427 Samejeoverenskomst om ejerbolig

I langt hovedparten af alle danske ægteskaber bliver tingenes friværdi fælles, uanset om det er den ene eller anden af parterne, der køber dem. Det følger helt automatisk af lovreglerne om ægtefællernes formuefællesskab.

I det papirløse samliv bliver tingenes friværdi derimod ikke fælles, medmindre du og din samlever aftaler, at de skal være det. For i sådanne forhold er det juridiske udgangspunkt det stik modsatte. Nemlig at I hver især forbliver økonomisk selvstændigt individer, der ejer - og kan beholde - alt, hvad I hver især køber under samlivet!

Den af jer, der betaler - eventuelt kun udbetalingen - forbliver ejer af den pågældende ting. Og det gælder uanset, om I ellers har blandet jeres økonomier, så de ligner et ægteskabeligt formuefællesskab til forveksling.

Derfor bør du og din samlevere overveje, hvilken økonomisk ordning, I ønsker i netop jeres forhold!

Hvis I ønsker at have en slags særeje, hvor I indbyrdes forbliver de suveræne ejere af de ting, som I hver især køber, skal I ikke foretage jer noget som helst. Denne ordning følger automatisk af et samliv uden vielsesattest.

Men hvis I ønsker, at indkøb til hjemmet - fx møbler, stereoanlæg og fjernsyn - skal være fælles, uanset hvem af jer, der tilfældigvis får sit navn på kvitteringen eller købekontrakten, bør I oprette en 'Generel samlivskontrakt'. Og den kan I læse mere om i det foregående emne, dvs. emne nr. 426.

Ønsker I tillige at jeres vel nok større køb - boligen - skal være fælles, bør I gøre to ting. Nemlig:

  1. Sørge for at I begge får jeres navne på købsaftalen og skødet.

  2. Samt fastsætte det mere nøjagtige omfang af jeres økonomiske fællesskab om huset i en særskilt skriftlig aftale - også kaldet en 'Samejeoverenskomst om fast ejendom'!

Selv om I begge har fået jeres navne på slutsedlen og skødet, mangler I en lang række detaljerede regler, og det kan vi måske bedst illustrere med følgende fire spørgsmål:

  1. Hvad kan I hver især gøre, hvis den anden lader en god bekendt flytte ind?

  2. Hvad skal der ske, hvis den ene af jer betaler en større andel end den anden?

  3. Hvordan opsiger den ene af jer samejet?, og hvem af jer har mulighed for at blive boende - til hvilken pris?

  4. Hvad nu hvis den ene af jer flytter, fordi han eller hun falder for en anden? Skal den tilbageblevne så til at betale husleje?

Spørgsmålene er mange, og langt de fleste af dem vil I ikke kunne besvare, medmindre I tager et juridisk slagsmål ved hjælp af advokater og domstole. En både tidskrævende og bekostelig proces.

Men har I en klar samejeoverenskomst, kender I betingelserne på forhånd, og en eventuel uenighed vil kunne løses langt lettere og betydeligt billigere.

Vil I vide mere om indholdet i en 'Samejeoverenskomst om fast ejendom', kan I læse emne nummer 436, lige som I kan bestille et sådant dokument - i to eksemplarer og klar til jeres underskrifter - under linjens Formularservice. Læs eventuelt emne nummer 243.


Hit Counter