Ejendomsavancebeskatningsloven
Lovændringer
Lovændringer
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom,
jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001
Som ændret ved
§ 3 i lov nr. 313 af 21. maj 2002
Nu
lovbekg. nr. 693 af 20.08.2002, som ændret ved
§ 3 i
lov nr. 221 af 31.03.2004 (Rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet,
koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede
personer).
§ 4 i lov nr. 458 af 09.06.2004
(Forenklinger m.v.)
§ 4 i
lov nr. 488 af 09.06.2004 (Etablering af tagboliger og omdannelse af ledige
erhvervslokaler til boliger). Fra d. 07.07.2004
Nu
lovbekg. nr. 975 af 21.09.2004, som ændret ved
§ 2 i
lov nr. 1386 af 20.12.2004 om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og
andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder). Fra d. 01.01.2005
§ 2 i
lov nr. 370 af 24.05.2005 (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering
af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse
af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften
af en virksomhed). Fra d. 25.05.2005
§ 16 i lov
nr. 428 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen
m.v.) Fra d. 01.11.2005
§ 34 i
lov nr. 535 af 24. juni 2005 (Lov om jordfordeling og offentligt køb og
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål (jordfordelingsloven)) Fra d. 01.07.2005
Nu
lovbekg. nr. 911 af 27.09.2005, som ændret ved
§ 3 i
lov nr. 308 af 19.04.2006 (Justering af erhvervsbeskatningen). § 3 har virkning
for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. 1. pkt. har ikke virkning
for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme,
der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. 1. pkt. har ikke
virkning for ejendomme omfattet af § 9, i det omfang boligandelen er forøget før
den 15. december 2005
§ 3 i
lov nr. 406 af 08.05.2006 (Udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber,
ændrede regler for skov- og ejerboligfordeling m.v.). Fra d. 09.05.2006 og har virkning
fra og med indkomståret 2006.
§ 1 i
lov nr. 407 af 08.05.2006 (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom).
Loven har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar 2006 eller senere.
Nu
lovbekg. nr. 891 af 17.08.2006, som ændret ved
§ 4 i lov
nr. 335 af 07.05.2008 (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.) fra
d. 05.12.2007.
§ 6 i lov nr. 462
af 12.06.2009 (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)
fra d. 13.06.2009.
§ 18 i lov nr. 521 af 12.06.2009
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer
som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.
§ 5 i lov nr. 525
af 12.06.2009 (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)
fra d. 13.06.2009.
§ 4 i lov nr. 725
af 25.06.2010 (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013,
begrænsning af fradraget for faglige kontingenter og loft over børnefamilieydelsen)
fra d. 26.06.2010.
§ 2 i lov nr. 1560
af 21.12.2010 (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret
med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.) fra d. 31.12.2010.
§ 2 i lov nr. 254
af 30.03.2011 (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning
m.v.) fra d. 31.03.2011.
§ 13 i lov nr. 1382
af 28.12.2011 (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen
for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og
tegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet
over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.) fra d. 01.01.2012.
§ 2 i lov nr. 433
af 16.05.2012 (Enklere beskatning af udlodninger fra investeringsforeninger
og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved fraflytterbeskatning m.v.) fra d. 01.07.2012.
Nu
lovbekg. nr. 1200 af 30.09.2013, som ændret ved
§ 8 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 (Exitskat og henstand for fysiske personer,
gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne
og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.) fra d. 01.03.2015.
§ 4 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 (Tilpasning i forhold til EU-retten med
hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder, definition af datterselskabsaktier
og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse
af udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter,
justering af indgrebet i virksomhedsordningen og andre justeringer af erhvervsbeskatningen)
fra d. 01.07.2016.
§ 9 i lov
nr. 688 af 08.06.2017 (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling
af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) fra
d. 01.01.2018.
§ 8 i lov
nr. 1555 af 19.12.2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven
og skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes
adgang til oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) fra d. 01.01.2019
med virkning fra og med indkomståret 2018. For juridiske personer, som skal indgive
selvangivelse for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder bestemmelserne ikke
anvendelse for indkomståret 2018. For indkomståret 2018 finder de hidtil gældende
regler anvendelse for disse juridiske personer.
§ 2 i lov
nr. 278 af 17.04.2018 (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020,
forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift
af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.) fra d. 01.07.2018.
Nu
lovbekg. nr. 132 af 25.01.2019, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1578 af 27.12.2019 (Indførelse af en sælgerpantebrevsmodel) fra
d. 01.01.2020.
§ 2 i
lov nr. 1580 af 27.12.2019
(Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, afgrænsning af afledt virkning af klage-
og retssager, afledt skattemæssig virkning ved ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger,
samtidighed for ejendomsværdiskat og grundskyld samt andre tilpasninger på vurderingsområdet
m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes
til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Loven gælder ikke for fortjeneste
eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges
næringsvej.
§ 1, stk. 3 er ophævet fra d. 01.01.2004 ved § 5.1 i
lov nr. 458 af 09.06.2004: Hidtidig formulering:
Stk. 3. Endvidere gælder loven ikke for fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder,
der er skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse
af visse ejerlejligheder m.v.
§ 1 A. Afståelse eller opgivelse af retten i henhold
til kontrakt om opførelse af en bygning m.v. eller en kontrakt om ombygning af eller
tilbygning til en bygning m.v. (entreprisekontrakt) sidestilles ved anvendelse af
reglerne i denne lov med afståelse af fast ejendom. Fortjeneste eller tab ved afståelse
eller opgivelse af en entreprisekontrakt opgøres som forskellen mellem afståelsessummen
for retten i henhold til kontrakten og anskaffelsessummen for denne.
§ 1 A er indsat ved § 2.1 i lov nr. 370 af 24.05.2005 fra d. 25.05.2005
§ 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med
salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2. Overdragelse af fast ejendom
som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved
gave eller arveforskud sidestilles med køb.
§ 3. Er en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller
arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift
eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste
ved afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig,
anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet
som udgangspunkt.
Stk. 2. Er afståelse sket ved gave
eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af
gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum.
Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien
i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
§ 3 A. Ved afståelse af en del af en fast ejendom forstås
afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor
der overdrages en del af en fast ejendom betinget af udstykning
§ 3 A er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 5.2. i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres
som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og
på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret
efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk.
8.
