Planklagenævnet


Nævnet behandler klager over afgørelser, der vedrører afgørelser efter planloven.

En klage til nævnet har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Det betyder, at tilladelsen, godkendelsen eller dispensationen kan udnyttes, indtil nævnet træffer afgørelse.

Hvem består nævnet af?11 medlemmer:

  1. En formand, der er udpeget af erhvervs- og vækstministeren
  2. Et medlem, der er planfagligt og udpeget af erhvervs- og vækstministeren
  3. Et medlem, der er juridisk sagkyndig og udpeget af landsretterne
  4. To medlemmer, der er sagkyndige med viden om vækst- og erhvervsudvikling og udpeget af Dansk Erhverv, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer
  5. Et medlem, der er sagkyndig med viden om kultur- og landskabsforhold og er udpeget af Ingeniørforeningen IDA, Den Danske Landinspektørforening og Akademisk Arkitektforening
  6. Et medlem, der er sagkyndig med viden om natur- og miljøforhold og udpeget af Danmarks Naturfredningsforening
  7. Fire læge medlemmer, der er udpeget af Folketinget

Gebyr:Hvis du klager som privatperson opkræves et gebyr på 900 kr. Virksomheder, myndigheder og organisationer skal betale et gebyr på 1800 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.

Klagefrist: 4 uger efter den dag, hvor du har fået meddelt afgørelsen.

Kan afgørelsen ankes?Nej.

Adresse



Se også