Serviceloven
Lovændringer
Afsnit I - Indledning, §§ 1-9
Kapitel 1 - Formål og område, §§ 1-2 a
Kapitel 2 - Kommuner og regioner, §§ 3-9
Afsnit II - Forebyggelse, rådgivning og vidensudvikling, §§ 10-15
Kapitel 3 - Kommunens rådgivning, §§ 10-12
Kapitel 4 - Statslig koordinering
og rådgivning, Tilbudsportalen og uvildig konsulentordning, §§ 13-15
Afsnit III - Brugerinddragelse, §§ 16-18
Kapitel 5 - Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.,
§§ 16-18
Afsnit IV - Børn og unge, §§ 19-78
Kapitel 6 - Generelle bestemmelser, §§ 19-19 a
Kapitel 7 - Dagtilbud til børn, §§ 20-32
Kapitel 8 - Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
til større børn og unge, §§ 33-36
Kapitel 9 - Økonomiske tilskud m.v., §§ 37-43
Kapitel 10 - Personlig hjælp og ledsagelse, §§ 44-45
Kapitel 11 - Særlig støtte til børn og unge, §§ 46-75
Kapitel 12 - Tilbud til unge fra 18 til 22 år, §§ 76
Kapitel 13 - Private pasningsordninger uden offentlige tilskud,
§§ 77-78
Afsnit V - Voksne, §§ 79-111
Kapitel 14 - Almene tilbud, §§ 79-80
Kapitel 15 - Formål, §§ 81-82
Kapitel 15 a - Tidlig forebyggende indsats, §§ 82 a-82 d
Kapitel 16 - Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter,
§§ 83-99
Kapitel 17 - Dækning af nødvendige merudgifter, §§ 100-100 a
Kapitel 18 - Behandling, §§ 101-102
Kapitel 19 - Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud,
§§ 103-106
Kapitel 20 - Botilbud, §§ 107-111
Afsnit VI - Hjælpemidler m.v., §§ 112-122
Kapitel 21 - Hjælpemidler, boligindretning og befordring, §§ 112-117 a
Kapitel 22 - Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig
sygdom, § 118
Kapitel 23 - Pasning af døende, §§ 119-122
Afsnit VII - Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
§§ 123-137
Kapitel 24 - Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, §§ 123-135 b
Kapitel 24 a - Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse, §§ 136-136 a
Kapitel 24 b - Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og
fremadskridende mental svækkelse, §§ 136 b-137
Kapitel 24 c - Regulering af
besøgsrestriktioner m.v., §§ 137 a-137 d
Kapitel 24 d - Fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger m.v., §§ 137 e-137 m
Afsnit VIII - Administration m.v., §§ 138-172
Kapitel 25 -Kvalitetsstandarder og handleplaner, §§ 138-142
Kapitel 26 - Godkendelse, opfølgning og tilsyn, §§ 143-151 b
Kapitel 27 - Underretningspligt, §§ 152-155 c
Kapitel 28 - Straffebestemmelser, §§ 156-157 b
Kapitel 29 - Betaling og tilbagebetaling, §§ 158-165
Kapitel 29 a - Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige
tilfælde, §§ 165 a-165 b
Kapitel 30 - Klage og domstolsprøvelse, §§ 166-172
Kapitel 30 a - Bemyndigelser m.v., § 172 a
Afsnit IX - Finansiering, takster og refusion m.v., §§ 173-196
Kapitel 31 - Finansiering og takstberegning, §§ 173-183
Kapitel 32 - Forsøgsbestemmelser, §§ 184-185
Kapitel 33 - Aftale om overførsel af regionale tilbud, §§ 186-188
Kapitel 34 - Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser, §§ 189-196
Lovændringer
Lov om social service, jf.
lovbekg. nr. 1117 af 26.09.2007,
Som ændret ved
§ 10 i lov nr. 434
af 08.05.2006 (Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen) fra et tidspunkt,
der fastsættes af Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender.
§ 15 i lov nr. 1587
af 20.12.2006 (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og
folkepensionsalderen m.v.) fra d. 01.07.2009.
§ 9 i lov nr. 346
af 18.04.2007 (Automatisk modregning m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes
af Skatteministeren.
§ 36 i lov nr. 523
af 06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer,
ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) fra d. 01.01.2008.
§ 1 i lov nr. 226
af 08.04.2008 (Godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugere)
fra d. 01.07.2008.
§ 1 i lov nr. 322
af 30.04.2008 (Takst for driftsorienteret tilsyn) fra d. 01.07.2008.
§ 3 i lov nr. 446
af 09.06.2008 (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen
for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.)
fra d. 01.07.2008.
§ 1 i lov nr. 447
af 09.06.2008 (Lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven)
fra d. 01.07.2008.
§ 1 i lov nr. 549
af 17.06.2008 (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., udvidede
beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance,
styrket indsats over for kvinder og børn på krisecentre m.v.) fra d. 01.07.2008,
dog træder visse ændringer ikraft d. 01.10.2008 og d. 01.01.2009.
Nu lovbekg.
nr. 979 af 01.10.2008, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 1118 af 26.11.2008 (Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af
nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom) fra d. 01.01.2009, dog træder ændringen
i § 100, stk. 4 i kraft 01.12.2008.
§ 151 i lov nr.
1336 af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 1346
af 19.12.2008 (Fast kontaktperson i hjemmeplejen) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 314
af 28.04.2009 (Markedsføring af leverandører af samt servicebevis til personlig
og praktisk hjælp) fra d. 01.07.2009.
§ 1 i lov nr. 315
af 28.04.2009 (Familievejlederordning) fra d. 01.07.2009.
§ 2 i lov nr. 316
af 28.04.2009 (Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet
m.v.) fra d. 01.07.2009, dog træder ændringen til § 56 i kraft d. 01.01.2010.
§ 1 i lov nr. 317
af 28.04.2009 (Skærpelse af reglerne om forældrepålæg og indførelse af ungepålæg)
fra d. 01.07.2009.
§ 1 i lov nr. 318
af 28.04.2009 (Kontinuitet i anbringelsen m.v.) fra d. 01.07.2009.
§ 1 i lov nr. 388
af 25.05.2009 (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret
personlig assistance) fra d. 01.06.2009.
§ 1 i lov nr. 390
af 25.05.2009 (Loft over egenbetaling for madservice i plejeboliger m.v.)
fra d. 01.07.2009.
Nu lovbekg.
nr. 941 af 01.10.2009, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 407 af 21.04.2010 (Frit valg af hjælpemidler og boligindretning) fra d.
01.10.2010.
§ 1 i lov nr. 408
af 21.04.2010 (Magtanvendelse over for voksne) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 548
af 26.05.2010 (Loft over egenbetaling for madservice m.v.) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 549
af 26.05.2010 (Forbedring og forenkling af reglerne om støtte til køb af
bil) fra d. 01.10.2010.
§ 2 i lov nr. 550
af 26.05.2010 (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar
på det specialiserede socialområde) fra d. 01.08.2010.
§ 1 i lov nr. 551
af 26.05.2010 (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn
og unge) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 552
af 26.05.2010 (Nye beregningsprincipper for borgerens betaling for tilbud
om personlig og praktisk hjælp m.v.) fra d. 01.07.2010.
§ 4 i lov nr. 624
af 11.06.2010 (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen,
m.v.) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 627
af 11.06.2010 (Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede
børn og unge) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 628
af 11.06.2010 (Barnets Reform) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 629
af 11.06.2010 (Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.
) fra d. 01.07.2010, dog træder visse ændringer i kraft d. 01.01.2011.
Nu lovbekg.
nr. 1096 af 21.09.2010, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1613 af 22.12.2010 (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste) fra
d. 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 1614
af 22.12.2010 (Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater) fra d. 01.01.2011.
Nu lovbekg.
nr. 81 af 04.02.2011, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 153 af 26.02.2011 (Alarm- eller pejlesystemer over for børn og
unge med nedsat psykisk funktionsevne anbragt i døgninstitution eller på opholdssted)
fra d. 01.03.2011.
§ 1 i lov nr. 201
af 13.03.2011 (Rammeaftaler m.v.) fra d. 14.03.2011.
§ 3 i lov nr. 461
af 18.05.2011 (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel,
uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved
manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 1 i lov nr. 468
af 18.05.2011 (Tabt arbejdsfortjeneste og handicapbil til familier
med børn med funktionsnedsættelse anbragt uden for hjemmet) fra d. 01.01.2012.
§ 1 i lov nr. 627
af 14.06.2011 (Regulering af besøgsrestriktioner i boligformer
med tilknyttet personale og fællesboligarealer samt tilsynspolitik for personlig
og praktisk hjælp m.v. i hjemmeplejen) fra d. 01.07.2011.
§ 1 i lov nr. 629
af 14.06.2011 (Konsekvensændringer på det sociale område som
følge af Barnets Reform m.v.) fra d. 15.06.2011.
Nu lovbekg.
nr. 904 af 18.08.2011, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 162 af 28.02.2012 (Afskaffelse af elektronisk overvågning af
børn og unge og skærpelse af kriteriet for anbringelse på sikrede afdelinger) fra
d. 01.03.2012.
§ 1 i lov
nr. 222 af 06.03.2012 (Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15
år med nedsat funktionsevne) fra d. 15.03.2012.
§ 1 i lov
nr. 286 af 28.03.2012 (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste)
fra d. 01.07.2012.
§ 1 i lov
nr. 595 af 18.06.2012 (Ansvaret for plejefamiliers efteruddannelse
og supervision og partsstatus til 12-14-årige ved domstolsprøvelse af sager om særlig
støtte til børn og unge m.v.) fra d. 01.07.2012.
§ 1 i lov
nr. 596 af 18.06.2012 (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn,
fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særlig dyre enkeltsager, afregningsfrister
og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.) fra d. 01.09.2012.
§ 1 i lov
nr. 597 af 18.06.2012 (Styrkelse af indsatsen over for familier med
børn og unge, der har behov for særlig støtte) fra d. 01.07.2012.
§ 1 i lov
nr. 599 af 18.06.2012 (Ændring af revisionsbestemmelse) fra d. 01.07.2012.
Nu lovbekg.
nr. 810 af 19.07.2012, som ændret ved
§ 12 i lov
nr. 1380 af 23.12.2012 (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder
indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) fra d.
01.01.2013.
§ 1 i lov
nr. 1400 af 18.06.2012 (Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven
og ændret tilskud til høreapparater) fra d. 01.01.2013.
§ 1 i
lov nr. 326 af 23.03.2013 (Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse
af borgernes frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis) fra d. 01.04.2013
§ 2 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 (Forenkling af klagestrukturen på det sociale
og beskæftigelsesmæssige område) fra d. 01.07.2013.
§ 1 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 (Kriminalpræventive sociale indsatser)
fra d. 01.07.2013. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 1 og 2, fastsættes
af social- og integrationsministeren.
§ 1 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb
m.v.) fra d. 01.10.2013. § 1, nr. 13 og 26, træder
i kraft den 1. juli 2013.
§ 8 i
lov nr. 622 af 12.06.2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening
for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse
om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring
om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) fra d. 01.12.2013.
§ 1 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om
socialtilsyn m.v.) fra d. 01.01.2014.
Nu
lovbekg. nr. 1093 af 05.09.2013, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 (Mulighed for opretholdelse af anbringelse
af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om
ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.) fra
d. 01.01.2014.
§ 1 i
lov nr. 1632 af 26.12.2013 (Rådgivning og handleplaner til voksne
udsat for æresrelaterede konflikter) fra d. 01.01.2014.
Nu lovbekg. nr. 254
af 20.03.2014, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 576 af 10.06.2014 (En tidlig forebyggende indsats m.v.) fra
d. 01.10.2014.
§ 1 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 (Forstærket indsats mod asocial adfærd
ved etablering af netværkssamråd, udvidelse af målgruppen for magtanvendelse over
for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet m.v.) fra d. 01.07.2014. Stk.
1, nr. 1 og 2 træder dog i kraft d. 01.10.2014.
§ 11 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 (Revision af reglerne om behandling af
civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af
deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse
af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende
påstande m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 1 i
lov nr. 722 af 25.06.2014 (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen
vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning
m.v.) fra d. 01.07.2014. § 1, nr. 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 2015. Ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6.
Nu
lovbekg. nr. 1023 af 23.09.2014, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
m.v.) fra d. 01.01.2015.
§ 1 i
lov nr. 1526 af 27.12.2014 (Forenkling af udmålingssystemet og præcisering
af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat funktionsevne eller
indgribende lidelse m.v.) fra d. 01.01.2015.
Nu
lovbekg. nr. 150 af 16.02.2015, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 529 af 29.04.2015 (Faglig støtte til netværksplejefamilier
m.fl., ændring af afgørelseskompetence i sager om ændring af anbringelsessted samt
nedsættelse af alder for samtykke i afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.)
fra d. 01.10.2015.
§ 2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 (Lempelse af betingelserne for adoption
uden samtykke m.v.) fra d. 01.10.2015.
§ 3 i
lov nr. 527 af 29.04.2015 (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse
af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud, forenkling
af friplejeboligordningen m.v.) fra d. 01.07.2015.
§ 1 i
lov nr. 649 af 18.05.2015 (Tilbud om anonym, ambulant behandling
af stofmisbrugere m.v.) fra d. 01.07.2015.
§ 1 i
lov nr. 650 af 18.05.2015 (Udvidet og styrket indsats for kvinder
på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre, forsorgshjem og herberger
m.v.) fra d. 01.07.2015.
Nu
lovbekg. nr. 1284 af 17.11.2015, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1576 af 15.12.2015 (Målrettet rådgivning til voksne, der
er i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer)
fra d. 01.01.2016.
§ 1 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)
fra d. 01.01.2016.
§ 2 i
lov nr. 133 af 16.02.2016 (Forældremyndighed, når den ene forælder
har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til samlevende
par m.v.) fra d. 01.03.2016.
§ 1 i lov nr. 171 af 27.02.2016
(Værdighedspolitikker for ældreplejen) fra d. 01.03.2016.
§ 1 i
lov nr. 379 af 27.04.2016 (Revision af hjemmetræningsordningen, herunder
præcisering af kravet om udredning, fastsættelse af krav om inddragelse af sundhedsfaglige
kompetencer, præcisering af reglerne for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) fra d. 01.07.2016.
§ 1 i lov nr. 647 af
08.06.2016 (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge m.v.) fra 01.07.2016 og 01.01.2017.
Nu lovbekg. nr. 1270
af 24.10.2016, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1543
af 13.12.2016 (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 2 i lov nr. 1544
af 13.12.2016 (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.) fra d. 01.01.2017.
§ 1 i lov nr. 1662
af 20.12.2016 (Konsekvensrettelser m.v. som følge af lov om voksenansvar
for anbragte børn) fra d. 01.01.2017.
§ 1 i lov nr. 237 af
15.03.2017 (Forsikring af frivillige m.v.) fra d. 01.07.2017.
Nu lovbekg. nr. 369
af 18.04.2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 660 af
08.06.2017 (Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig
forebyggende indsats efter lov om social service, forenkling af udmålingssystemet
for merudgiftsydelsen, indførelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller
nedsættelse af hjælp efter lov om social service m.v.) fra d. 01.01.2018.
§ 1 i lov nr. 661 af
08.06.2017 (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden
samtykke m.v.) fra d. 15.07.2017.
Nu lovbekg. nr. 988
af 17.08.2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1544
af 19.12.2017 (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil,
forsøg på det sociale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen
og forenkling af rammeaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.) fra d. 01.01.2018.
Nu lovbekg. nr. 102
af 29.01.2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 221 af
20.03.2018 (Mulighed for forbud mod enheder, der muliggør internetadgang,
undersøgelse af effekter samt brug af afskærmningslokale m.v. i boformer med sikrede
afdelinger) fra d. 01.04.2018.
§ 9 i lov nr. 551 af
29.05.2018 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v. og forældelseshåndtering m.v.) fra d. 01.06.2018.
§ 1 i lov nr. 559 af
29.05.2018 (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet) fra d. 01.07.2018.
§ 1 i lov nr. 560 af
29.05.2018 (Styrket tilsyn på ældreområdet) fra d. 01.07.2018.
§ 1 i lov nr. 561 af
29.05.2018 (Plejehjemsoversigten) fra d. 01.07.2018.
§ 5 i lov nr. 707 af
08.06.2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere
med komplekse og sammensatte problemer) fra d. 01.07.2018.
Nu lovbekg. nr. 1114
af 30.08.2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1530
af 18.12.2018 (Mere kvalitet i plejefamilier) fra d. 01.07.2019.
§ 13 i lov nr. 1711
af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på
beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra d. 01.04.2019.
§ 1 i lov nr. 1720
af 27.12.2018 (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen
for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og
sikrede døgninstitutioner) fra d. 01.01.2019.
§ 3 i lov nr. 278
af 26.03.2019 (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket
forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) fra et tidspunkt,
der fastsættes af undervisningsministeren.
§ 2 i lov nr. 497
af 01.05.2019 (Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke)
fra d. 01.07.2019.
§ 1 i lov nr. 498
af 01.05.2019 (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for voksne og indførelse af mulighed for målretning af
botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)
fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 508
af 01.05.2019 (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) fra d. 01.07.2019.
§ 15 i lov nr. 551 af
07.05.2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
fra d. 01.07.2019.
Nu lovbekg. nr. 798
af 07.08.2019, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 1110
af 13.11.2019 (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved
transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning,
retsafgift m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
§ 1 i lov nr. 1421
af 17.12.2019 (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 (Afskaffelse af forudgående børnesamtale ved økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af
afgørelse om revision af handleplan m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 1570
af 27.12.2019 (Ændring af reguleringsbestemmelse vedrørende ydelsesloftet for
tabt arbejdsfortjeneste) fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 1571
af 27.12.2019 (Sikring af borgernes retsstilling ved indgåelse af aftaler med
foreninger og private virksomheder om overdragelse af arbejdsgiverfunktionen i ordninger
efter §§ 95 og 96 i lov om social service m.v.) fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 136
af 25.02.2020 (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og fuldbyrdelse af
tvangsmæssige afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke) fra d. 01.03.2020.
§ 1 i lov nr. 137
af 25.02.2020 (Styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager, hensyn
til barnets skolegang ved valg af anbringelsessted og ophævelse af adgang til at
fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling m.v.) fra d. 01.03.2020.
§ 1 i lov nr. 1058
af 30.06.2020 (Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter) fra d. 01.07.2020.
§ 1 i lov nr. 1059
af 30.06.2020 (Indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov om social service i form af et kontant
tilskud) fra d. 01.07.2020.
§ 1 i lov nr. 1060
af 30.06.2020 (Tilpasning af den centrale refusionsordning) fra d. 01.01.2021.
Nu lovbekg. nr. 1287
af 28.08.2020, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 2216
af 29.12.2020 (Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse)
fra d. 01.01.2021.
§ 1 i lov
nr. 790 af 04.05.2021 (Justering af huslejetilskud til udslusningsboliger)
fra d. 01.07.2021.
§ 1 i lov
nr. 823 af 07.05.2021 (Videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn og
indførelse af obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for
Patientsikkerheds Ældretilsyn) fra d. 01.07.2021.
Nu lovbekg. nr. 1548
af 01.07.2021, som ændret ved
§ 27 i lov nr. 2055
af 16.11.2021 (Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har
bistået danske myndigheder m.v.) fra d. 18.11.2021.
§ 2 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion
og satsregulering m.v.) fra d. 01.01.2022.
§ 2 i lov nr. 2620
af 28.12.2021 (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med
sociale tilbud) fra d. 01.02.2022.
Nu lovbekg. nr. 170
af 24.01.2022, som ændret ved
§ 41 i lov nr. 324 af
16.03.2022 (Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine)
fra d. 17.03.2022.
§ 2 i lov nr. 892 af
21.06.2022 (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og
ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd) fra d. 01.07.2022.
§ 2 i lov nr. 368 af
02.04.2023 (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.) fra d. 03.04.2023. Ændringerne
ophæves d. 01.01.2024.
§ 1 i lov nr. 481 af
12.05.2023 (Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende
sygdom) fra d. 01.06.2023.
§ 1 i lov nr. 482 af
12.05.2023 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger
og indretning af bofællesskaber m.v.) fra d. 01.07.2023.
Afsnit I: Indledning
Kapitel 1: Formål og område
§ 1. Formålet med denne
lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge
sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der
også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med
hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og
for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter
denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes
ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt
for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte, jf. dog § 117 a. Afgørelse efter loven træffes på baggrund
af faglige og økonomiske hensyn.
§ 1, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 596 af 18.06.2012 fra d. 01.09.2012. I § 1, stk. 3, 2. pkt., ændres
»ud fra« til: »på baggrund af en konkret og individuel vurdering af«.
§ 1, stk. 3, 3. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 596 af 18.06.2012 fra d. 01.09.2012.
§ 1, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 1, stk. 2, indsættes efter
»mulighed«: »for at udvikle sig og«.
§ 1, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »familie«: »og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer,
i det omfang det er muligt for den enkelte«.
§ 1, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 481 af 12.05.2023 fra d. 01.06.2023. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med den enkelte«: », jf. dog § 117 a«.
§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har
ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter
regler om, hvilke ydelser efter denne lov der kan medtages under midlertidige ophold
i udlandet, og om betingelserne herfor.
Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller
internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen mulighed for at yde hjælp
til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her i landet til personer, som
har særlig tilknytning til landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold
her i landet. Det samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v.,
når de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.
§ 2 a. Personer, der på grund af deres aktiviteter
under anden verdenskrig modtager erstatning i henhold til lov om erstatning til
besættelsestidens ofre, kan visiteres direkte fra udlandet til et plejehjem, jf.
§ 192, der har personale med særlig ekspertise i at pleje personer,
der lider af kz-syndrom.
Stk. 2. For at kunne
blive visiteret til et plejehjem efter stk. 1 skal de pågældende
1) opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse
i Danmark og
2) opfylde de gældende betingelser for visitation
til plejehjem i den kommune, hvor plejehjemmet ligger.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om dokumentation for, at visitationsbetingelserne
er opfyldt.
Kapitel 2:
Kommuner og regioner
§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud
efter denne lov.
Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om tilbud efter §§ 32, 36,
101, 103, 104 og 107-110, skal afgørelsen indeholde oplysninger om beslutninger
om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvis den konkrete
indsats ændres væsentligt, finder
forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse ved kommunens beslutning herom.
Beslutninger om væsentlige ændringer af den konkrete indsats kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
§ 3, stk. 2, 3. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov nr. 493 af
21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres
»de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 3 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser om frakendelse
eller nedsættelse af hjælp efter §§ 95, 96
og 98 skal meddeles med et varsel på mindst 14 uger fra borgerens
modtagelse af afgørelsen. 1. pkt. gælder ligeledes for kommunalbestyrelsens afgørelser
om frakendelse af en plads i et særligt dag- eller klubtilbud efter
§§ 32 og 36, om frakendelse af bilstøtte efter
§ 114 inden udløbet af genanskaffelsesperioden og om ophør af hjælp
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i de tilfælde,
der er omfattet af de regler om afviklingsperioden, som social- og ældreministeren
har fastsat i medfør af § 42, stk. 4.
Stk. 2. Iværksættelse af kommunalbestyrelsens
afgørelser efter bestemmelserne nævnt i stk. 1 må i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens
afgørelse påklages til Ankestyrelsen, først påbegyndes, når varslingsperioden, jf.
stk. 1, er udløbet.
§ 3 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de
nødvendige tilbud efter denne lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar
efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner
eller private tilbud.
Stk. 3. Tilbud omfattet
af krav om godkendelse, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet
for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2.
Stk. 4. I tilfælde,
hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet
godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning
uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres straks om anvendelsen af det tilbud,
som ikke er godkendt af socialtilsynet,
og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud
anvendes i yderligere 3 uger.
§ 4, stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 4, stk. 4 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 2620 af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »orienteres«: »straks«,
og »ikkegodkendte tilbud« ændres til: »tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet,«.
§ 5. Efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen
skal regionsrådet etablere
1) tilbud efter §§ 103 og 104, § 107, stk. 2, og
§§ 108-110,
2) særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter
§§ 32 og 36,
3) døgninstitutioner for børn og unge med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. § 66, stk. 1, nr. 7,
4) sikrede døgninstitutioner, særligt sikrede afdelinger
og delvis lukkede afdelinger i tilknytning til sikrede døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, og
5) tilbud om behandling af personer med et stofmisbrug efter
§§ 101 og 101 a.
Stk. 2. Stk. 1 gælder
ikke, når etablering af tilbud sker i henhold til pålæg efter § 13 c,
stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Regionsrådet
skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at tilvejebringe
hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler.
Stk. 4. Regionsrådet
skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter
§§ 83-87, 97, 98
og 102 til personer med længerevarende ophold i boliger til
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter
lov om almene boliger m.v.
Stk. 5. Regionsrådet
opfylder sin forpligtelse efter stk. 1, 3 og 4 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde
med kommuner, andre regioner eller private tilbud.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen
kan etablere tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 4.
Stk. 7. Regionsrådet
kan drive døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, for børn
og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at
blive anbragt uden for hjemmet, hvis det er aftalt i henhold til §
194, stk. 2.
Stk. 8.
Regionsrådet skal føre tilsyn med regionalt drevne tilbud efter §§
103 og 104 og regionalt drevne tilbud efter
§§ 32 og 36, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Det gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommune har indgået en driftsaftale. Regionsrådet kan delegere
sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 9. Regionsrådet
kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver, der
ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har
særlige kompetencer med hensyn til opgavevaretagelsen.
§ 5, stk. 7 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Regionsrådet skal føre
tilsyn med tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6. Dette gælder dog ikke for tilbud,
hvor en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af tilbuddet,
herunder om tilsyn. Regionsrådet behandler indberetninger om magtanvendelse, jf.
§ 123, stk. 3, og § 136, stk. 1.
§ 5, stk. 2 er indsat ved § 1.1
i lov nr. 722 af
25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
§ 5, stk. 5 og 6 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 722 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I
§ 5, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1, 3 og 4«.
§ 5, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 649 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 101« til: »§§ 101
og 101 a«.
§ 5, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016: I § 5, stk. 1, nr. 3, ændres
»jf. § 67, stk. 2,« til: »jf. § 66, stk. 1, nr. 6,«.
§ 5, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67, stk. 3, og
§ 5, stk. 7 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
Regionsrådet kan drive de tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1,
såfremt det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.
§ 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019. I § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6«
til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
§ 5, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1421 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 5, stk. 1, nr. 5, ændres »stofmisbrugere«
til: »personer med et stofmisbrug«.
§ 5, stk. 8 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 2620 af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. I § 5, stk. 8, ændres »generel aftale om anvendelse
af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn« til: »driftsaftale«.
§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet
indgår hvert andet år en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering
af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen.
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet kan aftale løbende revision og opdatering
af rammeaftalen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer
udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Servicestyrelsen.
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om rammeaftalerne, herunder om, hvilke tilbud efter denne lov der
er omfattet af rammeaftalen, om de nærmere krav til aftalernes indhold, om tidsfrister
for indgåelse af aftalerne, om koordinering af kapacitet og sammensætning af de
mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og om udviklingsplaner, jf.
§ 9.
§ 6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. Hidtidig formulering:
§ 6. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse for kommunens behov
for og forventede brug af tilbud, jf. § 5, i regionen.
Stk. 2. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober
indgå en årlig rammeaftale for regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling
af tilbud jf. § 5. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.
Regionsrådet skal sørge for, at regionens tilbud anvendes i overensstemmelse med
rammeaftalen.
Stk. 3. Regionsrådet skal koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere
regler om den årlige redegørelse og rammeaftale efter stk. 1 og 2 om, hvilke lands-
og landsdelsdækkende tilbud der er omfattet af stk. 3, samt om udviklingsplanen
efter § 9.
§ 6, stk. 1 er ændret ved §§ 1.1 og 1.2 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale
om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud
efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres
efter behov.
§ 6, stk. 3 er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 4 bliver herefter stk.
3. Hidtidig formulering: Stk. 3. Børne- og socialministeren
kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne.
§ 7. (Ophævet).
§ 7, 2. pkt. er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 7 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om tilbud omfattet af
§ 4 til Tilbudsportalen, jf. § 14. Dette gælder dog
ikke sociale tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.
§ 8. (Ophævet).
§ 8, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 8 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 8. Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud omfattet af § 5
til Tilbudsportalen, jf. § 14. Dette gælder dog ikke sociale
tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.
§ 9. Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for
regionens botilbud efter §§ 107-110, hvis
der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Stk. 2. Regionsrådets udviklingsplan skal fastlægges
i en aftale med kommunalbestyrelserne i regionen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
udviklingsplan for kommunens botilbud efter §§ 107-110,
hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.
Afsnit II:
Forebyggelse, rådgivning og videnudvikling
Overskriften til afsnit II er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 576 af 10.06.2014 fra d. 01.10.2014. Hidtidig formulering:
Rådgivning og vidensudvikling
Kapitel 3:
Kommunens rådgivning
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver
har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge
sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere
sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen
hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter
denne eller anden lovgivning.
Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et
anonymt og åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for
hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning
om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven
kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Børn, unge og forældre
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge
en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens generelle og forebyggende arbejde
og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn
og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis
familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen
er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver,
som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning
skal også omfatte vordende forældre. Såvel forældre som børn og unge, der alene
søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det
vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:
1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2) Netværks- eller samtalegrupper.
3) Rådgivning om familieplanlægning.
4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge
et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når kommunalbestyrelsen vurderer, at støtte efter nr. 1 og 2 kan imødekomme barnets
eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til:
1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf.
stk. 3, nr. 1.
2) Udgifter i forbindelse med prævention.
Stk. 5. Støtte efter
stk. 4, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige
midler til det.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen
kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til
fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen
kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsens
afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis
rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder
eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan
varetages i samarbejde med andre kommuner.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal etablere en
særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden
for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen
er konstateret.
Stk. 9. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om familievejlederordningen.
§ 11, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 315 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 11, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 11, stk. 1-3 er ophævet og stk. 1-6 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 576 af 10.06.2014 fra d. 01.10.2014. Stk. 4-6 bliver herefter stk.
7-9. Hidtidig formulering: Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for
et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning
af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende
arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold
må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende
forældre.
Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter
stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, når det anses for at være af væsentlig
betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, tilbyde
1) konsulentbistand til børn, unge og familier
med hensyn til børn eller unges forhold og
2) rådgivning om familieplanlægning.
Voksne
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis
rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.
Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages
i samarbejde med andre kommuner.
Voksne udsat for æresrelaterede konflikter
§ 12 a. Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at personer over 18 år, der henvender sig på grund af æresrelaterede
konflikter, får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.
Stk. 2. Skønner kommunalbestyrelsen,
at der er behov for det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller
er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en handleplan.
Stk. 3. Handleplanen
skal indeholde
1) en risikovurdering for den pågældende borger,
2) oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder
relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse og forholdet til pårørende,
3) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder
i forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet hermed og
4) overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder
efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet hermed.
Stk. 4. Handleplanen
skal udarbejdes i samarbejde med borgeren.
§ 12 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1632 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014.
Voksne i risiko for radikalisering og ekstremisme
§ 12 b. Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at personer over 18 år har mulighed for at få gratis, målrettet
rådgivning i henhold til § 10, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at
blive radikaliserede eller de ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø.
Tilbuddet om rådgivning kan omfatte opsøgende arbejde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan som led i tilrettelæggelse af
den målrettede rådgivning efter stk. 1 etablere kontaktperson- eller mentorordninger.
Stk. 3. I forbindelse med den målrettede rådgivning efter stk.
1 skal kommunalbestyrelsen overveje, om den pågældende har behov for yderligere
støtte efter denne lov eller anden lovgivning.
Stk. 4. Rådgivningen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med borgeren.
§ 12 b er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1576 af 15.12.2015 fra d. 01.01.2016.
Kapitel 4:
Statslig koordinering og rådgivning, Tilbudsportalen
og uvildig konsulentordning
Overskriften til kapitel 4 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 722 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
National videns- og specialrådgivningsorganisation, Tilbudsportal og uvildig konsulentordning
§ 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
i Socialstyrelsen bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning
i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis specialrådgivning
til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning
og specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
yder gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende
specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes
at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Tilsvarende ydes
gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk
bistand. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af borgeren efter 1.
pkt.
Stk. 3. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
træffer afgørelse om ydelser efter stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant
materialeproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning
og specialpædagogisk bistand m.v.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen
af en sag om særlig støtte til børn og unge efter
kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation efter stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen uden
samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller
familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.
Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke
forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplysningerne.
Stk. 6.
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation kan uden samtykke behandle
nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private
forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning
efter stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag
om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11.
Stk. 7. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
yder gratis vejledende rådgivning til kommuner i sager om adoption uden samtykke.
Stk. 8. Kommunalbestyrelser og regionsråd kan
indgå aftale med den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation om, at
kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og specialrådgivningsorganisationen,
der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 9. Social- og ældreministeren fastsætter
efter forhandling med børne- og undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler
om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations virksomhed og organisering.
§ 13, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 13, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 13, stk. 6 er ophævet ved § 1.1 i lov nr. 495 af
21.05.2013. Tidspunktet for ikrafttrædelsen fastsættes
af social- og integrationsministeren. Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8. Hidtidig
formulering: Stk. 6.
Den nationale viden-
og specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende rådgivning til kommuner
om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold
til enkeltsager.
§ 13, stk. 1, 1. pkt. er ændret
ved § 1.4 i lov
nr. 722 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I §
13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation«:
»i Socialstyrelsen«.
§ 13, stk. 4 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 722 af
25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 13, stk. 7 er ophævet ved § 1.6 i
lov nr. 722 af 25.06.2014. Ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.
6. Hidtidig formulering: Den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation sikrer en systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning
og formidling af den faglige viden på det sociale område. Videns- og specialrådgivningsorganisationen
sørger for at koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed
på hjælpemiddelområdet.
§ 13, stk. 7 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. Stk. 7 og 8 bliver herefter
stk. 8 og 9.
§ 13 a. Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation yder godtgørelse for nødvendig befordring
til og fra specialrådgivning og andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed,
når borgere modtager gratis vejledende specialrådgivning efter § 13,
stk. 1 og 3.
Stk. 2. Befordring,
for hvilken der ydes godtgørelse efter stk. 1, skal ske med det efter forholdene
billigste forsvarlige befordringsmiddel.
Stk. 3. Godtgørelse
for udgifter efter stk. 1 ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger
en af social- og ældreministeren fastsat grænse.
Stk. 4. Social- og ældreministeren
fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren i en
bekendtgørelse nærmere regler om befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige
rejseudgifter i forbindelse hermed.
§ 13 b. Socialstyrelsen
skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle
viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området
for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i henhold til lov om
folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 2. For at sikre
det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i
målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og på området for den
mest specialiserede specialundervisning kan Socialstyrelsen udmelde målgrupper eller
særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på
tværs af kommunerne i en eller flere regioner.
Stk. 3. Socialstyrelsen
kan på baggrund af afrapporteringer om kommunalbestyrelsernes tilrettelæggelse og
organisering af indsatsen i forhold til centralt udmeldte målgrupper og indsatser,
jf. stk. 2, anmode kommunalbestyrelserne i en eller flere regioner om at foretage
en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen.
