853 Sådan opretter du et testamente.

Testamenter kan oprettes på 3 forskellige måder, nemlig som

1. Notartestamente

2. Vidnetestamente

3. Indbotestamente

1. Notartestamente

Et notartestamente bliver gyldigt, hvis det oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar, dvs. en dommerfuldmægtig i byretten, normalt i skifteretten.

Langt de fleste - ca. 85% - bruger advokatbistand til oprettelse af testamente, og dermed slipper du for at tænke på alt det praktiske i forbindelse med oprettelse af et notartestamente. Da der også er en del, som vælger at oprette testamentet uden advokatbistand, vil jeg i det følgende omtale nogle af de praktiske problemer i forbindelse med oprettelse af testamente.

Hvis du ønsker et eksemplar af testamentet opbevaret på notarialkontoret, skal du blot underskrive testamentet i overværelse af en notar i skifteretten.. Genparten kan være en fotokopi på almindeligt A4-papir. Du kan fotokopiere testamentet over på genparten.  Notarialgenparten skal udprintes med 1 side pr. ark papir, da genparten bliver indscannet på notarkontoret.

Testamentet kan både være håndskrevet eller maskinskrevet eller begge dele.

Normalt underskrives notartestamenter på dommerkontoret. Du skal blot ringe til dommerkontoret og bestille tid i forvejen. Hvis du af helbredsmæssige årsager har svært ved at komme ind til dommerkontoret, kan du anmode om en udgående notarialforretning, hvor dommerfuldmægtigen kommer ud til din bopæl på et aftalt tidspunkt. Du skal naturligvis i disse tilfælde betale notarens transportomkostninger, typisk taxaregningen.

Forinden underskrift af testamentet skal du godtgøre din identitet ved forevisning af pas, kørekort eller anden offentligt udstedt legitimation med foto. Det er ikke nødvendigt at medbringe identitetsvidner.

Notaren vil endvidere se dokumentation for at dit personnummer er korrekt anført, og du skal derfor altid medbringe dit originale personnummerbevis eller sygesikringsbevis.

Når disse indledende formalia er overstået, vil de fleste notarer kort gennemgå testamentet med dig for at sikre, at du har forstået indholdet, men du må bestemt ikke regne med, at notaren kan påtage sig en egentlig juridisk gennemgang af testamentet.

Når dette er overstået, skal du blot underskrive testamentet i to eksemplarer, og fra det øjeblik er testamentet gyldigt. Du bør over din underskrift skrive datoen, men dette er ikke en gyldighedsbetingelse.

I notarialpåtegningen attesterer notaren blandt andet, at han eller hun har skønnet, at du er i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente, at du egenhændigt har skrevet testamentet under, efter at du har erklæret dig bekendt med testamentets indhold.

Notaren vedhæfter notarialpåtegningen til originalen og genparten. Originalen får du med hjem efter mødet. Genparten beholder notarialkontoret. Genparten bliver skannet og registreret i Centralregistret for testamenter.

Nogle få dage senere kan du logge ind med NemID på Det Digitale Tinglysningssystem (https://www.tinglysning.dk). På din personbogsattest vil testamentet fremgå under persondokumenter. Det er muligt at åbne testamentet, se det er stemplet, læse indholdet og notarpåtegningen.

Der skal  betale et notarialgebyr på 300 kr., og det mest praktiske er at indbetale dette beløb kontant til skifteretten samtidigt med underskriften. Du kan læse mere om omkostningerne på emne nr. 854.

2. Vidnetestamente.

Selv om vi bestemt ikke vil anbefale dig at oprette dit testamente som vidnetestamente, vil jeg her til sidst kort nævne gyldighedsbetingelserne for vidnetestamenter:

  1. Testamentet skal være skriftligt og underskrives eller vedkendes i samtidig nærværelse af to vidner, som straks skal skrive deres navne på testamentet.

