Forældelsesloven 2007
Almindelige bemærkninger
Specielle bemærkninger
Lovændringer
Kapitel 2
|
Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt, § 2
|
Kapitel 3
|
De almindelige forældelsesfrister, § 3
|
Kapitel 4
|
Særlige forældelsesfrister og tillægsfrister, §§ 4-14
|
Kapitel 6
|
Foreløbig afbrydelse af forældelse, §§ 20-22
|
Kapitel 7
|
Virkningerne af forældelse, §§ 23-25
|
Kapitel 8
|
Lovens fravigelighed m.v., §§ 26-28
|
Lovændringer
Lov nr. 522 af 06.06.2007
om forældelse af fordringer (forældelsesloven)
Som ændret ved
§ 11 i lov nr. 1336
af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009. Ændringerne
finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens
ikrafttræden.
§ 6 i lov nr. 718
af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 1 i lov
nr. 421 af 10.05.2011 (Forældelse af fordringer på erstatning eller
godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom) fra d. 12.05.2011.
Nu
lovbekg. nr. 1063 af 28.08.2013, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1622 af 26.12.2013 (Forældelse af udestående selskabsindskud)
fra d. 01.01.2014.
§ 5 i
lov nr. 1500 af 23.12.2014 (Hurtig afslutning i visse klagesager,
omkostningsgodtgørelse i retssager, dækningsrækkefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse,
momsregistrering af visse virksomheder, forbedret inddrivelse af restancer til det
offentlige m.v.) fra d. 01.03.2015.
Nu lovbekg. nr. 1238
af 09.11.2015, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 140 af
28.02.2018 (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar
i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder
for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse
for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt,
incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) fra d. 01.04.2018.
§ 10 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager,
øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset
i værgemålssager m.v.) fra d. 01.01.2024.
Kapitel 1: Lovens område
§ 1. Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter
reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse
i anden lov.
Kapitel 2: Forældelsesfristernes begyndelsestidspunkt
§ 2. Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket
fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af
andre bestemmelser.
Stk. 2. Er der indrømmet skyldneren løbedage
eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen
først fra betalingsfristens udløb.
Stk. 3. For fordringer, som opstår ved misligholdelse
af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen.
Stk. 4. For fordringer på erstatning eller godtgørelse
for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet
for skadens indtræden.
Stk. 5. Selv om fordringshaveren på grund af
skyldnerens misligholdelse eller i medfør af en særlig opsigelsesadgang kunne kræve
opfyldelse før et aftalt forfaldstidspunkt, regnes forældelsesfristen fra det aftalte
forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter denne mulighed. Udnytter
fordringshaveren muligheden, regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket
opfyldelse herefter kan kræves.
§ 2 a. For fordringer, som støttes på skriftlig
aftale om indskud i et selskab, regnes forældelsesfristen tidligst fra det tidspunkt,
hvor selskabet beslutter at indkalde indskuddet. Uanset 1. pkt. regnes forældelsesfristen
dog senest fra 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2.
§ 2 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1622 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014.
Kapitel 3: De almindelige forældelsesfrister
§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af
andre bestemmelser.
Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen
eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren
fik eller burde have fået kendskab hertil.
Stk. 3. Forældelse indtræder senest
1) 30 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning
eller godtgørelse i anledning af personskade, jf. dog stk. 4, og for fordringer
på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund
eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign.,
2) 10 år efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning
for skade forvoldt uden for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1,
3) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til
§ 2 a for fordringer, som støttes på skriftlig aftale om indskud
i et selskab, og
4) 10 år efter begyndelsestidspunktet i henhold til § 2 for
andre fordringer.
Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke
anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom,
jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 5. Fordringer på erstatning eller godtgørelse,
som udspringer af, at en forvaltningsmyndighed, jf.
forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2,
har tilsidesat lovbestemte forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse
med overgreb begået over for denne, forældes ikke.
§ 3, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 421 af 10.05.2011 fra d. 12.05.2011. I § 3, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »personskade«: », jf. dog stk. 4,«.
§ 3, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 421 af 10.05.2011 fra d. 12.05.2011. I § 3, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »personskade«: », jf. dog stk. 4,«.
§ 3, stk. 3, nr. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1622 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014. I § 3, stk. 3, nr. 2, udgår
»og«. Hidtidig formulering: 10 år efter den
skadevoldende handlings ophør for fordringer på erstatning for skade forvoldt uden
for kontraktforhold, som ikke er omfattet af nr. 1, og
§ 3, stk. 3, nr. 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1622 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014. Nr. 3 bliver herefter nr.
4.