Stk. 2. Anskaffelsessummen omregnes
til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges
sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3. Er den afståede ejendom
erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som
enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af
et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien
pr. 1. januar 1996.
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt.
vælge at anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993,
der er foretaget efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset
1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet
til kontantværdi efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt
tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993
er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum.
Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes
ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien
i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum
kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj
1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk.
9, eller § 16 A, stk. 5, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter
denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Stk. 4. Afståelsessummen omregnes
til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges
sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der
af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt
lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom
skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage
en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger,
ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov. En
mælkekvote som nævnt i 1. pkt., der er udløbet, anses for afstået på tidspunktet
for kvotens udløb med en afståelsessum på nul.
Stk. 6. Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum
som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet
told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og
køber.
Stk. 7. Ved enhver ændring af sælgers
afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum
for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum
for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.
Stk. 8. Udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af afskrivningslovens
§ 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne udgifter eller tab ved salg af den
kunstneriske udsmykning indgår ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen for den
pågældende bygning efter reglerne i denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af
sådanne udsmykninger ikke ved opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved anvendelse
af reglerne i denne lov.
§ 4, stk. 3, 3. pkt. er ændret fra d. 01.01.1999 ved § 5.3. i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 4, stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.1 i lov nr. 428 af 06.06.2005. I § 4, stk. 1, ændres »jf. dog
stk. 10« til: »jf. dog stk. 8«.
§ 4, stk. 6 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.2 i lov nr. 428 af 06.06.2005. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver
efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende myndigheders
prøvelse.
§ 4, stk. 7 og 8 og stk. 9, 3. pkt. er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 16.3 i lov nr.
428 af 06.06.2005. Stk. 9 og 10 bliver herefter Stk. 7 og 8. Hidtidig formulering:
Stk. 7. Er den skatteansættende myndighed for
sælger og køber ikke den samme, træffer den skatteansættende myndighed for sælger,
der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede afståelsessum
og fordelingen som nævnt i stk. 5 også med direkte bindende virkning for køber.
Er der mere end én sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende myndighed,
eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken
skatteansættende myndighed, der træffer afgørelsen.
Stk. 8. Afgørelser om den samlede afståelsessum og fordelingen efter stk. 5 kan
ikke træffes uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder,
der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er direkte
bindende for såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages
efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende
skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.
§ 4, stk. 3, 7. pkt. er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 4, stk. 3, 7. pkt., ændres
»§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 6«.
§ 4, stk. 5 er ændret ved § 5.2 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 4, stk. 5, ændres »mælkekvoter«
til: »mælkekvoter omfattet af denne lov«.
§ 4, stk. 3, 7. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 433 af 16.05.2012 fra d. 01.07.2012 og har virkning fra den 1. januar
2013. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres »§ 16 A, stk.
6« til: »§ 16 A, stk. 5«.
§ 4, stk. 5, 2. pkt. er indsat ved § 8.1 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015.
§ 4 A. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19.
maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske, kontantomregnede anskaffelsessum
fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975 og til og med 1993. Reguleringen foretages
med følgende procentsatser:
Anskaffelsesår
|
Reguleringsprocent
|
1975 eller tidligere
|
182,4
|
1976
|
158,6
|
1977
|
140,0
|
1978
|
120,2
|
1979
|
108,0
|
1980
|
93,5
|
1981
|
79,9
|
1982
|
62,6
|
1983
|
49,3
|
1984
|
40,2
|
1985
|
32,5
|
1986
|
27,7
|
1987
|
23,6
|
1988
|
18,1
|
1989
|
12,5
|
1990
|
7,7
|
1991
|
5,6
|
1992
|
3,5
|
1993
|
0,0
|
§ 4 A er indsat fra d. 01.01.1999 ved § 5.4. i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 5. Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg
på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori
den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af
§ 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for
det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår
som anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,
nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen
og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf. dog
§ 9, stk. 3. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre,
udgør tillægget kun så stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer til den skattepligtiges
andel af ejendommen.
Stk. 2. Anskaffelsessummen
forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i
det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er
omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der
er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er vurderet efter
den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af
§ 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter 19.
maj 1993. Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget
eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk.
2, samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgende
indkomstår, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag,
der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse
i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie,
kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992
og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N. Såfremt den skattepligtige
kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse
og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes
i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget
efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige
ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse
og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse
tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk.
1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme, der er eller
har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, kan anskaffelsessummen
kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget
efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5. 14. pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven,
og som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3. Anskaffelsessummen forhøjes
tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter, der ikke er
omfattet af afskrivningslovens § 40 C. Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet
af kvotens værdi ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen.
Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum
efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves.
Forhøjelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at
der for den pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen
efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5, stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4.
pkt., finder kun anvendelse, såfremt mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj
1993 eller senere og afstås den 18. juni 1993 eller senere. Såfremt den skattepligtige
kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet
mellem anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen,
og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
Stk. 4. Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret
på samme ejendom med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller dagældende investeringsfondslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014, på bygninger og installationer,
såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,
2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter etableringskontoloven eller dagældende investeringsfondslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014, og værdiforringelser fradraget
efter afskrivningslovens § 23, på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag
efter afskrivningslovens § 22,
3) tab efter afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens
§ 23, der ikke er omfattet af nr. 2,
4) beløb, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse
af ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af nedgang i jordens landbrugsmæssige
værdi ved den nævnte udnyttelse,
5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27,
6) vederlag, der modtages for afståelsen af en mælkekvote, der ikke er omfattet
af afskrivningslovens § 40 C, og
7) værdien nul for en udløbet mælkekvote, der ikke
er omfattet af afskrivningslovens § 40 C, idet vederlag for en sådan kvote anses
for modtaget på tidspunktet for kvotens udløb med et beløb på nul.
Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende
anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom. Nedsættelse foretages
efter følgende principper:
1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis der afstås afskrivningsberettiget
bygning eller installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1.
og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
dagældende investeringsfondslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014,
eller givet fradrag for tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget eller
tabet eller værdiforringelsen vedrører.
2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer,
hvor de nedrev- ne bygninger og installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige
beløb henføres til denne del af jorden.
3) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der afstås jordarealer,
hvorpå der er sket udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det nedsættelsespligtige
beløb henføres til denne del af jorden.
4) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der afstås jordarealer,
hvorpå der er opført drænings- eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter afskrivningslovens
§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.
5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6 og 7, foretages ved, at det nedsættelsespligtige
beløb forholds- mæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af
restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem anskaffelsessummen
for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen for den af ejendommen,
der ikke udgør boligdelen.
Stk. 6. Afstås en del af en fast
ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis efter ejendomsvurderingsloven
anses for landbrugsejendom, og anvendes reglerne i § 4, stk.
3, 1. eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en
forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne
er højere, til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres
som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlodsafskrivninger
efter etableringskontoloven eller dagældende investeringsfondslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober 2014, på bygninger og installationer
beliggende på ejendommen.
2) foretagne afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og
3) den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger og installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne
værdi på bygninger og installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 eller en vurdering efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens
§ 4 B. Anskaffelsessummen for den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del
af anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende
anvendelse, idet nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter
1. og 2. pkt.
Stk. 7. Er ejendommen omfattet af
§ 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf.
stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det
år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsespligtige
beløb efter stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor der er afskrevet på ejendommens
bygninger eller installationer efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger
m.v. i de pågældende år. Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter
foretages dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.
Stk. 8. For ejendomme
omfattet af § 4, stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal
nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb
efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller dagældende investeringsfondslov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1152 af 7. oktober 2014, kun ske med afskrivninger m.v. foretaget i indkomståret
1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7,
henføres til indkomståret 1993 eller senere efter forholdet mellem de samlede foretagne
afskrivninger m.v. på ejendommens bygninger og installationer og de afskrivninger
m.v., der er foretaget i indkomståret 1993 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf. stk. 5-7. Nedsættelse
af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse af en mælkekvote, jf. stk. 4, nr.
6, og stk. 5-7, skal kun ske for mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.
§ 5, stk. 2, 16. pkt. er indsat fra d. 10.06.2004 ved § 5.5. i lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 5, stk. 3, 1. pkt. er indsat fra d. 01.01.2005 ved § 2 i
lov nr. 1386 af 20.12.2004
§ 5, stk. 4, nr. 6 er indsat fra d. 01.01.2005 ved § 2 i
lov nr. 1386 af 20.12.2004
§ 5, stk. 2, 14. og 15. pkt. er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt.,
ændres »§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 6«.
§ 5, stk. 2, 4. pkt. er ændret ved § 5.3 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 5, stk. 2, 4. pkt., indsættes
efter »§ 21, stk. 2,«: »samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan fradrages
i efterfølgende indkomstår,«.
§ 5, stk. 2, 4. pkt. er ændret ved § 13.1 i
lov nr. 1382 af 28.12.2011 fra d. 01.01.2012. I § 5, stk. 2, 4. pkt., ændres
»Vedligeholdelsesudgifter« til: »Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter«.
§ 5, stk. 2, 14. og 15. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 433 af 16.05.2012 fra d. 01.07.2012 og har virkning fra den 1. januar
2013. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og § 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres »§ 16 A, stk.
6« til: »§ 16 A, stk. 5«.
§ 5, stk. 4, nr. 5 er ændret ved § 8.2 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015. I § 5, stk. 4, nr. 5, udgår
»og«. Hidtidig formulering: udgifter afskrevet
efter afskrivningslovens § 27, og
§ 5, stk. 4, nr. 6 er ændret ved § 8.3 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015. I § 5, stk. 4, nr. 6, ændres
»§ 40 C.« til: »§ 40 C, og«.
§ 5, stk. 4, nr. 7 er indsat ved § 8.4 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015.
§ 5, stk. 5, nr. 5 er ændret ved § 8.5 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015. I § 5, stk. 5, nr. 5, ændres
»nr. 6« til: »nr. 6 og 7«.
§ 5, stk. 4, nr. 1 er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 5, stk. 4, nr. 1, ændres
»investeringsfondsloven« til: »dagældende investeringsfondslov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1152 af 7. oktober 2014,«.
§ 5, stk. 4-6 og 8 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 652 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 5, stk. 4, nr. 2, stk.
5, nr. 1, 1. pkt., stk. 6, nr. 1, og stk. 8, 1. pkt., ændres »investeringsfondsloven,«
til: »dagældende investeringsfondslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 7. oktober
2014,«.
§ 5, stk. 6 er ændret ved § 9.1 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 5, stk.
6, 1. pkt., ændres »benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 1« til: »efter ejendomsvurderingsloven anses for
landbrugsejendom«.
§ 5 A. Den skattepligtige kan regulere anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal,
hvormed reguleringstallet i personskattelovens
§ 20 er ændret fra anskaffelsesåret til indkomståret 2009 ganget med ændringen
fra indkomståret 2013 til afståelsesåret for ejendomme, der på afståelsestidspunktet
efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom. For ejendomme,
der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres anskaffelsessummen
fra og med kalenderåret 1993.
Stk. 2. Det beløb, som anskaffelsessummen
forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter stk. 1 fra det
kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.
Stk. 3. Det beløb, som anskaffelsessummen
forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter stk.
1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse
til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.
§ 5 A, stk. 1 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 5.6. i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 5 A, stk. 1. 1. pkt. er ændret ved § 3.1 i lov nr. 406 af 08.05.2006
fra d. 09.05.2006. Hidtidig formulering: § 5 A, stk. 1, 1. pkt.
Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, på afståelsestidspunktet,
kan den skattepligtige regulere anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent
beregnet med en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er
ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret.
§ 5 A, stk. 1 er ændret ved § 18.1 i
lov nr. 521 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009 og
har virkning fra og med indkomståret 2010. I § 5 A, stk.
1, indsættes efter »fra anskaffelsesåret«: »til indkomståret 2009 ganget
med ændringen fra indkomståret 2010«.
§ 5 A er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 725 af 25.06.2010 fra d. 26.06.2010 og har
virkning fra og med indkomståret 2011. I § 5 A, stk. 1,
ændres »ændringen fra indkomståret 2010« til: »ændringen fra indkomståret 2013«.
§ 5 A, stk. 1 er ændret ved § 9.2 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 5 A, stk.
1, 1. pkt., ændres »benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7« til: »efter ejendomsvurderingsloven
anses for landbrugs- eller skovejendom«.
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Ved afståelse af ejendomme,
der på afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, skovbrug eller blandet benyttede
ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1,
medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang
denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb på 268.600 kr. (2010-niveau).
Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på afståelsestidspunktet
har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter stuehuset med tilhørende
grund og have eller ejerboligen. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget
af, at ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del
af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har
været omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35,
stk. 1. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige
ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af
bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i
1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse,
såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort
efter § 5 A, eller hvor den opgjorte fortjeneste blev nedsat
efter stk. 3. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 3. I fortjeneste, der i et
givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage
indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4. Overstiger årets
tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk.
1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan kun overføres til fradrag
i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved
afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.
Stk. 4. Tab ved afståelse af ejendomme,
som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse
af ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for
så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have
eller ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres
ved anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2.
pkt.
Stk. 5. Overstiger en ægtefælles
tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb
i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse
af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles
fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de følgende indkomstår, hvis
tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af
fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang.
Stk. 6.
Har den skattepligtige i et indkomstår konstateret en skattepligtig
fortjeneste ved afståelse af en del af en fast ejendom, jf. § 3 A,
og konstaterer den skattepligtige i det første eller andet indkomstår efter afståelsen
et fradragsberettiget tab ved et eller flere yderligere delsalg, jf.
§ 3 A, af den oprindelig samme ejendom eller ved afståelse af den resterende
del af den oprindelig samme ejendom, kan den skattepligtige modregne tabet i denne
fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke allerede er udnyttet ved modregning
efter § 6, stk. 3 eller ved nedsættelse af anskaffelsessummen
efter reglerne i § 6 A eller § 6 C. Tabet
skal modregnes i en skattepligtig fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for det tidligst
mulige forudgående indkomstår. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
når den faste ejendom, hvorpå der er konstateret et fradragsberettiget tab, er udstykket
fra den faste ejendom, hvorpå den skattepligtige inden for de to senest forudgående
indkomstår har konstateret en skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3. pkt. finder
ikke anvendelse for fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.
§ 6, stk. 2, 1. pkt. er ændret fra d. 01.01..2004 ved § 5.7 i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 6, stk. 4 er ophævet fra d. 01.01.2004 ved § 5.8. i
lov nr. 458 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er
pålignet ejendommen frigørelsesafgift, nedsættes den opgjorte fortjeneste efter
stk. 1 og 3 med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift.
Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet
efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller ejendommen er omfattet
af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den
1. januar 1993 eller inden den 19. maj 1993, såfremt ejendommen er vurderet efter
den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.
§ 6, stk.7 er indsat fra d. 01.01.2004 ved § 5.11 i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 6, stk. 4 er ændret fra d. 10.06. 2004 ved § 5.9 og 5.10 i
lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 6, stk. 7 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.4 i lov nr. 428 af 06.06.2005: I § 6, stk. 7, ændres »§ 6,
stk. 5« til: »§ 6, stk. 4«.
§ 6, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 3.2 i lov nr. 406 af 08.05.2006 fra d. 09.05.2006. Hidtidig formulering
af § 6, stk. 2, 1. pkt.: Ved afståelse af ejendomme,
der på afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller
7, 1. pkt., medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun
i det omfang, denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau)
på 147.000 kr.
§ 6, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 3.3 i lov nr. 406 af 08.05.2006 fra d. 09.05.2006. I § 6, stk.
2, 3. pkt., ændres »§ 33, stk. 1 eller 5 eller 7, 1. pkt.« til: »§ 33, stk. 1 eller
5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.«.
§ 6, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 6, stk. 1, ændres »stk.
2-7« til: »stk. 2-6«.
§ 6, stk. 3 er ophævet ved § 6.2 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger
3 år eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med
5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse
i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte
fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med
3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3.
pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen
er opgjort efter § 5 A.
§ 6, stk. 3, tidligere stk. 4, er ændret ved § 6.3 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009 og har virkning fra indkomståret
2010. Hidtidig formulering: Stk. 3. I fortjeneste,
der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1 og 3, kan den skattepligtige
fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger
årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter
stk. 1 og 3 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 7. Tabet kan kun overføres til
fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste
ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.
§ 6, stk. 6, tidligere stk. 7, er ændret ved § 6.4 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 6, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 4,« til: »stk. 3«.
§ 6, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres:
»(i 1987-niveau) på 147.000 kr.« til: »på 268.600 kr. (2010-niveau).«
§ 6, stk. 2 er ændret ved § 9.3 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 6, stk.
2, 1. pkt., ændres »landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
eller blandet benyttede ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller
stk. 7, 1. og 2. pkt.« til: »landbrug, skovbrug eller blandet benyttede ejendomme,
jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 35, stk. 1«, og i 3.
pkt. ændres »vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2. pkt.«
til: »ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1«.
§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom,
der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af
§ 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt.
gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som
blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed,
og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede
ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder
tilsvarende. Udlejning af fast ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.
Den erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selv om den er udlejet på tidspunktet
for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt inden udløbet af fristerne i stk. 2,
nr. 2. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede
ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt.
Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden
fradrag efter § 6, stk. 2, der vedrører den erhvervsmæssigt
anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del
af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del,
der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante
anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige
regler.
Stk. 2. Nedsættelse af anskaffelsessummen
efter stk. 1 er betinget af, at
1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den
skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår,
der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår
forud for afståelsesåret og
2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted,
begærer reglen i stk. 1 anvendt ved rettidig afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens
§ 2 eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår
forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved rettidig afgivelse
af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne
ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære
reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen
er modtaget.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden ægtefælle erhverver
fast ejendom. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen
finder sted.
Stk. 4. Nedsættelse af anskaffelsessummen
efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede faste ejendom ikke er beliggende
i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Hvis ejeren på nedsættelsestidspunktet
er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan der dog ske nedsættelse af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom
er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland.
Det er en betingelse for nedsættelse af anskaffelsessummen efter 2. pkt., at den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Den
fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er fortjeneste fra
fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå. En skatteyder,
der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen
skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder
et driftsbudget for den erhvervede ejendom.
Stk. 5. Uanset stk. 1, 4. pkt.,
anses udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom
og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, for erhvervsmæssig
virksomhed. Det er en betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt,
jf. stk. 1. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende indflydelse i
selskabet, sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste på dette tidspunkt.
Beskattes den genanbragte fortjeneste efter 4. pkt., bortfalder nedsættelsen af
anskaffelsessummen efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indgivelse af og indholdet i begæringer efter stk. 2.