Stk. 4. Socialstyrelsen
kan i forbindelse med en anmodning efter stk. 3 meddele en kommunalbestyrelse eller
et regionsråd et midlertidigt pålæg om at opretholde et tilbud, indtil Socialstyrelsen
i medfør af § 13 c har truffet afgørelse om pålæg vedrørende det pågældende tilbud
eller ophæver det midlertidige pålæg.
Stk. 5. Socialstyrelsens
udmelding af målgrupper og indsatser efter stk. 2 og afgørelser på området for den
mest specialiserede specialundervisning efter stk. 3 og 4 sker efter forhandling
med Børne- og Undervisningsministeriet.
§ 13 b er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 722 af 25.06.2014. fra d. 01.07.2014.
§ 13 c. For at sikre
det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i
målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde
kan Socialstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd
at etablere eller fortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsats omfattet af
denne lov. Socialstyrelsen kan endvidere undtagelsesvis pålægge en kommune eller
en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud
og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt.
Stk. 2. På samme
betingelser som i stk. 1 kan Socialstyrelsen undtagelsesvis meddele et pålæg om
samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis Socialstyrelsen
vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økonomisk bæredygtige. Kommunerne
og regionerne aftaler, hvilken kommune eller region der skal drive det samlede tilbud
og herunder overtage et eller flere tilbud efter § 186 a, stk. 1 eller 2. Hvis kommunerne
og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der
skal drive tilbuddet, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom. Andre kommuner og
regioner kan i den periode, pålægget gælder, ikke oprette nye tilbud i forhold til
denne målgruppe uden Socialstyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Socialstyrelsen
skal i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 pålægge kommunerne i den pågældende
region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud,
som pålægget vedrører. Hvis kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået
aftale om en finansieringsmodel, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom.
Stk. 4. Socialstyrelsen
kan i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 meddele eller forlænge et midlertidigt
pålæg efter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse
om finansieringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.
Stk. 5. Socialstyrelsen
fastsætter i forbindelse med en afgørelse om pålæg efter stk. 1 og 2 en frist for,
hvor længe pålægget skal gælde. Et pålæg kan højst gælde i 2 år. Socialstyrelsen
kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.
Stk. 6. Afgørelse
om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om en finansieringsmodel, kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Socialstyrelsens
afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter denne
bestemmelse træffes efter forhandling med Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 8. Hvis et pålæg
efter stk. 1 eller 2 vedrører et eksisterende tilbud eller etablering af et tilbud
omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn,
jf. den nævnte lovs § 2 henholdsvis § 5, har godkendt eller efterfølgende godkender
det eller de pågældende tilbud.
§ 13 c er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 722 af 25.06.2014. fra d. 01.07.2014.
§ 14. Social- og ældreministeren
samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private
tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn og om kommunale, regionale og private
tilbud efter denne lovs §§ 32, 36,
103 og 104 i en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).
Stk. 2. Kun tilbud,
som er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,
jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3.
Sociale tilbud m.v., der er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, kan kun registreres
i Tilbudsportalen, hvis de er godkendt af socialtilsynet.
Stk. 4. Socialstyrelsen fører stikprøvekontrol
med,
1) at tilbud og plejefamilier, som skal være registreret i Tilbudsportalen, jf. stk. 2,
har indberettet de oplysninger, som de er forpligtet til,
2) at oplysningerne i Tilbudsportalen er i overensstemmelse med de faktiske forhold,
og
3) at oplysningerne i Tilbudsportalen er indberettet i overensstemmelse med Tilbudsportalens
systematik.
Stk. 5. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om
at udstede et påbud til et registreret tilbud, hvis
1) tilbuddet eller plejefamilien ikke har indberettet de oplysninger, som de er forpligtet til,
2) oplysninger, der er indberettet af tilbuddet, og som offentliggøres i Tilbudsportalen,
ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold eller
3) tilbuddets indberetning af oplysninger, som offentliggøres i Tilbudsportalen,
ikke er i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik.
Stk. 6. Socialstyrelsen kan træffe afgørelse om
at markere forholdet i Tilbudsportalen, hvis et tilbud ikke har fulgt et påbud efter
stk. 5 inden 4 uger.
Stk. 7. Socialstyrelsens afgørelser efter stk.
5 og 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Social- og ældreministeren fastsætter
i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om kommuners og
regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen og om Socialstyrelsens
afgørelser efter stk. 5 og 6. Social- og ældreministeren kan endvidere beslutte,
at Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk.
1.
§ 14, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 550 af 26.05.2010 fra d. 01.08.2010 og finder anvendelse for personer,
der efter ændringens ikrafttræden får ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk.
7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og finder endvidere fra den 1. januar 2011 anvendelse for personer, der ved ændringens
ikrafttræden har ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk.
7, og den 1. januar 2011 stadig opholder sig i en sådan boform, jf. dog stk. 4.
I § 14, stk. 3, 2. pkt., ændres »i brugernes opholdskommuner« til: »i de kommuner,
der har pligt til at yde hjælp til brugerne efter denne lov«.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 14, stk. 1, ændres »§ 67,
stk. 1-3« til: »§ 66, nr. 1 og 2, jf. § 142, stk. 1, nr. 1, § 66, nr. 5 og 6«, og
»og § 142, stk. 1, 4 og 5,« udgår.
§ 14, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011 og finder ikke anvendelse på
private tilbud, der den 1. januar 2011 er godkendt efter § 144 i lov om social service.
§ 14, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 14, stk. 3, 3. pkt., der
bliver stk. 4, 3. pkt., udgår »og bruger- og pårørenderåd«.
§ 14, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 14, stk. 4, 1. pkt., der
bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder«:
»om afgørelse om optagelse efter stk. 3 og«.
§ 14, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I § 14, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 66, nr. 4« til: »§ 66, nr. 5«.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren samler og formidler oplysninger om kommunale,
regionale og private tilbud efter §§ 32 og 36,
§ 66, nr. 1 og 2, jf. § 142, stk. 1, nr. 1,
§ 66, nr. 5 og 6, §§ 101,
103, 104 og 107-110,
i en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).
§ 14, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Private tilbud efter § 66, nr. 5, og §§ 101
og 107 kan kun registreres i Tilbudsportalen, hvis den stedlige
kommunalbestyrelse har truffet afgørelse om optagelse af tilbuddet som generelt
egnet. Har en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd indgået en generel aftale
om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet, træffes afgørelse efter 1. pkt. dog
af denne kommunalbestyrelse eller dette regionsråd.
§ 14, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler
om Tilbudsportalen, herunder om afgørelse om optagelse efter stk. 3 og om kommuners
og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen.
§ 14, stk. 4 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Børne- og socialministeren kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg
i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse
med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et tilsynsbesøg kan børne- og socialministeren
påtale uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune
eller regionsrådet i den region, som fører tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen
i de kommuner, der har pligt til at yde hjælp til brugerne efter denne lov. Børne-
og socialministeren sender tilsynsrapporterne til handicapråd i de berørte kommuner.
§ 14, stk. 5-7 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Stk. 5 bliver herefter stk.
8.
§ 14, stk. 5, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »om kommuners og regioners pligt til at
give oplysninger til Tilbudsportalen«: »og om Socialstyrelsens afgørelser efter
stk. 5 og 6«.
§ 14, stk. 4, nr. 1 er indsat ved § 2.3 i lov nr. 2620 af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 14, stk. 5, nr. 1 er indsat ved § 2.4 i lov nr. 2620 af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 14 a. Social- og ældreministeren samler og formidler oplysninger
om kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192, plejeboligbebyggelser,
der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser,
der er omfattet af lov om friplejeboliger, i en landsdækkende plejehjemsoversigt,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Plejehjemsoversigten omfatter ikke tilbud,
hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte
efter § 85.
Stk. 3. Tilbud, som er nævnt i stk. 1, kan kun
indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2,
hvis de er registreret i plejehjemsoversigten.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler
om plejehjemsoversigten, herunder om kommunalbestyrelsernes og private tilbuds pligt
til at give oplysninger til plejehjemsoversigten, og om Sundhedsdatastyrelsens beføjelser
i den forbindelse.
§ 14 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 561 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 15. En uvildig konsulentordning
yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsniveau.
Afsnit III: Brugerinddragelse
Kapitel 5:
Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.
§ 16. Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse
på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter
skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelse
af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget
af rådenes opgaver.
§ 17. (Ophævet).
§ 17 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til
plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af
lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap
og andre tilsvarende boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen
af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således, at brugere og pårørende
udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes
interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den
daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer
for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene
de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde
med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for
valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence.
§ 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige
sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte
et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne
for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
§ 18, stk. 4 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 237 af 15.03.2017 fra d. 01.07.2017. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens
indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde
og retningslinjer for den centrale opfølgning.
§ 18 a. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne
ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale
eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen henholdsvis regionen.
De tegnede forsikringer skal tegnes på samme vilkår som forsikringer, der er tegnet
af kommunen henholdsvis regionen for borgere, der udfører frivilligt arbejde.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse eller et regionsråd,
som vælger at tegne forsikring efter stk. 1, skal fastsætte retningslinjer for,
hvilke frivillige indsatser der skal omfattes af ansvars- og ulykkesforsikringer.
§ 18 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 237 af 15.03.2017 fra d. 01.07.2017.
Afsnit IV: Børn og unge
Kapitel 6: Generelle bestemmelser
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver
og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene
og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved
den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det
generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge
med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt,
vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte,
sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge
efter anden lovgivning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af
sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages
af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet
løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.
§ 19, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 19, stk. 3 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 495 af 21.05.2013. Tidspunktet for ikrafttrædelsen fastsættes af
social- og integrationsministeren. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik,
jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats
over for ungdomskriminalitet.
§ 19, stk. 5 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp efter denne lov,
fylder 16 år, påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet. Det samme gælder for unge, hvis
forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter denne lov alene med afsæt i den unges betydelige og varigt
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Forberedelsen
skal være tværgående og helhedsorienteret og skal foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen
skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger.
Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå overvejelser om
følgende forhold vedrørende den unge:
1) Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen.
2) Uddannelse.
3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.
4) Boligforhold.
5) Sociale forhold.
6) Øvrige relevante forhold.
Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1 og 2, skal være afsluttet,
således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, og således at denne
kan iværksættes, umiddelbart efter at den unge er fyldt 18 år.
§ 19 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 2216 af 29.12.2020
fra d. 01.01.2021.
Kapitel 7:
Dagtilbud til børn
§§ 20-31. (Ophævet)
Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet
Overskriften før § 32 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. Hidtidig formulering:
Særlige dagtilbud
§ 32. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp
til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud,
jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud
efter denne lov eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller
delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, , jf.
§ 32 a.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge,
om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens
sagsbehandling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt
behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de
almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter
i en bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Stk. 5. Social- og ældreministeren fastsætter
i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i
de særlige dagtilbud.
§ 32, stk. 1 og 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008.
§ 32, stk. 6-9 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008.
§ 32, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejdet
med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller
den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens behandling, herunder om en etablering
af kommunale team, som skal udrede barnets nedsatte funktionsevne, og udvalg, som
skal visitere barnet til et tilbud.
§ 32, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 379 af 27.04.2016 fra d. 01.07.2016. I § 32, stk. 1, 3. pkt., indsættes
efter »hjemmet«: »som hjemmetræning«.
§ 32, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 379 af 27.04.2016 fra d. 01.07.2016. I § 32, stk. 1, 3. pkt., ændres
», jf. stk. 6-8.« til: », jf. § 32 a.«
§ 32, stk. 6-9 er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 379 af 27.04.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden godkender kommunalbestyrelsen
under de betingelser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., at forældrene helt eller delvis
udfører hjælpen efter stk. 1 i hjemmet. Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets
eller den unges behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne.
Træning af barnet i hjemmet skal ske efter dokumenterbare træningsmetoder. Kommunalbestyrelsen
fører løbende tilsyn med indsatsen over for barnet.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under
18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.,
når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter
til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte
unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.
Stk. 9. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte
i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, om løbende tilsyn med indsatsen
og om træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.
§ 32 a. Kommunalbestyrelsen
godkender efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden, at forældrene
helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, jf. § 32, stk. 1,
3. pkt., hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Hjemmetræningen
fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den
unges behov.
2) Forældrene
er i stand til at udføre opgaverne.
3) Hjemmetræningen
sker efter dokumenterbare træningsmetoder.
Stk. 2. Sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt
som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig
behandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen.
Stk. 3. Godkendelse efter stk. 1 skal ske på baggrund af en børnefaglig
undersøgelse, jf. § 50. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske,
sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen
sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante
sundhedsfaglige kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med indsatsen
over for barnet eller den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets eller den
unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske,
sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen
sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige
kompetencer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter §§ 42 og 43 til
forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan ikke ydes
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af
børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen
foregår i kombination med hjemmetræning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal,
hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med
en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret
vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges
alder og funktionsevne.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser,
hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens
udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller
den enkelte unge må ikke overstige 666.689 kr. (2022-niveau) årligt.
Stk. 7. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler
om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, godkendelse
af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsatsen,
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer
og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte
hertil.
§ 32 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 379 af 27.04.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 32 a, stk. 6 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 32 a, stk. 6, 2. pkt., ændres »500.000 kr.« til: »666.689 kr. (2022-niveau)«.
Kapitel 8:
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
§§ 33-35. (Ophævet)
Særlige klubtilbud
§ 36. Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes
gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Stk. 2. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for
ophold i de særlige klubtilbud.
Kapitel 9:
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat pasning
§ 37. (Ophævet).
§ 38. (Ophævet).
Tilskud til forældre med børnepasningsorlov
§ 39. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende
tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn
i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre
35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan tilskuddet
og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt. For
beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen dog
tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren
ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger størrelsen
af det tilskud, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet
og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge,
som orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag
for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og orlovsydelsen
tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren
ville være berettiget til efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilskuddet
udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
§ 40. Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende
tilskud til enlige forældre, der
1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændigt
erhvervsdrivende,
2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det
fyldte 5. år, som kommunalbestyrelsen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf.
§§ 19 og 21 i dagtilbudsloven, og
3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf.
lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2. Der kan alene
udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest hos.
Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt supplerende tilskud
alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret.
Stk. 3. Det særligt
supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og kontanthjælpens
forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.
Stk. 4. Det særligt
supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den
hidtidige indtægt.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen
efter § 39 giver et supplerende tilskud, der er højere end eller
lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 39.
Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter § 39, udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Tilskuddet
udbetales af kommunen mod dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse
til børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser
i denne lov eller anden lovgivning.
Stk. 2. Udmålingen af ydelsen sker
på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, f.eks. merudgifter
til individuel befordring og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Beløbet til dækning af de
nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr. pr. år (2022-niveau).
Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr.
måned og afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af,
at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
Stk. 5. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter
der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
§ 41, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov
nr. 1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I §
41, stk. 1, 2. pkt., ændres »forudsætning« til: »betingelse«, og efter »funktionsevne«
indsættes: »og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden
lovgivning«.
§ 41, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.2 i lov nr.
1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes
en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb
på 2.424 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og udbetales med
en eller flere ottendedele af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med
mere end ét standardbeløb.
Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der
skal sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet inden
for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.
§ 41, stk. 3 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 41, stk. 3, 1. pkt., ændres »4.596 kr. pr. år (2015-niveau)«
til: »5.207 kr. pr. år (2022-niveau)«.
§ 41 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 ses der bort
fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør
af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
§ 41 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 368 af 02.04.2023
fra d. 03.04.2023. § 41 a ophæves d. 01.01.2024.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig
konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det
er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Stk. 2. Kravet i stk. 1 om, at barnet
skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de i stk. 1 nævnte børn,
som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7,
i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller
faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse,
og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.
Stk. 3. Ydelsen fastsættes på baggrund
af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 33.063 kr. (2022-niveau) om måneden.
Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt
arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der beregnes bidrag til pensionsordning,
som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende
til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af
bidraget.
Stk. 4. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk.
3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.
§ 42 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1613 af 22.12.2010 fra d. 01.01.2011. Ansøgninger om
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service
indgivet før lovens ikrafttræden behandles efter hidtil gældende regler. For personer,
der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen
uanset § 42, stk. 2, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, efter
de hidtil gældende regler. Hidtidig formulering:
§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte
funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at
det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af
den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør
6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar
2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag
af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3
af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om beregning og regulering
af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af
bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.
§ 42, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 468 af 18.05.2011 fra d. 01.01.2012.
§ 42, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 468 af 18.05.2011 fra d. 01.01.2012. I § 42, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 42, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 286 af 28.03.2012 fra d. 01.07.2012. I § 42, stk. 3, ændres »19.613«
til: »27.500«.
§ 42, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1570
af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 42, stk. 3, 1. pkt., ændres »27.500 kr.« til: »31.936 kr.«
§ 42, stk. 3 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 42, stk. 3, 1. pkt., ændres »31.936 kr.« til: »33.063 kr. (2022-niveau)«.
§ 43. I tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen
give en særlig supplerende ydelse til personer, der modtager hjælp efter
§ 42, i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer.
Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen
1) er arbejdsløshedsforsikret,
2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) ikke er selvforskyldt ledig,
4) ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et
deltidsarbejde og
5) ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter
anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal give den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Ydelsen udgør
et beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Ydelsen kan dog højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste
i det tidligere arbejde.
Stk. 4. Den særlige
supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt modtager fra
arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5. Kommunen
skal indbetale ATP-bidrag af den særlige supplerende ydelse efter lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal
betale 2/3 af bidraget. Social- og ældreministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte regler om bidragsbetaling.
Stk. 6. Kommunen
skal indbetale bidrag til den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den særlige pensionsopsparing af den
særlige supplerende ydelse. Social- og ældreministeren skal efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
bidragsbetaling og indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder
reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
§ 43, stk. 6 er ændret ved § 36.1 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 fra d. 01.01.2008. I
§ 43, stk. 6, ændres »stk. 2-5 og 7« til: »stk. 2-4 og 6«.
Kapitel 10: Personlig hjælp og ledsagelse
§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.
§ 44 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 44. Bestemmelserne i § 83 og § 86, stk.
2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje og vedligeholdelsestræning m.v.
finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, når der er behov herfor.
§ 44 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 44 indsættes
efter »§ 83«: », § 84, stk. 1,«.
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan
færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold
efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.
Stk. 2. En person,
som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person
til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.
Stk. 3. Der kan normalt
ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget
til ledsagelse efter stk. 1.
Stk. 4. Modtageren
kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
retningslinjer herfor.
Stk. 5. Modtagerens
udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen
kan dækkes med et beløb på op til 948 kr. (2022-niveau) årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen
efter anmodning fra modtageren.
Stk. 6. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
§ 45, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 45, stk. 1, ændres
»og 8« til: »og 7«.
§ 45, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 222 af 06.03.2012 fra d. 15.03.2012. Hidtidig formulering:
§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge
mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for unge mellem 16 og
18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.
§ 45, stk. 5 er ændret ved § 2.4 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres »663 kr.« til: »948 kr. (2022-niveau)«.
Kapitel 11: Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der
har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme
muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres
jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges
bedste og skal have til formål at
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt
omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte
barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for
personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer
og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang
og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og
trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt
voksenliv.
Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret,
så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære
miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret
vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller
den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages
med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges
vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes
medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og
indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.
§ 46 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 46. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for
denne, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på
trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig
udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer
hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære
miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering
af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges
passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses
i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må
foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren,
barnet eller den unge.
Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges
afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder
at der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt
og kontinuitet i opvæksten.
Inddragelse af familie og netværk
§ 47. Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der
kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.
§ 48. Inden der træffes afgørelse efter
§§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b,
58, 62 og 63,
§ 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og
75, skal der finde en samtale sted med barnet eller
den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført
en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,
jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste
taler herfor.
Stk. 2. Samtalen kan undlades,
i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod
samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til
den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 48, stk. 1, indsættes
efter »57 a,«: »57 b,«.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 48, stk. 1, ændres
»kommunalbestyrelsen« til: »myndigheden«.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 48, stk. 1,
indsættes efter »52,«: »52 a,«.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 48, stk. 1,
ændres »§ 65, stk. 2 og 4« til: »§ 65, stk. 2 og 3«.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.2
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Hidtidig formulering:
Forinden myndigheden træffer
afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58,
62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75,
skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 48, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 50«: », eller
en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 48, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 48, stk. 1, 1. pkt., udgår »52 a,«.
Bisidder til børn og unge
§ 48 a. Et barn eller en ung, hvis sag behandles
efter denne lov, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til
at lade sig bistå af andre.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis
myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne
lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
eller hvor andet er fastsat ved lov. Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse
om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller
den unges.
Stk. 3. Myndigheden
kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis
det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.
Stk. 4. En bisidder
for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af
straffelovens § 152 om tavshedspligt.
§ 48 a, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 48 a, stk. 1,
ændres »efter dette kapitel« til: »efter denne lov«.
§ 49. (Ophævet).
§ 49 og overskriften til § 49 er ophævet ved § 1.8 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Undersøgelser
§ 49. For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal kommunalbestyrelsen
oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende,
og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk,
psykologisk og anden sagkundskab.
Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere
indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.
Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde
§ 49 a. Skole,
skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere
ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der
løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle
oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige
og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led
i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2. Udveksling
af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf.
kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en
ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af
oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et
opfølgende møde.
Stk. 3. Selvejende
eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver
for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og
institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt
i stk. 1.
Stk. 4. De myndigheder
og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede
hertil.
§ 49 a og overskriften til § 49 a er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 49 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 49
a, stk. 1, ændres »det kommunale sundhedsvæsen« til: »sygeplejersker, sundhedsplejersker,
læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste«.
§ 49 a, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 49
a, stk. 3, indsættes efter »private institutioner«: », private klinikker«.
§ 49 a, stk. 1 er ændret ved § 13.2 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 49 a, stk. 1, indsættes
efter »fritidshjem«: », Familieretshuset«.
§ 49 b. Kommunale myndigheder,
der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden
kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller
en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses
for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.
§ 49 b er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
Børnefaglig undersøgelse
Overskriften til § 50 er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 50. Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger
til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen,
der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde
med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen
skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende,
end formålet tilsiger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf.
stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder,
at et eller flere af nedenstående numre ikke er relevante i forhold til det pågældende
barn eller den unge, skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3.
Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge.
Samtalen kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens
karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke
gennemføres, skal oplysninger om barnets eller den unges synspunkter søges tilvejebragt.
Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden
dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Stk. 4. I sin undersøgelse
skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og
netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold,
der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52
og § 76 og § 76 a.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets
eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejersker,
pædagoger, psykologer, lærere eller andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen
lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Iværksætter
kommunen en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, skal undersøgelsen
foretages af en autoriseret psykolog.
Stk. 6. Undersøgelsen
skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Hvis der
er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf.
§ 52, stk. 2, skal der desuden tages stilling til, om
disse foranstaltninger skal videreføres. Der skal være oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren
og barnet eller den unge stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i
familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 7. Undersøgelsen
skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på,
at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis
ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig
vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.
Stk. 8. I forbindelse
med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en undersøgelse
af eventuelle andre børn i familien. En undersøgelse kan gennemføres som én samlet
undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes
individuelle forhold.
Stk. 9. Hvis det
må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart
efter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere.
Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med de vordende forældre.
Stk. 4-8 finder anvendelse ved afgørelsen.
§ 50, stk. 1, 2. pkt. er ophævet og 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.11
i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.
§ 50, stk. 2 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 50, stk. 2, indsættes
efter »der«: », medmindre konkrete forhold betyder, at et eller flere af nedenstående
numre ikke er relevante i forhold til det pågældende barn eller den unge,«.
§ 50, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 50, stk. 4, 2. pkt.,
udgår », jf. § 49«.
§ 50, stk. 5 er ophævet ved § 1.14 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal
i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.
§ 50, stk. 5, 2. pkt. er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 50, stk. 7, 2. pkt. er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 50, stk. 8, tidligere stk. 9, er ophævet ved § 1.17 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 8. Hvis forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år,
ikke giver samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved
at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 50, stk. 8, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. Hidtidig formulering:
Afgørelse herom træffes med samtykke fra forældrene.
§ 50, stk. 8, 3. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I § 50, stk. 8, 3. pkt.,
ændres »Stk. 3-9« til: »Stk. 3-7«.
§ 50, stk. 3 er indsat ved § 1.5 i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
§ 50, 9, 3. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I
§ 50, stk. 8, 3. pkt., der bliver stk. 9, 3. pkt., ændres »Stk. 3-7« til:
»Stk. 4-8«.
§ 50, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 50, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 52 og §
76« til: »§§ 52, 76 og 76 a«.
§ 50, stk. 5, 4. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 137 af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020.
§ 50 a. Kommunalbestyrelserne
i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller
en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved
mistanke herom.
Stk. 2. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om børnehusenes indretning, drift,
finansiering og opgaver m.v.
§ 50 a er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
§ 50 b. Når et barn
eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen
til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 50 benytte
det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 50 a.
§ 50 b er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
§ 50 c. Under behandlingen
af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 50 a, kan personalet
i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden og sundhedsmyndigheder, autoriserede
sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for
udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende
barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen
må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.
§ 50 c er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
§ 51. Når det må anses for nødvendigt for at afgøre,
om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller
udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold
på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En
sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets
afgørelse.
Stk. 2. Når det må
anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade
på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte
at gennemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet,
jf. § 50 a.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt.
§ 51, stk. 2 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 51, stk. 3 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 51, stk. 2,
der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
Foranstaltninger
§ 52. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger
efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til
et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge
den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er
afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56,
57 a, 57 b og 58,
§ 68, stk. 2 og 3, og § 68 a.
En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt
15 år.
Stk. 2. Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes
efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50,
eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut
støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:
1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub,
uddannelsessted el.lign.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets
eller den unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for
både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af
familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret
plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud,
jf. § 107.
5) Aflastningsordning, jf. § 55,
i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie
eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7.
6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet
eller den unge eller for hele familien.
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig
eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse
til den unge.
9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning,
behandling og praktisk og pædagogisk støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, nr.
2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen.
Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.
§ 52, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 52, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 56« til: »§§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a«.
§ 52, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.18 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 52, stk. 1 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 52, stk. 1,
ændres »nr. 8« til: »nr. 7«.
§ 52, stk. 2 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Medmindre særlige forhold
gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse,
jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen
skal altid vælge den eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger,
som kan løse de problemer, der er afdækket gennem undersøgelsen.
§ 52, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
1)
Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen
kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem,
ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.
§ 52, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 52, stk. 3, nr. 4,
ændres »4 og 5« til: »5 og 6«.
§ 52, stk. 3, nr. 5 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
5)
Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en
plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
§ 52, stk. 3, nr. 6 er ophævet ved § 1.24 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
6) Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller
den unge.
§ 52, stk. 3, nr. 6 er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 52, stk. 3, nr. 7,
der bliver nr. 6, ændres »og« til: »eller«.
§ 52, stk. 4 og 5 er ophævet ved § 1.26 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger
efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende
og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, når forældremyndighedens
indehaver ikke selv har midler dertil.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk
støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås,
at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage
til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse
uden for hjemmet.
§ 52, stk. 4 er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 52, stk. 6,
der bliver stk. 4, ændres »7 eller 10, og stk. 4 og 5« til: »6 eller 9, og § 52
a«.
§ 52, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 52, stk. 3, nr. 4,
udgår »eller § 144«.
§ 52, stk. 3, nr. 4 er ændret ved
§ 1.8 i lov nr.
651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 52,
stk. 3, nr. 4, ændres »§ 66, nr. 1, 5 og 6,« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1, 5
og 6,«.
§ 52, stk. 3, nr. 5 er ændret ved § 1.9
i lov nr. 651 af
12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 52, stk. 3,
nr. 5, ændres »§ 66, nr. 1-3, 5 og 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6«.
§ 52, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I § 52, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »plejefamilie,«: »i
en kommunal plejefamilie,«, og efter »§ 66, stk. 1, nr. 1,« indsættes: »2,«.
§ 52, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 52, stk. 3, nr. 4, ændres »plejefamilie, i en
kommunal plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1,
nr. 1, 2, 5 og 6« til: »almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret
plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7«.
§ 52, stk. 3, nr. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 52, stk. 3, nr. 5, ændres »plejefamilie,
kommunal plejefamilie eller netværksplejefamilie eller på et opholdssted eller en døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6« til: »almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en
specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en
døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7«.
§ 52, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 52, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »støtte«:
», jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 52, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 52, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 50«:
», eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 52 a. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller
en ungs særlige behov for støtte, jf. dog stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte
til:
1) Udgifter i forbindelse
med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis
støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter
§ 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2) Udgifter, der
bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse
kan fremskyndes.
3) Udgifter, der
kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse
uden for hjemmet.
Stk. 2. Støtte
efter stk. 1, nr. 1, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
tilstrækkelige midler til det.
§ 52 a er indsat ved § 1.28 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 52 a, stk.1, nr. 2 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 52 a, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »med foranstaltninger efter § 52,
stk. 3,«: »eller«.
§ 52 a, stk. 1, nr. 1 og 5 er ophævet ved § 1.3 i lov
nr. 576 af 10.06.2014 fra d. 01.10.2014. Nr. 2-4 bliver hereffter
nr. 1-3. Hidtidig formulering: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter
§ 11, stk. 3.
5) Udgifter i forbindelse med prævention.
§ 52 a, stk. 2 er ændret ved § 1.4
i lov nr. 576 af
10.06.2014 fra d. 01.10.2014.
I § 52 a, stk. 2, udgår »og 2«. Hidtidig formulering:
Støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan kun ydes,
når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det.
§ 52 a, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. To steder i § 52 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 52, stk. 3«:
», eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 53. Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 52, stk.
3, nr. 7, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf. §
140, stk. 2, 1. pkt.
§ 53 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 53 ændres »§ 140,
stk. 5, 1. pkt.« til: »§ 140, stk. 3, 1. pkt.«
§ 53 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 53 ændres
»§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 53 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 53 ændres »§ 140, stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 140, stk. 2, 1. pkt.«
§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7,
eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2. Under
barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter §
52, stk. 3, nr. 7, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til
forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter
anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer,
som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage
omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med
barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en
særskilt plan for støtten til forældrene.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravet
om den særskilte plan for støtten til forældrene, jf. stk. 2, kan fraviges, og at
forældrene i stedet tilbydes en helhedsorienteret plan for en eller begge forældre,
når der er tale om forældre med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan
eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed. Forældrene skal give samtykke til, at den særskilte plan erstattes
af en helhedsorienteret plan.
§ 54 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 54 ændres »§ 52,
stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60« til: »§ 52, stk. 3, nr. 8«.
§ 54, stk. 1 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 54, stk. 1,
ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 54, stk. 2 er indsat ved § 1.30 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 54, stk. 3 er indsat ved § 5.1 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 54, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«:
», eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og i § 54, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilknytte en koordinator
til unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens
§ 74 a. Koordinatoren skal være tilknyttet gennem hele forløbet og være
den unges rådgiver, sikre sammenhængen i faserne og afholde møder med den unge,
forældrene og andre relevante parter med henblik på at fastholde de målsætninger,
der er fastlagt i handleplanen, jf. § 140.
§ 55. Under et døgnophold efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr.
1 og 3, og § 76 a, stk. 2, eller
efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet modtager barnet,
den unge eller de vordende forældre omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning
og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation
samt ydes terapi eller anden behandling.
Stk. 2. Et aflastningsophold,
som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk. 1.
Stk. 3. Hjælp efter
stk. 1 kan ydes af det sted, hvor barnet, den unge eller de vordende forældre har
døgnophold, eller på anden måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
godtgør udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold for børn
og unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering, jf. §
174, stk. 1. For første og andet barn eller ung placeret på samme sted udgør
godtgørelsen 195 kr. pr. døgn pr. barn under 10 år og 208 kr. pr. døgn pr. barn
eller ung over 10 år (2022-niveau). For tredje barn eller ung og derover placeret
på samme sted udgør godtgørelsen 179 kr. pr. døgn pr. barn eller ung (2022-niveau)
uanset barnets eller den unges alder.
§ 55, stk. 1 er ændret ved § 1.31 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 55, stk. 1, ændres
»8, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 4« til: »7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og
3«.
§ 55, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »og efter
§ 76, stk. 3, nr. 1 og 3,« til: »§ 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2,«.
§ 55, stk. 4 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 55, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 76 a, stk. 2,«:
»eller efter § 13, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 55, stk. 4 er ændret ved §§ 2.5-2.6 i lov
nr. 2394 af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 55, stk. 4, 2. pkt., ændres »174 kr.« til: »195 kr.«, »186 kr.« ændres
til: »208 kr.«, og »(2016-niveau)« ændres til: »(2022-niveau)«, og i 3. pkt., ændres »162 kr.« til: »179 kr.«,
og »(2016-niveau)« ændres til: »(2022-niveau)«.
§ 56. Afgørelse efter § 52,
stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges
problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver
ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når
formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
§ 56, 2. og 3. pkt. er ophævet ved § 2.1 i
lov nr. 316 af 28.04.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering:
Afgørelse herom skal træffes i et møde i det
personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning
træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
§ 56, 1. pkt. er ændret ved § 1.32 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 56, 1. pkt.,
ændres »§ 52, stk. 3, nr. 1, 6 og 7« til: »§ 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt
angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6«.
§ 57. Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn
eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges
en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere i fornødent omfang
medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, når Familieretshuset
til brug for behandlingen af en sag efter
forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1,
anmoder kommunalbestyrelsen herom.
§ 57, stk. 2 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 133 af 16.02.2016 fra d. 01.03.2016.
§ 57, stk. 2 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
Forældrepålæg
§ 57 a. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg,
jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare,
og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit
forældreansvar.
Stk. 2. Meddelelse
af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær,
eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven eller
er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) at barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil
der er almindelig adgang,
4) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds-
eller tilpasningsproblemer, eller
5) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde
med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et forældrepålæg
angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaveren,
som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer,
og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren
skal
1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen
ved personligt at følge barnet eller den unge i skole,
2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende
barnets eller den unges skolegang,
3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete
fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted,
4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på
et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum,
5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram
eller
6) deltage i møder med relevante myndigheder om
løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 4. Afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1 træffes uden
forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50.
Stk. 5. Hvis der
er truffet afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv om forældremyndighedsindehaveren
ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at formålet med foranstaltningen
vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 6. Afgørelsen
om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed.
Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen
skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en
betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf.
lov om en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn
eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om
individuel boligstøtte.
Stk. 8. Hvis kommunen
vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever
pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder,
skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét
kvartal.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,
1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere
eksisterer, eller
2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til
at løse barnets eller den unges problemer.
§ 57 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 57 a, stk. 1,
ændres »kan« til: »skal«.
