I februar 2020 udprintede jeg en generalfuldmagt fra jeres hjemmeside. Min mor, der dengang var fuldt ud i stand til at forstå indholdet, underskrev fuldmagten.
I marts 2024 fik min mor en blodprop, der forværrede hendes situation, så hun ikke længere kan varetage sine interesser.
Kommunen nægtede at acceptere, at jeg kunne give min mor lov til at komme på plejehjem, selv om hun ikke selv kunne bede om det.
Kommunen siger på et tidspunkt: Hvis din mor selv ved, hvad der står i generalfuldmagten og kan svare for konsekvenserne, så er det ok. Men det gør hun jo netop ikke, og min mors ønske var, at når hun ikke selv kunne, så skulle jeg ved hjælp af generalfuldmagten.
Følgende sætning er der X ud for " Fuldmagten skal også give ret til at træffe beslutninger vedr. mine personlige forhold".
På et tidspunkt mener jeg også kommunen siger, at hvis der er mange penge, kan jeg heller ikke bruge fuldmagten, når min mor ikke selv kan tage beslutninger?
I begge tilfælde skal der så udpeges en værge.
Svar mig venligst på om kommunen har ret
Det er korrekt, at en generalfuldmagt ikke kan anvendes, hvis der i lovgivningen stilles krav om at beslutningen skal træffes af en værge.
En sådan specialbestemmelse findes et par steder i serviceloven, herunder i servicelovens § 136 f, der lyder således:
§ 136 f. For personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, Familieretshuset har beskikket, jf. § 131, stk. 4, eller tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter dette forhold, og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 2. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Familieretshuset. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af værgen eller fremtidsfuldmægtigen efter stk. 1, indstiller kommunalbestyrelsen til Familieretshuset at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 1.
Stk. 4. Modsætter personen sig flytning, vil optagelse i et særligt botilbud uden samtykke ikke kunne ske efter stk. 1, men efter § 129, stk. 1.
Det er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at man i denne bestemmelse i serviceloven stiller krav om værgesamtykke, og dit eksempel viser tydeligt dette. En behandlingen af en ansøgning om værgemål kan desværre tage lang tid, og i denne tid er man handlingslammet - helt uden grund. Der er mulighed for at anmode om midlertidig værgebeskikkelse, men dette tager også sin tid.
Hvis du er indsat som fremtidsfuldmægtig i en fremtidsfuldmagt, der udtrykkeligt giver fuldmægtigen ret til at tiltræde optagelse i et bestemt botilbud, og fremtidsfuldmagten er sat i kraft, kan du tiltræde optagelsen.
En personlig værge beskikket af Familieretshuset eller en fremtidsfuldmægtig er efter min mening ikke nødvendigvis bedre kvalificeret til at træffe beslutning om valg af bosted end en person, som er indsat som personlig fuldmægtig.
Den pågældende medarbejder i kommunen har tilsyneladende slet ikke forstået juraen bag en generalfuldmagt. Det er helt forkert, at fuldmagten kun gælder, hvis den, der har afgivet fuldmagten, fortsat er habil. Det er fast antaget i al teori og retspraksis, at fuldmagten fortsat er gældende, selv om den pågældende er blevet inhabil.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Ryesgade 31,
8100 Århus C
Tlf. 86130600