§ 6 A, stk. 4 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 221 af 31.03.2004 (har virkning for nedsættelse af anskaffelsessummer
på erhvervelser den 1. januar 2002 eller senere)
§ 6 A, stk. 1, 4. pkt. er ændret ved § 3.4 i lov nr. 406 af 08.05.2006 fra d. 09.05.2006. Hidtidig formulering
af § 6 A, stk. 1, 4. pkt.: Udlejning af anden
fast ejendom end fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses
ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.
§ 6 A, stk. 4, 3. og 4. pkt er indsat ved § 4.1 i
lov nr. 335 af 07.05.2008 fra d. 05.12.2007.
§ 6 A, stk. 1 er ændret ved § 6.5 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 6 A, stk. 1, ændres: »§
6, stk. 2 og 3« til: »§ 6, stk. 2«.
§ 6 A, stk. 5 er indsat ved § 6.6 i
lov nr. 462 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009.
§ 6 A, stk. 1, 4. pkt. er ophævet og 4. og 5. pkt. er indsat ved § 5.5 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009 og har virkning for genanbringelser
i fast ejendom, hvor 1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009
eller senere eller 2) den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning
eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.
Hidtidig formulering: Udlejning af anden fast
ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage
eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse
ikke for erhvervsvirksomhed.
§ 6 A, stk. 4, 1. pkt. er ophævet og 1.-3. pkt. er indsat ved § 5.6 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009 og har virkning for genanbringelser
i fast ejendom, hvor 1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009
eller senere eller 2) den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning
eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.
Hidtidig formulering: Nedsættelse af anskaffelsessummen
efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland, medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet
er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens §
1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
§ 6 A, stk. 5 er indsat ved § 5.7 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009 og har virkning for genanbringelser
i fast ejendom, hvor 1) den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009
eller senere eller 2) den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning
eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.
§ 6 A, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 254 af 30.03.2011 fra d. 31.03.2011. Hidtidig formulering:
Uanset stk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast ejendom, der
udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte
eller indirekte har bestemmende indflydelse.
§ 6 A, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 8.1 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. To steder i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ændres
»indsendelse af rettidig selvangivelse« til: »rettidig afgivelse af oplysninger
efter skattekontrollovens § 2«. For juridiske personer, som skal indgive selvangivelse
for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen ikke anvendelse for
indkomståret 2018. For indkomståret 2018 finder de hidtil gældende regler anvendelse
for disse juridiske personer.
§ 6 B. (Ophævet)
§ 6 B er indsat ved § 3.2 i
lov nr. 221 af 31.03.2004 (har virkning i tilfælde, hvor ejeren ophører med
at have skattemæssigt hjemsted her i landet den 1. januar 2002 eller senere)
§ 6 B er ophævet ved § 8.6 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015. Hidtidig formulering:
Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning,
eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, beskattes fortjeneste,
der nedsætter anskaffelsessummen efter § 6 A, stk. 1, på tidspunktet
for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder dog
kun, hvis den erhvervede ejendom er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller
i Grønland. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen,
er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom
lå.
Stk. 2. Der kan gives henstand med skatten efter stk. 1 efter reglerne i kildeskattelovens
§ 73 E.
Stk. 3. Hvis det ved afståelse af den erhvervede ejendom eller ved ejerens død,
efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen
henholdsvis handelsværdien ved død er mindre end anskaffelsessummen, nedsættes det
skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige beløb kan ikke
blive negativt.
Stk. 4. Får ejeren igen skattemæssigt hjemsted her, inden den erhvervede ejendom
er afstået, bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på
ny opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.
§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger, tilbygger
eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af §§ 6 A og
6 B, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller nybygningen med fortjenesten.
§ 6 A finder tilsvarende anvendelse.
§ 6 C er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 221 af 31.03.2004
§ 6 C, 2. pkt. er ændret ved § 8.7 i
lov nr. 202 af 27.02.2015 fra d. 01.03.2015. I § 6 C, 2. pkt., ændres »Reglerne
i §§ 6 A og 6 B« til: »§ 6 A«.
§ 6 D. Afstår den skattepligtige en ejendom, der er omfattet
af lovens regler, bortset fra ejendomme, der er omfattet af § 8,
og indgår der i afståelsesvederlaget en fordring mod erhververen med pant i den
overdragne ejendom (sælgerpantebrev), kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste
efter § 6 med lige store beløb ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst i de indtil 10 nærmest efterfølgende indkomstår. 1. pkt. gælder dog ikke,
hvor der er en forbindelse som omhandlet i ligningslovens
§ 2 mellem parterne i overdragelsen.
Stk. 2. Den del af fortjenesten, der vælges beskattet
efter stk. 1, kan ikke overstige 10 pct. af den kontantomregnede afståelsessum for
ejendommen. Sælgerpantebrevet skal udstedes med en kontant værdi på det beløb, der
vælges beskattet efter stk. 1. Sælgerpantebrevets løbetid skal svare til den periode,
som beskatningen efter stk. 1 vælges fordelt over, og afdrag på hovedstolen må ikke
forfalde hurtigere end med lige store årlige beløb.
Stk. 3. Uanset stk. 1 skal en eventuel resterende
udskudt fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i følgende
tilfælde:
1) Ved hel eller delvis afståelse af ejendommen eller ved ændret anvendelse af ejendommen,
hvorved den helt eller delvis ikke anvendes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 4. Beløbet
opgøres som den andel af den resterende fortjeneste, der forholdsmæssigt svarer
til forholdet mellem handelsværdien af den del af ejendommen, der er afstået eller
ikke længere anvendes erhvervsmæssigt, og hele ejendommens handelsværdi umiddelbart
før henholdsvis overdragelsen og den ændrede anvendelse.
2) Ved hel eller delvis afståelse eller indfrielse af sælgerpantebrevet, jf. dog
stk. 4. Beløbet opgøres som den andel af den resterende fortjeneste, der svarer
til den forholdsmæssige del af restgælden, der er afstået, eller den forholdsmæssige
del af restgælden, der er indfriet.
3) Ved sælgerens død, jf. dog stk. 4.