§ 57 a, stk. 4 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 57 a, stk. 6 er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 624 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 57 a, stk. 6,
ændres »børnefamilieydelse« til: »børne- og ungeydelse« og »lov om en børnefamilieydelse«
til: »lov om en børne- og ungeydelse«.
§ 57 a, stk. 4 er ændret ved § 1.33 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 57 a, stk. 4,
ændres »7 og 10« til: »6 og 9«.
§ 57 a, stk. 6, er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 461 af 18.05.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 57 a, stk. 6, indsættes efter »lov om en børne- og ungeydelse«: », og for,
at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten,
jf. lov om individuel boligstøtte«
§ 57 a, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
2) at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
§ 57 a, stk. 4 er indsat ved § 1.8 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
§ 57 a, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 57 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »samtykke«: », jf. dog § 54, stk. 3,
i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 57 a, stk. 2, nr. 3 er indsat ved § 2.1 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 57 a, stk. 3, nr. 4 er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 57 a, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »tidspunkt«: »eller i
et nærmere fastsat tidsrum«.
Børne- og ungepålæg
Overskriften før § 57 b er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
Hidtidig formulering: Ungepålæg
§ 57 b. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om at meddele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og ungepålæg,
når barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en
sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i
fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den unge
og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter § 52, stk.
3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets eller den unges problemer,
jf. dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Afgørelsen om børne- og ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Stk. 2. Meddelelse
af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den
unge
1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten
i øvrigt ikke opfyldes,
2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven
eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden
kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang,
4) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer
eller
5) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder
om løsningen af barnets eller den unges problemer.
Stk. 3. Et børne- og ungepålæg
skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som
vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges
problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det kan herunder fastsættes,
at barnet eller den unge skal
1) modtage en eller flere foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,
2) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område,
3) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum,
4) bidrage til at genoprette forrettet skade eller
5) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål,
herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.
Stk. 4. Børne- og ungepålæg efter stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2-5,
iværksættes uden forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse,
jf. § 50.
Stk. 5. Hvis
der er truffet afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger
efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, selv om
forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes,
at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Stk. 6. § 57 a, stk. 6 og 9,
finder tilsvarende anvendelse på børne- og ungepålægget efter stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen
skal ved afgørelse om børne- og ungepålæg efter stk. 1 overveje, om der samtidig bør træffes
afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a.
Stk. 8. Overholder barnet eller den unge ikke et børne-
og ungepålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes relevant, straks underrette
politiet og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser efter
§ 64, stk. 2.
Stk. 9. Social- og ældreministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere
regler om politiets bistand til kommunerne i forbindelse med gennemførelse af børne- og ungepålæg.
§ 57 b er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 57 b, stk. 4-6 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 57 b, stk. 10 er ophævet og stk. 10 og 11 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om gennemførelsen af en forsøgsordning,
hvorefter politiet yder kommunen bistand i forbindelse med gennemførelsen af ungepålæg.
§ 57 b, stk. 3, nr. 1 og stk. 7 er ændret ved § 1.34 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 57 b, stk. 3, nr. 1, og
stk. 7, ændres »7, 9 eller 10« til: »8 eller 9«.
§ 57 b, stk. 4-6 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 162 af 28.02.2012 fra d. 01.03.2012 og finder anvendelse på afgørelser,
der træffes efter lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge i
tilknytning til en afgørelse om ungepålæg, der indebærer, at barnet eller den unge
skal være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, jf. stk. 3, nr. 2, kan underlægges
elektronisk overvågning, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller
den unge ikke vil overholde det meddelte pålæg, og det vurderes, at elektronisk
overvågning vil være medvirkende til at få barnet eller den unge til at efterleve
pålægget.
Stk. 5. Afgørelsen om elektronisk overvågning efter stk. 4 skal stå i rimeligt forhold
til indholdet af og formålet med ungepålægget.
Stk. 6. Afgørelsen om elektronisk overvågning efter stk. 4 træffes for en afgrænset
periode på højst 1 måned ad gangen. Den samlede varighed af elektronisk overvågning
må ikke overstige 3 måneder inden for en periode på 12 måneder.
§ 57 b, stk. 1 er ændret ved §§ 1.11-1.13 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 57 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »12-17 år et ungepålæg«
til: »10-17 år et børne- og ungepålæg«, i § 57 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »problemer«: », jf.
dog §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«, og i § 57 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.
§ 57 b, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 57 b, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »ungepålæg«
til: »børne- og ungepålæg«.
§ 57 b, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
2) har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
§ 57 b, stk. 3 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 57 b, stk. 3, nr. 2, ændres »tidspunkt eller«
til: »tidspunkt,«, i nr. 3 ændres »skade.« til: »skade eller«, og nr. 4 indsættes.
§ 57 b, stk. 4 er indsat ved § 1.16 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
§ 57 b, stk. 4, 6 og 8, der bliver stk. 5, 7 og 9, er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 57 b, stk. 4, der bliver stk. 5, stk. 6, der bliver stk. 7, og stk. 8, der
bliver stk. 9, ændres »ungepålæg« til: »børne- og ungepålæg«.
§ 57 b, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 57 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5 og 8« til: »stk. 6 og 9«,
og »ungepålægget« ændres til: »børne- og ungepålægget«.
§ 57 b, stk. 7, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
Hidtidig formulering: Stk. 7. Politiet
kan yde bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter § 64, stk. 2, når disse beføjelser udøves
i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg.
§ 57 b, stk. 2, nr. 3 er indsat ved § 2.3 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 57 b, stk. 3, nr. 2 er indsat ved § 2.4 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
§ 57 b, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3, er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 892 af 21.06.2022
fra d. 01.07.2022. I § 57 b, stk. 3, nr. 2, der bliver nr. 3, indsættes efter »tidspunkt«: »eller i et
nærmere fastsat tidsrum«.
§ 57 b, stk. 4 er ændret ved § 2.6 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 57 b, stk. 4, ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-5«.
Netværkssamråd
Overskriften før § 57 c er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 577 af 10.06.2014
fra d. 01.10.2014. Hidtidig formulering:
Kriminalitetstruede børn og unge
Overskriften før § 57 c er indsat ved § 1.2 i lov nr. 577 af
10.06.2014 fra d. 01.10.2014.
§ 57 c.
Kommunalbestyrelsen skal, senest 7 dage efter den har modtaget dokumentation fra
politiet om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet,
indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra
netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse
af behov for iværksættelse af foranstaltninger.
Stk. 2. Modtager
kommunalbestyrelsen inden for 1 år efter netværkssamrådets afholdelse, jf. stk.
1, dokumentation fra politiet om mistanke mod den unge under 18 år for gentagen,
alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen uden fornyet indkaldelse til netværkssamråd
vurdere, om der er behov for at iværksætte eller ændre foranstaltninger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for børn og unge,
der er omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder anvendelse i sager, som afvises
af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 42, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage efter modtagelse af sagen fra
Ungdomskriminalitetsnævnet indkalde til netværkssamråd efter stk. 1.
§ 57 c er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 57 c, stk. 3 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 57 c, stk.
3, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 7« til: »§ 52, stk. 3, nr. 6«.
§ 57 c er ophævet og indsat på ny ved § 1.2 i lov nr. 577 af
10.06.2014 fra d. 01.10.2014. Hidtidig formulering:
For børn og unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der
kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller
den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og dennes
familie.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 1,
senest 7 dage efter at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede
kriminalitet. Det skal i den forbindelse overvejes, om det vil være relevant at
træffe afgørelse om ungepålæg, jf. § 57 b.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse give unge under 18
år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat
et tilbud om udslusning. Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden
løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet
skal som minimum have et omfang svarende til en kontaktperson efter
§ 52, stk. 3, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner
tilbydes screening med henblik på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen
forudsætter samtykke fra forældremyndighedsindehaver og unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om screeningens
omfang, herunder hvem der kan udføre den, og hvornår den skal udføres.
§ 57 c, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.20 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 57 c, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 57 c, stk. 1, indsættes efter »netværkssamråd«: »med henblik på
drøftelse af behov for iværksættelse af foranstaltninger«.
§ 57 c, stk. 2 er ophævet ved § 1.4 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. Hidtidig formulering:
Stk. 2. På baggrund
af drøftelser på netværkssamrådet med den unge, forældremyndighedsindehaveren, eventuelt
relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner skal kommunalbestyrelsen
efter netværkssamrådet udarbejde en handleplan for, hvilke initiativer og handlepligter
der kan modvirke yderligere kriminalitet.
§ 57 c, stk. 3, der bliver stk. 2, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 57 c, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »revidere handleplanen« til: »iværksætte eller
ændre foranstaltninger«.
§ 57 c, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 57 c, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«, og »stk. 5« til: »stk. 4«.
§ 57 c, stk. 5, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
I § 57 c, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«.
Kriminalitetstruede børn og unge
§ 57 d. Kommunalbestyrelsen
skal i forbindelse med løsladelse give unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf
eller været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, et tilbud om udslusning.
Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have
en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal som minimum have
et omfang svarende til en kontaktperson efter § 52, stk. 3,
nr. 6.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening med
henblik på at afdække psykiatriske problemer. Screeningen forudsætter samtykke fra
forældremyndighedsindehaver og fra unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om screeningens omfang, herunder hvem
der kan udføre den, og hvornår den skal udføres.
§ 57 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.10.2014.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller
den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af
barnet eller den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge
har været udsat for,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre
svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos
barnet eller den unge,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun
træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne
ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet
til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget
beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1,
selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse
efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3. Såfremt en
ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget
uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må
anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og
problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan ikke træffe afgørelse efter
stk. 1-3 i sager om børn og unge, der er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet,
jf. §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Afgørelser
efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75,
når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 58, stk. 1, nr. 4, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 58, stk. 1, nr. 4, stk. 2
og 3, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 58, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Hidtidig formulering:
vold eller andre alvorlige overgreb,
§ 58, stk. 4 er indsat ved § 1.21 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 59. En indstilling om anbringelse uden for hjemmet
efter § 58 skal omfatte
1) den børnefaglige undersøgelse, jf.
§ 50, herunder beskrivelsen af, at betingelserne i § 58
anses for opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan
bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf.
§ 50, stk. 6,
2) en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for
barnet eller den unge og tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder
med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant lovgivning,
3) den handleplan for anbringelsen, jf.
§ 140, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller
den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter,
og
4) barnets eller den unges holdning til den påtænkte
foranstaltning.
§ 59 er ændret ved § 1.35 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 59 ændres »indeholde
en redegørelse for« til: »omfatte«.
§ 59, nr. 1-3 er ophævet og nr. 1 er indsat ved § 1.36 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
1) grundlaget for, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt,
2) de foranstaltninger efter §
52, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt familien, og
grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for utilstrækkelige
eller uanvendelige,
3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge
eller i dennes omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for
hjemmet kan bidrage til at klare vanskelighederne,
§ 59, nr. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 59, nr. 1, ændres »§ 50, stk. 6« til: »§ 50, stk. 5«.
§ 59, nr. 1 er ændret ved § 1.12 i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 59, nr. 1,
ændres »§ 50, stk. 5« til: »§ 50, stk. 6«.
§ 59, nr. 2 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 137
af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020. Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 60. (Ophævet).
60 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
§ 60. Er et barn eller en ung
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes samtykket, kan børn og unge-udvalget
beslutte, at barnet eller den unge i op til 6 måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket
ikke skal kunne hjemgives, uanset at betingelserne i § 58 ikke
er opfyldt. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når hensynet
til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.
Stk. 2. Er et barn eller en ung anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke grundlag
for at opretholde anbringelsen, jf. § 58, kan børn og unge-udvalget
beslutte, at barnet eller den unge i op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne
hjemgives. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan træffes, når hensynet
til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne
i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 61. (Ophævet).
§ 61 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
§ 61. En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 6 måneder
efter § 60, skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i
§ 60 anses for opfyldt,
2) de forhold i familien og hos barnet eller den unge
eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 6 måneder kan
bidrage til at klare vanskelighederne,
3) den handleplan for anbringelsen, jf.
§ 140, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet
eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden derefter, og
4) barnets eller den unges holdning til den påtænkte
foranstaltning.
§ 62. Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt
uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse,
forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud
over 1 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.
Stk. 2. Hvis barnet
eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen
for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter
§ 58 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet
afgørelse i udvalget.
Stk. 3. Er sagen
efter stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen
fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn
og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet
behandling i udvalget.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget
kan ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætte en længere
frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen,
med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelser
har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5. Børn og unge-udvalget
kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58 af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år,
hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen,
vil være til stede i denne periode. De samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse
ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter § 65, stk. 3.
§ 62, stk. 5 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 62, stk. 6 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 62, stk. 5,
der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.
§ 62, stk. 6 er ændret ved § 1.37 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 62, stk. 6,
ændres »§ 65, stk. 4« til: »§ 65, stk. 3«.
Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke
§ 63. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at
lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller
en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,
kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller
behandlingen.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes
foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt.
Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner
Overskriften før § 63 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt.
Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17
år efter § 66, stk. 1, nr. 7, må alene anvendes, når det er
afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer
i perioder eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk. Der skal endvidere
være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om de nærmere rammer og vilkår for tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete
anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, og at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i
særlige situationer i forhold til børn under 12 år.
§ 63 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1662 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 a, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 63 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
§ 63 a, stk. 4 er ændret ved § 1.22 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 63 a, stk. 4, indsættes efter »på døgninstitutioner«:
», og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i
særlige situationer i forhold til børn under 12 år«.
Anbringelse på sikrede døgninstitutioner
Overskriften før § 63 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på sikrede døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1,
og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter
§ 66, stk. 1, nr. 7, må alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv
eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre
mere lempelige forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe
et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at
det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb
på en sikret afdeling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf.
§ 765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov
om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf.
§ 74 a i straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf.
§§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2, nr. 1-3,
eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for
et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, og som er anbragt på en åben døgninstitution,
jf. § 66, stk. 1, nr. 7, hvortil der også er knyttet en sikret
døgninstitution, kan lederen af den åbne døgninstitution eller dennes stedfortræder,
uanset hvilket anbringelsesgrundlag der ligger til grund for anbringelsen uden for
hjemmet, træffe midlertidig beslutning om overførsel til den sikrede døgninstitution.
Overførslen kan iværksættes straks. Beslutningen herom skal straks forelægges børn
og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. §
74, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution.
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens
adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse,
og at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen
i stk. 1 i særlige situationer i forhold til børn under 12 år.
§ 63 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 b er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1662 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 63 b. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutioner,
jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk.
1, og § 58, når betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er
opfyldt.
Stk. 2. En sikret døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv
eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afværges ved andre
mere lempelige forholdsregler,
2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe
et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling,
3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at
det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb
på en sikret afdeling eller døgninstitution,
4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf.
§ 765 i lov om rettens pleje,
5) opholdet er led i afsoning, jf. § 78, stk. 2, i lov
om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt,
6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf.
§ 74 a i straffeloven, eller
7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf.
§§ 36 og 37 i udlændingeloven.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen
og varigheden af samt forholdene under en anbringelse på sikrede døgninstitutioner.
§ 63 b, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 63 b, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6« til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
§ 63 b, stk. 3 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 63 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »i stk. 1« til:
»i stk. 2, nr. 1-3, eller § 16, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
Overskriften før § 63 c er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om
at anbringe børn og unge mellem 12 og 17 år på særligt sikrede afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1,
og § 58, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter
§ 66, stk. 1, nr. 7, må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter
§ 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig,
idet barnet eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution
uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvigende adfærd foreligger
en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle
symptomer på en diagnose.
Stk. 3. Er betingelserne i stk. 2 eller § 17, stk. 1, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet opfyldt for
et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution
eller dennes stedfortræder, uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution
er en særligt sikret afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en
særligt sikret afdeling. Beslutningen herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget
i opholdskommunen til afgørelse, jf. stk. 1, jf. § 74, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret
afdeling.
Stk. 5. Social- og ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om forholdene på og anvendelsen af særligt sikrede afdelinger, herunder
om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår for
den konkrete anbringelse samt om orientering af forældremyndighedens indehaver.
§ 63 c er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 63 c er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1662 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 63 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på særligt sikrede
afdelinger, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf.
§ 52, stk. 1, og § 58, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt.
Stk. 2. En særligt sikret afdeling efter § 66, stk. 1, nr. 6,
må alene anvendes til børn og unge, når
1) der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter
§ 63 b, stk. 2,
2) anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig,
idet barnet eller den unge ved en forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende
adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller døgninstitution
uforsvarligt, og
3) der i forhold til barnet eller den unge med psykisk afvigende adfærd foreligger
en skriftlig lægefaglig vurdering af, at barnet eller den unge udviser aktuelle
symptomer på en diagnose.
Stk. 3. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt for et barn eller en ung, der er
fyldt 15 år, kan lederen af en sikret døgninstitution eller dennes stedfortræder,
uafhængigt af om der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret afdeling,
træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen
herom skal straks forelægges børn og unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse,
§ 74, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen
og varigheden af samt forholdene under en anbringelse på en særligt
sikret afdeling.
§ 63 c, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 63 c, stk. 2, ændres »§ 66, stk. 1, nr. 6«
til: »§ 66, stk. 1, nr. 7«.
§ 63 c, stk. 3 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 63 c, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«:
»eller § 17, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
Fuldbyrdelse af afgørelser og adgang til hjemmet
Overskriften før § 64 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. Hidtidig formulering:
Fuldbyrdelse
§ 64. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser
efter §§ 51, 57 b, 58
og 63, § 68, stk. 2,
§ 68 a og § 69, stk. 3,
i denne lov og efter § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, § 24, stk. 1, jf. § 14,
og § 32 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet fuldbyrdes.
Stk. 2. Kommunen har mod behørig legitimation
og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller
gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde
de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og bringe barnet eller
den unge til stedet, hvor børne- og ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde
afgørelser efter § 57 b eller stedet, hvor en straksreaktion,
jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb,
jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres.
Stk. 3. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse
adgang til et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, for at eftersøge og medtage et
barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelse
efter § 69, stk. 3, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedens
indehavers bolig og rum, når
1) adgangen til hjemmet sker som led i den børnefaglige undersøgelse efter § 50 eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar
risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og
2) forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov
kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger.
Stk. 5. Politiet yder bistand til kommunen ved
udøvelsen af beføjelser efter stk. 2-4. Social- og ældreministeren fastsætter
efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse om politiets
bistand til kommunen.
Stk. 6. Fuldbyrdelse af afgørelser omfattet af stk. 1 skal ske så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.
Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå forældremyndighedsindehaverens, barnets eller den
unges og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens
fuldbyrdelse, medmindre hensynet til barnets eller den unges behov i afgørende grad taler imod.
Stk. 7. Fuldbyrdelse af en afgørelse, jf. stk. 3, hvor politiet
yder bistand til kommunen efter stk. 5, skal registreres og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen.
Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen af bestemmelsen.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 4 skal registreres
og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Der udarbejdes årligt en rapport over anvendelsen
af bestemmelsen.
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 64, stk. 1, ændres
»§§ 51, 58 og 63« til: »§§ 51, 58 og 63, § 68, stk. 3, og § 68 a«.
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 64, stk. 1, indsættes
efter »§§ 51,«: »57 b,«.
§ 64, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved
§ 1.4 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 1.38 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 64, stk. 1,
ændres »§ 68, stk. 3« til: »§ 68, stk. 2«.
§ 64, stk. 3 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 64, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 64,
stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
§ 64, stk. 5 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 64, stk. 1, ændres »og § 68 a« til:
»og § 68 a og § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2-4, og § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 64, stk. 2 er ændret ved §§ 1.26 og 1.27 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 64, stk. 2, 2. pkt., ændres »ungepålægget«
til: »børne- og ungepålægget«, og efter »§ 57 b« indsættes: »eller stedet, hvor en straksreaktion,
jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb,
jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres«.
§ 64, stk. 3 er ændret ved § 1.28 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 64, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 50«: »eller
den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 136 af 25.02.2020 fra d. 01.07.2020. I § 64, stk. 1, ændres »og § 68 a og« til: »§ 68 a
og § 69, stk. 3, i denne lov og efter«, og efter »§ 14, stk. 2-4,« indsættes: »§ 24, stk. 1, jf. § 14,«.
§ 64, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 136 af 25.02.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 64, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 136 af 25.02.2020
fra d. 01.07.2020. I § 64, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3«
til: »stk. 2-4«.
§ 64, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 136 af 25.02.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
§ 64, stk. 5, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 136 af 25.02.2020
fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering: Stk. 5.
Børne- og socialministeren udarbejder årligt en opgørelse over kommunernes anvendelse af
bestemmelsen i stk. 3.
Ankestyrelsens beføjelser uden klage
§ 65. Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om
særlig støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse
i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke
har truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges
bedste, jf. dog stk. 6. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne
sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser.
Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger
efter §§ 52 eller 52 a og
kommunalbestyrelsen undlader at iværksætte disse i fornødent
omfang, kan Ankestyrelsen selv træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger. Ankestyrelsen
kan dog ikke træffe en foreløbig afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7,
når afgørelsen vedrører et barn eller en ung i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ankestyrelsen skal orientere
Ungdomskriminalitetsnævnet om tilfælde omfattet af 2. pkt. og om afgørelser efter 1. pkt.,
når afgørelsen vedrører et barn eller en ung, der er i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan endvidere selv træffe
afgørelse efter §§ 51, 58,
63, 68 a og 71.
Stk. 4. Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen
at gennemføre afgørelser efter stk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne
skal gennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist, når det må anses for nødvendigt
af hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 5. Hvis borgere, fagpersoner eller andre
har grund til at antage, at kommunalbestyrelsen ikke har foretaget eller truffet
de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser i overensstemmelse
med barnets eller den unges bedste, kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen
vurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagen op efter stk. 1.
Stk. 6. Ankestyrelsen kan ikke træffe afgørelse efter stk. 1 og 3
i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. I sager omfattet af 1. pkt. kan Ankestyrelsen træffe
afgørelse om at pålægge kommunalbestyrelsen at forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ankestyrelsen skal orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om afgørelser efter 2. pkt.
§ 65, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. I § 65, stk. 1,
indsættes efter »ikke foretager den fornødne revision af handleplaner, jf.
§§ 68 eller 70,«: »ikke i fornødent omfang tager hensyn
til barnets bedste i afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder også valg
af anbringelsessted ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelsessted
til et andet og samvær med personer fra barnets eller den unges netværk, jf.
§ 69, stk. 1 og 2,«.
§ 65, stk. 1 er ændret og § 65, stk. 1, litra e er
indsat ved § 1.6 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. I § 65, stk. 1,
udgår ordet »og«, og efter litra d indsættes litra e.
§ 65, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 65, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 65, stk. 1, indsættes
efter »handleplaner, jf. §§ 68 eller 70,«: »eller ikke har hjemgivet barnet eller
den unge med den fornødne hjemgivelsesperiode, jf. § 68, stk. 2 og 3,«.
§ 65, stk. 1, litra e er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 65, stk. 4 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 65, stk. 4,
ændres »§§ 51, 58, 60 og 63« til: »§§ 51, 58, 63 og 68 a«.
§ 65 og overskriften til § 65 er ændret ved § 1.39 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Alle sager efter § 65, der verserer
ved de sociale nævn, og hvori der ikke er truffet afgørelse ved lovens ikrafttræden,
færdigbehandles af Ankestyrelsen. Hidtidig formulering:
Det sociale nævns og Ankestyrelsens beføjelser uden klage
§ 65. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager de fornødne undersøgelser, jf.
§ 50, ikke foretager de fornødne samtaler med barnet eller den
unge, jf. § 48, ikke udarbejder de fornødne handleplaner, jf.
§ 140, eller ikke foretager den fornødne revision af handleplaner,
jf. §§ 68 eller 70, eller ikke har hjemgivet
barnet eller den unge med den fornødne hjemgivelsesperiode, jf.
§ 68, stk. 2 og 3, ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste
i afgørelser om valg af anbringelsessted, herunder også valg af anbringelsessted
ved flytning af barnet eller den unge fra et anbringelsessted til et andet og samvær
med personer fra barnets eller den unges netværk, jf. § 69, stk. 1 og
2, eller ikke mindst en gang om året taler med barnet eller den unge under
besøg på anbringelsesstedet, jf. § 148, kan det sociale nævn
træffe afgørelse om,
a) at der skal iværksættes en undersøgelse, jf. § 50,
b) at der skal finde samtale sted med barnet eller
den unge, jf. § 48,
c) at der skal udarbejdes en handleplan, jf.
§ 140,
d) at en handleplan skal revideres, jf.
§§ 68 eller 70,
e) at der skal træffes en ny afgørelse om hjemgivelse,
som i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste med hensyn til spørgsmålet
om hjemgivelsesperioden og hjemgivelsesperiodens længde, jf.
§ 68, stk. 2 og 3,
f) at der skal træffes en ny afgørelse, som i fornødent
omfang tager hensyn til barnets bedste i spørgsmål om valg af anbringelsessted,
ændring af anbringelsessted og samvær med personer fra barnets eller den unges netværk,
jf. § 69, stk. 1 og 2, og
g) at der skal tales med barnet eller den unge under
besøg på anbringelsesstedet, jf. § 148.
Stk. 2. Hvis der er behov
for foranstaltninger efter § 52 og kommunalbestyrelsen undlader
at iværksætte disse i fornødent omfang, kan det sociale nævn pålægge kommunalbestyrelsen
at træffe en afgørelse eller træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger.
Stk. 3. Det sociale nævn kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser
efter stk. 1 og 2. Det sociale nævn kan pålægge kommunalbestyrelsen, at afgørelser
truffet efter stk. 1, litra a og b, skal gennemføres inden for en nærmere angivet
tidsfrist, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 4. Ankestyrelsen har samme beføjelser som de sociale nævn og kan tillige
træffe afgørelse efter §§ 51, 58,
63 og 68 a og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelsen.
§ 65, stk. 1 er ændret ved § 1.29 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bedste«:
», jf. dog stk. 6«.
§ 65, stk. 2, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.30 i
lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 65, stk. 6 er indsat ved § 1.31 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 65, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 137 af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020. I § 65, stk. 3, ændres »og 68 a« til: », 68 a og 71«.
§ 65 a.
Ankestyrelsen følger til og med den 30. juni 2016 løbende i sin virksomhed, herunder
ved gennemgang af et antal konkrete sager, kommunernes indsats over for børn eller
unge, der mistænkes for eller har begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet
eller gentagen kriminalitet. Politiet orienterer efter anmodning fra Ankestyrelsen
skriftligt om konkrete underretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der
mistænkes for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller
gentagen kriminalitet.
§ 65 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 65 a er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Politiet orienterer hvert år skriftligt Ankestyrelsen om i alt 300 repræsentativt
udvalgte underretninger til kommunerne vedrørende børn og unge, der mistænkes for
at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet.
I de udvalgte 300 sager gennemgår Ankestyrelsen kommunens indsats over for barnet
eller den unge.
Anbringelsessteder for børn og unge
§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være
1) almene plejefamilier,
2) forstærkede plejefamilier,
3) specialiserede plejefamilier,
4) netværksplejefamilier,
5) egne værelser, kollegier eller kollegielignende
opholdssteder,
6) opholdssteder for børn og unge,
7) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner
og særligt sikrede afdelinger, eller
8) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling.
Stk. 2. Det er en betingelse
for, at der kan træffes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, eller efter § 19, stk. 1, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet
er godkendt efter § 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1,
eller § 66 f, stk. 1, eller efter § 5 i lov om socialtilsyn.
Stk. 3. Døgninstitutioner kan oprettes og drives
af kommuner, jf. § 4, eller af regioner, jf. § 5,
stk. 1, nr. 3 og 4, og stk. 7, eller som selvejende
institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår driftsaftale med.
§ 66, nr. 5 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 551 af
26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 66, nr.
5, indsættes efter »døgninstitutioner«: », herunder delvis lukkede døgninstitutioner«.
§ 66, nr. 2 er indsat ved § 1.40 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 66, nr. 4 er ændret ved § 1.41 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 66, nr. 3,
der bliver nr. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
§ 66, nr. 5 er ændret ved § 1.42 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 66, nr. 4,
der bliver nr. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
§ 66, nr. 6 er ændret ved § 1.4
i lov nr. 495 af
21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 66, nr. 6, indsættes efter »delvis lukkede døgninstitutioner«:
»og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 66 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Anbringelsessteder
for børn og unge kan være
1) plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,
2) Kommunale plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,
3) netværksplejefamilier, jf. § 142, stk. 2,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, jf.
§ 142, stk. 6,
5) opholdssteder for børn og unge, jf. § 142, stk. 7,
eller
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67.
§ 66, stk. 1, nr. 6 er
ændret ved § 1.3 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. I
§ 66, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »lukkede døgninstitutioner«: »og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67«.
§ 66, stk. 2 er ændret ved §
1.2 i lov nr. 529
af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 66, stk. 2, ændres »eller 5« til: »eller 6«.
§ 66, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 67.
§ 66, stk. 3 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 66, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 66, stk. 1, nr. 5, ændres
»børn og unge eller« til: »børn og unge,«.
§ 66, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 66, stk. 1, nr. 6, ændres
»afdelinger.« til: »afdelinger, eller«.
§ 66, stk. 1, nr. 7 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 66, stk. 2 er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 66, stk. 2, ændres »2
eller 6« til: »2, 6 eller 7«.
§ 66, stk. 1, nr. 1 og 2 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019. Hidtidig formulering:
1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier,
§ 66, stk. 1, nr. 3 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019. Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
§ 66, stk. 2 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 66, stk. 2, ændres »§ 66 a, stk. 1, nr. 2,
stk. 2, 6 eller 7« til: »§ 66 b, stk. 1, § 66 e, stk. 1, eller § 66 f, stk. 1«.
§ 66, stk. 2 er ændret ved § 1.32 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7,«:
»eller efter § 19, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 66, stk. 3 er ændret ved § 2.5 i lov nr. 2620
af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. I § 66, stk. 3, ændres »aftale« til: »driftsaftale«.
Almene, forstærkede og specialiserede plejefamilier
Overskriften før § 66 a er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 a. Ved anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie
skal kommunalbestyrelsen vælge den plejefamilie, der imødekommer barnets eller den unges
behov for støtte. Kommunalbestyrelsen kan vælge en netværksplejefamilie, jf.
§ 66 b, eller en af følgende plejefamilietyper:
1) Almene plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre
udvikling og trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og
sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: familier, der er godkendt til at varetage omsorgen
og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med svære støttebehov.
§ 66 a er indsat ved § 1.11 i lov nr.
651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 66 a, stk. 6, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I §
66 a, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 2,«: »og stk. 2, 2. pkt.,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, 1. pkt., og stk. 5«.
§ 66 a, stk. 7 er ændret ved § 1.4 i lov nr.
1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015.
I § 66 a, stk. 7, indsættes efter »jf. stk. 3 og 4,«: »om
satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og
om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2,«.
§ 66 a, stk. 5 er indsat ved § 1.3 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
§ 66 a, stk. 7, 2. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I
§ 66 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
§ 66 a, stk. 8 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale
plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 5,
om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale
plejefamilier og netværksplejefamilier, jf. stk. 3 og 4, om satser for godtgørelse
af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og om beregning og regulering
af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, og om godtgørelse for netværksplejefamilier.
§ 66 a, stk. 8 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016: I § 66 a, stk. 8, indsættes
efter »godtgørelse for«: »samt beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste,
jf. stk. 2, 2. pkt., til«.
§ 66 a, stk. 7 er indsat ved § 2.5 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. Stk. 7 og 8 bliver herefter
stk. 8 og 9.
§ 66 a, stk. 8, der bliver stk. 9, er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 1544 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. I § 66 a, stk. 8, der bliver
stk. 9, ændres »og egne værelser m.v., jf. stk. 1, 2 og 6« til: », egne værelser
m.v. og konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler
med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6 og 7«.
§ 66 a, stk. 7 er ændret ved § 1.33 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 66 a, stk. 7, indsættes efter »nr. 7,«: »eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
§ 66 a er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. Hidtidig formulering:
§ 66 a. Plejefamilier
og kommunale plejefamilier for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 1
og 2, skal være godkendt
1) som generelt egnede af den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for socialtilsyn for det geografiske område, hvor plejefamilien
bor, jf. §§ 2 og 5 i lov om socialtilsyn, eller
2) som konkret egnede i forhold til et eller flere
nærmere angivne børn eller unge af den anbringende kommune.
Stk. 2. Netværksplejefamilier
skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt
ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. Netværksplejefamilier skal
have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges ophold
og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste.
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse,
der godkender plejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, skal
i forbindelse med godkendelsen tilbyde plejefamilien et kursus i at være plejefamilie.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse,
der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie,
en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. § 66, stk.
1, nr. 1-3, skal sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører
den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal
endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været anbragt i pleje
i familien.
Stk. 6. Egne værelser,
kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin
egen bolig, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, skal være godkendt som konkret
egnede i forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 7. Har en efterskole, en fri fagskole eller
en fri grundskole med kostafdeling otte pladser eller derunder til anbringelse af
børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, skal den
enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det pågældende barn
eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 6 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 9. Børne- og
socialministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier,
kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser m.v. og konkret godkendte
pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie grundskoler med kostafdeling,
jf. stk. 1, 2, 6 og 7, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse
af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier, om faglig støtte
til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller en ung, der
tidligere har været anbragt i pleje i familien, jf. stk. 3-5, og om godtgørelse
for samt beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt.,
til netværksplejefamilier.
Netværksplejefamilier
Overskriften før § 66 b er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret
egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender
netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i forbindelse med godkendelsen
tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie
for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt
netværksplejefamilien, skal ud over godtgørelse for kost og logi,
jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og
ekstraordinære omkostninger ved at have barnet eller den unge boende. Op
til 20.000 kr. pr. barn eller ung årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden
forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden
få hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 5. Afgørelser om dækning af øvrige og
ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6. En familie, der har haft et barn midlertidigt
placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes
som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption
efter § 9 i adoptionsloven.
Stk. 7. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse, jf. stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af
netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning
og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.
§ 66 b er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 b er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 497 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. Hidtidig formulering:
§ 66 b. Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede
i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der godkender
netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. stk. 1, skal i forbindelse med godkendelsen
tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.
Stk. 3. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie
for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har godkendt
netværksplejefamilien, skal ud over godtgørelse for kost og logi, jf. § 55,
stk. 4, dække netværksplejefamiliens øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet
eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden
forevisning af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret vurdering desuden få
hel eller delvis hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Stk. 5. Afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære
omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste kan påklages efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6. Børne- og socialministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse, jf. stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af
netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning
og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. stk. 4.
Efteruddannelse og supervision m.v.
Overskriften før § 66 c er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 c. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung
i en almen plejefamilie, en forstærket plejefamilie, en specialiseret plejefamilie eller en
netværksplejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4, skal den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefamilien, jf. §§ 9 og 9 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, sørge for, at plejefamilien under
anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien
modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang.
Stk. 2. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal være
intensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, plejefamilien har barnet eller
den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for
anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod.
I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år
fra anbringelsestidspunktet.
