Efterlader du dig børn og andre livsarvinger, arver din ægtefælle 1/2 af din formue.
Hvis din formue udelukkende er fuldstændigt særeje, skal din ægtefælle blot arve
1/2 af særejet.
Hvis du og din ægtefælle udelukkende har fælleseje eller skilsmissesæreje, skal
din ægtefælle først have sin halvdel af fællesejet som boslod og derefter arve 1/2
af den anden halvdel. Det samlede resultat bliver, at din ægtefælle ved et skifte
efter din død får 3/4 af fællesformuen, medens dine børn og andre livsarvinger skal
dele den resterende 1/4.
I de fleste tilfælde vælger den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo,
og han eller hun slipper dermed for at skulle udrede den nævnte 1/4 af fællesformuen
i arv til børn og andre livsarvinger. Hvis den længstlevende ikke kan eller vil
sidde i uskiftet bo, skal den nævnte 1/4 af den samlede fællesformue udredes til
førstafdødes livsarvinger.
Hvis den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo resten af sit liv, skal der
ved skiftet til den tid ikke beregnes arv til den længstlevende. Det kan du
læse mere om på emne nr. 848.
Den længstlevende kan altid kræve at gå ud af skiftet med en nettoformue på
820.000
kr. (2022) Det kan du læse mere om på emne nr. 822. Denne
regel medfører, at ægtefællen kan supplere sin legale arveret på 1/2 op til
820.000 kr. incl. boslod og legal arv og incl. eget særeje - også selv om børnene
dermed ikke får deres tvangsarv.
Ægtefæller kan i et gensidigt testamente indsætte hinanden til at arve mest muligt.
Det medfører, at den længstlevende ægtefælle samlet får 15/16 af fællesformuen,
medens førstafdødes livsarvinger skal dele den sidste 1/16. Hvis du og din ægtefælle
ønsker at sikre hinanden på denne måde, kan du under vor formularservice bestille
en formular til et gensidigt testamente mellem ægtefæller med børn. Du kan læse
mere om denne formular på
emne nr. 257.
Hvis du og din ægtefælle tillige opretter en ægtepagt, hvorefter jeres hidtidige
fælleseje gøres til to lige store kombinationssærejer, dvs. skilsmissesæreje, der
bliver fuldstændigt særeje for længstlevende, bliver resultatet, at den længstlevende
ægtefælle på skiftet udtager i alt 31/32 af formuen, medens den afdødes livsarvinger
skal dele den sidste 1/32. Jeg vil nu give dig et taleksempel til belysning af dette.
Vi tænker os, at formuen på fx. 3.200.000 kr., som er fordelt med 1.600.000 kr.
som kombinationssæreje for hver ægtefælle. Dør manden først, kan hustruen først
beholde sit eget skilsmissesæreje på 1.600.000 kr., da dette er blevet fuldstændigt
særeje. Mandens skilsmissesæreje på 1.600.000 kr. er ved hans død blevet fælleseje,
og hustruen skal derfor som boslod have halvdelen eller 800.000 kr. Af de resterende
800.000 kr. skal hustruen forlods have den testationsfri del på 3/4 eller 600.000
kr., hvis der vel at mærke at oprettet gensidigt testamente mellem ægtefællerne,
og endelig skal hustruen have sin tvangsarv på 1/8 af de sidste 800.000 kr. eller
100.000 kr. Resultatet bliver, at hustruen i alt får 3.100.000 kr. ud af en samlet
formue på 3.200.000 kr., svarende til 31/32.
Hvis du er interesseret i at forbedre din ægtefælles arveretlige stilling yderligere,
kan du på emne nr. 259
læse mere om den såkaldte folkeægtepagt, som vi har udarbejdet som et led i vor
formularservice.