4) Ved ophør af sælgerens skattepligt, jf. kildeskattelovens
§ 10 eller selskabsskattelovens § 5, stk. 7. Den skattepligtige kan få henstand
med betaling af skatten efter reglerne i stk. 10-14.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse
i tilfælde, hvor ejendommen eller sælgerpantebrevet overdrages til en ægtefælle,
når overdragelsen sker med succession efter kildeskattelovens
§ 26 B eller overdragelsen sker med succession som led i bodeling ved separation
og skilsmisse. Stk. 3, nr. 1-3, finder ikke anvendelse, når en efterlevende ægtefælle
overtager ejendommen eller sælgerpantebrevet ved hensidden i uskiftet bo eller ægtefællen
får udloddet ejendommen eller sælgerpantebrevet med succession efter
dødsboskattelovens § 36, jf. § 29.
Stk. 5. Beskatning efter stk. 1 kan alene vælges
for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt
erhvervsmæssigt i overdragerens eller dennes samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed,
og som anvendes erhvervsmæssigt i erhververens eller dennes samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed i den periode, som beskatningen af den udskudte fortjeneste er
valgt fordelt over. Udlejning af fast ejendom anses ikke for erhvervsvirksomhed
som nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 6. Endvidere anses den del af den afståede ejendom,
som udgør boligdel, ikke for anvendt erhvervsmæssigt.
Stk. 6. Udlejning af fast ejendom til et selskab,
hvori ejeren af den faste ejendom eller dennes ægtefælle direkte eller indirekte
har bestemmende indflydelse, anses for erhvervsmæssig virksomhed, når den bestemmende
indflydelse i selskabet samtidig overdrages til erhververen af ejendommen. Det er
en betingelse, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 5. Ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Stk. 7. Den skattepligtige skal senest ved rettidig
afgivelse af oplysninger, jf. skattekontrollovens § 2, for det indkomstår, hvori
ejendommen er afstået, oplyse told- og skatteforvaltningen om valget af beskatning
efter stk. 1. Meddelelsen skal være vedlagt en kopi af det modtagne sælgerpantebrev
og oplysning om den skattepligtige fortjeneste, jf. § 6. Meddelelsen
skal endvidere indeholde oplysning om den fortjeneste, der vælges medregnet i efterfølgende
indkomstår, det årlige beløb og antallet af år, fortjenesten vælges medregnet over.
Hvis told- og skatteforvaltningen ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast
ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder
efter at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 8. Er ejeren på tidspunktet for afståelsen
af ejendommen skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 5, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, og
har denne hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand
i skattesager eller
Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse
med skatter, afgifter og andre foranstaltninger, er anvendelsen af stk.
1 betinget af, at der over for told- og skatteforvaltningen stilles betryggende
sikkerhed for den udskudte beskatning efter stk. 1. Sikkerheden skal stå i passende
forhold til skatten af den udskudte fortjeneste og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller
anden betryggende sikkerhed. Har ejeren hjemsted i et land, der er omfattet af overenskomsten
eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren efterfølgende til et land, der
ikke er omfattet af nævnte overenskomst eller direktiv, skal den resterende udskudte
fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der
stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Har ejeren hjemsted i et land, der ikke
er omfattet af overenskomsten eller direktivet nævnt i 1. pkt., og flytter ejeren
efterfølgende til et land, der er omfattet af nævnte overenskomst eller direktiv,
frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 9. Anvendelse af reglerne i stk. 1 er betinget
af, at den faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller
i Grønland. Hvis ejeren på afståelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
kan reglerne i stk. 1 dog anvendes, når den faste ejendom er beliggende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, på Færøerne eller i Grønland. Det er en betingelse, at
den fremmede stat, Færøerne eller Grønland udveksler oplysninger med de danske myndigheder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 10. Den skattepligtige kan få henstand
med betaling af skatten af fortjeneste, der følger af beskatningen efter stk. 3,
nr. 4, når den skattepligtige er skattemæssigt hjemmehørende i et land, der er medlem
af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, når den fremmede stat, Færøerne eller Grønland
udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager.
Stk. 11. Ved henstand efter stk. 10 etableres
en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat af den udskudte fortjeneste
efter stk. 3, nr. 4.
Stk. 12. For personer afdrages henstandsbeløbet
i de resterende år af den periode, som beskatningen er valgt fordelt over. Afdraget
opgøres som skatteværdien af den fortjeneste, som skulle have været medregnet i
det pågældende indkomstår. Skatteværdien beregnes efter reglerne for skattepligtige
med fast driftssted i Danmark. Den resterende henstandssaldo forfalder dog helt
eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af stk. 3, nr. 1-3.
Reglerne i kildeskattelovens § 73 B,
stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fristen for betaling
af afdrag og forrentning af henstandssaldoen.
Stk. 13. For selskaber m.v. afdrages henstandsbeløbet
over de første 5 indkomstår efter skattepligtsophøret med en femtedel af det henstandsbeløb,
der udgjorde henstandssaldoen ved henstandssaldoens etablering. Den resterende henstandssaldo
forfalder helt eller delvis til betaling senest i de tilfælde, der er omfattet af
stk. 3, nr. 1-3. Reglerne i selskabsskattelovens § 26, stk. 6 og 7, finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til fristen for betaling af afdrag og forrentning af henstandssaldoen.
Stk. 14. Henstand er betinget af, at der gives
oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert år, hvor der er en positiv henstandssaldo.
Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysninger om de forhold
i stk. 3, nr. 1-3, der medfører forfald af henstandsbeløbet, og oplysning om, i
hvilket land sælgeren er skattemæssigt hjemmehørende ultimo indkomståret. Afgives
oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke rettidigt, bortfalder henstanden,
og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen
kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen.
§ 6 D er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1578 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 7. Ved jordombytning som led i en jordfordelingssag
efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige
formål m.m. (jordfordelingsloven) samt ved jordombytning som led i en ekspropriation
efter lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje eller efter
lov om planlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen
af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter værdiforholdene
på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget ubebygget areal. Skatteministeren
fastsætter regler om opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet
areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af
afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var
erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i §
5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget jordombytning
før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter
reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen
for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse
og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne
areal, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den
1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt.,
medregnes ikke.
Stk. 2. Uden for de i
stk. 1 anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjeneste,
der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst. Det er dog en betingelse,
at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og at der fra en af parterne
ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse,
at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den skattepligtige
vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal anskaffelsessummen for den
ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen
var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås
ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet
er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning
i det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der
er mageskiftet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede
ejendom efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen
af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres
anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme
tidspunkt og for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet.
Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende
den ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på
den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt
i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 3. For ejendomme, der har fået
afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som afløsningssummen for jordrenten
med et tillæg for bygningsværdien. Skatteministeren fastsætter regler om beregning
af dette tillæg. Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1,
og reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme,
der har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen
efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., benyttes afløsningssummen
for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse
og forbedring, der er afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i
§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
§ 7, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 34 i lov nr. 535 af 24. juni 2005. I § 7, stk. 1, ændres »lov om
jordfordeling mellem landejendomme« til: »lov om jordfordeling og offentligt køb
og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse
og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til
bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne
afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse
gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller
2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes
grund til selvstændig bebyggelse eller
3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse
på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2. Reglerne i stk.
1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand
har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har
ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder
også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere beboelseslejligheder,
såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen,
og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand
i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne
for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse,
herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er
forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder,
medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven,
hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand
i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne
for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal
til lejligheden.
Stk. 5. Reglerne i stk. 1-3 og 8 gælder ikke
for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6
A, § 6 C eller § 10 er genanbragt
i en ejendom omfattet af stk. 1-3 og 8. Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen
beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i,
afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne
lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet
beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen.
Stk. 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
en ejendom medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis
1) der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,
2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer
i ejerens husstand og
3) ejendommen på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået
skattefrit efter stk. 1-3.
Stk. 7. Det er en forudsætning for skattefriheden
efter stk. 6, at hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet.
Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne
frist.
Stk. 8. Fortjeneste eller tab ved afståelse af
ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400 m2
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis
1) ejeren har anmodet om, at der vedrørende ejendommen
foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden
registrering i matriklen,
2) ejeren, inden sagsbehandlingen af anmodningen
om udstykning er færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er
flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem og
3) der er tale om et en- eller tofamilieshus
som nævnt i stk. 1, der har tjent til bolig for ejeren umiddelbart forud for fraflytningen.
§ 8, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 407 af 08.05.2006. Loven har virkning for ejendomme,
der afstås den 18. januar 2006 eller senere. For ejendomme, der afstås senest den
30. november 2006, er fristerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 6, 2.
pkt., og § 9, stk. 5, 2. pkt., dog 2 år.
§ 8, stk. 3 og 4, er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 4.1 i
lov nr. 488 af 09.06.2004. I § 8, stk. 3 og 4 , ændres »med mere end to
beboelseslejligheder « til: »med flere beboelseslejligheder «.
§ 8, stk.1, nr. 3 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.5 i lov nr. 428 af 06.06.2005. I § 8, stk. 1, nr. 3, og § 10,
stk. 2, ændres »skatteministeren« til: »told- og skatteforvaltningen«.
§ 8, stk. 5 er indsat ved § 3 i lov nr. 308 af 19.04.2006 (Justering af erhvervsbeskatningen).
§ 3 har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. 1.
pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse
til beboelsesejendomme, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8,
stk. 1-3. 1. pkt. har ikke virkning for ejendomme omfattet af § 9, i det omfang
boligandelen er forøget før den 15. december 2005.
§ 8, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 5.8 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009. I § 8, stk. 5, 1. pkt., indsættes
efter »stk. 1-3«: »og 8«.
§ 8, stk. 8 er indsat ved § 5.9 i
lov nr. 525 af 12.06.2009 fra d. 13.06.2009.
§ 8, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 278 af 17.04.2018 fra d. 01.07.2018. I § 8, stk.
1, nr. 3, ændres »væsentlig værdiforringelse« til: »værdiforringelse på mere end
20 pct.«
§ 9. Ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet
anses for landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, skal den del
af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke medregnes.
Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ved afståelse
af en ejendom, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen
både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes
erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1. Anvendelse af reglen
i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes
husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og
hvor ejendommen har været omfattet af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, § 3,
stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1. § 8, stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den del af fortjenesten,
der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som forskellen mellem den del af den
samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører stuehuset med tilhørende grund
og have eller ejerboligen, og den del af den samlede anskaffelsessum opgjort efter
§ 4, stk. 2 eller 3, der vedrører stuehuset med tilhørende
grund og have eller ejerboligen.
Stk. 3. Den del af fortjenesten,
der skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene side den del af afståelsessummen
omregnet efter § 4, stk. 4, der vedrører den del af ejendommen,
der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden side anskaffelsessummen for den
del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, opgjort efter
§ 4, stk. 2 eller 3, og reguleret efter § 5 eller
§ 5 A.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste
ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A,
§ 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet
af stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget og det ikke er muligt
at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige
del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. Fortjenesten ved afståelsen
af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten
er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og
nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis
fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen.
Hvis en afståelse er omfattet af 1. pkt., bortfalder ved beregning af den skattepligtige
indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig
har været anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter §
6 A, § 6 C eller § 10.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af en ejendom
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis
1) der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget,
2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer
i ejerens husstand og
3) fortjeneste ved afståelse af stuehuset med tilhørende grund og have eller boligdelen
af blandet benyttet ejendom på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen ikke
skulle være medregnet til den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
Stk. 6. Skattefritagelsen efter stk. 5 omfatter
kun den del af en ejendom, der er omfattet af stk. 5, nr. 3.
Stk. 7. Det er en forudsætning for skattefriheden
efter stk. 5, at hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet.
Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne
frist.
§ 9, stk. 5-7 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 407 af 08.05.2006. Loven har virkning for ejendomme,
der afstås den 18. januar 2006 eller senere. For ejendomme, der afstås senest den
30. november 2006, er fristerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 6, 2.
pkt., og § 9, stk. 5, 2. pkt., dog 2 år.
§ 9, stk. 4 er indsat ved § 3.2 i lov nr. 308 af 19.04.2006 (Justering af erhvervsbeskatningen)
fra d. 20.04.2006.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 3.5 i i lov nr. 406 af 08.05.2006 fra d. 09.05.2006. I § 9, stk.
1, ændres to steder »7, 1. pkt.,« til: »7, 1. og 2. pkt.,«.
§ 9, stk. 1, 1. pkt. er ophævet, og nyt 1. og 2. pkt. er indsat, ved § 9.4 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering
af 1. pkt.: Ved afståelse af ejendomme, der
på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug, gartneri, planteskole
eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt., og ved afståelse af ejendomme,
der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor ejendommen både tjener
eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt,
jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset
med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 9.5 i lov nr. 688 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 9, stk.