§ 3, stk. 5 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. Ændringen finder også anvendelse
på fordringer, der er forældet før lovens ikrafttræden.
Kapitel 4: Særlige forældelsesfrister og tillægsfrister
§ 4. Forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale
om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold.
Stk. 2. § 3, stk. 2
og stk. 3, nr. 4, gælder ved fordringer omfattet af stk.
1.
§ 4, stk. 2 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. I § 4, stk. 2, ændres »nr. 3« til:
»nr. 4«.
§ 5. Forældelsesfristen er 10 år,
1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen,
2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller
3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået
ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse.
Stk. 2. Fordring på senere forfaldne renter,
gebyrer og lignende forældes dog efter § 3.
§ 6. Forældelsesfristen er 10 år for fordringer i henhold
til pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter, jf. dog stk.
3.
Stk. 2. Er der ikke fastsat noget tidspunkt for
indfrielse af gælden i henhold til en kassekredit eller et andet lån med variabelt
lånebeløb, regnes forældelsesfristen fra den seneste indsættelse eller hævning på
kontoen, der er foretaget af andre end fordringshaveren, dog senest fra det tidspunkt,
til hvilket gælden måtte være opsagt til indfrielse.
Stk. 3. Fordring på renter, gebyrer og lignende
forældes efter § 3. Dog er sådanne fordringer omfattet af stk.
1 og 2, i det omfang de tilskrives inden for maksimum på en kredit.
§ 7. For fordringer i henhold til indlån i pengeinstitutter
el.lign., herunder på tilskrevne renter, er forældelsesfristen 20 år regnet fra
den seneste indsættelse, hævning, rentetilskrivning eller postering i øvrigt på
kontoen.
§ 8. En fordring på pension, livrente, aftægtsydelse, underholdsbidrag
eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte mellemrum og ikke er afdrag
på en skyldig hovedstol, og som støttes på aftale eller afgørelse, forældes i sin
helhed efter 10 år regnet fra den dag, da den sidste ydelse blev betalt, eller,
hvis ingen betaling har fundet sted, fra den dag, da den første ydelse kunne kræves
betalt, jf. dog § 25, stk. 5. Fordringerne på de enkelte
ydelser forældes desuden efter §§ 2 og 3.
§ 9. For fordringer mod værgen, som tilkommer en person under
værgemål, og som udspringer af værgens tilsidesættelse af sine forpligtelser som
værge, regnes forældelsesfristerne i § 3, stk. 1 og
3, fra værgemålets ophør.
§ 10. For fordringer, som tilkommer en fuldmagtsgiver mod
fuldmægtigen, eller som tilkommer et selskab, en forening, en fond eller lignende
mod et bestyrelsesmedlem eller en direktør i selskabet m.v., og som udspringer af
den pågældendes tilsidesættelse af sine forpligtelser ved hvervets udførelse, indtræder
forældelse tidligst, når der er forløbet 3 år efter hvervets ophør eller efter det
tidligere tidspunkt, da fordringshaveren eller den, der i øvrigt kan gøre fordringen
gældende på dennes vegne, er eller burde være blevet bekendt med de omstændigheder,
hvorpå kravet støttes.
§ 11. Når en fordring er sikret ved kaution, bestemmes forældelsesfristen
over for kautionisten efter de regler, der gælder for forældelse af fordringen mod
hovedskyldneren.
§ 12. Hæfter flere skyldnere solidarisk, og har én af dem
opfyldt fordringen, indtræder den pågældende i henseende til forældelse af krav
mod medskyldnere i fordringshaverens retsstilling.
Stk. 2. Er forældelsen afbrudt over for én af
skyldnerne, eller har én af skyldnerne på et tidspunkt, hvor fordringen mod denne
skyldner ikke var forældet, opfyldt fordringen eller indrømmet fordringshaveren
fristforlængelse, forældes et regreskrav mod en medskyldner tidligst 1 år efter
afbrydelsen, opfyldelsen eller afgivelsen af tilsagnet om fristforlængelse. Foreligger
flere af de nævnte begivenheder, regnes tillægsfristen på 1 år fra den begivenhed,
som først indtræder.
§ 13. Udløb af forældelsesfristen er ikke til hinder for,
at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålægges tiltalte
at betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning af det strafbare
forhold. En sådan fordring kan også gøres gældende under et særskilt søgsmål, der
anlægges inden 1 år efter endelig afgørelse i en straffesag, hvor tiltalte er fundet
skyldig, eller inden 1 år efter skyldnerens vedtagelse af bøde eller anden strafferetlig
sanktion.
§ 14. Hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde
forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en
hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst
1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens
opholdssted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke medføre
en forlængelse af fristerne efter § 3, stk. 3, og kan
højst forlænge andre frister eller tillægsfrister med 10 år.
