313 Moderens oplysningspligt  

Moderens oplysningspligt over for statsamtet  

 

Moderens oplysningspligt over for retten

 

Sager hvor moderen ikke har oplysningspligt

 

Bødernes størrelse

 

Konsekvenser for børnetilskud


 

Moderens oplysningspligt over for statsamtet

 

En ugift kvinde, der er gravid, har pligt til at oplyse overfor myndighederne, hvem der er – eller kan være – far til hendes barn. Det er det, der er kendt som moderens oplysningspligt og den beskrives i børnelovens § 8.

 

Moderen vil i forbindelse med registrering af graviditeten eller ved registrering af barnets fødsel blive bedt om at oplyse, hvem der er – eller kan være – far til hendes barn. Hvis hun ikke vil oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet, vil statsforvaltningen indkalde hende til et møde senest fire måneder efter hun har født. På mødet i statsforvaltningen vil man igen spørge hende, hvem der er, eller kan være, far til barnet. Kvinden har pligt til at svare, men hvis hun ikke gør det, kan statsforvaltningen ikke give hende bøder eller på anden måde tvinge hende til at oplyse det. I stedet vil statsforvaltningen sende sagen i retten, hvor kvinden igen skal møde for at oplyse, hvem der er eller kan være far til hendes barn.

 

Moderens oplysningspligt over for retten

 

Når en faderskabssag kører for retten, kan kvinden straffes for ikke at udtale sig om, hvem der er – eller kan være – far til hendes barn.

 

Hvis hun nægter kan retten pålægge hende en enkeltstående bøde. Landsretterne har med støtte lovens forarbejder fastslået, at der ikke kan anvendes løbende tvangsbøder. Moderen kan heller ikke indsættes i fængsel, hvis hun nægter at oplyse, hvem der kan være barnets fader.

 

 Hvis moderen trods bøden stadig nægter at opgive navnet på den mand, eller de mænd, der kan være far til hendes barn, så må myndighederne acceptere, at der ikke kan registreres en far til barnet, og sagen sættes i bero.

 

Sager, hvor moderen ikke har oplysningspligt

 

Der er to typer af sager, hvor kvinden ikke har oplysningspligt under en faderskabssag.

 

Den ene type er de sager, hvor barnet forventes at få en social far i sit liv, fordi kvinden er gift ved barnets fødsel, eller fordi en mand – f.eks. hendes samlever – har udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med hende.

 

Den anden type sager, hvor kvinden ikke har oplysningspligt, er de sager, hvor udtalelse om faderen vil udsætte kvinden for straf eller for det, der i retsplejeloven hedder ”tab af velfærd”.

 

Kvinden er gift, eller en mand har sammen med hende udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring

 

Som udgangspunkt har en kvinde ikke pligt til at udtale sig om, hvem hun har haft et seksuelt forhold til, da hun blev gravid, hvis hun er gift, eller hvis en mand har udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med hende. Her har man valgt at lade hensynet til familielivet og hensynet til barnets forhold til den sociale far veje tungere end hensynet til det biologiske faderskab. Det handler simpelthen om, at man ikke vil risikere, at familien bliver splittet, fordi kvinden tvinges til at fortælle om eventuelle sidespring.

 

Hvis det under sagen viser sig med meget stor sikkerhed, at den registrerede far ikke kan være barnets biologiske far, så får kvinden alligevel oplysningspligt.

 

Der skal temmelig meget til, før kvindens får oplysningspligt, når hun er gift eller har udfyldt omsorgs- og ansvarserklæring sammen med en mand. Det kan f.eks. være fordi der bliver foretaget en DNA-test, der viser, at det er meget usandsynligt, at manden kan være barnets biologiske far. Det kan også være, hvis det dokumenteres, at manden ikke kan få børn eller lignende.

 

Kvinden udsættes for straf eller tab af velfærd

 

Hvis det at kvinden fortæller, hvem der er – eller kan være – far til hendes barn, gør, at hun selv udsættes for straf eller ”tab af velfærd”, så kan hun nægte at udtale sig.

 

Det er især spørgsmålet om, hvorvidt hun udsætter sig for ”tab af velfærd” i en sådan grad, at hun skal fritages for vidnepligt, der kan være svært at besvare generelt, men reglen anvendes i praksis meget sjældent.

 

Det er muligt, at kvinden vil opfatte det som ”tab af velfærd”, hvis hun skal oplyse navnet på en mand, hun ikke bryder sig om, og derfor ikke ønsker at hendes barn skal lære at kende, men det er helt sikkert, at der skal meget mere til, før hun kan fritages fra sin oplysningspligt. I en nyere kendelse fra Østre Landsret - UfR 2003.1409 ØLK, blev en kvinde idømt dagbøder for ikke at oplyse navnet på den mand, hun mente var far til hendes barn, selvom hun i retten sagde, at hun følte sig truet af ham. Det at hun følte sig truet af manden, var altså ikke nok til at hun kunne fritages fra at oplyse hans navn.

 

Bødernes størrelse

 

Folketingets retsudvalg, har udtalt, at man foretrækker, at kvinder, der ikke oplyser navnet på den eller de mænd, der kan være far til hendes barn, kun straffes med en enkelt bøde. Man har altså sendt et signal til domstolene om, at man ikke ønsker at kvinderne skal idømmes dagbøder eller fængsel for ikke at udtale sig.

 

En nyere landsretskendelse - UfR 2003.1409 ØLK - viser dog tydeligt, at sådan et signal ikke er bindende for domstolene. Sagen vedrørte en kvinde, der ikke ville udtale sig om, hvem der var far til hendes barn, selv om hun erkendte, at hun godt vidste, hvem han var. Det fik landsretten til at idømme hende løbende bøder, det der kaldes dagbøder. Hun blev idømt bøder på 200 kr. om ugen indtil hun ville afgive forklaring.

 

Domstolene kan højst idømme dagbøder i seks måneder i alt. Det betyder, at i den konkrete sag, vil kvinden kunne komme til at betale i alt 5.200 kr., hvis hun ikke undervejs beslutter sig for at fortælle, hvem der er far til hendes barn.

 

Konsekvenser for børnetilskud

 

Det får ingen umiddelbare konsekvenser for kvindens mulighed for at modtage ydelser fra det offentlige, at hun har nægtet at opgive navnet på den – eller de – mulige fædre. Du kan læse mere om børns forsørgelse på emne 330 og om de særlige børnetilskud til enlige forældre på emne 338.