Aktivloven

Lovændringer

Kapitel 1 - Formål og den enkeltes ansvar, §§ 1-2
Kapitel 1 a - (Ophævet)
Kapitel 2 - Statsborgerskab og bopæl, §§ 3-6
Kapitel 3 - Vejledning og opfølgning, §§ 7-10 k
Kapitel 4 - Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, §§ 11-45
Kapitel 5 - (Ophævet)
Kapitel 6 - (Ophævet)
Kapitel 6 a - Ressourceforløbsydelse, §§ 68-69 i
Kapitel 6 b - Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb, §§ 69 j-x
Kapitel 6 c - Revalideringsydelse m.v., §§ 70-73 j
Kapitel 7 - §§ 74-77 b
Kapitel 8 - (Ophævet)
Kapitel 9 - Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning, §§ 79-80 d
Kapitel 10 - Hjælp i særlige tilfælde, §§ 81-85
Kapitel 10 a - Hjælp til efterlevende, §§ 85 a-87
Kapitel 11 - Udbetaling af hjælp, §§ 88-90
Kapitel 12 - Tilbagebetaling m.v., §§ 91-97 a
Kapitel 13 - Klageregler, § 98
Kapitel 13 a -
Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v., §§ 98 a-98 c
Kapitel 14 - Finansiering m.v., §§ 99-109 a
Kapitel 14 a - Rådgivning, § 109 b
Kapitel 15 - Forsøgsregler, § 110
Kapitel 16 - Ikrafttrædelses- og overgangsregler, §§ 111-118


Lovændringer


Kapitel 1: Formål og den enkeltes ansvar

§ 1. Formålet med denne lov er

1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.

Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen, skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.

§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.

Stk. 3. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Stk. 4. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.

Kapitel 1 a: (Ophævet).

§ 2 a. (Ophævet).

§ 2 b. (Ophævet).

§ 2 c. (Ophævet).

Kapitel 2: Statsborgerskab og bopæl

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1) være dansk statsborger,

2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3) være omfattet af en aftale efter § 4.

Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år.

Stk. 4. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention.

Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,

2) varigheden af opholdet her i landet,

3) helbredsmæssige forhold,

4) den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.

§ 4. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

§ 5. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give kommunen besked herom.

Stk. 4. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.

Stk. 5. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.

§ 6. Udbetaling Danmark kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter.

Kapitel 3: Vejledning og opfølgning

Vejledning

§ 7. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.

Stk. 2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Behandling og vurdering af ansøgninger

§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.

§ 8 a. En person, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2.

Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 8 b. (Ophævet).

§ 9. (Ophævet).

Opfølgning

§ 10. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20.

Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Stk. 3. I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 6, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.

§ 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov.

Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov, hvis

1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

a) den pågældende er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

§ 10 b. Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden.

Stk. 3. Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 10 c. En person har ikke ret til ydelser efter denne lov for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

§ 10 d. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov.

§ 10 e. Handlekommunen kan forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, eller hvis en person anmoder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 10 f. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

1) Dagpenge efter barselsloven.

2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

3) Pension efter lov om social pension.

4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.

7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.

8) Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

§ 10 g. For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

Stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 f, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

§ 10 h. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

§ 10 i. For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

Stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

§ 10 j. En person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, hvis personen er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.

Stk. 3. Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelserne efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af ydelserne var opfyldt i perioden.

Stk. 4. Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.

§ 10 k. For personer, der er omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22.

Stk. 2. For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 j, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.

Kapitel 4: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Stk. 3. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-10. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Stk. 4. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Stk. 5. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen, jf. § 10 f, stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 4. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1.

Stk. 6. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Stk. 7. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 8. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.

Stk. 9. For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 8 ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Stk. 10. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 11. Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Personer under uddannelse

§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 95 og 98 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.

Stk. 2. Kommunen kan fortsat udbetale selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.

Stk. 3. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned.

Stk. 4. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen.

Personer med visse former for opholdsret

§ 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.

§ 12 b. (Ophævet).

Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne

§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller

9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen

1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,

5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller

8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i testen.

Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter stk. 6.

Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 16, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle.

Stk. 9. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 10. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Stk. 11. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.

Stk. 12. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Stk. 13. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

Stk. 14. For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørelsen.

§ 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.

Stk. 2. En person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person, der modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 3. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Stk. 4. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde personen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om jobsøgningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 endvidere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.

§ 13 b. En person, der ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af §§ 13 og 13 a i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

§ 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering

§ 13 d. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat.

