Det er udtrykkeligt bestemt i
retsvirkningslovens § 28, stk. 3, at indtægter af særeje og hvad der træder
i stedet for særeje - også kaldet surrogater, bliver særeje, medmindre andet er
bestemt i det dokument, hvor særejet er blevet etableret.
I samtlige de formularer, som du kan bestille via denne linie, har vi valgt at anvende
lovens hovedregel, så både indtægter og surrogater også bliver særeje af samme type
som selve særejet. Er der fx. truffet aftale eller bestemmelse om kombinationssæreje,
bliver indtægter og surrogater også kombinationssæreje.
Det vigtigste råd vi vil give dig i denne forbindelse er, at du skal sørge for at
holde styr på indtægter og surrogater - og lade være med at blande disse midler
godt og grundigt sammen med et eventuelt fælleseje. Da lovens hovedregel er fælleseje,
er det altid sådan, at den der påstår, at et bestemt aktiv er særeje, selv har bevisbyrden
herfor. Har du fx. et særeje på 500.000 kr. i form af obligationer, gør du dumt
i at lade renteindtægterne og eventuelle beløb fra udtrukne obligationer gå ind
på din lønkonto, hvis denne er delingsformue. Du bør have en særskilt konto, som
kun anvendes til renteindtægterne og beløb fra udtrukne obligationer.
Anvender du dit særeje til forbrug, er særejet gået endeligt tabt.
Køber du derimod nogle bestemte ejendele med dine særejemidler, bliver det købte
også særeje. Det gælder, hvad enten der er tale om køb af indbo, en bil eller en
fast ejendom. Hvis du køber en fast ejendom for f. eks. 1.000.000 kr. med en udbetaling
på 20% eller 200.000 kr., mens restkøbesummen berigtiges ved optagelse af realkreditlån,
bliver hele ejendommen dit særeje, hvis udbetalingen på 200.000 kr. betales med
særeje
Anvender du ved købet både fællesejemidler og særejemidler, vil der opstå brøkdelssæreje,
hvis købet sker efter d. 31.12.2017. Er købet sket tidligere, blev det købte aktiv
særeje, hvis mere end 50% af udbetalingen blev betalt med særeje..
Anvender du dit særeje til at betale en ombygning af en fast ejendom, som hører
til din del af delingsformuen, dvs. din bodel, opstår der er såkaldt reguleringskrav
- særejebeskyttelseskrav, dvs. et tilgodehavende mellem dit særeje og din bodel.
Dette tilgodehavende kan normalt kræves tilbagebetalt til dit særeje på et eventuelt
senere skifte af fællesboet.
Der gælder en tilsvarende regel, hvis du omvendt anvender din delingsformue til
at forbedre dit særeje. I denne situation opstår der en gæld fra dit særeje til
din bodel, som normalt skal tilbagebetales på et eventuelt senere skifte. Du kan
læse mere om disse såkaldte reguleringskrav på emne nr.
578.
Det er efter vor erfaring uhyre almindeligt, at ægtefæller med særeje ikke skænker
særejet en tanke i det daglige, og derfor blot blander særeje og delingsformue sammen
i en stor pærevælling. Resultatet af denne mangel på omtanke bliver næsten altid,
at der ved ægteskabets opløsning, hvad enten dette sker ved separation, skilsmisse
eller død, opstår store problemer med at finde ud af, hvad der nu er fælleseje og
hvad der er særeje.
I de ægtepagtsformularer, som kan bestilles på denne linie, har vi indsat
en hensigtserklæring om, at ægtefællerne hvert år, senest 6 måneder efter udgangen
af et indkomstår, opretter en ajourført fortegnelse over de ejendele, som var særeje
for hver af ægtefællerne ved indkomstårets udgang. Vi kan på det kraftigste anbefale
alle ægtepar med særeje at gøre ligeså - også selv om det ikke står i dokumenterne.