562 Skal der betales hustrubidrag og hvor længe ?

Jeg vil starte med at præcisere, at ægteskabsloven ikke anvender udtrykket hustrubidrag, men taler om ægtefællebidrag, da der naturligvis ikke er noget til hinder for, at kvinder skal betale bidrag til deres fraseparerede eller fraskilte mænd. Noget sådant er imidlertid uhyre sjældent forekommende. I praksis er der næsten altid tale om hustrubidrag.

I kan ikke blive separeret eller skilt ved bevilling, hvis I ikke er enige om, hvorvidt der skal være bidragspligt, og i bekræftende fald hvor længe. Derimod behøver I ikke være enige om bidragets størrelse. Det vil endda i langt de fleste tilfælde være mest fornuftigt at overlade udmålingen af bidraget til statsforvaltningen.

Hvis I ikke kan blive enige om bidragsspørgsmålet, skal hele sagen afgøres af retten under en ægteskabssag. Retten vil da ved dom afgøre, om der skal være en bidragspligt, og i bekræftende fald hvor længe der skal betales, men aldrig hvor meget der skal betales. Dette afgøres altid af statsamtet, hvis I ikke selv træffer aftale herom. Du kan læse mere om størrelsen af bidrag på emne nr. 563.

Ved afgørelsen skal retten ifølge ægteskabsloven lægge vægt på følgende momenter:

  1. Dit behov for bidrag

  2. Din ægtefælles evne til at betale bidrag

  3. Ægteskabets varighed inkl. forudgående samliv

  4. Dit behov for støtte til uddannelse eller lignende.

Jeg vil ikke gennemgå alle de forhold som spiller ind, men vil kun fremhæve nogle hovedtendenser fra den meget omfattende retspraksis:

For det første vil jeg slå fast, at er hustruen en veluddannet kvinde med en god sikker heltidsstilling, så skal hun ikke regne med at få tilkendt bidrag, heller ikke selv om manden tjener meget mere end hende, og selv om ægteskabet har varet i mange år.

For det andet tilkendes der normalt ikke bidrag, hvis ægteskabet incl. forudgående samliv har varet mindre end 2-3 år, hvis der er børn, eller mindre end 5 år, hvis ægteskabet er barnløst.

I de mange øvrige tilfælde tilkendes der ofte et tidsbegrænset bidrag, enten et såkaldt overgangsbidrag i en periode på 3 eller 5 år, eller et bidrag i en længerevarende periode - typisk 8 eller 10 år. Jo længere ægteskabet incl. forudgående samliv har varet, desto længere vil bidragspligten typisk blive.

I langvarige ægteskaber, dvs. ægteskaber som har varet mere end 20-25 år, er der fortsat mulighed for at få tilkendt bidrag uden tidsbegrænsning. Dette kan ifølge loven kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. De tidsubegrænsede bidrag anvendes fortsat i de situationer, hvor hustruen har været hjemmegående gennem det meste af ægteskabet, og hvor hun efter ægteskabets sammenbrud står i en erhvervsmæssigt yderst vanskelig situation som 45-50-årig uden tilknytning til arbejdsmarkedet og med en måske fuldstændigt forældet uddannelse.

Giver hustruen afkald på hustrubidrag, mister hun automatisk retten til bevarelse af enkepension efter skilsmissen. Det kan du læse mere om på emne nr. 565.

Du kan læse mere om mulighederne for senere ændring af bidragene, f. eks. ved etablering af nyt samlivsforhold, på emne nr. 586.


31-03-18