Stk. 3. Støtten til plejefamilien efter stk. 1 skal ydes af
en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier, om omfanget af den intensive
støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive
støtte og om gennemførelse af kursus i det underliggende materiale til Socialstyrelsens tæt
støttede opstartsforløb forud for udbydelse af dette forløb til plejefamilier.
§ 66 c er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
Faglig støtte til netværksplejefamilier og adoptanter
Overskriften før § 66 d er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 d. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den fornødne faglige støtte til
1) netværksplejefamilier i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og
2) familier, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har været
anbragt i pleje i familien.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om faglig støtte til netværksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn eller
en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien.
§ 66 d er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
Egne værelser m.v.
Overskriften før § 66 e er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 e. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,
hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk. 1, nr. 5, skal
være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune.
Stk. 2. Afgørelsen om godkendelse kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.
§ 66 e er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
Pladser på efterskoler m.v.
Overskriften før § 66 f er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 f. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole
med kostafdeling otte pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter
§ 52, stk. 3, nr. 7, eller efter § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, skal den enkelte plads være godkendt som konkret
egnet til det pågældende barn eller den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den
anbringende kommune.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling.
§ 66 f er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018
fra d. 01.07.2019.
§ 66 f, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 66 f, stk. 1, indsættes efter »§ 52, stk. 3,
nr. 7,«: »eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
Formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner
Overskriften før § 67 er indsat ved § 1.34 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 67. Formålet med indsatsen på opholdssteder og døgninstitutioner
efter § 66 stk. 1, nr. 6 og 7, er at varetage omsorg og sikre trivsel og
udvikling for de anbragte børn og unge. Opholdssteder og døgninstitutioner skal arbejde målrettet
med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet for de anbragte
børn og unge.
§ 67, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 67, stk. 1, indsættes efter »døgninstitutioner«: »herunder delvis
lukkede døgninstitutioner«.
§ 67, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner
herunder delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale
eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge for, at der på institutionerne er det nødvendige
antal pladser og mulighed for ambulant behandling.
§ 67 er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
§ 67. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen
skal herunder sørge for, at der er mulighed for ambulant behandling.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på sikrede døgninstitutioner.
Stk. 4. Døgninstitutioner kan oprettes og drives af en kommune, jf. §
4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institutioner,
som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
§ 67 er indsat ved § 1.34 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 67 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 67, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6«
til: »§ 66 stk. 1, nr. 6 og 7«.
Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelse
Overskriften før § 68 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Ophør af foranstaltninger
§ 68. Foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder
deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog § 76
og § 76 a.
Stk. 2. Et anbragt barn eller en anbragt ung
kan først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse
og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen
beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode.
Stk. 3. I tilfælde,
hvor forældremyndighedsindehaveren anmoder om at få hjemgivet et barn eller en ung,
der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage fra anmodningen fremsættes.
Det samme gælder, såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om at blive hjemgivet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte længden af en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare
op til 6 måneder, og længden fastsættes under hensyn til:
1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt
hjemgivelse for barnet eller den unge,
2) forberedelse af eventuel støtte til barnet
eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter § 52,
stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller 6, og
3) kommunens mulighed for at foretage en vurdering
af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 58 eller
§ 68 a i situationer, hvor forældrene har tilbagekaldt et
samtykke til en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr.
7.
Stk. 5. Hjemgivelsesperioden
er en videreførelse af den eksisterende anbringelse efter §
52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en
anmodning om hjemgivelse i den periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller
ved retten.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en anmodning
fra forældremyndighedsindehaveren om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter
1) § 58, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge, eller
2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos
anbringelsesstedet, barnet eller den unge.
Stk. 8. Når kommunalbestyrelsen behandler en anmodning fra
forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, om hjemgivelse af et barn eller en
ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 2,
hvis der er grundlag herfor. Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for at
hjemgive barnet eller den unge, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget,
jf. § 58 eller § 68 a.
Stk. 9. I alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58
eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn
og unge-udvalget herom.
Stk. 10. Forud for
hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140,
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a,
og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. I forbindelse med en
sanktion efter straffelovens § 74 a
skal revisionen særlig vedrøre, hvordan målene om uddannelse eller beskæftigelse
nås.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen
i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse
ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn
eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a, og i givet
fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter
§§ 76 eller 76 a. Kommunalbestyrelsen skal forinden
da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen eller relevante dele af
en helhedsorienteret plan og herunder have taget stilling til den unges videre forløb
med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold.
Hvis en ung frem til sit fyldte 18. år har været anbragt som led i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udarbejder kommunalbestyrelsen
en handleplan, jf. § 140.
Stk. 12. Hvis en
ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller
som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune,
skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede
handleplan eller relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. stk. 11, til den
nye opholdskommune. Oversendelse af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 13. Den nye
opholdskommune, medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger
efter § 76 a skal inden 30 dage fra modtagelsen træffe afgørelse
om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter § 76, og i
givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis
der iværksættes støtte efter § 76, skal der udarbejdes en ny
handleplan, jf. § 140, eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan, jf. § 140 a, skal opdateres.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
§ 68. Foranstaltninger
efter §§ 52, 56, 58
og 60 skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere
opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den unges særlige behov, eller
når den unge fylder 18 år.
§ 68, stk. 2-5 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 68, stk. 6, 1. pkt. er ophævet ved § 1.14 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
Hidtidig formulering: Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet
efter § 52, stk. 3, nr. 8, § 58
eller § 60, jf. dog stk. 3.
§ 68, stk. 6 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 68, stk. 2, der
bliver stk. 6, indsættes to steder efter »§ 58«: »eller § 68 a«.
§ 68, stk. 7-9 er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 68, stk. 10 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 68, stk. 3,
der bliver stk. 10, udgår »efter stk. 2«.
§ 68, stk. 12 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør
af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har
behov for foranstaltninger efter § 76. Kommunalbestyrelsen skal
samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og herunder tage stilling
til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige
relevante forhold.
§ 68, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.29 i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 68, stk. 4, nr. 3, og stk.
5, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 68, stk. 4, nr. 2 er ændret ved § 1.43 i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 68, stk. 4, nr. 2, ændres »5,
6 eller 7« til: »5 eller 6«.
§ 68, stk. 13 og 14 er indsat ved § 1.44 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 68, stk. 1, ændres »§ 76« til: »§§ 76
og 76 a«.
§ 68, stk. 12, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 68, stk. 12, 1. pkt., indsættes efter
»efterværn«: »eller opretholdt anbringelse, jf. § 76 a«, og »§ 76« ændres til: »§§
76 eller 76 a«.
§ 68, stk. 13, 1. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 68, stk. 13, 1. pkt., indsættes efter
»den nye opholdskommune«: », medmindre der er truffet afgørelse om foranstaltninger
efter § 76 a«.
§ 68, stk. 11 er ændret ved § 5.2 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 68, stk. 11, 1. pkt., indsættes
efter »handleplanen, jf. § 140,«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan, jf. § 140 a,«.
§ 68, stk. 12 og 13 er ændret ved § 5.3 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 68, stk. 12, 2. pkt., og
stk. 13, 2. pkt., indsættes efter »handleplanen«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan«.
§ 68, stk. 13 er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 68, stk. 13, 1. pkt., indsættes
efter »handleplan«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan«.
§ 68, stk. 14 er ændret ved § 5.5 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 68, stk. 14, 2. pkt., indsættes
efter »handleplan, jf. § 140«: », eller relevante dele af en helhedsorienteret plan,
jf. § 140 a, skal opdateres«.
§ 68, stk. 12, 3. pkt. er indsat ved § 1.35 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 68, stk. 6-10 er ophævet, og nyt stk. 6-9 er indsat, ved § 1.6 i
lov nr. 136 af 25.02.2020
fra d. 01.03.2020. Stk. 11-14 bliver herefter stk. 10-13. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skal kommunalbestyrelsen
umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme en begæring
om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 58 eller § 68 a.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan afvise at behandle en begæring fra forældrene om hjemgivelse af et barn eller
en ung, der er anbragt efter
1) § 58 med en længere genbehandlingsfrist efter § 62, stk. 5, hvis der ikke er sket væsentlige
ændringer af forholdene hos forældrene, anbringelsesstedet, barnet eller den unge, eller
2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene hos anbringelsesstedet, barnet eller
den unge.
Stk. 8. Afvises begæringen om hjemgivelse ikke, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse.
Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme begæringen om hjemgivelse, forelægges sagen
til afgørelse i børn og unge-udvalget.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at behandle en begæring om hjemgivelse i den periode,
hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved retten.
§ 68, stk. 13, der bliver stk. 12, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 136 af 25.02.2020
fra d. 01.03.2020. I § 68, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 12« til: »stk. 11«.
§ 68 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse
om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7,
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden
for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en
så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må
antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive
på anbringelsesstedet. Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter 1. pkt.
skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter
§ 62.
Stk. 2. For
et barn eller en ung, der er fyldt 15 år, kan der kun træffes afgørelse om videreførelse
af en anbringelse efter stk. 1, hvis barnet eller den unge samtykker i afgørelsen.
Stk. 3. Børn
og unge-udvalget kan træffe afgørelse om videreførelse af en anbringelse efter stk.
1, uanset at betingelserne i § 52, stk. 1, eller
§ 58, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Til
brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf.
stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder
1) en revideret undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50
eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
2) en revideret handleplan, jf.
§ 140, eller et revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
3) en psykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig
helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet og
4) barnets eller den unges holdning til videreførelse
af anbringelsen.
§ 68 a er indsat ved § 1.19 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 68 a, stk. 1 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 68 a, stk. 1,
ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 68 a, stk. 1 er ændret ved § 1.36 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7,«:
»eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 a, stk. 3 er ændret ved § 1.37 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 a, stk. 3, ændres »eller § 58, stk. 1,«
til: »§ 58, stk. 1, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 a, stk. 4, nr. 1 er ændret ved § 1.38 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 a, stk. 4, nr. 1, ændres »barnets forhold, jf. § 50,«
til: »barnets eller den unges forhold, jf. § 50 eller § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
§ 68 a, stk. 4, nr. 2 er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 a, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »§ 140«: », eller et
revideret forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 b. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med
handleplanen, jf. § 140, eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Samtidig med valg af anbringelsessted
skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet
beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune, har opholdskommunen
pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.
Stk. 2. Ved
valg af anbringelsessted skal kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst kan
imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets
mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om
en anbringelse i en plejefamilie, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-4,
er mest hensigtsmæssig. Kommunen skal endvidere lægge vægt på hensynet til barnets
eller den unges skolegang, herunder hensynet til at undgå skoleskift, medmindre
hensynet til barnets eller den unges behov taler imod.
Stk. 3. Hvis
barnet eller den unge har søskende, der er anbragt uden for hjemmet, skal kommunalbestyrelsen
vælge samme anbringelsessted, medmindre de øvrige søskendes eller barnets eller
den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette.
Stk. 4. Forud
for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde
en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at
være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens
udgifter til telefon, transport og lign.
§ 68 b er indsat ved § 1.45 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 68 b, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved §
1.12 i lov nr. 651
af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 68 b, stk.
2, 2. pkt., ændres »§ 66, nr. 1-3,« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-3,«.
§ 68 b, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 68 b, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 66, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 68 b, stk. 1 er ændret ved § 1.40 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 b, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved 1.4 i
lov nr. 137 af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020.
§ 68 c. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har et barn eller en ung anbragt
med henblik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte skal målrettes
situationen før adoptionen.
§ 68 c er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 68 c, stk. 1 er ophævet ved § 2.2 i lov
nr. 497 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. Hidtidig formulering:
§ 68. Ved anbringelse
med henblik på adoption skal kommunalbestyrelsen så vidt muligt anbringe barnet
eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge.
Myndighedernes opgaver i forbindelse med adoption
Overskriften før § 68 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 d.
I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet
efter § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk.
1, eller § 58 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, hvor det må antages, at barnet eller
den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal kommunalbestyrelsen overveje,
om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler
for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.
§ 68 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 d er ændret ved § 1.41 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 d indsættes efter »eller § 58«: »eller efter § 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 e. Hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption af et barn eller en ung ikke kan gennemføres
med samtykke fra barnets eller den unges forældre, jf.
§ 7 i adoptionsloven, og kommunalbestyrelsen vurderer, at adoption vil kunne
gennemføres uden samtykke fra forældrene efter
§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, forelægger kommunalbestyrelsen sagen for
børn og unge-udvalget.
Stk. 2. En forelæggelse for børn og unge-udvalget efter stk.
1 skal indeholde en indstilling om, at barnet eller den unge adopteres efter
§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven. Indstillingen skal indeholde følgende:
1) Den
børnefaglige undersøgelse, jf. § 50, eller den ungefaglige undersøgelse,
jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
2) Handleplanen,
jf. § 140, eller forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
3) En
redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke efter
§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven er opfyldt.
4) Oplysninger
om barnets eller den unges holdning til den påtænkte adoption, jf.
§ 6, stk. 1 og 3, i adoptionsloven.
Stk. 3. En indstilling om adoption i medfør af
§ 9, stk. 3 eller 4, i adoptionsloven skal endvidere indeholde en redegørelse
for, at betingelserne for anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet
i § 58, stk. 1, er opfyldt.
§ 68 e er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 e, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 1.42 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 e, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 50«: », eller
den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 e, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.43 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 68 e, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 140«: », eller
forbedringsforløbet, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 68 f.
På baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen, jf.
§ 68 e, stk. 2, kan børn og unge-udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen,
at styrelsen træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres efter
§ 9,
stk. 2-4, i adoptionsloven.
Stk. 2. Inden indstilling efter stk. 1 afgives, skal børn og
unge-udvalget give barnet eller den unge, barnets eller den unges forældre, indehaverne
af forældremyndigheden over barnet eller den unge og barnets eller den unges eventuelle
plejeforældre samt advokaterne og bisidderne for dem lejlighed til at udtale sig.
Plejeforældre kan efter 1. pkt. udtale sig under mødet i børn og unge-udvalget,
men anses alene som part i sagen, hvis de søger om adoption af barnet.
Stk. 3. En indstilling efter stk. 1 kan kun vedtages, hvis mindst
4 af udvalgets 5 medlemmer stemmer for indstillingen. Indstillingen skal være skriftlig
og begrundet, og den skal meddeles sagens parter, jf. stk. 2, kommunalbestyrelsen
og Ankestyrelsen. Er dommeren ikke enig i indstillingen, skal dette tilføres udvalgets
protokol, og meddelelsen om indstillingen skal indeholde oplysning om dommerens
opfattelse. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives skriftlig meddelelse herom til
sagens parter, jf. stk. 2, og kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal begrundes, og
den skal indeholde oplysning om dommerens opfattelse.
§ 68 f er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 f, stk. 1 er ændret ved § 2.3 i lov
nr. 497 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 68 f, stk. 1, ændres »meddeler samtykke til«
til: »træffer afgørelse om«.
§ 68 g. (Ophævet).
§ 68 g er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 g er ophævet ved § 2.4 i lov nr. 497
af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. Hidtidig formulering:
§ 68. Hvis Ankestyrelsen kan tiltræde børn og unge-udvalgets indstilling efter § 68 f, stk. 1,
meddeler styrelsen samtykke til, at barnet adopteres uden
samtykke fra forældrene. Meddelelsen skal være skriftlig og begrundet og gives til
sagens parter, jf. § 68 f, stk. 2, og kommunalbestyrelsen. Hvis Ankestyrelsen ikke kan tiltræde
indstillingen, meddeler styrelsen sagens parter og kommunalbestyrelsen dette. Denne meddelelse
skal være skriftlig og begrundet.
§ 68 h. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager efter
§§ 68 e og 68 f.
§ 68 h er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
§ 68 h er ændret ved § 2.5 i lov nr. 497
af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 68 h ændres »§§ 68 e-68 g« til: »§§ 68 e og 68 f«.
Kommunens opgaver under anbringelsen
§ 69. I det omfang det må anses for nødvendigt under
hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af
det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf.
§ 70, stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om ændret
anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås,
jf. stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted,
jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen
og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets
eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.
Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen,
jf. § 68 b, stk. 1.
Stk. 4. Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring
af anbringelsessted, jf. stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling,
der indeholder
1) den
seneste handleplan, jf. § 140,
2) barnets
eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. §
48,
3) en
beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted
kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte,
4) en
beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets
eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer,
5) en
udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 5, og
6) øvrige
nødvendige oplysninger.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse
eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted
til belysning af sagen.
§ 69, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 69, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »eller § 60«.
§ 69, stk. 5 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 69, stk. 5,
indsættes tre steder efter »§ 58«: »eller § 68 a«.
§ 69, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 69, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 69, stk. 1 er ophævet ved § 1.46 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 69. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted
i overensstemmelse med handleplanen, jf. § 140. Samtidig med
valg af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang.
Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges
opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune
forud for anbringelsen.
§ 69, stk. 1 er ændret ved § 1.47 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 69, stk. 2,
der bliver stk. 1, indsættes efter »jf.«: »§ 70, stk. 2, og«.
§ 69, stk. 5 er indsat ved § 1.48 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 69, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
I § 69, stk. 1, udgår », samvær med personer fra netværket«.
§ 69, stk. 2 er ændret ved § 1.6 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I § 69,
stk. 2, ændres »15 år« til: »12 år«, og »stk. 4 og 5« til: »stk. 3«.
§ 69, stk. 3 og 4 er ændret ved § 1.7 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Er anbringelse
sket med samtykke efter § 52, stk. 3, nr. 7, og kan
samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget træffe
afgørelse efter § 58, hvis betingelserne herfor er til stede.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
stk. 1.
Stk. 4. Er anbringelse
sket uden samtykke efter § 58 eller § 68 a,
og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og unge-udvalget
træffe fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68
a, hvis betingelserne herfor er til stede. Forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal
træffes fornyet afgørelse efter § 58 eller § 68
a. Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen,
jf. stk. 1, uanset om børn og unge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.
§ 69, stk. 3 er ændret ved § 1.44 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 69, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »af anbringelsessted«:
», jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 70. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter,
at der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende
forældre, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf.
§ 140, relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a,
eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst
6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om revision af handleplanen
eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Ved anbringelse
uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision
af handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet ske på baggrund
af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1
og 3,
og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Tilsynet efter
§ 148, stk. 1 og 3,
skal omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet,
hvor kommunen taler med barnet eller den unge. Samtalen skal så vidt muligt finde
sted uden tilstedeværelse af ansatte fra anbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte
en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf.
§ 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante
dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.
Stk. 3. For unge,
der er idømt en sanktion efter straffelovens
§ 74 a, skal vurdering og revision af handleplan eller en helhedsorienteret
plan og indsats særlig vedrøre, hvordan det sikres, at den unge kommer i uddannelse
eller beskæftigelse. Det skal senest i forbindelse med den første vurdering konkretiseres,
hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås i løbet af sanktionen.
Stk. 4. Er der udarbejdet en plan for støtten
til forældrene efter § 54, stk. 2 eller
3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne, når der er behov
for det. Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge
har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan revision. Kommunalbestyrelsen
skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er
behov for at tilbyde en revision af planen eller af relevante dele af en helhedsorienteret
plan.
§ 70, stk. 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 70, stk. 3, ændres »§ 140, stk. 8« til: »§ 140, stk. 6«.
§ 70, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.49 i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 70, stk. 1, 2. pkt., ændres »12
måneders« til: »6 måneders«.
§ 70, stk. 1, 3. og 4. pkt. er ophævet ved § 1.50 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Ved anbringelse uden for hjemmet
skal vurderingen ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge
på anbringelsesstedet, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt
med forældremyndighedsindehaveren. Vurderingen skal omfatte såvel de dele af handleplanen
og indsatsen, som retter sig mod barnet eller den unge, som de dele, der omhandler
indsatsen over for familien.
§ 70, stk. 2 er indsat ved § 1.51 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 70, stk. 4 er ændret ved § 1.52 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 70, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »§ 140, stk. 8«, til: »§ 54, stk. 1«.
§ 70, stk. 4, 1. pkt.
er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 70, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 54, stk. 1« til: »§ 54, stk. 2«.
§ 70, stk. 1 er ændret ved § 5.2 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »handleplanen, jf. § 140,«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan, jf. § 140 a,«.
§ 70, stk. 1 og 2 er ændret ved § 5.3 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 70, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »handleplanen«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret
plan«.
§ 70, stk. 2 er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 70, stk. 2, 4. pkt., indsættes
efter »handleplan«: »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan«.
§ 70, stk. 3 er ændret ved § 5.6 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 70, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »handleplan«: »eller en helhedsorienteret plan«.
§ 70, stk. 4 er ændret ved § 5.7 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Er der udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter
§ 54, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan, når
der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at barnet
eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrum foretage en vurdering
af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.
§ 70, stk. 1 er ændret ved § 1.45 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 70, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller relevante dele af en
helhedsorienteret plan, jf. § 140 a« til: »relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a,
eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 70, stk. 2 er ændret ved §§ 1.46-1.50 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 70, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller relevante dele af
en helhedsorienteret plan« til: », relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet«, og
efter »§ 148, stk. 1« indsættes: »og 3«. I § 70, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 148, stk. 1«: »og 3«.
I § 70, stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »§ 140«: »eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«,
og »eller relevante dele af en helhedsorienteret plan« ændres til: », relevante dele af en helhedsorienteret
plan eller et revideret forbedringsforløb«.
§ 70, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 70, stk. 1, 3. pkt., ændres »Afgørelse« til: »Beslutning«,
og »træffes så vidt muligt« til: »skal så vidt muligt ske«.
Samvær og kontakt
§ 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt
med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer,
venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til
beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af
barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller
den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet,
skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed
for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen
har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets
hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.
En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i
medfør af forældreansvarsloven, opretholdes
under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller
midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-5.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten
og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges
særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.
Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og kontakt
kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles
med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og unge-udvalget efter
stk. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver
og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre
og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Stk. 3. Når det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn
og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser
og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen
i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene
eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse
om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene
eller netværket.
Stk. 4.
Ved viden eller formodning om, at den person, som barnet eller den unge skal have
samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børn og unge-udvalget,
medmindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse
om at afbryde den pågældendes forbindelse med barnet eller den unge i form af samvær
eller brev-, mail- eller telefonforbindelse eller om, at samvær kun må foregå under
tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.
Stk. 5. Stk. 2-4 finder
tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse efter
§ 50 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus
eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf.
§ 50 a, jf. § 51, stk. 1 og 2,
eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 6. Ungdomskriminalitetsnævnet kan i forbindelse med en
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
eller i forbindelse med en afgørelse om ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution,
indlæggelse på et sygehus eller ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet,
jf. § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe afgørelse efter stk. 3-5.
Stk. 7. En afgørelse
efter stk. 3 og 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75,
når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 8. En afgørelse
om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden
kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen
i barnets opholdskommune kan yde støtte til udgifter til forældrenes transport i
forbindelse med møder i barnets opholdskommune.
§ 71, stk. 1, 4. pkt. er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I
§ 71, stk. 1, 4. pkt., ændres »lov om forældremyndighed og samvær« til: »forældreansvarsloven«.
§ 71, stk. 1, 1. og 2. pkt. er ophævet og stk. 1, 1-3. pkt. er indsat ved § 1.53
i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under barnets
eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for,
at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige.
§ 71, stk. 4 er indsat ved § 1.54 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 71, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 71, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »mellem forældrene«: »eller netværket«,
og efter »over for forældrene« indsættes: »eller netværket«.
§ 71, stk. 4 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011.
I § 71, stk. 4, ændres »Stk. 3« til: »Stk. 2 og 3«.
§ 71, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.14
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 71, stk. 1,
2. pkt., indsættes efter »den unges bedste«: »og under hensyntagen til beskyttelsen
af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller
den unge mod overgreb«.
§ 71, stk. 1, 5. pkt. er ændret ved § 1.15
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 71, stk. 1,
5. pkt., ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
§ 71, stk. 2, 4. pkt. er ændret ved § 1.16
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 71, stk. 2,
4. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 4«.
§ 71, stk. 4 er ophævet og stk. 4 og 5
er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Stk. 5-7 bliver herefter stk.
6-8. Hidtidig formulering:
Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse under gennemførelsen af en børnefaglig
undersøgelse efter § 50 under ophold på en institution eller
indlæggelse på sygehus efter § 51.
§ 71, stk. 6 er ændret ved § 1.18
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
I § 71, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til:
»stk. 3 og 4«.
§ 71, stk. 7 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 71, stk. 7, ændres »§ 123,
stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge«.
§ 71, stk. 5 er ændret ved § 1.51 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 71, stk. 5, indsættes efter »børnefaglig undersøgelse
efter § 50«: »eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«,
og efter »§ 51, stk. 1 og 2« indsættes: », eller § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 71, stk. 6 er indsat ved § 1.52 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 72. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63,
5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk.
1,
6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter
§ 63 b, stk. 1,
7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter
§ 63 c, stk. 1 og 3,
8) videreførelse af en anbringelse efter
§ 68 a,
9) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
10) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 3,
11) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3-5,
12) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge og
13) brev- og telefonkontrol efter § 15, stk.
1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver, den
unge, der er fyldt 12 år, og plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand
under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter
§ 78, stk. 4.
Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen
m.v. efter § 71, stk. 3-5, og en sag om brev- og telefonkontrol
efter § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, med den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis
advokatbistand.
Stk. 4. Om salær og godtgørelse for udlæg til
advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
§ 72, stk. 1, nr. 3 er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig
formulering: 3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder
efter § 60,
§ 72, stk. 1, nr. 5 er indsat ved § 1.24 i lov nr. 318 af
28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 72, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 72, stk.1, nr. 8, udgår »og«.
§ 72, stk. 1, nr. 9 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 72, stk. 1, nr. 9, ændres: »stk. 2.« til: »stk. 2,«.
§ 72, stk. 1, nr. 10 og 11 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 72, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.55 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 72, stk. 1 og
2, ændres »15 år« til: »12 år«.
§ 72, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.56 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 72, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 69, stk. 4 eller 5« til: »§ 69, stk. 3 eller 4«.
§ 72, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.57 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 72, stk. 1, nr. 8,
og stk. 3, indsættes efter »§ 71, stk. 3«: »og 4«.
§ 72, stk. 1, nr. 10 er ændret ved
§ 1.6 i lov nr.
495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 72, stk. 1, nr. 10, indsættes efter »døgninstitutioner«:
»og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 72 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. To steder
i § 72, ændres »§ 71, stk. 3 og 4,« til: »§ 71, stk. 3-5,«.
§ 72, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.8 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I § 72,
stk. 1, nr. 7, ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,« til: »§ 69, stk.
3,«.
§ 72, stk. 1, nr. 5-7 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Nr. 5-10 bliver herefter nr.
8-13.
§ 72, stk. 1, nr. 9 og 10, der bliver til nr. 12 og 13 er ændret ved § 1.12 i lov nr. 647 af 08.06.2016
fra d. 01.01.2017. Hidtidige formuleringer:
9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
10) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og
§ 72, stk. 1, nr. 11 er ophævet ved § 1.13 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 72, stk. 3 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 72, stk. 3, ændres »§ 123,
stk. 2,« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge«.
§ 73. Inden der træffes afgørelse i en sag efter § 72, påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren af forældremyndigheden
og den unge, der er fyldt 12 år, bekendt med retten til efter
forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden
afgørelsen træffes.
Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunalbestyrelsen
over for de personer, der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3,
for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.
§ 73, stk. 1 er ændret ved § 1.55 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 73, stk. 1, ændres
»15 år« til: »12 år«.
§ 74. Børn og unge-udvalget træffer i et møde afgørelse
om
1) gennemførelse af en undersøgelse efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58,
3) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62,
4) gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 63,
5) anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner efter § 63 a, stk.
1,
6) anbringelse på sikrede døgninstitutioner efter
§ 63 b, stk. 1,
7) anbringelse på særligt sikrede afdelinger efter
§ 63 c, stk. 1 og 3,
8) videreførelse
af en anbringelse efter § 68 a,
9) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 75, stk. 3,
10) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 3,
11) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3,
12) flytning eller hjemtagelse efter
§ 78, stk. 4,
13) tilbageholdelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge og
14) brev- og telefonkontrol efter § 15, stk.
1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.
Stk. 2. Inden der
træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge,
advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet
eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget.
Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades, hvis barnet er under
12 år, eller hvis det må antages at være til skade for barnet eller den unge.
Stk. 3. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
inden der træffes afgørelse efter § 71, stk. 3-5, og
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Stk. 2 finder ligeledes
anvendelse på plejeforældre, inden der træffes afgørelse efter
§ 78, stk. 4.
Stk. 4. Til vedtagelse
af en afgørelse efter lovens §§ 51, 58,
62 og 63, § 63 a, stk. 1,
§ 63 b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3,
§ 68 a, § 69, stk. 3,
§ 71, stk. 3-5 og § 75, stk. 3, samt § 11, stk.
1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge kræves,
at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser
efter § 78, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Såfremt dommeren
ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og
meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens afvigende
opfattelse.
Stk. 6. Børn og unge-udvalgets
afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og indeholde
oplysning om klageadgang.
§ 74, stk. 1, nr. 3 er ophævet ved § 1.25 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig
formulering: 3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6 måneder
efter § 60,
§ 74, stk. 1, nr. 5 er indsat ved § 1.26 i lov nr. 318 af
28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 74, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 74, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »60, 62 og 63« til: »62, 63, 68 a«.
§ 74, stk. 1, nr. 10 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 74, stk. 1, nr. 10, udgår »og«.
§ 74, stk. 1, nr. 11 og 12 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 74, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »og § 123, stk. 2,« til: »§ 123, stk.
2, og §§ 123 b og 123 c,«.
§ 74, stk. 1, nr. 7, og stk. 4 er ændret ved § 1.56
i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 74, stk. 1, nr. 7, og stk.
4, ændres »§ 69, stk. 4 eller 5« til: »§ 69, stk. 3 eller 4«.
§ 74, stk. 1, nr. 8, og stk. 3 og 4 er ændret ved § 1.57 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 74, stk. 1, nr. 8, og stk.
3 og 4, indsættes efter »§ 71, stk. 3«: »og 4«.
§ 74, stk. 4, 1. pkt.
er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1, nr. 11« til: »jf. stk. 1, nr.
13«.
§ 74, stk. 1, nr. 11 er ændret ved § 1.7
i lov nr. 495 af
21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 74, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »døgninstitutioner«:
»og på delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 74 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Tre steder
i § 74, ændres »§ 71, stk. 3 og 4,« til: »§ 71, stk. 3-5,«.
§ 74, stk. 1, nr. 7 er ændret ved § 1.8 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I § 74,
stk. 1, nr. 7, ændres »§ 69, stk. 3 eller 4, jf. § 58,« til: »§ 69, stk.
3,«.
§ 74, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.9 i
lov
nr. 529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 69, stk. 3 eller
4,« til: »§ 69, stk. 3,«.
§ 74, stk. 1, nr. 11 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 74, stk. 1, nr. 11, ændres »§ 123 b, stk.
1,« til: »§ 123 b, stk. 1, og«.
§ 74, stk. 1, nr. 12 er ændret ved § 1.4
i lov nr. 530 af
29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 74, stk. 1, nr. 12, ændres »123 c og« til: »§ 123 c.«
§ 74, stk. 1, nr. 13 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
Hidtidig formulering: 13)
anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden samtykke, jf.
adoptionsloven.
§ 74, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 530 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 74, stk. 4, 1. pkt., udgår », samt afgørelse
om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13,«. Hidtidig formulering:
Til vedtagelse af en afgørelse efter §§ 51, 58,
62, 63 og 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5,
§ 75, stk. 3, § 123, stk. 2,
og §§ 123 b og 123 c, samt afgørelse
om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 13, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets
5 medlemmer stemmer for afgørelsen.
§ 74, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 74, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 123, stk. 2« til: »§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge«.
§ 74, stk. 1, nr. 5-7 er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Nr. 5-11 bliver herefter nr.
8-14.
§ 74, stk. 1, nr. 10 og 11, der bliver nr. 13 og 14 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidige formuleringer:
13) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,
14) anbringelse i delvis lukkede døgninstitutioner og på delvis lukkede afdelinger
på døgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og
§ 74, stk. 1, nr. 12 er ophævet ved § 1.17 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 74, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 74, stk. 4, 1. pkt., ændres
»§§ 51, 58, 62, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 75, stk. 3, § 123, stk.
2, og §§ 123 b og 123 c« til: »lovens §§ 51, 58, 62 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63
b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 75, stk.
3, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge«.
Foreløbige afgørelser
§ 75. Formanden eller i dennes fravær næstformanden
for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter lovens
§§ 51, 58 og 63, § 63
a, stk. 1, § 63 b, stk. 1 og 3,
§ 63 c, stk.
1 og 3, § 68 a, § 69, stk.
3, § 71, stk. 3-5 og §
78, stk. 4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov
ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget. Formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan endvidere i sager om et barn
eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
træffe foreløbige afgørelser efter §§ 63 og 68 a,
§ 71, stk. 3-5, og
§ 78, stk. 4, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1,
§ 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov
ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og eventuelle
andre parter, jf. § 72, skal inden 24 timer efter iværksættelsen
af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse
for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter
forvaltningsloven at se sagens akter og til
at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1
skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges
børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4. En afgørelse,
der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende § 51 eller vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog
højst 2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende
§ 78, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny
afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5. Direktøren
for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget,
jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den
foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er nævnt i
stk. 4, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige
afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk.
3.
Stk. 6. Hvis børn
og unge-udvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion,
jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb
efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet
ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med direktørens
foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet
umiddelbart orientere
Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse har ikke virkning, før direktøren
snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen
skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets
eller Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen
i § 65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets
eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog
efter §§ 63 og 68 og efter § 14, stk. 2-4,
og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn
eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
Stk. 7. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn
og unge-udvalget, jf. stk. 1, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. stk. 5, skal straks
orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1, der vedrører
et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 75, stk. 1, ændres
»60 og 63« til: »63, 68 a«.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i lov nr. 551 af
26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 75, stk.
1, ændres »§ 78, stk. 4, og« til: »§ 78, stk. 4,«.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i lov nr. 551 af
26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 75, stk.
1, indsættes efter »§ 123, stk. 2,«: »§ 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1,«.
§ 75, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 1.57 i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 75, stk. 1, indsættes efter »§
71, stk. 3«: »og 4«.
§ 75, stk. 5, 1. og 3. pkt., stk. 6, 1-3. pkt. er ændret ved § 1.58 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 75, stk. 5, 1.
og 3. pkt., ændres »Direktøren« til: »Styrelseschefen«, i stk. 6,
1. pkt., ændres »direktørens« til: »styrelseschefens«, og i stk. 6, 2.
og 3. pkt., ændres »direktøren« til: »styrelseschefen«.
§ 75, stk. 6 er ændret ved § 1.59 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 75, stk. 6,
ændres »§ 65, stk. 4« til: »§ 65, stk. 3«.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.19
i lov nr. 496 af
21.05.2013 fra d. 01.10.2013. I § 75, stk. 1,
ændres »§ 71, stk. 3 og 4,« til: »§ 71, stk. 3-5,«
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i lov nr.