Stk. 2. Tilsynet omfatter

1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og

2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a.

Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.

Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.

Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser, jf. stk. 4, vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.

§ 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.

Skærpet rådighedskrav

§ 13 f. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 2. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 1, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-7, og § 34, stk. 3.

Stk. 3. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 4. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, får dog ikke beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på grund af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse.

Stk. 5. En ægtefælle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 6. En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når

1) personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 7. Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1. Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1. og 2. pkt. for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, og for personer, der er samlevende med eller bliver gift med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvis hjælp beregnes efter § 26, stk. 2.

Stk. 8. For så vidt angår ægtepar, hvor kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, og hvor der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 3, sker der nedsættelse i uddannelses- eller kontanthjælpen til denne ægtefælle efter reglerne i stk. 6 og 7. Det samme gælder, hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 a og 6 b.

Stk. 9. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere og igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10, og opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra.

Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår

1) perioder med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte person har modtaget,

2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-40 a, 42 og 43.

Stk. 11. Opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år efter stk. 10 begynder forfra for ægtepar, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.

Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov, jf. § 13, stk. 9,

3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller døende nærtstående, efter lov om social service til pasning af handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af alvorligt sygt barn,

4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9, og

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 13. Resulterer en forlængelse efter stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Stk. 14. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat efter stk. 1-8, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat efter stk. 1-8. Stk. 12, 2. pkt., og stk. 13 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. Har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau).

Stk. 16. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6 og 14, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.

Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af stk. 1-8.

§ 13 g. Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6 og 7, nedsættes hjælpen til den pågældende således:

1) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned (2016-niveau).

2) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller mindre end 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr. måned (2016-niveau), dog således, at personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, ikke får nedsat hjælpen.

Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 sker med virkning fra den 1. i måneden efter den måned, hvor betingelserne i § 13 f, stk. 6 og 7, ikke er opfyldt.

§ 13 h. En person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, vil som følge af covid-19 først blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.

Stk. 2. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.

Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. juni 2021 på grund af covid-19.

Stk. 4. Forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1.

Fritagelse for rådighedsforpligtelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

§ 13 i. Reglerne i § 13, stk. 1 og 3-8, og § 13 a finder ikke anvendelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Formue

§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller, 20.000 kr.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Stk. 6. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

Stk. 7. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue.

Stk. 8. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling.

Kapitalpensioner m.v.

§ 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

§ 16. (Ophævet).

§ 17. (Ophævet).

§ 18. (Ophævet).

§ 19. (Ophævet).

§ 20. (Ophævet).

§ 21. (Ophævet).

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse

§ 22. Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven og omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.

Stk. 2. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på

1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk. 6. Danskbonus består af et månedligt tillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus efter 1. pkt.

Stk. 5. Danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.

Stk. 6. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning og forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk.

Stk. 7. De forhold, der er omtalt i stk. 6, 1. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve som anført i stk. 4, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring.

Stk. 8. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af danskbonus efter stk. 4 og regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til danskbonus.

§ 23. Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.

Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,

2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og, ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

§ 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.

Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,

2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,

3) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6,

4) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,

5) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og

6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9.

Stk. 4. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.

Stk. 6. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 7. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 5 er opfyldt.

Kontanthjælp

§ 25. Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp.

Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på

1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og

2) 10.500 kr. for andre personer.

Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på

1) 13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6,

2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og, ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,

5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,

6) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

7) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 5. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4, og stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 11.

Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.

Stk. 9. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 1,

2) 4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 2,

3) 3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, og

4) 7.235 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 7.

Stk. 10. Personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.

Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.

Stk. 12. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 13. Hvis udbetaling af kontanthjælp ophører og en person ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt.

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

Stk. 4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95.

§ 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 4. For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 5. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 11, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 8.976 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 9.044 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 6.033 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,

4) 7.231 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 7.299 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 5.341 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.

Stk. 6. I beregningen af den samlede hjælp indgår

1) selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-40 a, 42 og 43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,

2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 7. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 6 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

Stk. 8. Den samlede hjælp efter stk. 6 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 9. Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-4 afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 10. Uanset stk. 9 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2 , anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4 indplaceres som gift.

Stk. 11. Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, jf. § 71, stk. 5, er ikke omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb.

Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang, når der udbetales hjælp efter §§ 22-25 for den første hele kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Den særlige støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§ 22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte og boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning og nedsættelse efter stk. 1 og 2 ud fra oplysninger om personens sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og loftstørrelse.