Kapitel 5: Afbrydelse af forældelse
§ 15. Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren
udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.
§ 16. Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager
retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet
af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens
eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.
Stk. 2. Gøres fordringen gældende ved domstol,
sker afbrydelsen
1) ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten,
2) når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav,
3) når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun
i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen, eller
4) ved skyldnerens indlevering af stævning til retten med påstand om, at fordringen
ikke består.
Stk. 3. Er det aftalt, at tvist om en fordring
skal afgøres ved voldgift, eller er anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen,
når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte
sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende.
§ 17. Forældelsen afbrydes
1) ved indgivelse af en på fordringen støttet konkursbegæring eller
begæring om rekonstruktionsbehandling,
2) ved anmeldelse af fordringen i et konkursbo,
3) ved anmeldelse af fordringen til rekonstruktøren
i forbindelse med rekonstruktionsbehandling eller ved anmeldelse af fordringen i
forbindelse med indledning af gældsaneringssag,
4) ved anmeldelse af fordringen i et dødsbo efter dettes udstedelse af proklama
og
5) ved anmeldelse af fordringen, efter at skyldneren har udstedt proklama.
Stk. 2. Afbrydelse efter stk. 1, nr. 1 og 2,
har også virkning i forhold til skyldneren personligt, og afbrydelse efter stk.
1, nr. 4, har også virkning i forhold til skyldnerens arvinger.
Stk. 3. Er der i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, inden forældelsesfristens udløb udstedt proklama eller
indkaldt til det i konkurslovens § 13
omhandlede møde, indtræder forældelse ikke før udløbet af anmeldelsesfristen, henholdsvis
afholdelse af det i konkurslovens § 13
omhandlede møde.
§ 17, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 17, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »konkursbegæring«: »eller begæring om rekonstruktionsbehandling«.
§ 17, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 6.2 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: 3) ved anmeldelse af fordringen
i forbindelse med åbning af tvangsakkordforhandling eller indledning af gældssaneringssag,
§ 17, stk. 3 er ændret ved § 6.3 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Er der i de tilfælde,
der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, inden forældelsesfristens udløb udstedt proklama
eller åbnet forhandling om tvangsakkord, indtræder forældelse ikke før udløbet af
anmeldelsesfristen, henholdsvis afholdelse af det i
konkurslovens § 169 omhandlede møde.
§ 18. Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om
udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.
Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes
forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse ved
1) indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest,
2) fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og
3) indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand,
der er solgt med ejendomsforbehold.
Stk. 4. Forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens
underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. eller
modregning.
§ 18, stk. 4 er ændret ved § 11.1 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Ændringen finder alene anvendelse
på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. Hidtidig
formulering: Stk. 4. Forældelsen afbrydes ved
en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om indeholdelse i løn
m.v.
§ 18, stk. 4 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 1500 af 23.12.2014 fra d. 01.03.2015. I § 18, stk. 4, indsættes
efter »m.v.«: »eller modregning.«
§ 19. Når forældelsen afbrydes, løber fra det i stk. 2-6
fastsatte tidspunkt en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter reglerne
i denne lov.
Stk. 2. Sker afbrydelsen ved skyldnerens erkendelse
af forpligtelsen, regnes den nye forældelsesfrist fra dagen for erkendelsen.
Stk. 3. Sker afbrydelsen ved foretagelse af
retslige skridt som nævnt i § 16, regnes den nye frist fra den
dag, da retsforlig indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten,
eller anden afgørelse træffes.
Stk. 4. Er fordringen anerkendt i et konkurs-
eller dødsbo eller i vedtagen tvangsakkord eller afsagt gældssaneringskendelse,
regnes den nye frist fra boets slutning, tvangsakkordens vedtagelse eller gældssaneringskendelsens
afsigelse.
Stk. 5. Anerkendes fordringen efter anmeldelse
som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 5, regnes den nye forældelsesfrist
fra dagen for anerkendelsen.
Stk. 6. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning
om udlæg m.v., jf. § 18, stk. 1-3, regnes den nye forældelsesfrist
fra fogedforretningens eller auktionens afslutning eller, når arrest er forfulgt
ved anlæggelse af justifikationssag, i overensstemmelse med reglen i stk. 3.
Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra den
dag, da afgørelsen om modregning træffes.
Stk. 7. Sker afbrydelsen ved indgivelse af anmodning
om udlæg for en fordring som nævnt i § 5, løber en ny forældelsesfrist
på 10 år også for de omkostninger og uforældede renter, der er opgjort under fogedforretningen.
Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, jf.
§ 18, stk. 4, regnes den nye forældelsesfrist fra det tidspunkt, da der
træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest fra det tidspunkt,
da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år.
§ 19, stk. 6, 2. pkt. er ændret ved § 11.2 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Ændringen finder alene anvendelse
på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. Hidtidig
formulering: Er forældelsen afbrudt ved pålæg
om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4, regnes den nye
forældelsesfrist fra det tidspunkt, da lønindeholdelse i henhold til pålægget ophører.
§ 19, stk. 6, 3. pkt. er indsat ved § 5.2 i
lov nr. 1500 af 23.12.2014 fra d. 01.03.2015.
Kapitel 6: Foreløbig afbrydelse af forældelse
§ 20. Har fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb
foretaget et retsligt skridt som nævnt i § 16, men fører dette
ikke til forlig eller realitetsafgørelse, indtræder forældelse tidligst 1 år efter,
at fordringshaveren har fået meddelelse om, at sagen er afsluttet. Har fordringshaveren
ikke fået sådan meddelelse inden rimelig tid, regnes fristen fra det tidspunkt,
da fordringshaveren fik kendskab til forholdet eller burde have søgt oplysning herom.
Stk. 2. Fordringshaveren kan ikke påberåbe sig
stk. 1, hvis
1) det retslige skridt åbenbart ikke kunne føre til en realitetsafgørelse,
2) fordringshaveren hæver sagen, selv om en realitetsafgørelse kunne være opnået,
eller
3) det beror på fordringshaverens valg ved indleveringen af et betalingspåkrav
til fogedretten, at en realitetsafgørelse ikke træffes.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder
tilsvarende, hvis fordringshaveren inden forældelsesfristens udløb har indgivet
konkursbegæring, uden at konkursdekret er afsagt, har indgivet begæring
om rekonstruktionsbehandling, uden at rekonstruktionsbehandling er indledt, eller
har iværksat forfølgning som nævnt i § 18, uden at fogedforretning
eller auktion er afholdt.
Stk. 4. Er fordringen inden forældelsesfristens
udløb, jf. herved § 17, stk. 3, anmeldt i et konkurs-
eller dødsbo, men bliver den ikke anerkendt, forældes fordringen mod skyldneren
personligt eller dennes arvinger tidligst 1 år efter meddelelsen af afgørelsen om
fordringens afvisning eller, hvis en sådan afgørelse ikke træffes, efter boets slutning.
Tilsvarende gælder, når en fordring inden forældelsesfristens udløb er anmeldt
i forbindelse med indledning af gældssaneringssag, anmeldt i forbindelse med indkaldelse
som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 5, eller anmeldt
til rekonstruktøren i forbindelse med rekonstruktionsbehandling.
§ 20, stk. 3 er ændret ved § 6.4 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 20, stk. 3, indsættes efter »afsagt,«: »har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
uden at rekonstruktionsbehandling er indledt,«.
§ 20, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 6.5 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Tilsvarende gælder, når
en fordring inden forældelsesfristens udløb er anmeldt i forbindelse med åbning
af tvangsakkord, indledning af gældssaneringssag eller indkaldelse som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 5.
§ 21. Er der inden forældelsesfristens udløb af eller mod
fordringshaveren anlagt rets- eller voldgiftssag om grundlaget for fordringen, indtræder
forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse.
Stk. 2. Er en sag om fordringens eksistens eller
størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, inden forældelsesfristens udløb
indbragt for en administrativ myndighed, indtræder forældelse tidligst 1 år efter,
at myndigheden har givet meddelelse om sin afgørelse. Dette gælder, uanset om fordringen
gøres gældende af den, der har indbragt sagen, eller af den anden part, herunder
det offentlige. Indbringes sagen inden for den i loven fastsatte frist eller i øvrigt
inden for rimelig tid for en højere administrativ myndighed eller for Folketingets
Ombudsmand, regnes fristen på 1 år fra meddelelsen om denne myndigheds afgørelse,
henholdsvis Ombudsmandens afslutning af sagen.
Stk. 3. Indbringes en tvist inden forældelsesfristens
udløb for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende, gælder stk. 2, 1. og 2.
pkt., tilsvarende.
Stk. 4. Er der inden forældelsesfristens udløb
efter retsplejelovens regler herom eller med hjemmel
i parternes forudgående aftale fremsat begæring om afholdelse af syn og skøn uden
for rets- eller voldgiftssag vedrørende forhold af betydning for fordringens eksistens
eller størrelse, eller har parterne inden forældelsesfristens udløb indgået aftale
herom, indtræder forældelse tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning.
