683 Hvad bliver brutto- og nettoydelsen ?

Du kan på dette emne få oplyst den månedlige brutto- og nettoydelse på 30-årige obligationslån og på 1-årige rentetilpasningslån.

Tallene er baseret på børskurserne i Nordea-Kredit pr. onsdag d. 02.11.2022. Vi har beregnet ydelserne på et lån på 1.000.000 kr., og du kan dermed let regne ud, hvad ydelsen bliver, hvis du skal låne et større eller mindre beløb. Vi har ikke medregnet omkostningerne ved stiftelsen af lånet. Du kan læse mere om disse omkostningerne på emne nr. 688.

Hvis du selv vil beregne ydelsen på et nyt realkreditlån på basis af den nyeste kurser, kan vi anbefale dig at gå ind på vort beregningsprogram.

Vi har beregnet ydelserne ved en bidragsprocent på 0,675% af restgælden. Denne varierer mellem de forskellige realkreditinstitutter

Nettoydelserne er beregnet ved en skatteprocent på 25,0 - svarende til den gennemsnitlige skatteprocent for kapitalindkomst i 2022. 

 

30-årige lån

20-årige lån

 

Obligationslån 5,0%

Obligationslån 4,0%

Obligationskurs

98,53

  95,80

Brutto pr. måned

6.026

6.919

Netto pr. måned  

4.832

5.915

Afdrag pr. måned 1. år

1.252

2.903

Netto efter afdrag 1. år

3.580

3.012

Tallene viser, at den effektive rente på et 20-årigt lån er ca. 0,63% lavere end på et 30-årigt lån. Renten er markant lavere på rentetilpasningslån. Ulempen er naturligvis, at man på rentetilpasningslån risikerer en stigning i renten i fremtiden, og denne stigning kan være så stor, at et fast forrentet lån i sidste ende bliver det billigste.

Vi vil i øvrigt tilråde, at du vælger obligationslån frem for rentetilpasningslån. Det kan du læse mere om på emne nr. 685, hvilke lån er bedst?

Du skal være opmærksom på, at ydelsen på et kontantlån afhænger af obligationskurserne på det tidspunkt, hvor lånet hjemtages, og at ydelsen derfor meget vel kan stige eller falde i forhold til beregningerne på det tidspunkt, hvor du får et lånetilbud. Hvis du ønsker at sikre dig mod et kursfald i den periode, hvor lånet er under hjemtagelse, bør du bestemt overveje at tage lånet hjem mod garanti eller indgå en fastkursaftale. Da garantiprovision er fradragsberettiget i skat, er det normalt billigere at hjemtage lånet mod garanti frem for at tegne kurskontrakt. Er der tale om et kontantlån, bliver kursfradraget som følge af kurskontrakten indregnet i kontantlånsrenten og dermed fradragsberettiget. Er der derimod tale om et obligationslån, kan kursfradraget ved tegning af en kurskontrakt ikke trækkes fra i skat.

Du må ikke tro, at en bestemt type lån nødvendigvis er billigst, blot fordi nettoydelsen det første år er den laveste. Hvis du vil finde ud af, hvilke lånetyper, der reelt set er billigst, skal du se på en beregning af nutidsværdien af samtlige nettoydelser. Det kan du læse mere om på det næste emne, dvs. emne nr. 684.


26-04-2022