Stk. 5. Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

Stk. 6. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte, og når øvrige oplysninger, der er nødvendige for endelig beregning af nedsættelsen efter stk. 1 og 2, foreligger. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte vedrørende nedsættelsen af den samlede hjælp.

Stk. 7. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af ændret hjælp efter §§ 22-25. Beregningen skal ændres med virkning fra første hele kalendermåned, efter at ændringen i hjælpen efter §§ 22-25 indtræder, dog således, at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den måned, hvor ændringen af hjælpen efter §§ 22-25 indtræder.

§ 25 d. Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-5. Kommunen træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 9, og vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 10, 1. eller 2. pkt.

Stk. 2. Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp efter §§ 22-25 og oplysninger, der har betydning for beregningen og for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34 og personens konkrete indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-5, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på beregning og nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-5, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp og træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 6-8, og § 25 c, hvorefter de nødvendige oplysninger videregives til kommunerne.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af hjælpen til personer, der er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, herunder den foreløbige beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 4, og ny beregning, endelig beregning og ændret beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 5-7, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d.

§ 25 f. (Ophævet).

§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25. Hjælpen til et samlevende par, jf. §§ 2 a og 2 b, beregnes som summen af de beløb, som hver af de samlevende er berettiget til efter §§ 22-25, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4.

Stk. 3. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse.

Stk. 4. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.

Stk. 5. Beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1 og 2, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Stk. 6. Beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5, og opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Stk. 7. Beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 9. Er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt., og opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle.

Stk. 10. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9 sker, fra den 1. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Stk. 11. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4.

Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27. For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt., udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,

1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.

§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.

Stk. 2. Kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

§ 27 b. Kommunen kan yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Hjælpen kan dog ikke ydes, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag.

Stk. 3. Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til hjælp efter §§ 22-25. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

§ 28. (Ophævet).

§ 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Indtægter m.v.

§ 30. Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Arbejdsindtægter m.v.

§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, jf. dog stk. 2. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.

Stk. 3. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen.

Feriegodtgørelse

§ 32. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 12.

Andre indtægter m.v.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2) Godtgørelse efter §§ 175 og 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

9) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.

10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.

11) Uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring udbetalt til ansøgerens ægtefælle.

Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.

Særlig støtte

§ 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 få en særlig støtte.

Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar der er omfattet af § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4, jf. dog stk. 4.

2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6 og 7, herunder gifte, der endnu ikke har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g.

Stk. 5. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-40 a, 42 og 43 og 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Stk. 6. Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte.

Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

§ 34 a. (Ophævet).

§ 34 b. (Ophævet).

Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

§ 35. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Stk. 2. En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, næste gang personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret m.v. som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2,

3) at personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.

Stk. 3. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. For udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede månedlige opgørelse efter 3. pkt. betinget af, at kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser personen om forseelsen og den forestående sanktion.

Stk. 4. Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

Stk. 5. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannelsesparat eller jobparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp foretage partshøring og træffe afgørelse samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen,

1) at skrivelsen udgør en partshøring,

2) hvornår der er frist for bemærkninger,

3) hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis personen ikke inden for den angivne frist, jf. nr. 2, kommer med bemærkninger til skrivelsen, og

4) at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med bemærkninger hertil, jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen.

Stk. 7. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller en anden kontaktperson, forudsat at personen eller familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.

Stk. 8. En person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v.

Stk. 9. Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.

§ 35 a. Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Stk. 2. § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter § 40, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp

§ 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-4. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

§ 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen.

Stk. 3. Når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

§ 37 a. For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

Stk. 2. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af

1) § 13, stk. 2, nr. 5, eller

2) § 13, stk. 3, nr. 3.

§ 38. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Sanktioner m.v.

§ 38 a. (Ophævet).

§ 38 b. (Ophævet).

§ 38 c. (Ophævet).

§ 38 d. (Ophævet).

§ 38 e. (Ophævet).

Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp

§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller sin ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 23 c,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser herfra og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.,

4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6,

5) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

6) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 7, eller stk. 3, nr. 7,

7) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller en uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller

8) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Stk. 2. Uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, vedrørende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter § 40.

§ 40. Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5.

Stk. 2. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.

Skærpet rådighedssanktion

§ 40 a. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40 og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.

Stk. 3. Inden kommunen træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kommunen foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage eller der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 4. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.