529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015.
I § 75, stk. 1, indsættes efter »68 a,«: »§ 69, stk.
3,«.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 75, stk. 1, ændres »§§
51, 58, 63, 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2, § 123
b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1« til: »lovens §§ 51, 58 og 63, § 63 a, stk. 1, § 63
b, stk. 1, § 63 c, stk. 1 og 3, § 68 a, § 69, stk. 3, § 71, stk. 3-5, og § 78, stk.
4, samt § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn
og unge«.
§ 75, stk. 5, 1. og 3. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 75, stk. 5, 1. og 3. pkt.,
ændres »Styrelseschefen« til: »Direktøren«.
§ 75, stk. 6, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 75, stk. 6, 1. pkt., ændres
»styrelseschefens« til: »direktørens«.
§ 75, stk. 6, 2. og 3. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 75, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
ændres »styrelseschefen« til: »direktøren«.
§ 75, stk. 1 er ændret ved §§ 1.53 og 1.54 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 75, stk. 1, indsættes efter »§ 63 b, stk. 1«: »og 3«,
og 2. pkt. indsættes.
§ 75, stk. 4 er ændret ved § 1.55 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 75, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 51«: »eller
vedrørende § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 75, stk. 6 er ændret ved §§ 1.56-1.59 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 75, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »Hvis børn og
unge-udvalget«: »eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet«, og efter »skal børn og unge-udvalget«
indsættes: »eller Ungdomskriminalitetsnævnet«. I § 75, stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »Børn og unge-udvalgets«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnets«. To steder i § 75, stk. 6, 3. pkt.,
indsættes efter »børn og unge-udvalgets«: »eller Ungdomskriminalitetsnævnets«, og 4. pkt. indsættes.
§ 75, stk. 7 er indsat ved § 1.60 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
Kapitel 12: Tilbud til unge fra 18-22
år
§ 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk.
2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig
betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået
hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og
herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt
øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. § 52,
stk. 3, nr. 6, eller § 13, stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
kan opretholdes efter det fyldte 18. år.
Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden
for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11
eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,
1) at døgnophold, jf. § 55,
på et anbringelsessted, jf. § 66, opretholdes,
2) at udpege en fast kontaktperson for den unge,
jf. § 52, stk. 3, nr. 6,
3) at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hidtidige anbringelsessted og
4) at tildele andre former for støtte, der har
til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den
unge.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres
indtil det fyldte 23. år, hvis
1) den unge fortryder tidligere at have afvist
støtte og behovet fortsat er til stede,
2) den unges situation ændrer sig, så der senere
opstår et behov for støtte, eller
3) støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor
opstår igen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
jf. § 58 eller § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte
23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse
af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7,
eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, på eget værelse,
kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr.
5, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten
tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter
stk. 3, nr. 1.
Stk. 7. Tilbud efter
stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til
den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen
skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden
for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, umiddelbart inden
det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted
kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller
§ 76 a, stk. 2.
§ 76, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.60 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 76, stk. 1, 1. pkt., ændres
»2 og 3« til: »2-5«.
§ 76, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.61 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 76, stk. 2 og 3 er ophævet og stk. 2-5 er indsat ved § 1.62 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver
eller en fast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr. 6 og 7,
kan opretholdes eller tildeles igen efter det fyldte 18. år.
Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted
efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte
18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,
1) at døgnophold, jf. § 55, i
et anbringelsessted, jf. § 66, kan opretholdes eller genetableres,
2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 6,
3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 7, og
4) at etablere en udslusningsordning, jf.
§ 55, i det hidtidige anbringelsessted.
§ 76, stk. 6 er ændret ved § 1.63
i lov nr. 628 af
11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I
§ 76, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »2 og 3« til: »2-5«.
§ 76, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 76,
stk. 4, nr. 3, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 76, stk. 6 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 76, stk. 7 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 76,
stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.
§ 76, stk. 6, 1. pkt. er ændret ved § 1.13
i lov nr. 651 af
12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 76, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66, nr. 4,« til: »§ 66,
stk. 1, nr. 4,«.
§ 76, stk. 8 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 76, stk. 8, indsættes efter »stk. 3«:
»eller § 76 a, stk. 2«.
§ 76, stk. 6 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 76, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 4«
til: »§ 66, stk. 1, nr. 5«.
§ 76, stk. 2 er ændret ved § 1.61 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76, stk. 2, indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 6,«:
»eller § 13, stk. 1, nr. 7, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
§ 76, stk. 3 er ændret ved § 1.62 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76, stk. 3, indsættes efter »kapitel 11«: »eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 76, stk. 5 er ændret ved § 1.63 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 58«:
»eller § 14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 76, stk. 6 er ændret ved § 1.64 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76, stk. 6, 1. pkt., indsættes
efter »jf. § 52, stk. 3, nr. 7,«: »eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,«.
§ 76, stk. 8 er ændret ved § 1.65 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76, stk. 8, indsættes efter »kapitel 11«: »eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 76 a. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være
af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge
eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang
til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste
boform.
Stk. 2. For unge
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart
inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i
kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-4,
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52,
opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie
for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i
en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved
tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være
opfyldt.
Stk. 3. Opretholdelse
af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål
under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.
§ 76 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 76 a, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. I § 76 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 66, stk. 1, nr. 1-3«
til: »§ 66, stk. 1, nr. 1-4«.
§ 76 a, stk. 2 er ændret ved § 1.66 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 76 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 11«: »eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
Kapitel 13: Private pasningsordninger uden offentlige tilskud
Privat dagpasning
§ 77. (Ophævet)
Privat døgnpleje
§ 78. Ingen må modtage et barn
under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode ud
over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune.
Stk. 2. Plejetilladelse
kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at
opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen
gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens indehaver
at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden plejetilladelse.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget
i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring af plejeforældrene
eller barnet eller den unge beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller
hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller
den unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.
Stk. 5. En afgørelse
efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne
i stk. 1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden,
men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7. Døgnplejehjem,
der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige
midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune. Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med forholdene
i hjemmet.
Afsnit V: Voksne
Kapitel 14: Almene tilbud
§ 79. Kommunalbestyrelsen kan
iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende
sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper
der kan benytte tilbuddene.
Stk. 2. Afgørelser
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1,
herunder om beregningsgrundlaget for betalingen.
§ 79, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 552 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 79, stk. 3, indsættes
efter »efter stk. 1«: », herunder om beregningsgrundlaget for betalingen«.
§ 79 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle
borgere, der er fyldt 82 år, og som bor i kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg
til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år og deres fyldte 80. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende
hjemmebesøg til alle borgere, som bor alene i kommunen, i deres fyldte 70. år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg
efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at
få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger besøgene efter behov, jf. dog stk. 1-3.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen
kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
efter § 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.
Stk. 7. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om de
kommunale forpligtelser efter
stk. 1-6, herunder om samordning med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende
foranstaltninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg på
end ved besøg i hjemmet.
§ 79 a er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 79 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.
Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der
er fyldt 75 år, og som bor i kommunen.
§ 79 a, stk. 2 og 3 er indsat ved
§ 1.2 i lov nr.
1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 4-6.
§ 79 a, stk. 4, 1. pkt. er ændret og 2. pkt. er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.
I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »behov«: », jf. dog stk. 1 og 2«, og 2. pkt.
ophæves. Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg.
§ 79 a, stk. 6 er ændret ved § 1.4
i lov nr. 1894 af
29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren
kan i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren fastsætte regler om de kommunale
forpligtelser efter stk. 1-3, herunder om samordning med andre generelle kommunale
forebyggende og aktiverende foranstaltninger.
§ 79 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 508 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 79 a, stk. 1, ændres »80 år« til: »82 år«,
og »stk. 2 og 3« ændres til: »stk. 2-4«.
§ 79 a, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 508 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. I § 79 a, stk. 2, indsættes efter »75. år«: »og deres
fyldte 80. år«.
§ 79 a, stk. 3 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 508 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 79 a, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 508 af 01.05.2019
fra d. 01.07.2019. I § 79 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »79 år« til: »81 år«.
§ 79 a, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 508 af 01.05.2019
fra d. 01.07.2019. I § 79 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. dog stk. 1 og 2«
til: »jf. dog stk. 1-3«.
§ 79 a, stk. 6, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 508 af 01.05.2019
fra d. 01.07.2019. I § 79 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
Husvilde
§ 80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly
mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige
lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet
for en enlig eller for en familie af denne størrelse.
Kapitel 15: Formål
§ 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer
er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats,
der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den
enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer,
i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til
at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation,
omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således
1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres,
2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme
øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,
3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud
om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,
4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed
for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og
5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige
behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i
botilbud efter denne lov.
§ 81 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen
er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud
om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes
særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.
eller i botilbud efter denne lov.
§ 81 a. Kommunalbestyrelsen skal i et møde træffe beslutning
om samt offentliggøre en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier
og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje m.v., som ydes efter lov
om social service til personer over folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om kommunalbestyrelsens
forpligtelser efter stk. 1.
§ 81 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 171 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016.
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne
lov i overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til personer
med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne
interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke
ydes ved brug af fysisk tvang.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der
er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en
person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være
opmærksom på, om der er behov for at bede Familieretshuset om at beskikke en værge
efter værgemålsloven.
§ 82, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 82, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »varetage« til: »inddrages i varetagelsen af«.
§ 82, stk. 2 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
Kapitel 15 a: Tidlig forebyggende indsats
Kapitel 15 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte
§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle
funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte
eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret
optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen
vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle
funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer
forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 82 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte
§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle
funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte
eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte
samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet
kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer,
at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge,
at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 82 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Sociale akuttilbud
§ 82 c. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale
akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regioner
og private leverandører.
Stk. 2. Formålet med et socialt akuttilbud er
at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og rådgivning.
§ 82 c er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Hjælp og støtte etableret i samarbejde med frivillige
§ 82 d. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle
funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte
efter §§ 82 a og 82 b etableret i samarbejde
med frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er en forudsætning, at
kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre
det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de
sociale problemer forværres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter
stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 82 d er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Kapitel 16:
Personlig hjælp, omsorg, pleje samt plejetestamenter
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet og
3) madservice.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer,
som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Forud for vurderingen
af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud
efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og
dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.
Stk. 4. Tilbud om hjælp
efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder,
dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager
af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 6. I forbindelse
med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal
kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83.
Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives
som generelle tilbud efter § 79.
Stk. 8. Kommunen skal
ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose
så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn
til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter).
§ 83, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 548 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet.
§ 83, stk. 3-6 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 7 og 8.
§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende
og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis
rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed
nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal
være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet,
jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den
enkelte modtager af forløbet.
Stk. 3. De fastsatte
mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse
af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal
dette ske i samarbejde med modtageren.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte
under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten
skal løbende tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren
ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens
behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.
§ 83 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller
aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold
til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg
eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer,
der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
§ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde hjælp, omsorg eller støtte til udvikling af
færdigheder efter de specialiserede støttemetoder fra housing first-tilgangen til personer i hjemløshed eller i
risiko for hjemløshed, som har behov for hjælp, omsorg eller støtte på grund af særlige sociale problemer.
Stk. 2 Følger kommunalbestyrelsen ikke borgerens ønsker til leverandør af
bostøtten, jf. § 142, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen begrunde dette i
afgørelsen efter stk. 1.
§ 85 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 482 af 12.05.2023
fra d. 01.10.2023.
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning
til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles
i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp
til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
behov herfor.
§ 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver,
der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang
kan varetages døgnet rundt.
Afgørelse m.v.
§ 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling
af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle
anmodninger om hjælp efter § 83 ved en konkret, individuel vurdering
af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen
af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger
om hjælp fra ansøgeren.
Stk. 2. Tilbud efter
§ 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.
Genoptræningstilbud efter § 86, stk. 1, gives med henblik på
så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende
havde inden sygdommen. Tilbud efter § 86, stk. 2, gives
til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne
vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.
§ 88, stk. 2 er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Hidtidig formulering: Tilbuddene om hjælp efter
§ 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses
modtagerens behov.
§ 89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel
skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen
kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig
oplysning herom til borgeren.
§ 89, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1346 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009.
§ 89, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 89. Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt
og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Af afgørelsen skal det fremgå,
hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælp kommunalbestyrelsen har kunnet eller ikke
har kunnet imødekomme, jf. § 88, stk. 1, samt hvilke krav der
stilles til leverancesikkerheden i forbindelse med effektueringen af afgørelsen,
jf. § 90, stk. 1.
§ 89, stk. 2 og 3 er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1
udarbejder kommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysninger om,
hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen
gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som
supplement til afgørelsen.
Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser,
der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk.
2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen
for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer,
der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren,
nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende
læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
§ 89, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. I § 89, stk. 2, ændres »§ 90,
stk. 1« til: »§ 90«.
§ 89, stk. 2 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen
om hjælp efter § 83 oplyse om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens
vegne, hvis modtageren af hjælpen har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske
hjælp, eller hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen,
jf. § 90.
§ 90. Hjælp efter §§ 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen
har truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen
skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 83 leveres inden
for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse
med afgørelsen efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af
hjælpen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen
om hjælp efter § 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvor hos
myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i
overensstemmelse med afgørelsen.
§ 90, stk. 2 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 1346 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter
§ 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der kan kontaktes på
myndighedens vegne, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med
afgørelsen.
§ 90, stk. 2 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015.
Tilrettelæggelse og levering af hjælpen
§ 91. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag
for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller
flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde
forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum
1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører
eller
2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver
borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til,
at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om
hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere,
der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien
af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter § 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen.
Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk.
2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6.
Stk. 6. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler
om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens
tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget
for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi
§ 91, stk. 3 og 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 91, stk. 3 og
5, ændres »§ 92, stk. 4« til: »§ 92, stk. 6«.
§ 91, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. I § 91, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 90, stk. 1« til: »§ 90«.
§ 91 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 326 af 23.03.2013 fra d. 01.04.2013. Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen har pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter
§ 83 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Til
dette formål skal kommunalbestyrelsen sikre, at kvalificerede private leverandører
får adgang til at levere ydelser efter § 83. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetsmæssige krav, der stilles til leverandører
af personlig og praktisk hjælp efter § 83, jf.
§ 139, herunder krav til, hvilket beredskab der, jf. § 90,
kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter
§ 83, kan effektueres. Kvalitetskravene skal være saglige,
konkrete og velunderbyggede og må ikke være konkurrenceforvridende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan vælge at sikre kvalificerede leverandørers adgang til at levere ydelser efter
stk. 1 via udbudsmodellen. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter
1. pkt. indgå kontrakt med mindst to kvalificerede leverandører af de forskellige
typer af ydelser efter § 83. Kontrakterne skal indgås med de
leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Grundlaget
for udbudsmaterialet er de efter stk. 1 fastsatte kvalitetskrav.
Stk. 3. Hvis det efter et
udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelsen i stk.
2 og betingelserne fastsat i medfør af § 92, stk. 6,
finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter stk. 4-7
anvendelse.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen
ikke benytter udbudsmodellen, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sikre kvalificerede
leverandørers adgang til at levere ydelser efter stk. 1 via godkendelsesmodellen.
Ud over de kvalitetskrav, der skal fastsættes i medfør af stk. 1, skal kommunalbestyrelsen,
hvis der skabes valgfrihed via godkendelsesmodellen, fastsætte og offentliggøre
de priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter
§ 83, jf. § 139.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen
har valgt at give kvalificerede leverandører adgang til at levere ydelser efter
§ 83 via godkendelsesmodellen, har kommunalbestyrelsen pligt
til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i
stk. 1, 3. pkt., og stk. 4, jf. dog § 92, stk. 6.
Stk. 6. Priskravene efter
stk. 4 fastsættes af kommunalbestyrelsen ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige
langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse
med de stillede kvalitetskrav, jf. stk. 1.
Stk. 7. Fastsættelse af priskrav
efter stk. 6 kan fraviges, når fravigelsen er begrundet i forventede effektiviseringer
i den kommunale leverandørvirksomhed eller ændringer i kommunens kvalitetsstandard,
jf. § 139. Prisfastsættelsen kan ligeledes fraviges, hvis en
kommunalbestyrelse, der har valgt at bruge godkendelsesmodellen, jf. stk. 4, vælger
at gennemføre en udbudsforretning med henblik på at finde en privat hovedleverandør
til ydelserne efter § 83 i stedet for den kommunale leverandørvirksomhed.
Stk. 8. Efter en udbudsforretning
efter stk. 7, 2. pkt., fastsættes priskravet til de øvrige leverandører, kommunalbestyrelsen
skal indgå kontrakt med efter stk. 5, til kommunens omkostninger ved kontrakten
med den private leverandør, der har vundet udbuddet. Det er en betingelse herfor,
at den leverandør, der har vundet udbuddet, accepterer, at den kontrakt, der indgås
efter udbuddet, danner grundlaget for kommunalbestyrelsens indgåelse af kontrakt
med andre leverandører efter stk. 5. Det er endvidere en betingelse, at kommunens
kontrakt med den leverandør, der har vundet udbuddet, er offentlig.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen
har pligt til at efterbetale private leverandører i de tilfælde, hvor det efterfølgende
viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere end de faktiske omkostninger ved levering
af personlig og praktisk hjælp, jf. stk. 6 og 7.
§ 92. Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan
med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser hos private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår
kontrakt med, jf. § 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om
bankgaranti eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører
af personlig pleje og praktisk hjælp.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp
stille krav om følgende:
1) Den private leverandør skal inden kontraktindgåelse og en gang årligt i kontraktperioden
sende skattemæssige årsregnskaber til kommunen.
2) Den private leverandør, der i medfør af årsregnskabsloven
er omfattet af krav om at udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere,
skal inden kontraktindgåelse og en gang årligt i kontraktperioden sende revideret
regnskab til kommunen eller henvise kommunen til, hvor regnskabet kan findes på
www.cvr.dk. Hvis leverandøren endnu
ikke har aflagt regnskab efter årsregnskabsloven,
kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om anden passende dokumentation.
3) Den private leverandør skal dokumentere, at der ikke ved kontraktindgåelse er
forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende
skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk
lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er
etableret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
fravige kravet i stk. 3, nr. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning
ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed
prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal foretage efterberegning af afregningspriser
løbende efter behov og mindst en gang årligt.
§ 92, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. En person, der er berettiget til hjælp eller
støtte efter § 83, jf. § 88, stk. 1, skal
vælge, hvilken af de leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med,
der skal udføre hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med
de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det
udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf.
§ 88, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter
§ 83. Informationsmaterialet skal løbende opdateres, hvis der sker ændringer
i leverandørkredsen, eksempelvis i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af
kontrakter med leverandørerne. Det opdaterede informationsmateriale skal udleveres
til alle de modtagere af hjælp efter § 83, der er omfattet af
de ændrede valgmuligheder.
§ 92, stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 92, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. I § 92, stk. 5,
ændres »§ 90, stk. 1,« til: »§ 90«.
§ 92 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 326 af 23.03.2013 fra d. 01.04.2013. Hidtidig formulering:
En leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommunalbestyrelser,
jf. § 91, stk. 2 og 5, anses som udgangspunkt for generelt
kvalificeret til at udføre opgaver efter § 83. Kommunalbestyrelsen
kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke
opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav, jf. § 91,
stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandøren om baggrunden
for, at der ikke kan indgås kontrakt.
Stk. 2. En person, der er berettiget til hjælp
eller støtte efter § 83, jf. § 88, stk. 1,
skal vælge, hvilken af de leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt
med, der skal udføre hjælpen. I forbindelse med afgørelsen om hjælp efter
§ 83 skal den kommunale myndighed oplyse om alle godkendte leverandører,
og eventuelt materiale fra godkendte leverandører skal udleveres til de personer,
der er tilkendt hjælp efter § 83. I forbindelse med ændringer
i leverandørkredsen skal alle modtagere af hjælp efter § 83,
der er omfattet af de ændrede valgmuligheder, orienteres om dette.
Stk. 3. Hvis formidlingen af materialet medfører
væsentlige ekstra omkostninger for kommunen, kan leverandøren opkræves betaling
for meromkostningerne i forbindelse med formidlingen.
Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling fra
leverandøren.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig
aftale med den valgte leverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse
om efter § 88, stk. 1, om leverancesikkerhed efter
§ 90, og om betaling m.v.
Stk. 6. Social- og integrationsministeren fastsætter
i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen
fastsatte kvalitets- og priskrav efter § 91, stk. 1 og 4, regler
for gennemførelse af udbud efter udbudsmodellen, jf. § 91, stk.
2, regler for efterbetaling af private leverandører, jf.
§ 91, stk. 9, og regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages
fra pligten til at indgå kontrakt, jf. § 91, stk. 5.
§ 92 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 559 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 93. Bestemmelserne i
§§ 91 og 94 omfatter ikke beboere i plejehjem
m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet
af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
og lejere i tilsvarende boligenheder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af
kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf.
§ 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af
de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre
de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af
de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2.
§ 93, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 93, stk. 1, ændres
» § 91 og § 92« til: » §§ 91, 92, 94 og 94 b«.
§ 93, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 326 af 23.03.2013 fra d. 01.04.2013 I § 93, stk. 1,
ændres »§§ 91, 92, 94 og 94 b« til: »§§ 91 og 94«.
§ 94. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte
efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre
opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter
skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed,
jf. § 90, og om betaling m.v.
§ 94, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. I § 94, 2. pkt., ændres »§ 90,
stk. 1« til: »§ 90«.
§ 94 a. Personer, der modtager hjælp efter
§ 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse
om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt ydelse,
der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter
§ 90.
§ 94 a, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 201 af 13.03.2011 fra d. 14.03.2011. I § 94 a, 2. pkt., ændres »§ 90,
stk. 1« til: »§ 90«.
§ 94 b. (Ophævet)
§ 94 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 94 b er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 326 af 23.03.2013 fra d. 01.04.2013. Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen kan etablere en ordning, der giver borgere, der er visiteret
til hjælp eller støtte efter § 83, mulighed for at vælge et servicebevis, der giver
adgang til, at den pågældende borger selv ansætter en person eller indgår aftale
med en virksomhed om at udføre opgaverne, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe
beslutning om, hvilke ydelseskategorier der skal omfattes af ordningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om at tilbyde borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, mulighed for at vælge
et servicebevis. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde træffe afgørelse
om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 1.
Stk. 3. En borger, der har valgt et servicebevis,
og som vælger at lade en privatperson udføre hjælpen, er arbejdsgiver for denne.
Den pågældende borger kan dog overdrage retten til at ansætte en person til at udføre
opgaverne i henhold til servicebeviset til en nærtstående, en organisation eller
en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for den privatperson, der udfører
hjælpen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at
vejlede borgere, der har valgt et servicebevis, om mulige retlige konsekvenser forbundet
med servicebevisordningen.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter
regler for beregning af servicebevisets værdi.
Kontant tilskud
§ 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83
og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud
til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2. En person
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov
for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver
i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud
til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives
som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis
passer den pågældende. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har indgået aftale
om overførsel af tilskuddet efter stk. 5, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer
om ugen. Deles pasningsopgaven af flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtagere,
gælder 2. pkt. for de nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen
dog beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere
end 48 timer om ugen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til
unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp
efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig
vurdering lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen
af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse
hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i 2 år. Tilskuddet til ansættelse af
hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående,
forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges
forældre må ikke ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.
Stk. 5. Det er en
betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-4, at tilskudsmodtageren
er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse,
at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den
pågældende indgår aftale med en nærstående eller en forening eller privat virksomhed,
der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse
og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller
den private virksomhed i samråd med den pågældende. En aftale om overførsel af tilskuddet
til en forening eller privat virksomhed er ikke bindende for tilskudsmodtageren, hvis
foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet
for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette
tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren bekendt med dette.
Stk. 6. I de situationer,
hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage
lønudbetalinger m.v.
§ 95, stk. 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.01.2009. I § 95, stk. 3, indsættes
efter »person, som«: »helt eller delvis«.
§ 95, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.01.2009.
§ 95, stk. 6 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 388 af 25.05.2009 fra d. 01.06.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3
som et fast beløb på grundlag af anslåede udgifter.
§ 95, stk. 3, 2.-4. pkt. er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 95, stk. 4 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 95, stk. 4, 2. pkt., ændres
», en forening eller en privat virksomhed« til: »eller en forening eller privat
virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet,«.
§ 95, stk. 4, 4. pkt. er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 1571 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 95, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1059 af 30.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 95, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 95, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 1059 af 30.06.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 95, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1059 af 30.06.2020
fra d. 01.07.2020. I § 95, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret
personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning
af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til
borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har
et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Stk. 2. Det er en
betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i
stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse,
at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende
indgår aftale med en nærstående eller en forening eller privat virksomhed, der er
godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen
eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne
i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere
varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i
samråd med den pågældende. En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat
virksomhed er ikke bindende for borgeren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke
var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen
eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde borgeren bekendt med dette.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet
af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den
bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.
Stk. 4. I de situationer,
hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde
at varetage lønudbetaling m.v.
§ 96, stk. 1 og 2 er ændret og § 96, stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.10
i lov nr. 549 af
17.06.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 96. Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse
af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør
det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren
selv er i stand til at administrere hjælperordningen, herunder at ansætte den nødvendige
hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
§ 96, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 96, stk. 2, 2. pkt., ændres
», en forening eller en privat virksomhed« til: »eller en forening eller privat
virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet,«.
§ 96, stk. 2, 4. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 1571 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 96 a. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling
af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af udgifter
til hjælpernes løn, udgifter ved varetagelse af arbejdsgiveropgaver og administrative
opgaver m.v. samt andre udgifter for borgeren, der er forbundet med den modtagne
hjælp.
Stk. 2. Er der indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse af
hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96
skal overføres til en forening eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale tilskuddet
til foreningen eller den private virksomhed, hvis foreningen eller den private virksomhed er godkendt
af socialtilsynet.
Stk. 3. Modtager borgeren selv eller en nærtstående
tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret
personlig assistance efter § 96, udbetales tilskuddet månedsvis
forud. Er der indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening
eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud.
Stk. 4. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om udbetaling og regulering af
tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud.
§ 96 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 388 af 25.05.2009 fra d. 01.06.2009.
§ 96 a, stk. 2 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Tilskud til borgerstyret personlig assistance efter §§ 95
og 96 udbetales månedsvis forud.
§ 96 a, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 1571
af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 96 b. Flytter
en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §§ 95
eller 96, skal den hidtidige opholdskommune, uanset reglerne
i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, fortsætte
udbetalingen af tilskud, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse om
tilskud efter §§ 95 eller 96.
Stk. 2. Har
en kommune udbetalt tilskud efter stk. 1, har kommunen krav på refusion herfor fra
den nye opholdskommune. Refusionskravet omfatter tilskud, som den hidtidige opholdskommune
har betalt efter borgerens flytning fra den tidligere opholdskommune og frem til
datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.
§ 96 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 388 af 25.05.2009 fra d. 01.06.2009.
§ 96 c. Hvis en
borger, der modtager tilskud efter §§ 95 og 96,
dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af
den måned, hvor dødsfaldet er sket.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om udbetaling.
§ 96 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 388 af 25.05.2009 fra d. 01.06.2009.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse
om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes
til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Personer,
der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.
Stk. 3. En person,
som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege
en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede
person.
Stk. 4. Der kan normalt
ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget
til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen
kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller
stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende
selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.
Stk. 6. Modtageren
kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
retningslinjer herfor.
Stk. 7. Modtagerens
udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen
kan dækkes med et beløb på op til 948 kr. (2022-niveau) årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen
efter anmodning fra modtageren.
Stk. 8. Der kan ikke
ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter
§ 96.
Stk. 9. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
§ 97, stk. 1 og 2 er ændret ved § 15.1 i
lov nr. 1587 af 20.12.2006 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
§ 97. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer
under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15 timers
ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk. 1, bevarer denne ret efter
det fyldte 67. år.
§ 97, stk. 7 er ændret ved § 2.4 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 97, stk. 7, 1. pkt., ændres »663 kr.« til: »948 kr. (2022-niveau)«.
§ 98. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde
hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.
§ 99. Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson
til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og
til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde
sig i egen bolig.
Kapitel 17: Dækning af nødvendige merudgifter
§ 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af
folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser
i denne lov.
Stk. 2. Udmålingen
af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte,
f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan
ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende
til 574 kr. (2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr. måned,
hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden,
og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter
er i intervallet 1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter
på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske
merudgifter.
Stk. 4. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan
ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen
for merudgiftsydelsen.
Stk. 5. Personer,
der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse,
medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter § 96.
§ 100, stk. 1 er ændret ved § 15.2 i
lov nr. 1587 af 20.12.2006 fra d. 01.07.2009. I § 100, stk. 1 , ændres »mellem
18 og 65 år« til: »mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension,«.
§ 100, stk. 5 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.01.2009. I § 100, stk. 5, ændres »personlig
hjælperordning efter § 96« til: »borgerstyret personlig assistance
efter § 96«.
§ 100, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1118 af 26.11.2008 fra d. 01.12.2008. I § 100, stk. 4, indsættes
efter »herfor«: », herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen«.
§ 100, stk. 3 er ændret ved § 12.1 i
lov nr. 1380 af 23.12.2012 fra d. 01.01.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter
udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes
med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500
kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000
kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500
kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500
kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med
500.
§ 100, stk. 5 er ændret ved § 12.2 i
lov nr. 1380 af 23.12.2012 fra d. 01.01.2013. I § 100, stk. 5, indsættes
efter »bevilget«: »kontant tilskud efter § 95 eller«.
§ 100, stk. 3 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter
udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes
ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 100.
§ 100, stk. 3 er ændret ved § 2.7 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 100, stk. 3, 1. pkt., ændres »6.408 kr.« til: »6.888 kr. (2022-niveau)«,
og »534 kr.« ændres til: »574 kr. (2022-niveau)«, i 2. pkt. ændres »1.000 kr.« til: »1.074 kr.
(2022-niveau)«, »534 kr.-1.500 kr.« ændres til: »574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau)«, »2.000 kr.« ændres til: »2.148 kr.
(2022-niveau)«, og »1.501 kr.-2.500 kr.« ændres til: »1.612 kr.- 2.685 kr. (2022-niveau)«, og i 3. pkt. ændres »2.500 kr.«
til: »2.685 kr. (2022-niveau)«.
§ 100 a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 100 ses der
bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør
af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
§ 100 a er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 368 af 02.04.2023
fra d. 03.04.2023. § 100 a ophæves d. 01.01.2024.
Kapitel 18: Behandling
§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer
med et stofmisbrug.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social behandling
efter stk. 1 på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at
foretage afdækning af personens problemer og behov, jf. stk. 2.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage
efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive
behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er
visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive
behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret
til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet
til personen taler for det.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved
behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer
og behov, der er afdækket, jf. stk. 2, og den behandling, der iværksættes.
Stk. 9. I forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1 og under
behandlingsforløbet kan kommunalbestyrelsen anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling.
Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer
i en forretning.
Stk. 10. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af
børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12 eller
er i et tilbud efter § 52, stk. 3.
Stk. 11. Gavekort, jf. stk. 9, kan modtages, uden at værdien heraf
fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Stk. 12. Social- og ældreministeren fastsætter regler om behandling
efter stk. 1 og 4 af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.
Stk. 13. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om
afdækningen af personens problemer og behov efter stk. 2 og om anvendelsen af gavekort efter stk. 9.
§ 101, stk. 4 og 5 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 101, stk. 4 og 5, udgår »godkendt«.
§ 101 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 1421
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 3. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk.
1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.
Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt
behandlingstilbud eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det,
der er visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt
eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.
Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.
§ 101 a.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til
personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale
problemer, hvortil der ydes hjælp efter afsnit V.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere
leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1,
hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker
at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig
til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende
samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en
sådan måde, at formålet med anonymitet opnås.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter
stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises
til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk.
2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører
af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf.
stk. 3, og træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale.
Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud
efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet
opnås.
Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb
af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel,
afsluttende samtale.
§ 101 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 649 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015.
§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter
§ 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare
eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette
ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Kapitel 19: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud
§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse
til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, som
på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer.
§ 103, stk. 1 er ændret ved § 15.3 i
lov nr. 1587 af 20.12.2006 fra d. 01.07.2009. I § 103, stk. 1
, ændres »65 år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension«.
§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets-
og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige
færdigheder eller af livsvilkårene.
§ 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats
under beskæftigelse efter §§ 103 og 104.
Stk. 2. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1
og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter
§§ 103 og 104.
§ 106. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse
og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2. KL (Kommunernes
Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet
beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.
Kapitel 20: Botilbud
§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt
ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde midlertidigt ophold
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige
funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig
støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og
som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer,
der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp
til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som
ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2. Personer,
som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune,
har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at
den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen
og tilflytningskommunen.
Stk. 3. Retten til
frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede
partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle,
samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud,
der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med
handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til
at blive boende.
Stk. 4. Har en borger ophold i et tilbud efter
stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre en afgørelse om visitation til en særlig plads
på psykiatrisk afdeling, jf. § 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,
betinget af, at borgeren samtykker i opsigelse af borgerens bolig i tilbuddet efter
stk. 1.
Stk. 5. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne
for at få tilbud om boform efter stk. 2, og i hvilket omfang bestemmelsen i stk.
2 skal finde anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke
efter § 129 a.
Stk. 6. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region
eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer
med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger
i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller
flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1,
når disse personer
1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse,
2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes
i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives
tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller
3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse
skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne
eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse.
§ 108, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 108, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 108, stk. 4, der bliver
stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: », og i hvilket omfang bestemmelsen i stk. 2 skal
finde anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter
§ 129 a.«
§ 108 a. Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes
personer under 35 år med henblik på at understøtte, at personerne kan leve et ungdomsliv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan alene træffe afgørelse om ophold
i tilbud som nævnt i stk. 1 for personer under 35 år. Træffer en kommunalbestyrelse afgørelse om
ophold i en boform som nævnt i stk. 1, skal det fremgå af boligdokumentet, at personen skal
fraflytte tilbuddet inden det fyldte 35. år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, senest 6 måneder før personen
fylder 35 år, varsle personen om fraflytningen, jf. stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis personen
tilkendegiver at ville fraflytte boformen inden det fyldte 35. år.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før personens
flytning fra et tilbud, jf. stk. 2, træffe afgørelse om den fremtidige støtte til personen,
herunder om ophold i en boform efter denne lov eller i en anden bolig, der modsvarer personens behov,
og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne. Kommunalbestyrelsens vurdering af,
hvorvidt en ny bolig modsvarer personens behov, skal baseres på en udredning af personens behov
gennemført ved hjælp af voksenudredningsmetoden eller en lignende metode.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal dække personens rimelige
udgifter til flytning. Rimelige udgifter til flytning kan omfatte udgifter til beboerindskud
eller depositum og eventuelt forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v. og udgifter
til en sådan indretning af boligen, at den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.
