkt.
Stk. 2. For en person, der er skattepligtig
efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på
underskud, der indgår i virksomhedsordningen.
§ 34. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger.
Skatteministeriet, den 13. januar 2023
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Rikke Kure Wendel
Bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem
Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
Vask og aftørring af flader i boligen
Rengøring af toilet og bad
Støvsugning, gulvvask og boning
Opvask, tøjvask og strygning
Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
Indvendigt
Udvendigt
Børnepasning
Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
Græsslåning
Klipning af hæk
Lugning
Beskæring af buske og træer
Snerydning
Bilag 1 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 396 af 02.05.2018 fra d. 04.05.2018. Hidtidig formulering:
Bilag 1:
Ydelser omfattet af boligjobordningen 2016-2017
A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
- Indvendigt
- Udvendigt
Børnepasning
- Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub
og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
- Græsslåning
- Klipning af hæk
- Lugning
- Beskæring af buske og træer
- Snerydning
B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig
Energibesparelser
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
- Indsættelse af isolerende foring
- Indsættelse af filter
- Montering af røgsuger
- Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.
- Nye ruder og vinduer
- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
- Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.
- Nye døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
- Isolering
- Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.
- Radiatortermostatventiler
- Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af radiatorer
Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, f.eks.
- Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde
- Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde
- Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente
bygningsinstallationer), inkl. afledt ledningsarbejde
Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.
- Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering
af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm,
samt indvendig solfilm
Energiforsyning
Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:
- Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke,
hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr,
biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.
- Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
- Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.
- Etablering af stikledning
Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.
- Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion
- Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding
Energirådgivning
Energirådgivning til energiforbedringer
Klimasikring
Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, f.eks.
- Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer
Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger:
- Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger
i f.eks. indkørsel og på terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser,
asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag,
der kan bestå af grus, skærver eller kassetter
Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
- Kloakarbejder på egen grund
- Udskiftning af kloakrør
- Fornyelse og etablering af dræn
- Udskiftning og etablering af opsamlingstank
- Nedsivningsanlæg
- Minirensningsanlæg
- Rodzoneanlæg
- Højvandslukkere
- Regnvandsfaskiner
Andre grønne ydelser
Radonsikring, f.eks.
- Radonudsugning
Installation af ladestik til elbiler:
- Kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af elbiler, herunder
udvidelse af eltavle og trækning af kabler
Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, pcb eller
bly
Afmontering af brændeovne:
- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
- Maling af vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af døre (udvendigt)
- Maling af ydervægge (udvendigt)
Digital infrastruktur
Tilslutning til bredbånd:
- Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og
opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre
rammer).
Bilag 1 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 109 af 31.01.2024 fra d. 01.02.2024. Hidtidig formulering:
Bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem
A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
- Vask og aftørring af flader i boligen
- Rengøring af toilet og bad
- Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask, tøjvask og strygning
- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
- Indvendigt
- Udvendigt
Børnepasning
- Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub
og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
- Græsslåning
- Klipning af hæk
- Lugning
- Beskæring af buske og træer
- Snerydning
B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende
hjemmet eller en fritidsbolig (i det omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og
betales senest den 31. maj 2022) (red: »(i det omfang arbejdet
udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022)« blev indsat ved § 1.3 i
lov nr. 376 af 28.03.2022
fra d. 01.04.2022.)
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
- Maling af vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af døre (udvendigt)
- Maling af ydervægge (udvendigt)
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
- Indsættelse af isolerende foring
- Indsættelse af filter
- Montering af røgsuger
- Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.
- Nye ruder og vinduer
- Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
- Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.
- Nye døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
- Isolering
- Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
- Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
Afmontering af brændeovne
- Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.
- Radiatortermostatventiler
- Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af radiatorer
Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:
- Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
- Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke,
hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr,
biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.
- Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
- Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.
- Etablering af stikledning
Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.
- Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion
- Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding
Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
- Kloakarbejder på egen grund
- Udskiftning af kloakrør
- Fornyelse og etablering af dræn
- Udskiftning og etablering af opsamlingstank
- Nedsivningsanlæg
- Minirensningsanlæg
- Rodzoneanlæg
- Højvandslukkere
- Regnvandsfaskiner
Radonsikring, f.eks.
- Radonudsugning
Tilslutning til bredbånd:
- Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og
opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre
rammer).
Installation af tyverialarm
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver
og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning
af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende
2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU
af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8, med senere ændringer.
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF
af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2003,
nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af
metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion,
EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017
om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande,
EU-Tidende 2017, nr. L 144, side 1.
Fodnoten til lovens titels 4. pkt. er indsat ved § 4.1 i lov nr. 1726 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019 med virkning fra
og med d. 01.01.2020.
2) Ved § 3 i lov nr. 574 af 18. juni 2012,
blev § 7 F, stk. 1, nr. 6, ophævet, og nr. 7-12 blev herefter nr. 6-11. Den ophævede
bestemmelse finder dog fortsat anvendelse for tilskud meddelt inden den 1. juli
2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 574 af 18. juni 2012.
3) En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder,
som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den tidligere bortforpagter
uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som
affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af 27. februar 2015, havde været gældende,
kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter
uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden for rammerne
af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr.
202 af 27. februar 2015. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået
inden den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den 1. januar 2006 eller senere
har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge at
anvende reglerne i 1. og 2. pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. §
13, stk. 11, i lov nr. 202 af 27. februar 2015.
4) Hvis en udloddende investeringsforening
før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 13, jf lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. § 15, stk. 10, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, som
ændret ved § 23, nr. 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012.
5) § 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud,
der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf.
§ 15, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab
en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således
at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for
påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr.
426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt international sambeskatning, finder
§ 33 D anvendelse på overskud og underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst
medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden, jf. selskabsskattelovens
§ 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds skattepligt ophørt som følge af § 1, nr.
5, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, kan underskud i det faste driftssted opstået før
skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med overskud i
det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo.
Genbeskatningssaldoen for faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet,
opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de genbeskatningspligtige underskud
på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne
notes 6. pkt., nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel
creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes 11.
og 12. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste
driftssteders saldi samlet. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.
Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.
Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af
7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet.
For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og senere indkomstår,
som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat
ved lov nr. 219 af 1. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj
1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 9,
i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
6) § 33 E er ophævet med virkning for
underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere,
jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en
ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således
at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for
påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr.
426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15, stk.
1. Er en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens
§ 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 l 1 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i
lov nr. 221 af 31. marts 2004, § I i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8,
i lov nr. 1384 af 20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det
førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes
moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab i efterfølgende
indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab
opfylder betingelserne for at have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige
regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af
7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab
tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud
i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår
opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler
med de undtagelser, der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår
flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet. Underskud
i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt
til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens
§ 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse
nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse
fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen
opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens § 17, stk.
1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret.
Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket
creditlempelsen. Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi.
Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.
Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens §
33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning,
indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning
efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret
med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det
indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget
i andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår,
som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 E som indsat
ved lov nr. 219 af 1. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj
1995, fortsat anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende
underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår
påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende §
33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen
i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Advokat Jørgen U. Grønborg
22-07-2023