Stk. 5. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Stk. 6. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.

Stk. 7. Kommunen træffer samtidig med afgørelsen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører hjælpen helt, og personens sag lukkes. Hvis personen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ophører, og den pågældendes sag lukkes. Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.

§ 40 b. (Ophævet).

§ 41. (Ophævet).

§ 41 a. (Ophævet).

Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet

§ 42. En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Stk. 2. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 4. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter § 95.

§ 43. En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr. måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Stk. 2. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen konstaterer forseelsen.

Stk. 4. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2.

Stk. 5. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter § 95.

§ 44. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 35-40 a, 42 og 43.

§ 44 a. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Kontrol med kommunernes opfølgning ved mistanke om uberettiget modtagelse af hjælp

§ 45. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

Kapitel 5: (Ophævet).

Kapitel 6: (Ophævet).

§ 46. (Ophævet).

§ 47. (Ophævet).

§ 47 a. (Ophævet).

§ 48. (Ophævet).

§ 49. (Ophævet).

§ 50. (Ophævet).

§ 51. (Ophævet).

§ 52. (Ophævet).

§ 52 a. (Ophævet).

§ 52 b. (Ophævet).

§ 52 c. (Ophævet).

§ 53. (Ophævet).

§ 54. (Ophævet).

§ 54 a. (Ophævet).

§ 55. (Ophævet).

§ 56. (Ophævet).

§ 57. (Ophævet).

§ 58. (Ophævet).

§ 59. (Ophævet).

§ 60. (Ophævet).

§ 61. (Ophævet).

§ 62. (Ophævet).

§ 63. (Ophævet).

§ 64. (Ophævet).

§ 64 a. (Ophævet).

§ 65. (Ophævet).

§ 66. (Ophævet).

§ 67. (Ophævet).

Kapitel 6 a: Ressourceforløbsydelse

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller

4) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 10, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3, eller § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.

Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2.

Stk. 6.
Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.

Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom, barsel eller sorgorlov.

Stk. 8.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Indtægter m.v.

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 55 pct. af den samlede lønindtægt inklusive pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) pr. måned.

Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 4. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 2, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse

§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.

§ 69 a. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v.

Stk. 3. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 b-69 e. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 4. Fradrag efter §§ 69 b og 69 c sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 68 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge.

Stk. 5. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.

§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.

§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 3, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket digitalt.

Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3:

1) 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

2) 246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3.

Stk. 5. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel.

§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 f. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Stk. 2. En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger.

Stk. 3. En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.

Stk. 4. Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 5. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Stk. 6. En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.

Stk. 7. En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

Stk. 8. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 a-69 e eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

Stk. 9. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.

Stk. 10. Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.

Stk. 11. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

§ 69 h. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.

Kapitel 6 b: Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb

§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-13. Indtægter, der udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at modtage ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 11. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.

Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Stk. 13. Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 14. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom, barsel og sorgorlov og ved flytning til en anden kommune.

Stk. 15. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb

§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.

Stk. 2. Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 6. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.

Stk. 7. For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.

§ 69 l. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Stk. 3. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 4. Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge.

Stk. 5. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.

Stk. 7. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.

§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.

§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 3, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.

Stk. 4. For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3:

1) 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.

2) 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4

Stk. 3. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3.

Stk. 5. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel.

§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 q. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Stk. 2. En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger.

Stk. 3. En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.

Stk. 4. Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 5. En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller

2) uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.

Stk. 6. En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20 uger.

Stk. 7. En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.

Stk. 8. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

Stk. 9. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.

Stk. 10. Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.

Stk. 11. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 r. Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.

Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

§ 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.

Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.

Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion

§ 69 x. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.

Stk. 2. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

Stk. 4. Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten, jf. § 105, stk. 2.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.

Kapitel 6 c: Revalideringsydelse m.v.

§ 70. Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i form af

1) revalideringsydelse efter § 71,

2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Stk. 2. Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. En revalidend modtager hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.

Stk. 4. Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 5. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 6. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.

§ 71. For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau).

Stk. 2. For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på

1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,

2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,

3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,

4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,

6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,

7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og

8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.

Stk. 3. En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).

Stk. 4. Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau).

Stk. 5. For revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.

Stk. 6. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.

§ 72. Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af

1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,

2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og

3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 2. Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres.

Stk. 3. Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten.

Stk. 4. Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v. efter stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

§ 73. Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.

Stk. 2. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 73 a. Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.

Stk. 2. En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.

Stk. 3. Har indtægterne for perioden været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.