Stk. 5. Er der inden forældelsesfristens udløb
indledt forhandlinger om fordringen mellem skyldneren og fordringshaveren, eventuelt
under medvirken af en uafhængig tredjemand, indtræder forældelse tidligst 1 år efter
det tidspunkt, hvor forhandlingerne må anses for at være afsluttet.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 10.1 i
lov nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »Ombudsmandens udtalelse« til: »Ombudsmandens afslutning af sagen«.
§ 22. Hæfter flere skyldnere solidarisk for fordringen,
og har fordringshaveren inden forældelsesfristernes udløb indledt retsforfølgning
som nævnt i § 16 eller § 21, stk. 1, mod
én af skyldnerne og skriftligt underrettet de øvrige om forfølgningen og opfordret
dem til at varetage deres interesser under sagen, forældes fordringen mod de øvrige
skyldnere tidligst 1 år efter, at sagen er afsluttet ved forlig, dom eller på anden
måde.
Stk. 2. Samme regler gælder, når fordringen
afhænger af et retsforhold, hvorom der er rejst sag af eller mod fordringshaveren.
Kapitel 7: Virkningerne af forældelse
§ 23. Ved forældelse mister fordringshaveren sin ret til
at kræve opfyldelse.
Stk. 2. Ved forældelse af hovedfordringen bortfalder
også krav på rente og lignende ydelse.
§ 24. Uanset fordringens forældelse bevarer fordringshaveren
aftalt modregningsret og ret til modregning over for krav, som udspringer af det
samme retsforhold, og som er stiftet, inden forældelse indtrådte.
§ 25. Ved en fordrings forældelse bortfalder også retten
til fyldestgørelse for fordringen i pant eller udlæg i skyldnerens ejendom, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset fordringens forældelse bevares
retten til fyldestgørelse i pant i skyldnerens ejendom, når der er tale om
1) pant for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt
angiven sum,
2) håndpant, bortset fra håndpant i ejerpantebrev, eller
3) underpant i fast ejendom, som panthaveren inden fordringens forældelse har
overtaget til brug.
Stk. 3. Tilbageholdsret berøres ikke af fordringens
forældelse.
Stk. 4. En sælgers ejendomsforbehold i leveret
løsøre bortfalder ved forældelse af fordringen på købesummen.
Stk. 5. Når en rettighed hviler på fast ejendom
som grundbyrde, er alene de enkelte forfaldne ydelser genstand for forældelse.
Kapitel 8: Lovens fravigelighed m.v.
§ 26. Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til
skade for skyldneren.
Stk. 2. Loven kan heller ikke ved forudgående
aftale fraviges til skade for en fordringshaver (forbruger), når denne hovedsagelig
handler uden for sit erhverv og skyldneren er en erhvervsdrivende, der handler som
led i sit erhverv.
Stk. 3. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden
for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse,
når der er udstedt et dokument for fordringen og skyldneren frigøres ved at erlægge
ydelsen til den, der har dokumentet i hænde.
§ 27. Til frister efter denne lov medregnes den månedsdag,
der svarer til den dag, hvorfra fristen regnes. I mangel af tilsvarende dag udløber
fristen på den sidste dag i måneden.
Stk. 2. Udløber en frist i en weekend, på en
helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, udstrækkes fristen til
den førstkommende hverdag.
§ 28. Når der i anden lov er fastsat særlige forældelsesfrister
eller andre særlige bestemmelser om forældelse, finder nærværende lovs bestemmelser
anvendelse, i den udstrækning andet ikke følger af den anden lov eller af forholdets
særlige beskaffenhed.
Kapitel 9: Ikrafttræden m.v.
§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves Danske Lov 5-14-4 og lov nr. 274 af 22. december
1908 om forældelse af visse fordringer, jf. dog § 30, stk. 1.
§ 30. Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede
fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende
regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011,
medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne
lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde
anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.
Stk. 2. Indtil den 31. december 2017 er fristen
efter lovens § 3, stk. 3, nr. 4, dog 20 år efter tidspunktet
for fordringens stiftelse for fordringer på forholdsmæssigt afslag i købesummen
vedrørende fast ejendom på grund af forurening af jord.
Stk. 3. Afbrydelse af forældelse, der har fundet
sted før lovens ikrafttræden, har virkning som afbrydelse efter denne lov, selv
om den ikke er sket på den i loven foreskrevne måde.
Stk. 4. Lovens § 26,
stk. 2, finder alene anvendelse på aftaler, der indgås eller forlænges efter
lovens ikrafttræden.
§ 30, stk. 2 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. I § 30, stk. 2, ændres »nr. 3«
til: »nr. 4«.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Lene Espersen
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022