§ 108 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 498 af 01.05.2019
fra d. 01.01.2020. Stk. 2-5 finder alene anvendelse for personer, der tager ophold i et botilbud
efter § 108 a, stk. 1, efter denne lovs ikrafttræden.
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt
ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være
ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse
om optagelse og udskrivning.
Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse
om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 5. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning
fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 6. Orienteringerne efter stk. 4 og 5 skal som minimum indeholde
kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre samt dato og begrundelse for henholdsvis
optagelsen og udskrivningen. For kvinder, der optages i boformen anonymt, jf. stk.
2, udelades kvindens og eventuelle børns navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt
sikres, at kvindens anonymitet opretholdes.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde indledende og koordinerende støtte og vejledning til kvinder på boformer
efter denne bestemmelse. Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som
muligt efter orientering om optagelse i boformen og skal introducere kvinden til
den koordinerende rådgivning og skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder,
der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i
forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, senest når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og
gives, indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under dennes
ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling skal have et omfang på mindst
fire timer og op til ti timer afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres
af en autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset
opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar
forlængelse heraf.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 10 timers psykologbehandling
til kvinder, der får ophold i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog.
Pligten til at tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.
§ 109, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 109, stk. 5 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 109, stk. 5, udgår
»der er fyldt 6 år, og«.
§ 109, stk. 4-6 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 650 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015. Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 7 og 8.
§ 109, stk. 7 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 650 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015. Hidtidig formulering:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning fra en familierådgiver til
kvinder med børn på boformer efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold
til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og
skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen
iværksættes, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og indtil
kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
§ 109, stk. 3 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 109, stk. 3, indsættes
efter »optagelse«: »og udskrivning«.
§ 109, stk. 9 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1058
af 30.06.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 9 finder tillige anvendelse for kvinder, der inden lovens ikrafttræden
har fået ophold i en boform som omfattet af paragraffen, og som fortsat har ophold i boformen efter lovens ikrafttræden.
§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt
ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Formålet med et midlertidigt ophold efter stk. 1 er at
hjælpe personer med særlige sociale problemer over akutte vanskeligheder i overgangen til egen bolig
og øvrig hjælp efter denne lov. Den aktiverende støtte og omsorg under opholdet må ikke erstatte øvrig
hjælp og støtte efter denne lov.
Stk. 3.
Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning
fra offentlige myndigheder.
Stk. 4. Lederen træffer afgørelse om optagelse
og udskrivning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at udskrive en
borger fra en boform efter stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret plan for borgeren
efter §§ 141 eller 142.
2) Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet afgørelse om et botilbud
efter §§ 107 eller 108.
3) Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsvarer borgerens behov for at
fastholde boligen, hvis borgeren er anvist egen bolig.
4) Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på udskrivningstidspunktet indgået en lejeaftale
og kan flytte ind i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der modsvarer borgerens behov.
5) Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et botilbud
efter §§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra boformen efter
denne paragraf først kunne træffes med virkning for borgeren, når denne kan flytte ind i botilbuddet.
Stk. 6. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse
om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den
kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 7. Boformer efter stk. 1 skal så vidt muligt inden udskrivning
fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, give en orientering herom til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 8. Orienteringerne efter stk. 6 og 7 skal som minimum indeholde
personens navn og cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen
og udskrivningen.
§ 110, stk. 4-6 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 650 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015.
§ 110, stk. 3 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 110, stk. 3, indsættes
efter »optagelse«: »og udskrivning«.
§ 110, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023. I § 110, stk. 1, indsættes efter »og som har«: »et akut«.
§ 110, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 110, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.4 i lov nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023. I § 110, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
efter »udskrivning«: », jf. dog stk. 5«.
§ 110, stk. 5 er indsat ved § 1.5 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
§ 110, stk. 6, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.6 i lov nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.07.2023. § 110, stk. 6, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 6 og 7«.
§ 111. Boformer efter denne lov er ikke omfattet af
lejelovgivningen.
Stk. 2. Social- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om lejerrettigheder for beboere i længerevarende
botilbud efter denne lov.
§ 111, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 447 af 09.06.2008 fra d. 01.07.2008.
Afsnit VI: Hjælpemidler m.v.
Kapitel 21: Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler
til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger
af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse
i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve
et erhverv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse
med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter
for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 3. Ansøgeren
kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har
indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end
den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren
selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende
til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør.
Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør,
og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det
bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Stk. 4. Ansøgerens
ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen
kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel,
som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Stk. 5. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der
kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del
af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som
udlån eller udleveres som naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for
støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler
fra en offentlig institution, og
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed
som led i et botilbud.
§ 112, stk. 3 er ophævet og stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 407 af 21.04.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 3. For særligt personlige hjælpemidler kan
ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den,
som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne
hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne
have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke
indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt personlige
hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis
må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser,
støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og
kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller
medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet
støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen,
når brugerne ikke har brug for dem mere.
§ 112, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1614 af 22.12.2010 fra d. 01.01.2011. Ansøgninger om tilskud til
høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden
behandles efter de hidtil gældende regler. I § 112, stk. 5, ændres
»kr. 5.420« til: »kr. 5.607«.
§ 112, stk. 5 og 6 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 1400 af 18.06.2012 fra d. 01.01.2013. For ansøgninger om tilskud
til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens
ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
Hidtidig formulering:
Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år,
vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud
på indtil kr. 5.607 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling
af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve,
høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke
udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres
fra en godkendt leverandør.
Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler
om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder
regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger
ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.
§ 112 a. Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf.
§ 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning,
som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en
ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen
på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital
ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
§ 112 a er indsat ved § 8.1 i
lov nr. 622 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013.
§ 112 b. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om støtte til hjælpemidler
efter § 112 inden for 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget
støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende
grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne
støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
§ 112 b er indsat ved § 15.1 i
lov nr. 551 af 07.05.2019
fra d. 01.07.2019.
Forbrugsgoder
§ 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af
forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt.
Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften
er over 500 kr.
Stk. 3. Hjælpen
udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 4. Hvis det
på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er
dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne
nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de
nødvendige merudgifter.
Stk. 5. Hvis forbrugsgodet
udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne,
betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som
udlån.
Stk. 6. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes
hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale
en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.
Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder
Overskriften før § 113 a er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 113 a. Kommunalbestyrelsen kan i enkle og entydige
sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene
på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde
de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen, og en erklæring på tro og love
om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor.
§ 113 a er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 113 b. Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler
eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i
§ 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.
Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.
Stk. 2. Der kan alene ydes støtte efter stk.
1 til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede
periode.
§ 113 b er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018.
Støtte til bil
§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb
af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
i væsentlig grad
1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller
fastholde et arbejde uden brug af bil,
2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre
en uddannelse uden brug af bil eller
3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde
hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov
for kørsel med bil.
Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit
lån inden for en ramme på 201.000 kr. (2022-niveau)
Stk. 3. Overstiger prisen på den billigst egnede
bil lånerammen i stk. 2, ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen
mellem lånerammen og prisen på den billigst egnede bil.
Stk. 4. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om
1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1
og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget
til at opnå støtte,
2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og
valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri,
3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget
for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån
til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse
med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter
sig dertil,
4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning
af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden
i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu
ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse
med genbevilling af støtte til køb af en bil,
5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder
i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen,
6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling
af køreundervisning m.v.,
7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og
8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18
år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet
efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb
af bil eller få bevilget støtte til køb af bil.
§ 114, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
§ 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen
til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde
et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit
lån inden for en ramme på 139.000 kr.
§ 114, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 114, stk. 4, nr. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,
§ 114, stk. 4, nr. 2 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 114, stk. 4, nr. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
3) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse
af lån samt indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,
§ 114, stk. 4, nr. 4 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 549 af 26.05.2010 fra d. 01.10.2010. Hidtidig formulering:
4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning
af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2,
§ 114, stk. 4, nr. 6, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 468 af 18.05.2011 fra d. 01.01.2012. I § 114, stk. 4, nr. 6,
udgår »og«.
§ 114, stk. 4, nr. 7, er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 468 af 18.05.2011 fra d. 01.01.2012. I § 114, stk. 4, nr. 7,
ændres ».« til: », og«.
§ 114, stk. 4, nr. 8, er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 468 af 18.05.2011 fra d. 01.01.2012.
§ 114, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 114, stk. 2, ændres »160.000«
til: »187.000«.
§ 114, stk. 3 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne,
kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte
efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.
§ 114, stk. 2 er ændret ved § 2.8 i lov nr. 2394
af 14.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 114, stk. 2, ændres »187.000 kr.« til: »201.000 kr. (2022-niveau)«.
§ 115. Det er en forudsætning for støtte efter §§ 112, 113, 113 b
og 114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan
bevilges efter anden lovgivning.
§ 115 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018. I § 115 ændres »§§ 112-114« til:
»§§ 112, 113, 113 b og 114«.
Boligindretning
§ 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning
af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den
pågældende.
Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter
stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den,
som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og
få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen
kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har
valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen
har anvist.
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i
forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker
samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale
om reetablering og betingelserne herfor.
Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor
hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted,
kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden
bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes
behov.
Stk. 5. Personer, der modtager social pension,
kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en
hjælpeordning efter § 96.
Stk. 6. Social- og ældreministeren fastsætter
i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og
4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb
kan sikres ved pant i ejendommen.
§ 116, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 407 af 21.04.2010 fra d. 01.10.2010.
§ 116, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 407 af 21.04.2010 fra d. 01.10.2010. I § 116, stk. 3,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.
§ 116, stk. 6 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 407 af 21.04.2010 fra d. 01.10.2010. I § 116, stk. 4,
der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
Støtte til individuel befordring
§ 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer,
som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring
med individuelle transportmidler.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om
hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom
§ 117 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en borger med en hastigt fremadskridende sygdom
anmoder herom, tilbyde hjælp og støtte som omfattet af §§ 83, 97,
112 og 116 efter borgerens ønske, uanset om betingelserne i de nævnte
bestemmelser er opfyldt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hjælpen og støtten efter 1. pkt. kan tildeles én gang pr. sygdomsforløb
og kan have en samlet maksimal værdi af 39.750 kr. (2023-niveau). Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgeren om
valg og sammensætning af hjælpen og støtten efter 1. pkt.
Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for
vurdering af, om en borger er omfattet af personkredsen efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om,
hvilke typer af hjælp og støtte efter §§ 112 og 116 der indgår i den hjælp
og støtte, som er omfattet af stk. 1.
§ 117 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 481 af 12.05.2023 fra d. 01.06.2023.
Kapitel 22: Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
§ 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet,
der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig,
lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når
1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold
uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde,
2) der er enighed mellem parterne om etablering
af pasningsforholdet og
3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er
afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den
nærtstående.
Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune,
hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag
med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren
betaler 8 pct. af lønnen.
Stk. 3. Personen
kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden
kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen
kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har
givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder.
Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse
efter stk. 1.
Stk. 4. Hvis to
eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke
overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i
forhold til delingen af pasningsordningen.
Stk. 5. Der kan
ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme
nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder
den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk.
1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem
personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet
beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne,
opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder
afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned
efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet
forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.
§ 118, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1118 af 26.11.2008 fra d. 01.01.2009. I § 118, stk. 1,
indsættes efter »langvarig«: », herunder uhelbredelig,«.
§ 118, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1118 af 26.11.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Personen kan ansættes
i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale om en ansættelsesperiode
på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Ansættelsesperioden kan efter
ønske fra personen opdeles i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden
eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende
ændres. Den samlede ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende
nærtstående.
§ 118, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1118 af 26.11.2008 fra d. 01.01.2009.
Kapitel 23: Pasning af døende
§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling
efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke
i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem,
plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med
etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2. En arbejdsgiver,
der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning
af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt,
er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget
til i plejevederlag efter § 120, stk. 1.
§ 120. Plejevederlag efter § 119
udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville
have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende,
der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige
forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag
fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt,
jf. § 47 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Personer,
som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 16.637 kr. (2022-niveau)
månedligt
i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan
vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget
kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig
forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet
svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.
Stk. 3. Hvis flere
personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5
gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 4. I ganske
særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere
beløb end anført i stk. 1-3.
§ 120, stk. 2 er ændret ved § 2.9 i
lov nr. 2394 af 14.12.2021
fra d. 01.01.2022. I § 120, stk. 2, 1. pkt., ændres »11.609 kr.« til: »16.637 kr. (2022-niveau)«.
§ 121. Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets
afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil
14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på
sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje
i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
Sygeplejeartikler og lign.
§ 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke
dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når
1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold,
jf. § 119, passer en døende,
2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller
kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien
selv antager, eller
3) et hospice varetager plejen.
Stk. 2. Hjælpen
ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Afsnit VII: Magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne
Overskriften til afsnit VII er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Afsnit VII: Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Kapitel 24: Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne
Overskriften til kapitel 24 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Hidtidig formulering: Magtanvendelse
Husorden
Overskriften før § 123 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 123. Lederen af et bo- eller dagtilbud efter denne lov kan fastsætte
en vejledende husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på bo- eller
dagtilbuddets fællesarealer.
Stk. 2. Beboerne i bo- eller dagtilbuddet og deres pårørende
skal inddrages i udarbejdelsen af en husorden efter stk. 1.
Stk. 3. Er der fastsat en husorden, jf. stk. 1, skal personer,
der har taget ophold i bo- eller dagtilbuddet, gøres bekendt med denne.
§ 123, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 123, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Under ophold i institutioner«:
»eller på opholdssteder«.
§ 123, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 123. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Social- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse
regler om betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger
betragtes ikke som isolation.
§ 123, stk. 5 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 629 af
14.06.2011 fra d. 15.06.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Over for unge, der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger
i stedet for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen
gør det påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg
finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af sin
forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan politiet endvidere
forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den unges breve inden
modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler
eller anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge telefonsamtaler
og anden kommunikation af, at samtalen overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret
brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets Ombudsmand.
Den unge skal underrettes om politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for
retten til afgørelse. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren i en bekendtgørelse regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation.
§ 123, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 162 af 28.02.2012 fra d. 01.03.2012 og finder anvendelse på afgørelser,
der træffes efter lovens ikrafttræden. I § 123, stk. 1, 1. pkt., ændres »påkrævet«
til: »absolut påkrævet«.
§ 123, stk. 4 er ophævet og stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Stk. 5 bliver herefter stk.
6. Hidtidig formulering: Enhver form for magtanvendelse
skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf.
§ 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som regionsrådet fører tilsyn med,
jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område om indberetningen. Social- og integrationsministeren fastsætter
i en bekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetning
heraf.
§ 123, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 123, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », fiksering«. Hidtidig formulering: Isolation,
fiksering m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene
anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
§ 123, stk. 7 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 123 er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 123. Sikrede afdelinger i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge
må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Isolation m.v. i institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge må alene
anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Social-
og integrationsministeren fastsætter regler om betingelserne herfor. Aflåsning om
natten af værelser i sikrede afdelinger betragtes ikke som isolation.
Stk. 2. Under ophold i institutioner eller på opholdssteder beregnet til døgnophold
for børn og unge kan børn og unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn
til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse
om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation
med nærmere angivne personer uden for institutionen. Afgørelsen træffes for en bestemt
periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder
og til og fra en eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3,
må ikke finde sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt efter reglerne
i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt. Social- og integrationsministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation.
Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet
af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør
det absolut påkrævet.
Stk. 4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbuddet
til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold
i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet,
jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved magtanvendelse, der har fundet sted over for
et barn eller en ung i et kommunalt eller regionalt tilbud, skal tilbuddet desuden
orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om magtanvendelse
og om registrering og indberetning heraf.
Stk. 6. For unge, der efter reglerne i retsplejeloven
er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for varetægtsfængsling, finder
retsplejelovens § 771 og § 772,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., vedrørende besøg og brevveksling m.v. tilsvarende
anvendelse. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren
regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 7. Stk. 1 og 3-6 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis
den pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.
§ 123 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 498
af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 123 a. (Ophævet)
§ 123 a , stk. 2 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
I § 123 a, stk. 2, ændres »Institutionens leder eller den, der bemyndiges
dertil, kan« til: »På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger og delvis lukkede
døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringelsesstedets leder eller den, der
bemyndiges dertil,«.
§ 123 a, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 123 a, stk. 2,
ændres »og delvis lukkede døgninstitutioner« til: », delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 123 a, stk. 1 er ændret ved
§ 1.6 i lov nr.
577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 123 a, stk. 1, indsættes efter »kan«: »uden retskendelse«.
§ 123 a, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 123 a, stk. 2, indsættes efter »dertil,«: »uden retskendelse«.
§ 123 a, stk. 6 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 123 a, stk. 6, indsættes efter »kan«: »uden retskendelse«.
§ 123 a, stk. 7 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 7 bliver herefter stk.
8.
§ 123 a, stk. 8 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 577 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 123 a, stk. 7, der bliver stk. 8, udgår »i sikrede afdelinger«.
Hidtidig formulering: Social- og integrationsministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om gennemførelsen af undersøgelser af barnets
eller den unges person eller opholdsrum i sikrede afdelinger.
§ 123 a er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 123 a. En sikret afdeling kan uden retskendelse undersøge, hvilke effekter et
barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum,
hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes
eller sikkerhedshensyn iagttages,
1) når barnet eller den unge anbringes på en sikret afdeling,
2) før og efter besøg og
3) før og efter fravær fra den sikrede afdeling.
Stk. 2. På døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner
og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt opholdssteder kan anbringelsesstedets
leder eller den, der bemyndiges dertil uden retskendelse, træffe bestemmelse om
at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum,
hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse
af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes,
eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.
Stk. 3. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse
i sit opholdsrum eller på sin person, må ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets
formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 5. Undersøgelse af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse
på sin person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet
køn end den unge.
Stk. 6. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse
træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den
unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 7. Stk. 1-6 og 8 finder tilsvarende anvendelse over for unge over 18 år, hvis
den pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse.
Stk. 8. Social- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler
om gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges person eller opholdsrum.
§ 123 b. (Ophævet)
§ 123 b er indsat ved § 1.20 i lov nr. 551 af
26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 123 b, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov
nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 123 b, stk. 1, ændres »institutioner beregnet
til døgnophold« til: »døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 123 b, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov
nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 123 b, stk. 2, indsættes efter »institutioner«:
»og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 123 b, stk. 3 er ændret ved § 1.12 i
lov
nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
I § 123 b, stk. 3, indsættes efter »institution«:
»eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution«.
§ 123 b, stk. 6 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 123 b, stk. 6, indsættes
efter »døgninstitutioner«: »og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner«.
§ 123 b er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 123 b. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
for børn og unge mellem 12 og 17 år må alene anvendes, når det er afgørende for
den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder,
eller at barnet eller den unge kan fastholdes fysisk, og der er risiko for, at barnets
eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,
2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller
3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.
Stk. 2. På delvis lukkede institutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner
kan yderdøre og vinduer aflåses i perioder, og børn og unge fastholdes fysisk.
Stk. 3. Børn og unge-udvalget kan, jf. § 52, stk. 1, og
§ 58, træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung på en delvis
lukket institution eller på en delvis lukket afdeling på en døgninstitution, jf.
stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår ved
den konkrete anbringelse efter stk. 1.
Stk. 5. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om anbringelse
på og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis
lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
§ 123 c. (Ophævet)
§ 123 c er indsat ved § 1.20 i lov nr. 551 af
26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 123 c, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 123 c, stk. 1, ændres »§ 66, nr. 4 og 5« til: »§ 66, nr. 5 og 6«.
§ 123 c, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 123 c, stk. 1,
ændres »§ 66, nr. 5 og 6,« til: »§ 66, stk. 1, nr. 5 og 6,«.
§ 123 c er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 123 c. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at børn og unge på døgninstitutioner
og opholdssteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tilbageholdes
i op til 14 dage efter anbringelsen på den pågældende døgninstitution eller det
pågældende opholdssted, når
1) det må anses for at være af væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller
en ungs særlige behov for støtte og
2) det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om procedurerne
og vilkårene for tilbageholdelsen.
§ 123 d. (Ophævet)
§ 123 d er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 153 af 26.02.2011 fra d. 01.03.2011.
§ 123 d er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
§ 123 d. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra døgninstitution eller opholdssted
i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge, der er anbragt i døgninstitution
eller på opholdssted, og som har betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
når
1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade døgninstitutionen
eller opholdsstedet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade,
2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko
og
3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige
alarm- eller pejlesystem.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsning
af den periode, hvor der kan anvendes personlige alarm- eller pejlesystemer, om
behandling af ansøgninger om iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 1 og om,
hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der lovligt kan anvendes m.v.
Formål og anvendelsesområde
Overskriften før § 124 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Hidtidig formulering: Anvendelsesområde
§ 124. Formålet med bestemmelserne i
§§ 124 b-137 d er
at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut
nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
må alene ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til
fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre.
Stk. 3. Forud for
enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen
foretage, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig
foranstaltning.
Stk. 4. Anvendelse
af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 5. Magtanvendelse
skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen
til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig
krænkelse eller ulempe.
§ 124, stk. 2 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit gælder for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig
og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87,
behandling efter §§ 101 og
102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og
104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129.
Det er en forudsætning, at der foreligger
den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
§ 124, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 124, stk. 6,
der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »§ 126, stk. 1,« til: »§ 126« og
i 2. pkt. »§ 126, stk. 1,« til: »§ 126,«.
§ 124, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 124, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til: »jf. § 124 a«.
§ 124, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 124, stk. 1, ændres »dette afsnit« til: »§§ 124 b-137 d«.
§ 124, stk. 2 er indsat ved § 1.6 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 124, stk. 5 er ophævet ved § 1.7 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af
regionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service
over for den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen
at vejlede private leverandører af service om betingelserne for at foretage indgreb
i medfør af § 126, herunder om kravet om indberetning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet
påhviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.
Målgruppe
Overskriften før § 124 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 124 a. Bestemmelserne
i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87,
behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende
tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129
a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation
for den nedsatte psykiske funktionsevne.
§ 124 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 124 a er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 124 a, 1. pkt., ændres
»§§ 125-129« til: »§§ 125-129 a«.
§ 124 a er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 124 a, 1. pkt., ændres »§§ 124-137«
til: »§§ 124 b-135 b«, »samt« ændres til: »eller«, og »§§ 125-129 a« ændres til: »§§ 124 b-129 a«.
Fysisk guidning
Overskriften før § 124 b er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 124 b. Personalet kan anvende fysisk guidning over for personer som led i
omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning kan anvendes
1) af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed,
2) af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende
eller konfliktskabende, eller
3) i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen
bolig, uden at den anden beboer ønsker det.
Stk. 2. Fysisk guidning efter stk. 1 må ikke indebære fastholdelse.
Stk. 3. Fysisk guidning er ikke magtanvendelse eller et indgreb i
selvbestemmelsesretten. Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning
efter § 135 a.
§ 124 b er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Afværgehjælp
Overskriften før § 124 c er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 124 c. Personalet kan kortvarigt fastholde eller føre en person væk
fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse
af indbo eller andre værdier.
§ 124 c er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Fastholdelse m.v.
Overskriften før § 124 d er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 124 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage
til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 2. En person, over for hvem der er foretaget indgreb
efter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller for at
føre den pågældende tilbage til boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende, en
værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører,
når den person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.
§ 124 d er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Særlige døråbnere
Overskriften før § 125 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Hidtidig formulering: Alarmsystemer
§ 125. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere
personer i en afgrænset periode, når
1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere
personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for
at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet for at afværge denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.
Stk. 2. Hvis foranstaltninger
efter stk. 1 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes
en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner,
får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter
stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i
§§ 124 d eller 136 d samtidig hermed finder anvendelse.
§ 125, stk. 2 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 125, stk. 4 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 125, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres to steder »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 125, stk. 1 og 2 er ophævet ved § 1.12 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2. Hidtidig
formulering af stk. 1 og 2: § 125. Kommunalbestyrelsen
kan træffe afgørelse om
at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når
1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv
eller andre for at lide personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2. For personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. § 124 a, er en konsekvens
af en erhvervet mental svækkelse, der er fremadskridende, kan anvendelse af personlige
alarm- og pejlesystemer iværksættes, medmindre den pågældende modsætter sig dette.
Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem,
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse heraf, jf. stk. 1. Afgørelsen
efter 2. pkt. kan gøres tidsubegrænset.
§ 125, stk. 4, der bliver stk. 2, er ændret ved § 1.13 i
lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 125, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 1«, og i stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 1«, og »§ 127« ændres til: »§§ 124 d eller 136 d«.
§ 126. (Ophævet).
§ 126, stk. 2 er ophævet ved § 1.8 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis
for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at
fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve
omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige
handlingsplan, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at
magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.
§ 126 er ophævet ved § 1.14 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Fastholdelse m.v.
§ 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide
væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
§ 126 a. (Ophævet).
§ 126 a er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 126 a er ophævet ved § 1.14 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed
for at varetage omsorgspligten, jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig
gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer
i fremtiden kan undgås.
§ 127. (Ophævet).
§ 127, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 127, stk. 1, ændres
»§ 125, stk. 2« til: »§ 125, stk. 3«.
§ 127 er ophævet ved § 1.14 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Tilbageholdelse i boligen
§ 127. Under samme betingelser som i § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen
eller for at føre denne tilbage til boligen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen
kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.
Anvendelse af stofseler
Overskriften før § 128 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Anvendelse af beskyttelsesmidler
§ 128. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng,
stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person
udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet
af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning
kan anvendes.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Overskriften før § 128 a er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019.
§ 128 a. Social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte
en indstilling til social- og ældreministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi
der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter en
forretningsorden for rådet.
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter på baggrund af
rådets indstilling efter stk. 1 regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der
kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.
§ 128 a er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.07.2019.
§ 128 b. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende
tryghedsskabende velfærdsteknologi for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for
personskade og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko,
jf. dog § 136 e.
§ 128 b er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
Overskriften før § 128 c er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 128 c. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden
vis sikre yderdøre eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud i en afgrænset periode, når der
er risiko for, at beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke omfatte aflåsning af døre
til botilbuddets indendørs fællesarealer.
Stk. 3. Der skal altid være mindst én uaflåst dør i
beboerens egen bolig.
§ 128 c er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf.
§ 131, indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at
en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret
samtykke hertil, jf. dog § 136 f, skal optages
i et bestemt botilbud efter denne
lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987
om boliger for ældre og personer med handicap, friplejebolig efter
lov om friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende
kan få den nødvendige hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige
bolig og
3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne
af sine handlinger og
4) den pågældende udsætter sig selv for at lide
væsentlig personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan i ganske særlige tilfælde indstille til Familieretshuset, at der
træffes afgørelse om, at en person, der er optaget i et botilbud som nævnt i stk.
1, og som mangler evnen til at give informeret samtykke, kan flyttes til en anden
tilsvarende bolig, hvor omsorgen for personen kan varetages, selv om betingelserne
i stk.1, nr. 1-5, ikke er opfyldt, hvis det skønnes at være i den pågældendes egen
interesse, herunder af hensyn til mulighederne for, at den pågældende kan bevare
tilknytning til sine pårørende.
Stk. 3. Det skal
indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle,
samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til
og opsyn med den pågældende.
§ 129, stk. 2 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat
psykisk funktionsevne, jf. § 124, stk. 2, der ikke
modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til
en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget
eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling
tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,
når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er
påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes
at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
§ 129, stk. 3 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 129, stk. 1, 3 og 5 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 129, stk. 1
og 3, og to steder i stk. 5 ændres »det sociale nævn«
til: »statsforvaltningen«.
§ 129, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 527 af 29.04.2015 fra d. 01.07.2015.
I § 129, stk. 1, indsættes efter »handicap«:
», friplejebolig efter lov om friplejeboliger«.
§ 129 stk. 3 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. Børne- og
socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen.
§ 129 stk. 5, 2. pkt., der bliver til stk. 6, 2. pkt. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016: I § 129, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6,
2. pkt., indsættes efter »den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,«:
»eller af den fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3,«. Børne- og socialministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen.
§ 129 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 129, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 129, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »§ 136 f«.
§ 129, stk. 2, 3 og 6 er ophævet ved § 1.17 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3. Hidtidig
formulering af stk. 2, 3 og 6: Stk. 2. For personer
med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a, der ikke modsætter sig flytning,
men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske
funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens
indstilling tiltrædes af den værge, Familieretshuset har beskikket, jf. § 131, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 2, og
som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan kommunalbestyrelsens
indstilling om flytning efter stk. 2 tiltrædes af fremtidsfuldmægtigen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til Familieretshuset efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge, Familieretshuset har beskikket,
jf. § 131, eller af den fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3, indstiller kommunalbestyrelsen til
Familieretshuset at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud
efter stk. 2.
§ 129, stk. 5, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.18 i
lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 129, stk. 5, der bliver stk. 3, udgår »og 2«.
Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller
særligt truende eller særligt chikanerende adfærd
Overskriften før § 129 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017.
§ 129 a. Kommunalbestyrelsen kan indstille til Familieretshuset
at træffe afgørelse om, at en person med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne
som følge af en sindslidelse, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen
til at give informeret samtykke heri, i særlige tilfælde skal optages i et bestemt
botilbud efter denne lovs § 108, når
1) den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller
en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale,
2) det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke
at sørge for flytning,
3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet og
4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes
støttebehov.
§ 129 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017.
§ 129 a, stk. 1 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
Sagsbehandling, administration m.v.
Overskriften før § 130 udgår ved § 1.14 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Det sociale nævns godkendelse
§ 130. Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelser
efter §§ 125, 128,
128 b og 128 c og
§ 136 a, stk. 3, skal der foreligge
1) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp
og pleje efter kapitel 16,
der har været iværksat før den påtænkte afgørelse om
iværksættelse af foranstaltningerne,
2) oplysninger om den forventede periode, i hvilken
foranstaltningerne vil være nødvendige, og
3) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger
til de påtænkte foranstaltninger.
§ 130 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 130. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125,
127 og 128 skal forelægges det sociale nævn til godkendelse,
såfremt de træffes mod den pågældendes vilje.
Stk. 2. Forelæggelse for det sociale nævn i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte foranstaltningerne
i værk anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter
kapitel 16, der har været iværksat før indstilling om iværksættelse af foranstaltningerne,
4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne
vil være nødvendige, og
5) pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger
til foranstaltningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om, hvorvidt beslutningerne
efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget
kommunalbestyrelsens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen
er udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Ved det førstkommende møde i nævnet skal
nævnet tage stilling til formandens afgørelse.
Stk. 4. Nævnet skal have godkendt beslutningerne
efter stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet
at sætte foranstaltningen i værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger,
skal beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk,
forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og 2.
§ 130 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 130 ændres »126 a, 127 og 128«
til: »128, 128 b og 128 c og § 136 a, stk. 3,«, og nr. 1 ophæves. Nr. 2-4 bliver herefter nr. 1-3.
Hidtidig formulering: 1) den nødvendige faglige dokumentation
for den nedsatte funktionsevne,
Familieretshusets afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Overskriften før § 131 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Overskriften før § 131 er ændret ved § 13.3 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I overskriften før § 131
ændres »Statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
§ 131. Familieretshuset træffer afgørelse
om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129
eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt., efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen. Familieretshusets afgørelse skal
træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 2. Indstillingen
skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i
§ 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,
anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den
nedsatte funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter
kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller
familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet,
4) indretningen af den nye bolig og den personlige
hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og
5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen, herunder hvorvidt de klageberettigede efter
§ 134, stk. 3, kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 3. En ægtefælle
eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen vedrører,
er berettiget til at klage over kommunalbestyrelsens afslag på at indstille til
optagelse i særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes
for Familieretshuset, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne
i §§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område finder anvendelse ved indbringelse af klager for Familieretshuset.
Stk. 4. Har den
pågældende ikke allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der indstilles
til flytning, anmode Familieretshuset om at beskikke en værge efter
værgemålsloven.
Stk. 5. Kommunen
kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om
flytning.
§ 131, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 131, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Det sociale nævn« til: »Statsforvaltningen«.
§ 131, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 131, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Nævnets« til: »Statsforvaltningens«.
§ 131, stk. 3, 2. pkt. er ophævet og 2. og 3. pkt. er indsat
ved § 2.6 i lov
nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
men ikke for anden administrativ klagemyndighed.
§ 131, stk. 2, nr. 5 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1543 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 131, stk. 2, nr. 5, indsættes
efter »flytningen«: », herunder hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3,
kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling«.
§ 131 er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 131, stk. 1 er ændret ved § 13.3 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 131, stk. 1, 2. pkt., ændres »Statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 131, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 131, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 129« til: »§ 129 eller § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,«.
§ 131 a. Familieretshuset træffer efter indstilling
fra kommunalbestyrelsen afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud efter
§ 129 a. Familieretshuset skal træffe afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen
af kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse
for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 a anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for sindslidelsen og den deraf følgende
betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne,
3) den nødvendige dokumentation for, at den pågældende er til væsentlig fare for
eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd, og denne
adfærds indvirkning på øvrige beboere eller personale,
4) den hjælp, den socialpædagogiske bistand og de øvrige indsatser efter lovens
afsnit V, der har været iværksat eller tilbudt den pågældende
for at forebygge vedkommendes farlige, truende eller chikanerende adfærd, før indstilling
om optagelse i et bestemt botilbud blev besluttet,
5) indretningen af den nye bolig og personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som
herefter vil kunne stilles til rådighed, og
6) personens egne, de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen,
herunder hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3,
kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse
med indstillingen vurdere, om der er behov for at anmode Familieretshuset om at
beskikke en værge efter værgemålsloven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent
anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om flytning.
§ 131 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017.
§ 131 a er ændret ved § 13.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
Advokatbistand
§ 132. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen
under sagen får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i sager om
Stk. 2. Myndigheden
betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg efter
samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
kapitel 31 i retsplejeloven.
§ 132, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 132, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 129, stk. 1« til: »§ 129, stk. 1, og § 129 a«.
§ 132, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 132, stk. 1, nr. 1, ændres »tilbageholdelse i
boligen m.v. efter § 127« til: »fastholdelse m.v. efter §§ 124 d og 136 d«.
Klageadgang
Overskriften før § 133 er ændret ved § 2.7 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Klage til det sociale nævn
Overskriften før § 133 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Klage til Ankestyrelsen
§ 133. Klager over personalets anvendelse af reglerne i
§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og
§§ 136 c-136 e kan indbringes for kommunalbestyrelsen af
den person, som foranstaltningen vedrører.
Stk. 2. Klager over afgørelser truffet efter § 125,
§§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3,
§ 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
af den person, som afgørelsen vedrører.
Stk. 3. En pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden
repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 1 og 2,
når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
§ 133, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 133. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125,
127 og 128, der ikke træffes mod den pågældendes vilje,
samt beslutninger efter § 126 kan indbringes for det sociale
nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
§ 133, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. I § 133, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 126, stk. 1,« til: »§ 126,«.
§ 133, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 133, stk. 1,
ændres »og 128« til: », 128 og 137 b og § 137 c, stk. 2,«.