§ 73 b. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 73 c. En revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.

§ 73 d. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Arbejde under revalidering

§ 73 e. Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen

§ 73 f. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 73 g. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.

Særlig støtte under revalidering

§ 73 h. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.

§ 73 i. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter stk. 2 til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal

1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode og

3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.

Stk. 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned, efter at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.

Stk. 3. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed

§ 73 j. Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.

Stk. 2. Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.

Kapitel 7

Ledighedsydelse

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob, men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales

1) ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,

2) i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,

3) ved afholdelse af ferie eller

4) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsloven,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 7. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov.

Stk. 8. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1-3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.

§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Grundlaget for vurderingen skal bestå af

1) en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,

3) en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og

4) en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension eller seniorpension.

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. En person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager barselsdagpenge efter barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke optjenes ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslovens §§ 25 b og 25 d. Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse eller ferie med ledighedsydelse.

Stk. 6. Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleret den løn under ferie eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som personen er berettiget til efter § 74 a, stk. 2 og 3. Hvis en person, der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke udbetales ledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør.

Stk. 7. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob

§ 74 f. Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.

Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.

Stk. 3. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 4. Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov. Under sygdom sker opfølgningen efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Stk. 6. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g.

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde.

Stk. 2. Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 7, og i regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet, der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.

Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.

§ 74 h. Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

§ 74 i. (Ophævet).

§ 74 j. (Ophævet).

Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse

§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller døende nærtstående, efter lov om social service til pasning af en handicappet voksen eller en døende nærtstående eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.

Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.

Stk. 6. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.

§ 75 a. Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Stk. 2. § 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.

§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Har en person, der modtager ledighedsydelse, undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en samtale som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 4. Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.

Stk. 5. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-4 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.

§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvis

Stk. 3. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 4. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister personen retten til ledighedsydelse.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 6. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension eller Seniorpensionsenheden er påbegyndt behandling af en sag om seniorpension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Kapitel 8: (Ophævet)

§ 78. (Ophævet).

Kapitel 9: Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For personer, der modtager hjælp efter § 23 eller § 25, stk. 1-4, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

Stk. 4. For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse mindst udgør de i stk. 3 nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.

§ 80. Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3.

Stk. 2. De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.

§ 80 a. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 j, dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, fra kommunen.

Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

Stk. 9. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 11. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt arbejdsgiveren, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.

Bidrag til den obligatoriske pensionsordning

§ 80 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, § 74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

§ 80 c. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:

1) I 2020 med 0,3 pct.

2) I 2021 med 0,6 pct.

3) I 2022 med 0,9 pct.

4) I 2023 med 1,2 pct.

5) I 2024 med 1,5 pct.

6) I 2025 med 1,8 pct.

7) I 2026 med 2,1 pct.

8) I 2027 med 2,4 pct.

9) I 2028 med 2,7 pct.

10) I 2029 med 3,0 pct.

11) Fra 2030 med 3,3 pct.

§ 80 d. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.

Kapitel 10: Hjælp i særlige tilfælde

Enkeltudgifter

§ 81. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 85.

Midlertidig huslejehjælp

§ 81 a. Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.

§ 81 b. (Ophævet)

Sygebehandling m.v.

§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

§ 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.

Stk. 2. For personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 3. For personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, og som ikke modtager danskbonus efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 4. For personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.

Stk. 5. Den årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.

Stk. 6. Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.

Stk. 7. Modtagere af tilskud efter stk. 1-6 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres.

Stk. 8. Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særlig oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-7.

Særlig hjælp vedrørende børn

§ 83. Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens § 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

§ 84. Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.

Flytning

§ 85. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Stk. 3. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.

Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af handlekommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 10 a: Hjælp til efterlevende

Efterlevelseshjælp

§ 85 a. Udbetaling Danmark yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-8 til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden.

Stk. 2. Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 3. Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr. Ved en beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger 250.000 kr.

Stk. 4. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Stk. 5. Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.

Stk. 6. Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et aconto beløb.

Stk. 7. Til personer, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 53, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter ejendomsskattelovens § 53.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Repatriering

§ 86. (Ophævet).

§ 87. (Ophævet).

Kapitel 11: Udbetaling af hjælp

§ 88. En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt kommunen om hjælp.

§ 89. Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Stk. 2. Kommunen kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne for hjælp i hele den periode, som engangshjælpen er beregnet til at dække.