1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7,
1. og 2. pkt., § 8, stk. 1, 2. pkt.« til: »ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 2,
§ 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1«.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 278 af 17.04.2018 fra d. 01.07.2018. I § 9, stk.
1, 3. pkt., udgår », finder tilsvarende anvendelse«.
§ 9, stk. 1, 4. pkt. er indsat ved § 2.3 i lov nr. 278 af 17.04.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1580 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 9, stk.
1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2« til: »§ 2, stk. 3«.
§ 10. Såfremt den skattepligtige i anledning af indtruffen
skade på en ejendom, der ikke er omfattet af § 8, har modtaget
en erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte
ejendom, kan den skattepligtige for den del af erstatnings- eller forsikringssummen,
der ikke er skattefri efter § 9, i stedet for at anvende reglerne
i § 4, jf. § 2, stk. 1, anvende reglerne i
stk. 2-6, såfremt
1) de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som
de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og
2) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i
det nærmest følgende indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst
udløber med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen
er fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor,
kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Er det beløb, der anvendes
til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fradrages
forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det indkomstår, hvori skaden sker.
Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på
tidspunktet for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det indkomstår,
hvori genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb,
der fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog §
5, stk. 4-8.
Stk. 4. Ved senere afståelse af
den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum
efter § 5 og § 5 A kun medregne
1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,
2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det
omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,
3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller
erstatningssummen, og
4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det
omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk.
1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4 anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker
på den ejendom, hvor de skaderamte goder fandtes, eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer,
og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden
af disse ejendomme end den skaderamte.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder
dog kun, såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og stk. 2 nævnte
frister foretager genopførelse på en anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings-
eller forsikringssummen. Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse
herom sammen med oplysninger efter skattekontrollovens § 2. Hvis skattemyndighederne
ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære reglen
anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 7. Overstiger de samlede udgifter
ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges
det overskydende beløb anskaffelsessummen for den genopførte bygning m.v. Sker genopførelse
på flere ejendomme, fordeles det overskydende beløb til anskaffelsessummerne for
de pågældende ejendomme efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på
de enkelte ejendomme.
Stk. 8. Ved genopførelse af bygninger
m.v. på en anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af anskaffelsessummen
for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse
på flere ejendomme, fordeles den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom,
der kan henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse
på de enkelte ejendomme.
Stk. 9. Erstatnings- og forsikringssummer,
der vedrører den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjent som bolig for
ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der tjener
til bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 medregnes
til den skattepligtige indkomst.
Stk. 10. Såfremt en skattepligtig
anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede,
skal reglerne i afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.
§ 10, stk. 2 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.5 i lov nr. 428 af 06.06.2005. I § 8, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk.
2, ændres »skatteministeren« til: »told- og skatteforvaltningen«.
§ 10, stk. 6 er ændret ved § 8.2 i lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra 01.01.2019 med virkning
fra og med indkomståret 2018. I § 10, stk. 6, 2. pkt., ændres »indkomstårets selvangivelse«
til: »oplysninger efter skattekontrollovens § 2«. For juridiske personer, som skal
indgive selvangivelse for indkomståret 2018 i kalenderåret 2018, finder ændringen
ikke anvendelse for indkomståret 2018. For indkomståret 2018 finder de hidtil gældende
regler anvendelse for disse juridiske personer.
§ 11. Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af
en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder
fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder
betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse
efter § 34 i lov om forurenet jord medregnes heller ikke.
Stk. 2. Stk. 1 gælder
ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter
§§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt
i en ejendom omfattet af stk. 1. Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen
beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i,
afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne
lov, som erhvervsejendommen ville have været berettiget til, hvis fortjenesten var
blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. Hvis afståelsen
er omfattet af 1. pkt., bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst
af fortjeneste ved afståelse af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været
anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter §§ 6 A,
6 C eller 10. I stedet for at medregne
fortjenesten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter 2. og 3. pkt. kan
den skattepligtige dog vælge at udskyde beskatningen ved at genanbringe fortjenesten
i en ny ejendom eller en ombygning, tilbygning eller nybygning efter reglerne i
§§ 6 A eller 6 C.
§ 11, stk. 2 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 1560 af 21.12.2010
fra d. 31.12.2010.
§ 12. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der
ydes henstand med betalingen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder
navnlig hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor.
Stk. 2. Henstand kan kun gives,
såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et beløb,
som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det er en betingelse, at både
den afståede og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge
ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Henstanden kan omfatte
den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på
den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den skattepligtige stiller
sikkerhed for det skyldige beløb og afvikler dette efter told- og skatteforvaltningens
nærmere bestemmelse. Henstandsbeløbet forrentes med en rentesats på 1 pct. p.a.
over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a.
Stk. 4. Genanskaffelsen skal ske
enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende
indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen forlænges
efter ansøgning fra den skattepligtige.
§ 12, stk. 3 er ændret fra d. 10.06.2004 ved § 5.12 og § 5.13 i lov nr. 458 af 09.06.2004
§ 12, stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.6 i lov nr. 428 af 06.06.2005. I § 12, stk. 1, ændres »Skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil,« til: »Told- og skatteforvaltningen«.
§ 12, stk. 3, 2. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 16.7 i lov nr. 428 af 06.06.2005. I § 12, stk. 3, 2. pkt., ændres
»skatteministerens« til: »told- og skatteforvaltningens«.
§ 13. Afstår en ejer af fast ejendom denne på sådanne
vilkår, at der ved senere afståelser tilfalder ejeren et yderligere vederlag for
ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af
fortjenesten for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted.
Såfremt der som følge af den nye opgørelse opgjort efter de gældende regler på afståelsestidspunktet
konstateres en skattepligtig fortjeneste, medregnes denne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvori retten til det yderligere vederlag erhverves.
§ 13, 2. pkt. er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1560 af 21.12.2010 fra d. 31.12.2010. Hidtidig formulering:
Ved denne opgørelse betragtes det yderligere vederlag som indvundet i det nævnte
indkomstår.
§ 14 B er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 16.8 i lov nr. 428 af 06.06.2005. Hidtidig formulering:
§ 14 B. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang
til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende. Den har virkning for afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 25. januar 2019
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Camilla Christensen
Advokat Jørgen U. Grønborg
22-07-2023