  2. Vidnerne skal være til stede som testamentsvidner efter testators ønske, og de skal have kendskab til, at det er oprettelsen af et testamente, de bevidner.

  3. Vidnerne skal være fyldt 18 år, og de må ikke på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangle forståelse af vidnebekræftelsens betydning.

  4. En person kan ikke være testamentsvidne, hvis testamentet indeholder bestemmelser til fordel for vidnet eller vidnets nærmeste familie. 

Ved vidnetestamenter spares notarialgebyret på 300 kr., men til gengæld er risikoen for, at testamentet bliver tilsidesat, langt større. Langt de fleste - over 97% - vælger da også at oprette testamentet for en notar.

Indbotestamente

Du kan ifølge den nye arvelovs § 66 oprette et såkaldt indbotestamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dit sædvanlige indbo og andre personlige effekter. Dette kan ske uden underskrift for notar eller to vidner i en  dateret og underskrevet erklæring.

Du kan oprette indbotestamentet som et supplement til et allerede oprettet notar- eller vidnetestamente, og du kan også oprette indbotestamentet i de situationer, hvor ikke vil oprette et egentligt notar- eller vidnetestamente, fordi arvelovens regler svarer til dine ønsker.

Udtrykket sædvanligt indbo omfatter først og fremmest møbler, lamper, køkkengrej, TV og radio, hårde hvidevarer. Du kan også oprette indbotestamente vedrørende dine ægte tæpper eller malerier i hjemmet, men dog ikke egentlige, kostbarere samlinger af f. eks. sølvgenstande, ægte tæpper og malerier.

Spisestel og sølvtøj er omfattet af begrebet sædvanligt indbo

Personlige effekter omfatter bl. a.  tøj, fotos, ure og smykker.

Du kan ikke i indbotestamentet testere over dine samlinger af. f. eks. frimærker eller mønter. Du kan ej heller i indbotestamentet testere over dine musikinstrumenter, din pc, din bil, cykel, campingvogn eller båd, og du kan ikke i indbotestamentet træffe bestemmelse om, at arven skal tilhøre modtageren som særeje, og du kan heller ikke bestemme, at boafgiften skal betales af boet.

Du kan i indbotestamentet bestemme, om der skal være tale om en fortrinsret  for den begunstigede til at udtage effekterne inden for den pågældendes arvelod, eller om der skal være tale om et såkaldt genstandslegat, som udtages forlods. For den, der i forvejen er arving, anses en begunstigelse i et indbotestamente for en fortrinsret til inden for sin arvelod at overtage de pågældende genstande til vurderingsbeløbet, medmindre andet fremgår af den testamentariske bestemmelse. 

Kravet om, at testator skal underskrive indbotestamentet er en gyldighedsbetingelse. Derimod er kravet om datering af dispositionen alene en ordensforskrift, der skal lette arbejdet med at fastslå, hvilke genstande der skal tilfalde nærmere bestemte arvinger, hvis afdøde skulle have oprettet flere indbotestamenter vedrørende samme genstande.

Sedler sat på indbo vil være en formgyldig testamentarisk bestemmelse, hvis sedlen er underskrevet af arveladeren. Det samme gælder tilkendegivelser i et brev underskrevet af arveladeren om, at modtageren af brevet eller andre inden for arvelodden skal have fortrinsret til at udtage nærmere identificerede, sædvanlige indbogenstande og personlige effekter.

Indbotestamentet kan ikke gyldigt indeholde bestemmelser om, at legaterne skal udredes fri for boafgift, eller at legaterne skal tilhøre modtageren som særeje.

Et indbotestamente er gyldigt, medmindre det må antages, at den ikke er oprettet af testator, eller at testator ikke var i stand til fornuftmæssigt af oprette testamente.

Du kan i vor formularservice bestille formularer til indbotestamenter: Formular nr. 286E: Indbotestamente med een opretter, og formular nr. 286 T: Indbotestamente med to oprettere.  Der medfølger vejledninger. Formularerne koster 250 kr.