Stk. 3. Kommunen udbetaler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales hjælpen, med forbehold for at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling.

Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.

Stk. 5. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 sker efter § 95.

§ 90. Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis

1) en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb,

2) en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen eller

3) en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.

Kapitel 12: Tilbagebetaling m.v.

§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,

3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum,

4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller

5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 2. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode.

Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i §§ 10 f, 10 h og 10 j.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,

1) når en person mod bedre vidende har undladt at give Udbetaling Danmark oplysninger som krævet efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller

2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov.

Stk. 5. Kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget

1) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14 sammenhængende kalenderdage eller

2) ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.

§ 92. Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven m.v.,

3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Stk. 2. Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

§ 93 a. (Ophævet).

§ 94. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

Stk. 3. Har en person som følge af afgørelse eller dom krav på efterbetaling af en ydelse, herunder en ydelse efter anden lov, og dækker denne ydelse samme tidsrum og samme formål som en udbetalt ydelse efter denne lov, skal kommunen fradrage den udbetalte ydelse efter denne lov i kravet, før kommunen kan opgøre et eventuelt tilbagebetalingskrav efter denne lov over for personen. I opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat.

Stk. 4. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 29, eller

4) lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

§ 95. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. § 92, stk. 1, 2. pkt.

§ 96. Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller barnets lov, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c.

§ 96 a. Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, foretager kommunen fradrag efter 1. pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Fradrag efter stk. 1 kan endvidere ikke foretages, hvis hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-9. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

§ 97. Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.

Stk. 2. Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

§ 97 a. (Ophævet).

Kapitel 13: Klageregler

§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.

Stk. 2. Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 13 a: Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.

§ 98 a. Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.

§ 98 b. Når kommunen sender partshøring, herunder agterskrivelse, skal disse sendes digitalt til en person, før der træffes afgørelse efter kapitel 4. Personen skal besvare partshøringen digitalt, hvis personen modtager hjælp efter § 11 som uddannelsesparat eller jobparat. En person, der modtager hjælp efter kapitel 11 som aktivitetsparat, kan besvare partshøringen digitalt.

Stk. 2. Kommunen skal sende afgørelser efter kapitel 4 digitalt, når partshøring er sendt digitalt.

Stk. 3. Kommunen kan sende partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse med almindelig post til en person, der modtager hjælp efter § 11 som aktivitetsparat, hvis det ikke er muligt for personen at anvende digitale værktøjer.

Stk. 4. Partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse efter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift, men med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har udstedt partshøringen, herunder agterskrivelsen, eller afgørelsen. En sådan partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse sidestilles med partshøringer, herunder agterskrivelser, og afgørelser med personlig underskrift.

Stk. 5. En digital partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Tilsvarende gælder for personens besvarelse af en digital partshøring.

§ 98 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b.

Kapitel 14: Finansiering m.v.

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2. Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til hjælpen til udsættelsestruede lejere efter § 81 a.

§ 100. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.

§ 100 a. (Ophævet).

§ 101. (Ophævet).

§ 102. (Ophævet).

§ 103. (Ophævet).

§ 103 a. (Ophævet).

§ 103 b. (Ophævet).

§ 104. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og § 74 h til personer, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den nævnte lovs § 30, stk. 3. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.

§ 104 a. (Ophævet).

§ 105. Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter § 69 x.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.

§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10, jf. dog § 99, stk. 2. Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.

§ 107. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

9) udlændingelovens § 9 e.

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og

2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 108. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 108 a. Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering m.v.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 6 de beløb, der er nævnt i

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og

2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

Stk. 2. En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 6, de beløb, der er nævnt i

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,

2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,

7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

8) § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,

9) § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse,

10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,

11) § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1 og 2.

§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i den aktuelle indtægt.

Kapitel 14 a: Rådgivning

§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

Kapitel 15: Forsøgsregler

§ 110. Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder, jf. dog stk. 2. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen. Ministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.

§ 110 a. (Ophævet).

Kapitel 16: Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 111. Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70.

§ 112. Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

§ 113. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.

§ 114. Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december 1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.

§ 115. Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden, finansieres efter denne lovs § 104.

§ 116. (Ophævet).

§ 117. (Ophævet).

§ 117 a. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

§ 118. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler for visitation, betaling og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller Grønland får ophold i Danmark.

Stk. 3. På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 4. Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.


Beskæftigelsesministeriet, den 25. juni 2024

Peter Thorgaard

/ Tina Holgaard Madsen

Advokat Jørgen U. Grønborg