§ 133, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. er ændret ved
§ 2.8 i lov nr.
493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 133, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, 1. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 133, stk. 2 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Klager over indgreb efter § 126, som udføres
af private leverandører, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. stk. 1. Klagen indsendes
til kommunalbestyrelsen, som vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, jf. dog stk. 3.
§ 133, stk. 3 er ophævet ved § 1.17 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Stk. 4 bliver herefter stk.
3. Hidtidig formulering: Klager over indgreb
efter § 126, som udføres af ansatte i regionale tilbud eller
af private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan indbringes for Ankestyrelsen,
jf. stk. 1. Klagen indsendes til regionsrådet, som vurderer klagen efter § 66 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 133 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 133. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125, 126, 126 a,
127, 128 og 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Klager over indgreb efter § 126, som udføres af private leverandører,
ansatte i regionale tilbud eller private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet,
kan indgives efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. stk. 1. Klagen indsendes til den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen vurderer klagen efter
§ 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen
vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Overskriften før § 134 er ophævet ved § 2.9 i
lov nr. 493 af 21.05.2013
fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Klage til Ankestyrelsen
§ 134. Familieretshusets afgørelser
efter §§ 131 og 131 a om optagelse i
bestemte botilbud efter §§ 129 og 129 a
og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,
kan indbringes for Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
Stk. 2. Det er den
person, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan klage over de
afgørelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. En ægtefælle,
en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen
vedrører, kan klage over Familieretshusets afgørelse, når den person,
som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Stk. 4. Når Ankestyrelsen
behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område bortset fra § 66 i lovens kapitel 10.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 408 af 21.04.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
§ 134. Det sociale nævns godkendelse efter § 130 af beslutninger
om alarmsystemer m.v. efter § 125, tilbageholdelse i boligen
m.v. efter § 127, anvendelse af beskyttelsesmidler efter
§ 128 og nævnets afgørelser efter § 131
om optagelse i særlige botilbud efter § 129 kan indbringes
for Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 2.10 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 134, stk. 1,
ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«.
§ 134, stk. 3 er ændret ved § 2.11 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 134, stk. 3,
ændres »det sociale nævns godkendelse og det sociale nævns« til: »statsforvaltningens«.
§ 134, stk. 4 er ændret ved § 2.11 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 134, stk. 4,
ændres »§§ 63 og 66« til: »§ 66«.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 134, stk. 1, ændres »§
129« til: »§§ 129 og 129 a«.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1544 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 134, stk. 1, ændres »§
131« til: »§§ 131 og 131 a«.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 13.3 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 134, stk. 1, ændres »Statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 134, stk. 3 er ændret ved § 13.4 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 134, stk. 3, ændres »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 134, stk. 1 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 134, stk. 1, ændres »§§ 129 og 129 a«
til: »§§ 129 og 129 a og § 136 f, stk. 3, 2. pkt.,«.
Domstolsprøvelse
§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har
fået meddelelse om Ankestyrelsens afgørelse, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a, når afgørelsen omhandler
optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 eller 129 a eller
§ 136 f, stk. 3, 2. pkt.
§ 135, nr. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 135, nr. 2, ændres »§ 129«
til: »§§ 129 og 129 a«.
§ 135 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
§ 135. Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse omhandler
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127 eller
2) optagelse i særlige botilbud efter §§ 129 og 129 a.
§ 135 a. Indgreb efter §§ 124 c-129 a,
136 a, 136 c, 136 d og
136 f skal registreres af det personale, som har foretaget indgrebet, og
indberettes til personalelederen. Personalelederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver
sendt videre til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for tilbuddet til den pågældende person,
jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til kommunalbestyrelsen
i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a
i denne lov eller § 2 i lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Har indgrebet fundet sted på et kommunalt eller regionalt
tilbud, skal personalelederen endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre
om magtanvendelsen.
Stk. 3. Personalelederen skal jævnligt orientere personens
pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om, hvilke indgreb der er foretaget
over for personen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i
overensstemmelse med § 141 for personer, over for hvem der foretages indgreb
som nævnt i stk. 1.
§ 135 a er indsat ved § 1.26 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Bemyndigelser
Overskriften før § 135 b er indsat ved § 1.26 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 135 b. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om
iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning og udarbejdelse af handleplaner efter
bestemmelserne i kapitel 24, 24 a og
24 b.
Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om
udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 124 d,
129, 129 a og 136 d, og om
advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 132.
§ 135 b er indsat ved § 1.26 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Kapitel 24 a: Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Kapitel 24 a er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Målgruppe
Overskriften før § 136 er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende
mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter
§§ 83-87, behandling efter §§ 101 og
102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104,
og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a. Det er en forudsætning,
at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
§ 136, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 550 af 26.05.2010 fra d. 01.08.2010 og finder anvendelse for personer,
der efter ændringens ikrafttræden får ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk.
7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og finder endvidere fra den 1. januar 2011 anvendelse for personer, der ved ændringens
ikrafttræden har ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk.
7, og den 1. januar 2011 stadig opholder sig i en sådan boform, jf. dog stk. 4.
I § 136, stk. 1, 2. pkt., ændres »opholdskommunen, jf. § 9« til: »den kommune, der
har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b«.
§ 136, stk. 1 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for
magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter
§§ 125-128, skal registreres og indberettes
af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn
med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet
fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet orienterer den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter
denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, om indberetningen.
§ 136, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 136, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 129« til: »§§ 129 og 129 a«.
§ 136 er ophævet, og ny § 136 er indsat, ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019
fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Registrering, indberetning og handleplaner
§ 136. Optagelse i botilbud efter §§ 129 og 129 a og enhver form for magtanvendelse,
herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og
indberettes af tilbuddet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i
tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til
kommunalbestyrelsen i den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a
i denne lov eller § 2 i lov om socialtilsyn. Har den borger, som indberetningen
vedrører, ophold i et regionalt eller et kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden
orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med § 141 for
personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk. 1.
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
Overskriften før § 136 a er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 a. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i
personlig hygiejne-situationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed
eller værdighed.
Stk. 2. Personalelederen skal på baggrund af indberetningen,
jf. § 135 a, stk. 1, vurdere, om der er behov for at anmode kommunalbestyrelsen
om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer,
jf. stk. 3. Er der anvendt kortvarig fastholdelse efter stk. 1 mere end én gang inden for 6 måneder
over for den pågældende person, er personalelederen forpligtet til at anmode kommunalbestyrelsen
om en sådan afgørelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra personalelederen,
jf. stk. 2, træffe en tidsbegrænset afgørelse om, at personalet kortvarigt kan fastholde en person i
personlig hygiejne-situationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed
eller værdighed. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. § 135 a, stk. 4,
søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.
§ 136 a er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Kapitel 24 b: Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som
er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse
Kapitel 24 b er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Målgruppe
Overskriften før § 136 b er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 b. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for personer med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter
§§ 83-87, behandling efter §§ 101 og
102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104,
og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f.
Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte
psykiske funktionsevne.
§ 136 b er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
Overskriften før § 136 c er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 c. Personalet kan kortvarigt fastholde en person i personlig
hygiejne-situationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed.
Stk. 2. Det skal gennem handleplanen,
jf. § 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlig
hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.
§ 136 c er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd
Overskriften før § 136 d er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 d. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage
til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres
tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende
eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer,
hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden
beboer ønsker det.
Stk. 2. En person, over for hvem der er foretaget indgreb
efter stk. 1 for at forhindre den pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller for at
føre den pågældende tilbage til boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 kan indgives af en pårørende, en værge,
en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører,
når den person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.
§ 136 d er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi
Overskriften før § 136 e er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 e. Personalet kan som led i omsorgen anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, medmindre den pågældende
modsætter sig anvendelsen.
Stk. 2. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der
omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft,
jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan
fremtidsfuldmægtigen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven, som omfatter forhold
efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Stk. 3. Anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi er ikke
magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes
fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor
ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.
Stk. 4. Den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller
dennes værge skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres om brugen af disse.
Stk. 5. Modsætter den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige
eller dennes værge sig, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi, jf. § 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse
med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens vurdering.
§ 136 e er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
Overskriften før § 136 f er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 136 f. For personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler
evnen til at give informeret samtykke til en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge,
Familieretshuset har beskikket, jf. § 131, stk. 4, eller tiltrædes af
fremtidsfuldmægtigen for personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, der omfatter dette forhold,
og som er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om
fremtidsfuldmagter, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få
den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 2. Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1,
hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige
hjælp til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan påklages
til Familieretshuset. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af værgen eller
fremtidsfuldmægtigen efter stk. 1, indstiller kommunalbestyrelsen til Familieretshuset at træffe
afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud efter stk. 1.
Stk. 4. Modsætter personen sig flytning, vil optagelse i et særligt
botilbud uden samtykke ikke kunne ske efter stk. 1, men efter § 129, stk. 1.
§ 136 f er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 137. (Ophævet).
§ 137, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 661 af 08.06.2017 fra d. 15.07.2017. I § 137, stk. 2, ændres »§§ 127
og 129« til: »§§ 127, 129 og 129 a«.
§ 137 er ophævet ved §§ 1.28 og 1.29 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Bemyndigelser m.v.
§ 137. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse
regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse
og udarbejdelse af handleplaner, jf. §§ 125-131 og 136.
Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater,
der yder hjælp i sager efter §§ 127, 129 og 129 a, og om advokaternes medvirken ved sagens behandling,
jf. § 132.
Kapitel 24 c: Regulering af besøgsrestriktioner m.v.
Overskriften før § 137 a er ophævet, og i stedet er kapitel 24 c indsat,
ved § 1.30 i lov nr. 498 af 01.05.2019
fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering: Regulering
af besøgsrestriktioner m.v.
§ 137 a. Personer, som bor i plejeboliger, plejehjem
eller andre boligformer med tilknyttet personale og fællesboligarealer, bestemmer
selv, hvem vedkommende vil have besøg af, jf. dog § 137 b, stk. 1,
og § 137 c, stk. 2.
§ 137 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 137 b. Kommunalbestyrelsen kan for visse besøgende
træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer i de boformer,
der er nævnt i § 137 a, hvis
1) den besøgende udøver vold eller truer med vold
over for andre beboere eller personalet eller i øvrigt udviser en adfærd, der er
til fare for de øvrige beboere eller personalet,
2) den besøgende, uden at der er tale om fysisk vold,
generer eller udøver chikane over for andre beboere eller personalet eller
3) den besøgendes adfærd er stærkt generende for de
andre beboere eller personalet ved at skabe generel utryghed ved at opholde sig
på fællesboligarealerne eller forråelse af miljøet på fællesboligarealerne eller
ved at vanskeliggøre den nødvendige hjælp efter lov om social service.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal ved afgørelse efter stk. 1 sikre den besøgendes adgang i den del af boligen,
som beboeren alene har råderet over.
§ 137 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 137 c. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe afgørelse
om at begrænse konkrete besøgendes adgang i den del af boligen, som beboeren alene
har råderet over.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan dog træffe afgørelse om, at visse besøgende, der over for personalet udviser
en adfærd som nævnt i § 137 b, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke må
være til stede i denne del af boligen i de tidsrum, hvor der leveres visiteret hjælp
efter lov om social service.
§ 137 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 137 d. Afgørelser efter § 137 b, stk.
1, og § 137 c, stk. 2, træffes på et møde i kommunalbestyrelsen
eller i det stående udvalg, i kommuner med magistratsordning dog af det magistratsmedlem,
som ydelser efter § 83 i lov om social service henhører under.
Stk. 2. Forvaltningen
kan dog træffe foreløbige afgørelser efter § 137 b og
§ 137 c, stk. 2, som af hensyn til det øjeblikkelige behov ikke kan afvente,
at sagen behandles i kommunalbestyrelsen eller det stående udvalg, jf. stk. 1.
Stk. 3. En foreløbig
afgørelse efter stk. 2 skal snarest muligt efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges
til godkendelse hos den myndighed, der har kompetence til at træffe afgørelse efter
stk. 1.
Stk. 4. Afgørelser
efter § 137 b og § 137 c, stk. 2,
skal i det enkelte tilfælde begrænses til det absolut nødvendige. Omfanget og den
tidsmæssige udstrækning af besøgsrestriktionen skal fremgå af afgørelsen. Det er
herunder en betingelse for at træffe afgørelse, at mindre indgribende initiativer
har været søgt anvendt over for den besøgende.
Stk. 5. Afgørelse
efter § 137 b og § 137 c, stk. 2,
træffes over for såvel den besøgende som beboeren.
Stk. 6. Afgørelser
efter § 137 b og § 137 c, stk. 2,
kan påklages til Ankestyrelsen, jf. reglerne
i § 133, stk. 2.
§ 137 d er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011.
§ 137 d, stk. 6 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 137 d, stk. 6,
ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 137 d, stk. 6 er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. I § 137 d, stk. 6, ændres »§ 133, stk. 1« til: »§ 133, stk. 2«.
Kapitel 24 d: Fuldbyrdelse af strafferetlige
foranstaltninger m.v.
Kapitel 24 a er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
Kapitel 24 a er ophævet, og i stedet er kapitel 24 d indsat, ved § 1.32 i
lov
nr. 498 af 01.05.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Anvendelsesområde og formål
§ 137 e. Der kan træffes afgørelse om indgreb efter
§ 137 g, stk. 1 og 2,
§ 137 h, stk. 1, § 137 i, stk. 1, og §
137 j, stk. 1, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som
i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse er anbragt
i en boform, jf. § 108.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk.
1, og som er anbragt i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger,
kan der endvidere træffes afgørelse om indgreb efter § 137
h, stk. 3-5, og § 137
j, stk. 2.
Stk. 3. Der kan træffes afgørelse om indgreb
efter § 137 h, stk. 7, over for besøgende til personer,
der er omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Dette kapitel
omfatter ikke personer, som bliver boende i boformen, jf. § 108,
efter at den strafferetlige foranstaltning er ophævet.
§ 137 e er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 e, stk. 2 er ophævet ved § 1.25 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Stk. 3 bliver herefter stk.
2. Hidtidig formulering: Stk. 2. Personer med
eller uden nedsat psykisk funktionsevne kan være omfattet af indgreb efter
§ 137 g, hvis de pågældende er anbragt på et anbringelsessted, jf.
§ 66, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved
dom eller kendelse.
§ 137 e, stk. 3, der bliver stk. 2 er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 e, stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår »på anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
§ 137 e, stk. 1 er ophævet, og der er indsat nyt stk. 1-3 i stedet, ved § 1.1 i
lov nr. 221 af 20.03.2018
fra d. 01.04.2018. Stk. 2 bliver herefter stk. 4. Hidtidig formulering af stk. 1:
Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes
afgørelse om indgreb, jf. § 137 g-§ 137 j, over for personer
med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt i en boform, jf. §
108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.
Myndighed
§ 137 f. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, træffer afgørelse om de i § 137 g, stk. 1
og 2, § 137 h, stk. 1,
3-5 og 7,
§ 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1
og 2 nævnte indgreb.
Stk. 2. Lederen
af boformen, jf. § 108, og lederens stedfortræder kan dog træffe
foreløbige afgørelser, jf. § 137 g, stk. 1 og
2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7,
§ 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og
2, om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er
uopsætteligt og ikke kan afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen. Foreløbige
afgørelser, jf. 1. pkt., kan træffes af ledere og lederes stedfortrædere i boformer,
jf. § 108, der drives af kommuner, regioner og private.
Stk. 3. En foreløbig
afgørelse, jf. stk. 2, skal snarest muligt forelægges til godkendelse hos kommunalbestyrelsen,
jf. stk. 1.
Stk. 4. Indgreb
efter § 137 g, stk. 1 og 2,
§ 137 h, stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og
§ 137 j, stk. 1 og 2, kan
udføres af ansatte i boformer, jf. § 108, der drives af kommuner,
regioner eller private.
Stk. 5. Det er en
betingelse for at træffe afgørelse om indgreb efter § 137 g, stk.
1 og 2, § 137 h, stk. 1,
3-5 og
7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1
og 2, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt
kan opnås ved mindre indgribende initiativer.
§ 137 f er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 f, stk. 2, 2. pkt. er ophævet ved § 1.27 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
Lederen af anbringelsesstedet, jf. § 66, nr. 5 og 6, og lederens
stedfortræder kan træffe foreløbige afgørelser, jf. § 137 g,
om indgreb i tilfælde, hvor iværksættelse af indgrebet er uopsætteligt og ikke kan
afvente, at sagen behandles af kommunalbestyrelsen.
§ 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. pkt., er ændret ved §§ 1.27 og 1.28 i lov nr. 647 af 08.06.2016
fra d. 01.01.2017: I § 137 f, stk. 2, 3. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »og 2.«
og »på anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«.
§ 137 f, stk. 4 er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 f, stk. 4, udgår »på
anbringelsessteder, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«.
§ 137 f, stk. 1 og 2 er ændrede ved § 1.2 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. I § 137 f, stk. 1 og 2, ændres
»§ 137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i,
stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
§ 137 f, stk. 4 og 5 er ændrede ved § 1.3 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. I § 137 f, stk. 4, indsættes
efter »Indgreb«: »efter § 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i,
stk. 1, og § 137 j, stk. 1 og 2,«, og i stk. 5 indsættes efter »indgreb«: »efter
§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk.
1 og 2«.
De enkelte indgreb
Indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon
§ 137 g. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse
om, at den anbragtes brug af telefon og internet i et konkret tilfælde skal påhøres
eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2. Der kan
uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte telefon
og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 3. Den anbragtes
kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller bistandsværger
kan dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.
Stk. 4. Driftsherren af en boform, jf.
§ 108, med sikrede afdelinger kan beslutte, at der i hele boformen nedlægges
et generelt forbud mod besiddelse eller anvendelse af computere, mobiltelefoner,
tablets og andre enheder, såfremt disse muliggør internetadgang. Nedlægges der forbud
efter 1. pkt., skal driftsherren sørge for, at de anbragte i boformen på anden vis
har adgang til internettet.
§ 137 g er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 g, stk. 4 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018.
Undersøgelser
Overskriften før § 137 h er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. Hidtidig formulering:
Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele
§ 137 h. For anbragte i boformer, jf.
§ 108, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den
anbragtes opholdsrum og ejendele, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum
og ejendele.
Stk. 2. I boformer, jf. § 108,
med sikrede afdelinger kan der anvendes scannere for at forhindre, at de anbragte
eller besøgende til de anbragte besidder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden
i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet.
Stk. 3. Over for anbragte i en boform, jf.
§ 108, med sikrede afdelinger kan der, når der foreligger begrundet
mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet, og risikoen herved
er forsøgt imødegået ved anvendelse af scanner efter stk. 2, træffes afgørelse om
undersøgelse af, hvilke effekter den anbragte har på sin person. Der skal altid
deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. En undersøgelse, der indebærer afklædning,
må kun foretages og overværes af to ansatte personer af samme køn som den anbragte.
Stk. 4. Over for anbragte i en boform, jf.
§ 108, med sikrede afdelinger kan der, når der foreligger mistanke
om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden i boformen
eller bruges til at begå ny kriminalitet, uden retskendelse træffes afgørelse om
åbning og kontrol af post til den anbragte. Indgrebet skal ske i den anbragtes påsyn.
Indgrebet kan dog gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte skal i så fald orienteres,
straks efter at indgrebet er gennemført.
Stk. 5. Post, der af grunde nævnt i stk. 4
ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så længe det
af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet. Afsenderen skal gøres bekendt med
tilbageholdelsen.
Stk. 6. En anbragt person har ret til ukontrolleret
brevveksling med offentlige myndigheder, advokater, værger og bistandsværger.
Stk. 7. Over for besøgende til en anbragt person
kan der, når der foreligger mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der
kan true ordenen eller sikkerheden i boformen eller bruges til at begå ny kriminalitet,
og risikoen herved er forsøgt imødegået ved anvendelse af scanner efter stk. 2,
træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der bringes
ind i en boform, jf. § 108, med sikrede afdelinger. Undersøgelsen
kan endvidere omfatte den besøgendes yderbeklædning. Afgørelsen træffes over for
såvel den besøgende som den anbragte person. Det er en forudsætning for undersøgelse
af effekter, som den besøgende bærer på sin krop, at der foreligger begrundet mistanke
om, at den besøgende vil foretage indsmugling.
Stk. 8. Effekter, der af grunde nævnt i stk.
7 ikke bør bringes ind i en boform, jf. § 108, med sikrede
afdelinger, kan tilbageholdes og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget
og udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader boformen. Det samme
gælder effekter, der er fundet ved anvendelse af scanner efter stk. 2.
§ 137 h er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 h, stk. 2-8 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018.
Inddragelse af den anbragtes effekter
§ 137 i. For anbragte i boformer, jf.
§ 108, kan der uden retskendelse træffes afgørelse om inddragelse af effekter,
der er i den anbragtes besiddelse, når dette skønnes nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2. Hvis effekter,
som er i den anbragtes besiddelse, inddrages, skal personalet udfærdige en liste
over de effekter, der inddrages. Den anbragte skal orienteres om inddragelsen og
have udleveret en kopi af listen.
§ 137 i er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten og anbringelse i afskærmningslokale
Overskriften før § 137 j er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. Hidtidig formulering:
Aflåsning af den anbragtes bolig for natten
§ 137 j. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse
om, at en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i
sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der
er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen.
Stk. 2. Der kan træffes afgørelse om, at anbragte
i en boform efter § 108 med sikrede afdelinger skal anbringes
i et afskærmningslokale, når der er overhængende fare for, at den anbragte skader
sig selv eller andre. Anbringelsen skal være så kortvarig som muligt og må ikke
udstrækkes ud over 2 timer.
Stk. 3. Afgørelse
om indgreb efter stk. 1 og 2 forudsætter, at
1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundhedsmæssig
risiko for den anbragte,
2) den anbragte ikke er selvmordstruet,
3) den anbragte har tilkaldemulighed fra boligen eller
afskærmningslokalet, som den pågældende er i stand til at betjene, og at personalet
via den kan tilkaldes,
4) den anbragte har adgang til toilet og vand i sin
bolig eller afskærmningslokalet og
5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum,
hvor den pågældende er låst inde.
§ 137 j er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 j, stk. 2 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. Stk. 2 bliver herefter stk.
3.
§ 137 j, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. I § 137 j, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«, i nr. 3 indsættes efter »boligen«: »eller
afskærmningslokalet«, og i nr. 4 indsættes efter »sin bolig«: »eller afskærmningslokalet«.
Indgrebets udstrækning
§ 137 k. Iværksatte indgreb skal straks bringes til
ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede.
Stk. 2. Den kommune
eller person, der har truffet afgørelsen om indgreb, jf. § 137 f,
stk. 1-3, skal løbende overveje spørgsmålet om at bringe et iværksat indgreb
til ophør.
§ 137 k er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
Klageadgang
§ 137 l. Afgørelser om indgreb, jf.
§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h,
stk. 1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og
§ 137 j, stk. 1 og 2, kan
påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 2. En værge,
bistandsværge, ægtefælle eller pårørende eller en anden repræsentant for den person,
som indgrebet vedrører, kan klage over afgørelsen, når den pågældende ikke selv
er i stand til at klage.
§ 137 l er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 l, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. I § 137 l, stk. 1, ændres »§
137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk.
1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
Registrering og indberetning
§ 137 m. Ethvert indgreb, jf. § 137
g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk.
1, 3-5
og 7, § 137 i, stk. 1, og
§ 137 j, stk. 1 og 2, der
er eller har været iværksat, skal registreres inden for 24 timer. Registreringen
indberettes herefter uden ugrundet ophold af lederen af boformen, jf.
§ 108, eller lederens stedfortræder til den kommunalbestyrelse, der har
pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Registreringen skal indeholde oplysninger om
1) den anbragtes navn,
2) tidspunktet for indgrebet,
3) indgrebets varighed,
4) indgrebets art og
5) begrundelse for indgrebet.
Stk. 2. Registreringen efter stk. 1 skal for
indgreb efter § 137 h, stk. 7, endvidere indeholde
oplysninger om den besøgendes navn.
Stk. 3. Den anbragte,
som indgrebet er eller har været rettet imod, skal gøres bekendt med registreringen
og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse.
Stk. 4. Lederen
af boformen, jf. § 108, eller lederens stedfortræder skal ved
månedens udgang sammen med sine kommentarer indsende kopi af registreringerne, jf.
stk. 1, til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og
9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn,
der fører driftsorienteret tilsyn med boformen, jf. § 2 i lov om socialtilsyn. Ved
indgreb, der er eller har været iværksat i et kommunalt eller regionalt tilbud,
skal lederen eller dennes stedfortræder desuden orientere den kommunale eller regionale
driftsherre om indgrebet.
§ 137 m er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 137 m, stk. 3 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 137 m, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 m, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller«.
§ 137 m, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.30 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 m, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »anbringelsesstedet, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og«, og efter »tilsyn med«
udgår »anbringelsesstedet eller«.
§ 137 m, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1662 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 m, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »straks« til: »inden for 24 timer«.
§ 137 m, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1662 af 20.12.2016 fra d. 01.01.2017: I § 137 m, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »straks« til: »herefter uden ugrundet ophold«.
§ 137 m, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. I § 137 m, stk. 1, ændres »§
137 g-§ 137 j« til: »§ 137 g, stk. 1 og 2, § 137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk.
1, og § 137 j, stk. 1 og 2«.
§ 137 m, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 221 af 20.03.2018 fra d. 01.04.2018. Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
Afsnit VIII:
Administration m.v.
Kapitel 25: Kvalitetsstandarder og handleplaner
Kvalitetsstandarder
§ 138. Kommunalbestyrelsen kan inden for lovens rammer
træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale
udmøntning af hjælp efter loven.
§ 138 er ophævet ved § 1.64 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 138. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte
til børn og unge efter denne lov.
§ 138 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 596 af 18.06.2012 fra d. 01.09.2012.
§ 139. Social- og ældreministeren kan i en bekendtgørelse
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold,
omfang og udførelse af tilbud til voksne efter denne lov samt følge disse beslutninger
op, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse
af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84,
86, 119-122 og 192 samt følge
disse beslutninger op.
§ 139 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 139 indsættes efter »følge
disse beslutninger op«: », jf. dog stk. 2«.
§ 139, stk. 2 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.
Handleplaner
§ 140. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan,
inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. §§ 52 og
76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet
eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet
angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen
snarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Stk. 2. En handleplan
skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå
formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige
undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen
skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete
mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse
med det overordnede formål med støtten, jf. § 46. Herudover
skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges
overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.
Stk. 3. En handleplan
skal endvidere angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden
for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og
§ 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt
skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder
sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.
Stk. 4. For unge,
der er idømt en sanktion efter straffelovens
§ 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan den unge
snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse
eller kommer i beskæftigelse.
Stk. 5. Der kan
udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så
fald tage højde for børnenes individuelle forhold.
Stk. 6. Når et barn
eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller
visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug
efter § 101,
skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres
til tilbuddet.
§ 140, stk. 4, 2 pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 140, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.30 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 140, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »efter § 52, § 58 eller § 76« til: », jf. § 52 og § 76«.
§ 140, stk. 3 og 4 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 551 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010.
Hidtidig formulering: Stk. 3. For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller
anden alvorlig kriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for
en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte
til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at kommunen har modtaget
dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.Det skal i den forbindelse
overvejes, om det vil være relevant at træffe afgørelse om ungepålæg, jf.
§ 57 b.
§ 140, stk. 6 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 140, stk. 6, ændres
»§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 140, stk. 3, 2. pkt. er ophævet og 2.-4. pkt. er indsat ved § 1.65 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Handleplanen skal bygge på de undersøgelser,
der er gennemført, jf. § 50, og opstille mål og delmål i forhold
til barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritid og venskaber og
6) andre relevante forhold.
§ 140, stk. 6 er ændret ved § 1.66 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene
at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i forbindelse med en anbringelse
uden for hjemmet.
§ 140, stk. 4
er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011.
I § 140, stk. 4, ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52,
stk. 3, nr. 7«.
§ 140, stk. 3, 4. pkt. er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. I § 140, stk. 3, 4. pkt., indsættes
efter »voksenlivet«: », herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse«.
§ 140, stk. 7 er indsat ved § 1.19 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 140, stk. 1, 1. pkt, er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014.
I § 140, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 52 og § 76« til:
»§§ 52, 76 og 76 a«.
§ 140, stk. 7 er ændret ved § 5.8 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 7. Når en handleplan indebærer, at barnet eller den unge anbringes på et anbringelsessted
efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere
efter § 101, skal relevante dele af handleplanen udleveres
til tilbuddet.
§ 140, stk. 7 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1421
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 140, stk. 7, ændres »stofmisbrugere« til: »personer med
et stofmisbrug«.
§ 140, stk. 2 er ophævet ved § 1.11 i lov nr. 1433
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6. Hidtidig formulering:
Stk. 2. For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, og for den nødvendige
støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.
§ 140 a. Når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en
handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunalbestyrelsen
tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. § 140, stk. 1-3 og 5,
der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For
unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-4, erstattes af
en helhedsorienteret plan.
Stk. 2. Den helhedsorienterede plan, jf. stk.
1, kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der
kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov
forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret
plan.
Stk. 3. Den helhedsorienterede plan indeholder
de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden
lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en
handleplan efter § 140, stk. 1-4.
§ 140 a er indsat ved § 5.9 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 140 a, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 140 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 140, stk. 1, 3, 4 og 6«
til: »§ 140, stk. 1-3 og 5«.
§ 140 a, stk. 1 og 3 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 1433 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 140 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 140, stk. 1-5« til: »§ 140, stk. 1-4«.
§ 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som
led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan
for indsatsen, jf. dog stk. 2 og 6. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til
borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller
2) personer med alvorlige sociale problemer, der
ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt
har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 3. Handleplanen
skal angive
1) formålet med indsatsen,
2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå
formålet,
3) den forventede varighed af indsatsen og
4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse,
personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
Stk. 4. Handleplanen
bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.
Stk. 5. Når en person visiteres til et socialt
døgntilbud efter §§ 107-110 eller til
et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug
efter § 101, skal relevante
dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1-5 gælder
ikke for personer, der tilbydes anonym, ambulant behandling af stofmisbrug efter
§ 101 a.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen,
jf. stk. 1 og 2, kan erstattes af en helhedsorienteret plan, når der er tale om
borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes
flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.
Borgeren skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret
plan. Erstattes handleplanen med en helhedsorienteret plan, skal kravene i stk.
3 og 4 fortsat opfyldes.
§ 141, stk. 1 er ændret ved § 15.4 i
lov nr. 1587 af 20.12.2006 fra d. 01.07.2009. I § 141, stk. 1,
ændres »65 år« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,«.
§ 141, stk. 5 er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 141, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov
nr. 649 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015. I §
141, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«: »og 6«.
§ 141, stk. 6 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 649 af 18.05.2015 fra d. 01.07.2015.
§ 141, stk. 5 er ændret ved § 5.10 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Når en handleplan indebærer, at en person visiteres til et socialt døgntilbud
efter §§ 107-110 eller til et behandlingstilbud
for stofmisbrugere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen
udleveres til tilbuddet.
§ 141, stk. 7 er indsat ved § 5.11 i
lov nr. 707 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 141, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1421
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 141, stk. 5, ændres »stofmisbrugere« til: »personer med et stofmisbrug«.
§ 142. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for personer, der har ophold i en
boform efter § 110.
Stk. 2. Handleplanen skal som minimum indeholde følgende:
1) Formålet med indsatsen.
2) Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.
3) Den forventede varighed af indsatsen.
4) Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
Stk. 3. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så
vidt muligt i samarbejde med denne.
Stk. 4. Såfremt borgeren vurderes at have behov for støtte
efter § 85 a, skal det som led i udarbejdelsen af handleplanen afdækkes, om borgeren har et
ønske om, at boformen efter § 110 leverer hele eller dele af bostøtten
efter § 85 a til borgeren.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at handleplanen erstattes af en
helhedsorienteret plan, når der er tale om borgere med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller
skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Borgeren
skal give samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. En helhedsorienteret plan skal
følge kravene i stk. 2-4.
§ 142, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 142, stk. 1 er ændret ved § 1.67 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 142. Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
§ 142, stk. 3 er ophævet og stk. 3-5 er indsat ved § 1.68 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender,
jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien
deltager i et kursus i at være plejefamilie. Kurset skal som minimum have en varighed
svarende til 4 hele kursusdage.
§ 142, stk. 6 er ændret ved § 1.69 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Egne værelser, kollegier og kollegielignende
opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, skal være godkendt
som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
§ 142, stk. 7 er ændret ved § 1.70 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 7.
Opholdssteder for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen
i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en
kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse af opholdsstedet,
herunder om tilsyn.
§ 142, stk. 8 er ændret ved § 1.71 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 8.
Afgørelser efter stk. 1-5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 142, stk. 10 er ændret ved § 1.72 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 142, stk. 8,
der bliver stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.
§ 142, stk. 4 og 5 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der godkender
plejefamilien, den kommunale plejefamilie eller netværksplejefamilien, jf. stk.
1 og 2, skal sikre, at plejefamilierne efter anbringelsen løbende gennemfører den
fornødne efteruddannelse, herunder kurser, der som minimum svarer til 2 hele kursusdage
årligt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision.
Stk. 5. Den kommunalbestyrelse, der godkender
en kommunal plejefamilie, jf. stk. 1, skal sikre, at den kommunale plejefamilie
løbende modtager yderligere efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med
plejeopgavens omfang. Den kommunalbestyrelse, der indgår aftale med en kommunal
plejefamilie om en konkret anbringelse, skal i forbindelse med aftalens indgåelse
sikre sig, at der er taget stilling til spørgsmål om arbejdsvilkår i overensstemmelse
med plejeopgavens omfang.
§ 142, stk. 11 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 142, stk. 8 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 142, stk. 8,
ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 142 er ophævet ved §§ 1.22-1.23 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Godkendelse
§ 142. Plejefamilier og kommunale plejefamilier for
børn og unge, jf. § 66, nr. 1 og 2, skal være godkendt enten
1) af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune
som generelt egnede eller
2) af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune
som konkret egnede i forhold til et eller flere nærmere angivne børn eller unge.
En sådan godkendelse udelukker som udgangspunkt, at kommunalbestyrelser i andre
kommuner kan benytte familien som plejefamilie.
Stk. 2. Netværksplejefamilier skal være godkendt
som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen
i den anbringende kommune.
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der godkender
plejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at plejefamilien
gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Medmindre særlige forhold gør sig
gældende, skal kurset være gennemført, inden plejefamilien modtager et barn eller
en ung i pleje, og kurset skal som minimum have en varighed svarende til 4 hele
kursusdage.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse, der har truffet
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal
plejefamilie eller en netværksplejefamilie, skal sikre, at plejefamilien under anbringelsen
løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herunder kurser, der samlet set
svarer til mindst 2 hele kursusdage årligt. Hvis flere kommuner træffer afgørelse
om anbringelse af et barn eller en ung i den samme plejefamilie, skal hver kommune
som minimum sikre plejefamilien kommunens forholdsmæssige del af de 2 årlige kursusdage.
Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal endvidere sikre den fornødne
supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Stk. 5. Den kommunalbestyrelse, der har truffet
afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung i en kommunal plejefamilie, skal
sikre, at den kommunale plejefamilie under anbringelsen løbende modtager yderligere
efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Kommunalbestyrelsen
i den anbringende kommune skal endvidere sikre, at der er taget stilling til spørgsmål
om den kommunale plejefamilies arbejdsvilkår i overensstemmelse med plejeopgavens
omfang.
Stk. 6. Egne værelser, kollegier og kollegielignende
opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66,
nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i forhold til den pågældende
unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.
Stk. 7. Ved afgørelser om optagelse af opholdssteder
for børn og unge, jf. § 66, nr. 5, på Tilbudsportalen efter
§ 14, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
foretage en vurdering af, om opholdsstedets pædagogiske målsætning og metoder gør
opholdsstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for
nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk,
skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 166, stk. 1.
Dog omfatter klageadgangen efter stk. 1 ikke kommunalbestyrelsens beslutning om,
hvorvidt godkendelsen kan ske som plejefamilie, jf. § 66, nr. 1,
eller som kommunal plejefamilie, jf. § 66, nr. 2, eller om,
hvorvidt godkendelsen skal være konkret eller generel, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Afgørelser
efter § 142, stk. 2-6, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 9. Netværksplejefamilier godkendt efter stk.
2 skal have dækket deres omkostninger i forbindelse med barnets eller den unges
ophold og kan efter en konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan
i en bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse af udgifter til kost og logi
i forbindelse med opholdet og for beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste
efter stk. 9.
Stk. 11. Social- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om den kommunale forpligtelse til at sikre plejefamilier,
kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier efteruddannelse og supervision,
jf. stk. 4 og 5, i de tilfælde, hvor flere kommuner har truffet afgørelse om anbringelse
af et barn eller en ung i samme plejefamilie.
§ 142 er indsat ved § 1.7 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023.
Kapitel 26: Opfølgning, tilsyn og betaling for
tilsynet
Overskriften til kapitel 26 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Godkendelse, opfølgning og tilsyn
§ 143. (Ophævet)
§ 143 er ændret ved § 1.73 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 143. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter
§ 142, stk. 1, 4 og 5.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan
i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om tilsyn med netværksplejefamilier,
jf. § 142, stk. 2.
§ 143 er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier
og netværksplejefamilier efter § 66, nr. 1-3.
§ 144. (Ophævet).
§ 144, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 226 af 08.04.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 144, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 226 af 08.04.2008 fra d. 01.07.2008. I § 144, stk. 2,
der bliver stk. 3, indsættes efter »efter stk. 1«: »og 2«.
§ 144, stk. 5 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 226 af 08.04.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 144 er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 144. Private botilbud efter
§ 107 skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige
kommune. Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private
botilbud under opholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et botilbud,
herunder om tilsyn.
Stk. 2. Private behandlingstilbud efter
§ 101, stk. 1, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen
i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et privat behandlingstilbud,
herunder om tilsyn.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Social- og integrationsministeren fastsætter
i en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med botilbud til
voksne.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter
i en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse og tilsyn med behandlingstilbud
efter § 101.
§ 145. (Ophævet)
§ 145 er ophævet ved § 1.23 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Godkendelser givet efter lov om social service af amtsrådet før den 1. januar 2007
overtages af den stedlige kommune og gælder indtil den aftalte revision eller ophør.
Overskriften før § 146 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 322 af 30.04.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
Opfølgning og tilsyn
Overskriften før § 146 er ophævet ved § 1.24 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet
§ 146. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de
forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fører sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt
kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte
til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå
et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.
§ 147. (Ophævet)
§ 148. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne
kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk.
1. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf.
§ 148 a og lov om socialtilsyn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal løbende følge de
enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen
skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde
med denne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har
pligt til at iagttage de forpligtelser, der påhviler kommunalbestyrelsen efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, fører tilsyn med de tilbud, som Ungdomskriminalitetsnævnet i
forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge har truffet afgørelse om,
jf. §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal
løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit
formål, herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt
i samarbejde med denne.
Stk. 4. Hvis den kommunalbestyrelse,
der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, i forbindelse med tilsynet efter stk. 1 og 3
bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn,
skal kommunalbestyrelsen underrette den kommunalbestyrelse, som efter § 2 i lov
om socialtilsyn har ansvar for det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet.
§ 148, stk. 3 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 316 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 148, stk. 3, ændres
»§ 9 a« til: »§§ 9 og 9 a«.
§ 148, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 550 af 26.05.2010 fra d. 01.08.2010 og finder anvendelse for personer,
der efter ændringens ikrafttræden får ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk.
7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og finder endvidere fra den 1. januar 2011 anvendelse for personer, der ved ændringens
ikrafttræden har ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk.
7, og den 1. januar 2011 stadig opholder sig i en sådan boform, jf. dog stk. 4.
Hidtidig formulering: Kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i
forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk.
1.
§ 148, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 550 af 26.05.2010 fra d. 01.08.2010 og finder anvendelse for personer,
der efter ændringens ikrafttræden får ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk.
7-9, og § 9 a, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og finder endvidere fra den 1. januar 2011 anvendelse for personer, der ved ændringens
ikrafttræden har ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk.
7, og den 1. januar 2011 stadig opholder sig i en sådan boform, jf. dog stk. 4.
I § 148, stk. 2, 1. pkt., ændres »opholdskommunen« til: »den kommune, der har pligt
til at yde hjælp efter denne lov«.
§ 148, stk. 3 er ophævet ved § 1.74 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung skal
kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges opholdskommune, jf. §§ 9 og 9 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, sikre, at kommunen
mindst én gang om året taler med barnet eller den unge under tilsynsbesøg på anbringelsesstedet.
§ 148, 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. I § 148, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »§ 148 a«: »og lov om socialtilsyn«.
§ 148, stk. 3 er indsat ved § 1.26 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 148, stk. 3 er indsat ved § 1.67 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 148, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.68 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 148, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 1«: »og 3«.
§ 148 a. Kommunalbestyrelsen fører generelt
driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som ikke er omfattet af
§ 4 i lov om socialtilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommunen,
som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede tilsyn
omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger og økonomi.
Stk. 2. Tilsynet
efter stk. 1 omfatter dog ikke tilbud, hvor en anden kommunalbestyrelse eller et
regionsråd har indgået driftsaftale med tilbuddet.
Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke
netværksplejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 4, eller egne
værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan delegere sin kompetence efter denne bestemmelse til socialtilsynet, jf. § 3,
stk. 1, nr. 2, i lov om socialtilsyn.
Stk. 5. Social- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om det driftsorienterede tilsyn.
§ 148 a, stk. 2 er indsat ved § 1.75 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 148 a, stk. 4 er indsat ved § 1.76 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 148 a, stk. 1 er ophævet ved § 1.12 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 148 a, stk. 1,
indsættes efter »og økonomi«: », herunder om grundlaget for afgørelsen efter § 14,
stk. 3, om optagelse af et privat tilbud på Tilbudsportalen fortsat består«.
§ 148 a, stk. 5 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 148 a, stk. 5 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I
§ 148 a, stk. 5, ændres »§ 66, nr. 4« til: »§ 66, nr. 5«.
§ 148 a er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Den stedlige kommunalbestyrelse fører det generelle driftsorienterede tilsyn med
tilbuddets personale, bygninger og økonomi, herunder om grundlaget for afgørelsen
efter § 14, stk. 3, om optagelse af et privat tilbud
på Tilbudsportalen fortsat består.
Stk. 2. Det generelle driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder for
børn og unge, der er omfattet af § 66, nr. 1, 2, 5 og 6, skal
endvidere påse, at det enkelte anbringelsessteds pædagogiske målsætning og metoder
fortsat gør anbringelsesstedet generelt egnet til at opfylde målgruppens behov,
herunder behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer
og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.
Det driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder, der er omfattet af
§ 66, nr. 5 og 6, skal omfatte mindst et uanmeldt tilsynsbesøg om året.
Stk. 3. Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor
en anden kommune eller region har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige
pladser i tilbuddet og om tilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattet af regionsrådets
generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7.
Stk. 4. Det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. stk. 1 og 2, omfatter
ikke plejefamilier, der er godkendt som konkret egnede efter § 66, nr.
1, og § 142, stk. 1, nr. 2, konkret godkendte kommunale
plejefamilier efter § 66, nr. 2, og § 142, stk.
1, nr. 2, netværksplejefamilier efter § 66, nr. 3, og
egne værelser m.v. efter § 66, nr. 4.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter
nærmere regler om tilsyn med private opholdssteder efter § 66, nr. 5,
private behandlingstilbud efter § 101 og private botilbud efter
§ 107.
§ 148 a, stk. 3 er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 1530 af 18.12.2018 fra d. 01.07.2019. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Tilsynet efter stk. 1 omfatter ikke plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1
og 2, der er godkendt som konkret egnede efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, eller netværksplejefamilier,
jf. § 66, stk. 1, nr. 3, og egne værelser m.v., jf. § 66, stk. 1, nr. 3.
§ 148 a, stk. 2 er ændret ved § 2.6 i lov nr. 2620 af 28.12.2021 fra d. 01.02.2022. I § 148 a, stk. 2, ændres »aftale om
anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om tilsyn« til: »driftsaftale med tilbuddet«.
§ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet fastsætter
en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 8,
og § 148 a,
som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.
Stk. 2. Taksten
efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved
gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud.
§ 149 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 322 af 30.04.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 149, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 722 af
25.06.2014. fra d. 01.07.2014. I § 149, stk.
1, ændres »§ 5, stk. 7,« til: »§ 5, stk. 8,«.
§ 150. Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn
med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87,
som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enheder efter
§ 150 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre
tilsynet efter stk. 1 ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko
for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet. Styrelsen
for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre
tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet
af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.
Stk. 3. Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed
bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn
efter stk. 1, skal styrelsen orientere vedkommende registreringspligtige enhed og
den stedlige kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse
orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, skal
kommunalbestyrelsen orientere de kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjælpen
til den enkelte borger, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, når disse borgere kan blive berørt.
Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje,
herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.
§ 150 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 150 a. Den registreringspligtige enhed er forpligtet
til at give de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed har
til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle registreringspligtige enheder
omfattet af tilsynet.
§ 150 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 150 b. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder
en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter § 150, stk.
1. Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning af observationer
og vurderinger som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.
§ 150 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 150 c. Følgende enheder skal registrere sig hos Styrelsen
for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192.
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov
om boliger for ældre og personer med handicap.
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår
fra servicearealer og der er tilknyttet fast personale.
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf.
§ 91.
Stk. 2. Registreringspligten efter stk. 1 omfatter
ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang
omfatter støtte efter § 85.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om, at registrering skal ske
elektronisk.
§ 150 c er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 150 d. Tilsiger forholdene i den registreringspligtige
enhed det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social-
og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af den social-
og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter
regler om offentliggørelse af afgørelser truffet efter stk. 1.
§ 150 d er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 150 e. Modtager en registreringspligtig enhed, jf. § 150 c,
et påbud om krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften af
den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende enhed helt eller delvis,
jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige enhed tage imod et
opfølgnings- og læringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i
Sundhedsstyrelsen.
§ 150 e er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021
fra d. 01.07.2021. Paragraffen ophæves d. 01.01.2023.
§ 151. Den stedlige kommune har pligt til at føre tilsyn
med, at de kommunale opgaver efter §§ 83,
83 a og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser,
kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens
vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 139.
Stk. 2. Som led i
tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst
ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser,
der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet
omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på
området.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter stk. 1 og 2
gælder ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.
§ 151, stk. 1 er ændret ved § 1.77 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 151, stk. 1, ændres »§§ 138
og 139« til: »§ 139«.
§ 151, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 151, stk. 2, 1. pkt., og
§ 151 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »ét anmeldt og«.
§ 151, stk. 3-5 er ophævet ved § 1.15 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen
en tilsynsrapport til brug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne
offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf.
§ 17, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere
have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har
pligt til på anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd
at tilbyde det pågældende råd en mundtlig præsentation og en drøftelse af tilsynsrapporterne.
Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejder og offentliggør
kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om
det sundhedsfaglige tilsyn efter § 219 i sundhedsloven.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over, hvad der i forbindelse
med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet
afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes
til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 17, og i det kommunale
ældreråd. Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik
på opfølgning af tilsynet.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter
i en bekendtgørelse regler om tilsyn efter stk. 2-4. Ministeren kan herunder fastsætte
regler om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke må deltage i den faktiske udførelse
af tilsynet.
§ 151, stk. 1 er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014. Hidtidig formulering:
Den stedlige kommune, jf. § 148 a, har pligt til at føre
tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83 og
86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet
efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder,
jf. § 139.
§ 151, stk. 3 er indsat ved § 1.29 i
lov nr. 651 af 12.06.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 151, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I § 151, stk. 1, indsættes
efter »§§ 83«: », 83 a«.
§ 151 a. Pligten til at følge op på enkeltsager og
føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151,
stk. 1, påhviler for lejere og beboere i friplejeboliger kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
Stk. 2. Som led
i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt
tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere
og beboere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af
friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for den friplejeboligleverandør,
som tilsynet omfatter.
Stk. 3. Som led
i hvert tilsynsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikre, at den service, der generelt
leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens
certifikation.
§ 151 a er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 314 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 151 a, stk. 1,
ændres »§ 150« til: »§ 148, stk. 1 og 2,«.
§ 151 a, stk. 3 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Efter
hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til sikring
af, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse
med friplejeboligleverandørens certifikation. Kommunalbestyrelsen offentliggør tilsynsrapporten.
§ 151 b. Konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget
i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen
har krav på, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der har
truffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
kan meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre,
at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele
friplejeboligleverandøren, at undladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse
med afgørelsen kan medføre indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren
ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til
Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser,
der træffes af Sundhedsstyrelsen.
§ 151 b, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1571 af 27.12.2019 fra d. 01.01.2020.
Tre steder i § 151 b, stk. 2, ændres »Socialstyrelsen« til: »Sundhedsstyrelsen«.
§ 151 c. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre
en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er omfattet af
reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.
Stk. 2. Tilsynspolitikken
skal indeholde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og
for opfølgning på tilsynet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
skal i tilslutning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter
§ 83 og om udarbejdelse af kvalitetsstandarder efter § 139
mindst én gang årligt følge op på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige
justeringer.
§ 151 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 627 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. En tilsynspolitik efter § 151 c
i lov om social service som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal første gang
være udarbejdet og offentliggjort inden udgangen af 2011.
Kapitel 27:
Underretningspligt
§ 152. Hvis en familie med et eller flere børn under
18 år eller vordende forældre flytter fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen
finder, at et eller flere børn eller de vordende forældre har behov for særlig støtte
af hensyn til barnets eventuelle særlige behov for støtte efter fødslen, skal fraflytningskommunen
underrette tilflytningskommunen herom.
Stk. 2. I forbindelse med en underretning efter
stk. 1, skal fraflytningskommunen oversende nødvendigt sagsmateriale, herunder en
opsummering af relevante vurderinger, som fraflytningskommunen har foretaget i sagen.
§ 152, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 597 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012 og finder anvendelse på underretninger,
som foretages efter lovens ikrafttræden.
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen
af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov
for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov
for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov
for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller
undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat
for overgreb.
Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen,
når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af
personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund
til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning
til foranstaltninger efter denne lov. Social- og ældreministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr.
2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
§ 153 er ændret ved § 1.78 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 153. Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler,
hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold,
der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig
støtte.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan
i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af
personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker,
at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan
i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres
tjeneste eller hverv får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver
formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
Social- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte tilsvarende
regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til
sådanne forhold.
Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan
i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter
1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der
virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn
og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til John F. Kennedy Instituttet - Statens
Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative
aktiviteter, og
2) John F. Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik
kan videregive de oplysninger, der er nævnt i nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder
for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat synsfunktion
kan iværksættes.
§ 153, stk. 1 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Hidtidig formulering:
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have
behov for særlig støtte efter kapitel 11,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få
behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de
vordende forældres forhold, eller
3) at et barn eller en ung under 18 år har været
udsat for vold eller andre overgreb.
§ 153, stk. 3 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige
forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person,
der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør
af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til
undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende det barn eller den
unge under 18 år, underretningen vedrører.
§ 153, stk. 2 er indsat ved § 3.1 i lov
nr. 278 af 26.03.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes af undervisningsministeren. Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
§ 153 a. Praktiserende
læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og
unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret. Kennedy Centret kan
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til
social-, sundheds- og undervisningsmyndighederne.
Stk. 2. Sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy
Centret efter stk 1.
§ 153 a er indsat ved § 1.79 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011.
§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller
en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt
eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed
eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.
§ 155. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at
der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter
§§ 152-154 med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for særlig
støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage central registrering af underretningerne
med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere,
om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er
behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.
§ 155 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013. Hidtidig formulering:
Hvis kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have behov for
særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen
sende en bekræftelse af modtagelsen. Det gælder også underretninger om vordende
forældre, hvor der kan opstå et behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.
§ 155 a. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning
om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat
foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer
i den myndighed, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, der
ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
Stk. 2. Til brug
for vurderingen af en underretning efter §§ 152-154, jf. stk.
1, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted
uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse,
når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Ved underretning om
overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller
den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller
den unges forældres side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og uden dennes tilstedeværelse.
Stk. 3. Samtale
efter denne bestemmelse kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed
eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.
§ 155 a er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
§ 155 b. Kommunalbestyrelsen skal senest 6 hverdage
efter modtagelsen af en underretning efter §§ 152-154
bekræfte modtagelsen af underretningen over for den, der foretog underretningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
skal orientere den, der har foretaget underretning efter § 153,
om, hvorvidt den har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende
det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis
særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan ved en underretning efter § 153 orientere den, der foretog
underretningen, om, hvilken type foranstaltning den har iværksat, og om den planlagte
varighed heraf, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den
støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet
eller den unge. Dette gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende.
§ 155 b er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 496 af 21.05.2013 fra d. 01.10.2013.
§ 155 b, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov nr.
1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I § 155
b, stk. 1, ændres »§§ 153-154« til: »§§ 152-154«.
§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om, at en elev
har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal,
jf. § 153, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for et kvartal.
§ 155 c er indsat ved § 3.2 i
lov nr. 278
af 26.03.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes af undervisningsministeren.
Kapitel 28: Straffebestemmelser
§ 156. Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller
en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder
den undvegne skjult, straffes med fængsel i indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 156 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1526 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I § 156 udgår »hæfte
eller«. Hidtidig formulering: Den, som tilskynder
eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne
lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel
i indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
§ 157. Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer
eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra
familiepleje, straffes med bøde.
§ 157 a. En registreringspligtig enhed, som undlader
at afgive de krævede oplysninger efter § 150 a, stk. 1, undlader
at registrere sig efter § 150 c, stk. 1, eller undlader at
efterkomme et påbud efter § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
i forskrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2,
og § 150 d, stk. 3, fastsætte bestemmelser om straf
i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 157 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
§ 157 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
§ 157 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 560 af 29.05.2018 fra d. 01.07.2018. Paragraffen ophæves d. 31.12.2024,
jf. § 2.1 i
lov nr. 823 af 07.05.2021.
Kapitel 29: Betaling og tilbagebetaling
m.v.
Overskriften til kapitel 29 er ændret ved § 151.1 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Betaling, tilbagebetaling og eftergivelse m.v.
Betaling
§ 158. Den, der modtager hjælp efter denne lov
eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til
sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet er bestemt i denne
lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
betale for den hjælp, der modtages.
Stk. 2. Social- og ældreministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af et gebyr
ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne lov eller lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
§ 158, stk. 3 er ophævet ved § 9.1 i
lov nr. 346 af 18.04.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder kommunen for et beløb,
der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat
og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens
§ 55.
§ 158, stk. 2 og 3 er ophævet ved § 151.2 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt, inddrives
betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder
kommunen for et beløb, der svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling
af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling
efter kildeskattelovens § 55.
§ 158, stk. 1 er ændret ved § 1.69 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. To steder i § 158, stk. 1, indsættes efter »lov«: »eller lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 158, stk. 2 er ændret ved § 1.70 i lov
nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 158, stk. 2, indsættes efter »lov«: »eller lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
§ 159. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om, at forældrene betaler for døgnopholdet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold
efter § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse
af en anbringelse efter § 68 a.
§ 159 er ændret ved § 1.31 i
lov nr. 318 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
§ 159. Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet, jf.
§ 52, stk. 3, nr. 8, og §§ 58 og 60
efter regler, der fastsættes af social- og integrationsministeren i en bekendtgørelse.
§ 159, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 159, 1. og
2. pkt., ændres »§ 52, stk. 3, nr. 8« til: »§ 52, stk. 3, nr. 7«.
§ 159, 1. og 2. pkt. er ændret ved §§ 1.71 og 1.72 i
lov nr. 1720 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
I § 159, 1. og 2. pkt., indsættes efter »§ 52, stk. 3, nr. 7«: », og § 14 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet«.
§ 159 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 137
af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020. I § 159, 1. pkt., udgår »og barnet eller den unge«.
§ 160. Den unge betaler for døgnophold efter
§ 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a,
stk. 2, og for udslusningsophold efter § 76, stk.
3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af social- og ældreministeren i en bekendtgørelse.
§ 160 er ændret ved § 1.80 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 160 ændres »§ 76, stk. 3, nr.
4« til: »§ 76, stk. 3, nr. 3«.
§ 160 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014. I § 160 ændres »efter § 76,
stk. 3, nr. 1, og« til: »efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, og«.
§ 161. Der kan opkræves betaling for personaleomkostninger
til madserviceordninger efter § 83, stk. 1, nr. 3, og til hjælp
efter § 84, hvis borgeren ikke samtidig modtager hjælp efter
§§ 41, 42, 96
eller 100.
Stk. 2.
Social- og ældreministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter
§§ 85 og 97-99 og om beregnings- og indkomstgrundlaget
for betalingen for disse tilbud.
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter regler om betaling for tilbud
efter §§ 83, 83 a, 84 og 86 og om beregnings- og indkomstgrundlag for betalingen for
disse tilbud.
Stk. 4. Social- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om modtagerens maksimale egenbetaling for madservice efter
§ 83, stk. 1, nr. 3, herunder om regulering af egenbetalingen.
§ 161, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 390 af 25.05.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 161, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 548 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Indenrigs- social- og integrationsministeren
kan fastsætte nærmere regler om den maksimale egenbetaling og regulering heraf for
madserviceordninger for beboere i plejebolig og plejehjem, botilbud efter
§§ 107 og 108 i lov om social service og lignende boligenheder,
hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale.
§ 161, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 552 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 161, stk. 1,
ændres »og om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen« til: »og om beregnings-
og indkomstgrundlaget for betalingen«.
§ 161, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 552 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 161, stk. 2,
ændres »udgifter til personale« til: »personaleomkostninger«.
§ 161, stk. 3 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 552 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 161, stk. 3,
ændres »personaleudgifter« til: »personaleomkostninger«.
§ 161, stk. 3 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 161, stk. 3,
indsættes efter »til madserviceordninger«: »og til midlertidig hjælp efter § 83,
stk. 1«.
§ 161, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Hidtidig formulering:
Der opkræves ikke betaling for personaleomkostninger, når hjælpen efter
§ 83, stk. 1, og §§ 84 og 85 er
varig.
§ 161, stk. 3 er ophævet ved § 1.8 i
lov nr. 1524 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. Stk. 4 bliver herefter stk.
3. Hidtidig formulering: Uanset bestemmelsen
i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger
og til midlertidig hjælp efter § 83, stk. 1.
§ 161, stk. 1 er ophævet ved § 1.7 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Stk. 2 bliver herefter stk.
1. Hidtidig formulering: Social- og integrationsministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter
kapitel 16 og om beregnings- og indkomstgrundlaget for betalingen.
§ 161, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 1894 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. Stk. 3 bliver herefter stk.
4.
§ 162. (Ophævet).
§ 162 er ophævet ved § 3.1 i
lov nr. 446 af 09.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 162. Personer, der har ophold i boformer efter § 108, og
som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 kr. og
9.228 kr. om året for den særlige service m.v. som følge af opholdet.
Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat funktionsevne
har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes
af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension
efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen
om servicebetaling efter stk. 1.
§ 163. Ved ophold i boformer efter
§§ 107-110 gælder de almindelige regler for hjælp efter
denne lov.
Stk. 2. Beboerne
betaler for ophold i boformer efter §§ 107-110,
jf. dog stk. 3. For beboere i længerevarende botilbud, jf. § 108,
fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige
botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for
boligen.
Stk. 3. Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse
af betalingen med et beløb, der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som
i lov om individuel boligstøtte.
§ 163 a. Den kommunalbestyrelse, der har anvist en lejer til
en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v.
eller § 57 a i lov om boligforhold,
skal refundere lejeren
forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket
støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, jf.
§ 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af
§§ 107, 109
eller 110. Lejerens udgifter til
beboerindskud eller depositum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Den kommunalbestyrelse,
der har anvist en lejer fra en anden boligsituation end et botilbud
efter §§ 107, 109 eller 110
til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v.
eller § 57 a i lov om boligforhold,
skal refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre
pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb,
jf. § 163, stk. 2, som lejeren skulle have betalt for
ophold i et botilbud efter § 110.
Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om de i denne
bestemmelse nævnte forhold.
Stk. 2. Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
§ 163 a, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 790 af 04.05.2021
fra d. 01.07.2021.
§ 163 a, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.07.2023. I § 163 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommune« til: »kommunalbestyrelse«,
efter »lov om almene boliger m.v.« indsættes: »eller § 57 a i lov om boligforhold«, og efter »§§ 107« indsættes: », 109«.
§ 163 a, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.07.2023. 3. pkt. bliver herefter 4. pkt.
Tilbagebetaling
§ 164. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at
give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har
modtaget hjælp efter denne lov.
§ 164 a. (Ophævet).
§ 164 a er ophævet ved § 151.3 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 164 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter §§
158 og 165 efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 165. Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen
efter regler fastsat af social- og ældreministeren i samråd med skatteministeren.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods
påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet
bortfalder, når der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk
mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden,
finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af
kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven
anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets
modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf.
§ 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
§ 165, stk. 3 er ophævet ved § 9.2 i
lov nr. 346 af 18.04.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Kommunen indtræder for et beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige
hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med
godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette gælder,
selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk. 1.
§ 165, stk. 3 er ændret ved § 9.3 i
lov nr. 346 af 18.04.2007 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren.
I § 165, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 eller 2«.
§ 165, stk. 2 og 3 er ophævet ved § 151.4 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Misligholdt gæld kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden
efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Kommunen indtræder for et beløb, der svarer
til den tilbagebetalingspligtige hjælp, i retten til udbetaling af overskydende
skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter
kildeskattelovens § 55. Dette gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning
efter stk. 1.
§ 165, stk. 4 er ændret ved § 151.5 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 165, stk. 4,
der bliver stk. 2, udgår »efter reglerne i stk. 1-3«.
§ 165, stk. 2, 2.-4. pkt. er indsat ved § 9.1 i
lov nr. 551 af 29.05.2018 fra d. 01.06.2018.
§ 165, stk. 2 er ændret ved § 8.1 i lov nr. 1110
af 13.11.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes af skatteministeren. I § 165, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§ 18 a, stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 18 a, stk. 7, 1. pkt.«. Ændringen er sat i kraft ved § 1.1
i bekg.
nr. 1332 af 09.12.2019 fra d. 17.12.2019.
Kapitel 29 a:
Ophør af udbetaling af ydelser i visse særlige tilfælde
§ 165 a. Udbetaling af ydelser efter
§ 42, § 95, stk. 2, og §§ 96
og 100 ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik
på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Udbetaling
af ydelser efter § 42, § 95, stk. 2,
og §§ 96 og 100 ophører endvidere for personer,
som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3. Ophør
af udbetaling af en bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør
af udbetaling af en forudbetalt ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for den
måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende unddrog sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4. Efterfølges
en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
ydelsen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Ydelsen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er
afsagt dom i sagen.
§ 165 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 322 af 30.04.2008 fra d. 01.07.2008. I § 165 a, stk. 1
og 2, ændres »§§ 38 og« til: »§«.
§ 165 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette
kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. § 165 a, stk. 1, eller
straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 165 a, stk. 2,
samtidig modtager ydelser, som er omfattet af § 165 a, stk. 1 og
2.
Kapitel 30:
Klage og domstolsprøvelse
§ 166. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne
lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Afgørelser efter
§ 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der træffes
af lederen af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 166, stk. 2 er ophævet ved § 1.18 i
lov nr. 629 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. En klage over en afgørelse om hjælp efter
§ 83 og § 84, stk. 1, kan først indbringes
for det sociale nævn, når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. §
34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets
indstilling.
§ 166 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 166 ændres
»det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 166, stk. 2 er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 660 af 08.06.2017 fra d. 01.01.2018 og finder alene anvendelse for
afgørelser, der er truffet efter lovens ikrafttræden.
§ 166, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 482 af 12.05.2023 fra d. 01.10.2023. I § 166, stk. 2, ændres »§ 110, stk. 3« til: »§ 110, stk. 4«.
§ 166 a. (Ophævet).
§ 166 a er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 549 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 166 a er ophævet ved § 1.81 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 166 a. Det sociale nævns afgørelser efter § 65 kan indbringes for Ankestyrelsen
af kommunalbestyrelsen, indehaveren af forældremyndigheden eller af den unge, som
er fyldt 15 år. §§ 66-74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område finder tilsvarende anvendelse.
§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet
eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse
uden for hjemmet efter § 52, stk. 3.
2) Ungepålæg efter § 57 b.
3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.
4) Valg af anbringelsessted efter §
68 b, stk. 1.
5) Behandling og uddannelse m.v. efter
§ 69, stk. 1.
6) Samvær og kontakt efter
§ 71, stk. 2.
Stk. 2.
I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 6, angår den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes
for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser
i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan af barnet
eller den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 4.
Afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse
efter § 76 a, der træffes i medfør af
§ 68, stk. 11 og 13, inden den unge fylder
18 år, kan af den unge indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 167, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 317 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. I § 167, stk. 1, indsættes
efter »§ 69, stk. 1 og 2«: »afgørelser om ungepålæg efter § 57 b samt afgørelser
om foranstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 3, 6, 7, 9 og 10, jf. § 57 b, stk. 3 og
4«.
§ 167, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 627 af 11.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 167, stk. 1,
ændres »§ 57 b, stk. 3 og 4,« til: »§ 57 b, stk. 3 og 7,«.
§ 167, stk. 1 er ændret ved § 1.82 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
§ 167. Afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1 og 2, afgørelser om ungepålæg efter
§ 57 b samt afgørelser om foranstaltning efter § 52, stk.
3, nr. 3, 6, 7, 9 og 10, jf. § 57 b, stk. 3 og 7,
kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, og af forældremyndighedsindehaveren
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
§ 167, stk. 2 er ophævet ved § 1.83 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Afgørelser om behandling, uddannelse,
samvær med personer fra netværket m.v., jf. § 69, stk. 2,
og afgørelser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 2,
kan af den unge, der er fyldt 15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes
for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for
det sociale nævn.
§ 167, stk. 2 er ændret ved § 1.84 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 167, stk. 3,
der bliver stk. 2, udgår »og af forældremyndighedsindehaveren«.
§ 167, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 153 af 26.02.2011 fra d. 01.03.2011. Hidtidig formulering:
§ 167. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes
for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område:
1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse
uden for hjemmet efter § 52, stk. 3,
2) ungepålæg efter § 57 b,
3) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter
§ 68, stk. 2,
4) valg af anbringelsessted efter
§ 68 b, stk. 1,
5) ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse,
samvær med personer fra netværket m.v. efter § 69, stk. 1,
og
6) samvær og kontakt efter
§ 71, stk. 2.
§ 167, stk. 1, nr. 4, er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. I § 167, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§ 68 b, stk. 1«: », samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk.
1«.
§ 167, stk. 1, nr. 5, er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. Hidtidig formulering:
5) ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse,
samvær med personer fra netværket m.v. efter § 69, stk. 1,
§ 167, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. er ophævet ved § 1.16 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011. Hidtidig formulering:
I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
kan afgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn.
§ 167, stk. 2 er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 629 af 14.06.2011 fra d. 15.06.2011.
§ 167, stk. 1, nr. 5 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012. Hidtidig formulering:
5) Behandling, uddannelse og samvær med personer fra
netværket m.v. efter § 69, stk. 1.
§ 167, stk. 4 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012.
§ 167, stk. 1-4 er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 493 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013. I § 167, stk. 1-4,
ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.
§ 167, stk. 1, nr. 8 er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 495 af 21.05.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 167, stk. 4 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 1462 af 17.12.2013 fra d. 01.01.2014. I § 167, stk. 4,
indsættes efter »§ 76«: »eller opretholdt anbringelse efter § 76 a«.
§ 167, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 529 af 29.04.2015 fra d. 01.10.2015. I § 167, stk. 1, nr. 4, udgår
», samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1«. Hidtidig formulering: 4) Valg af anbringelsessted
efter § 68 b, stk. 1, samt ændret anbringelsessted efter § 69, stk. 1.
§ 167, stk. 1, nr. 7 og 8 er ophævet ved § 1.31 i
lov nr. 647 af 08.06.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:
7) Anvendelse af alarm- eller pejlesystemer efter § 123 d.
8) Indskrænkning i adgang til telefon og internet efter § 137 g.
§ 167, stk. 4 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 136 af 25.02.2020 fra d. 01.03.2020. I § 167, stk. 4, ændres »§ 68, stk. 12 og 14,«
til: »§ 68, stk. 11 og 13,«.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Ankestyrelsen
§ 168. Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget,
jf. § 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. En klage over en afgørelse efter
§ 75, stk. 3, kan dog ikke behandles af Ankestyrelsen,
så længe der verserer en sag om anbringelse efter § 58 for børn
og unge-udvalget.
Stk. 2. Berettiget
til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den
unge, der er fyldt 12 år. Afgørelser efter § 71, stk. 3-5,
og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, der angår den
af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes
for Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter
§ 78, stk. 4.
Stk. 3. Indbringelse
af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger
m.v. Dog kan direktøren under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse
ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen
i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og
§ 74, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen
af egen drift tager en sag om særlig støtte til børn og unge op, jf.
§ 65, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes,
at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse
efter § 65, stk. 3.
Stk. 5. I forbindelse
med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder
i Ankestyrelsen.
§ 168, stk. 2 er ændret ved § 1.57 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 168, stk. 2, indsættes
efter »§ 71, stk. 3«: »og 4«.
§ 168, stk. 4 er ændret ved § 1.59 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 168, stk. 4,
ændres »§ 65, stk. 4« til: »§ 65, stk. 3«.
§ 168, stk. 2 er ændret ved § 1.85 i
lov nr. 628 af 11.06.2010 fra d. 01.01.2011. I § 168, stk. 2,
ændres »15 år« til: »12 år«.
§ 168, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 595 af 18.06.2012 fra d. 01.07.2012 og finder anvendelse på sager,
som Ankestyrelsen tager op af egen drift efter lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler