913 Efternavn

Indledning

Et frit efternavn

Dit tidligere efternavn

Efternavnet båret af dine forældre, bedste-, olde- eller tipoldeforældre

Dit mellemnavn

Stedforælders efternavn

Plejeforælders efternavn

Kønsbøjet efternavn

Samtykke fra alle 

Din ægtefælles eller samlevers efternavn

Et nydannet efternavn

Et patronymnavn

Flerleddet efternavn, herunder bindestregsefternavn

Adoptivbørn


Indledning

Efternavnet er det navn, der står sidst i navnerækken, og som normalt henviser til personens slægt. Reglerne om efternavne findes i navnelovens kapitel 1.

Alle skal have et efternavn. Jens Hald Jensens efternavn er altså Jensen.

Mens det er muligt at have flere forskellige fornavne og mellemnavne, kan du kun have ét efternavn. Er der bindestreg mellem dit mellemnavn og dit efternavn, betragtes navnet som et efternavn. Dette betyder, at et efternavn bortfalder, hvis man tager et nyt efternavn. 

Har forældremyndighedsindehaverne ikke inden 6 måneder efter fødslen givet barnet et efternavn, vil ministerialbogsføreren/personregisterføreren registrere, at barnet får morens efternavn. 

Hvis du vil have et nyt efternavn, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du kan hente på www.borger.dk. Skemaet skal sendes til personregisterføreren, dvs. kordegnekontoret eller i et landdistrikt til præsten, i det sogn, hvor du bor. For personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, skal skemaet sendes til personregisterføreren i den kommune, hvor du er fødselsregistreret. 

Det tidligere gældende gebyr på 3.000 kr. for et navnebevis er afskaffet fra d. 01.04.2006. Nu er navneattester altid gratis.

Fra d. 15.05.2007 er der indført et gebyr på navneændringer, og gebyret er i 2017 på 480 kr. Der betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring. 

Søges der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.

Du kan tage efternavn i følgende 11 tilfælde:

  1. Du kan antage et frit efternavn

    Alle efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer her i landet (dog ikke på Færøerne og i Grønland), og som er optaget på Familiestyrelsens liste, er frie efternavne og kan tages af enhver. 

    Et efternavn, der en gang har været uden beskyttelse, kan ikke senere blive beskyttet.

    Ved ansøgning om et sådant frit efternavn kræves der altså ingen slægtsmæssig eller lignende tilknytning til navnet.

    Familiestyrelsen får årligt udarbejdet en liste over disse frie efternavne. Listen, der er udarbejdet på grundlag af en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik på grundlag af CPR pr. 1. januar i det pågældende år, består af de efternavne, der bæres af mere end 2.000 personer. Der var i 2006 165 frie efternavne på listen

    Afgørende for, om et efternavn er frit eller beskyttet, er, om det er på listen. Er et efternavn ikke på listen, er det ikke frit, uanset at det ifølge CPR på ansøgningstidspunktet bæres af mere end 2.000 personer.

  2. Navnet har tidligere været dit efternavn.

    Du kan altid få et efternavn, som du tidligere har båret, uanset om navnet er et beskyttet eller frit efternavn. Dette gælder også for efternavne erhvervet på grundlag af ægteskab og samliv.

    Du kan dog alene genantage et tidligere efternavn, hvis det kan antages, at navnet har været båret med rette.

    Der gælder særlige regler om adoptivbørns ret til at bevare eller tage et efternavn efter den oprindelige slægt.

  3. Navnet bæres eller har været båret som efternavn af en af dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.

    Du kan antage dine slægtninges efternavn, uanset om navnet er beskyttet eller frit. Dette gælder også for navne, som bæres eller har været båret af de pågældende på grund af ægteskab/samliv, og navne som er erhvervet som nydannede efternavne.

    Det er nyt, at du kan antage dine tipoldeforældres efternavne.

    Der kræves ikke samtykke fra de pågældende familiemedlemmer.

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

  4. Navnet er eller har været dit mellemnavn.

    Du kan tage dit nuværende eller et tidligere båret mellemnavn som efternavn. Dette gælder, uanset om navnet er beskyttet eller frit, og uanset om du har slægtsmæssig tilknytning til navnet som efternavn. For eksempel kan en person med navnet Lars Haldgren Jensen komme til at hedde Lars Haldgren, selv om navnet Haldgren ikke tidligere har været et efternavn i hans familie.

    Du kan dog ikke tage dit mellemnavn som efternavn, hvis du har fået et godkendt fornavn som mellemnavn. Hvis Tina Michael Hansen har fået mellemnavnet Michael, kan hun altså ikke få Michael som efternavn.

  5. Navnet bæres som efternavn af din mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne nedenfor under punkt 9 er er opfyldt.

    Du kan få din nuværende eller tidligere stedforælders efternavn som efternavn, uanset om navnet er beskyttet eller frit, hvis den pågældende stedforælder samtykker heri.

    Ved stedforælder forstås din mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle eller samlever, hvis samlivet opfylder eller har opfyldt betingelserne i navnelovens § 5, stk. 2.

    Det er ikke et krav, at du skal have en bestemt alder. Både børn og voksne kan få deres nuværende eller tidligere stedforælders efternavn.

    Samtykket fra stedforælderen skal som udgangspunkt indhentes skriftligt. Er stedforælderen død, kan du alene få stedforælderens efternavn som efternavn, hvis det må antages at være stemmende med den afdøde stedforælders ønske. 

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

  6. Navnet bæres som efternavn af din nuværende eller tidligere plejemor eller plejefar, og den pågældende samtykker.

    Du kan tage din plejeforælders efternavn som efternavn, uanset om det er beskyttet eller frit, hvis plejeforælderen samtykker heri.

    Ved en plejeforælder forstås en person, der efter kommunens afgørelse har haft dig i pleje. Kan der ikke fremlægges plejetilladelse fra kommunen, skal du inden sit fyldte 18. år have haft fælles bopæl med den pågældende plejeforælder i mindst 3 år, før der kan antages at være tale om et plejeforhold. Den fælles bopæl kan dokumenteres ved udskrift fra CPR.

    Det er ikke et krav, at du skal have en bestemt alder på ansøgningstidspunktet. Både børn og voksne kan få deres nuværende eller tidligere plejeforælders efternavn.

    Samtykket fra plejeforælderen skal som udgangspunkt indhentes skriftligt. Er plejeforælderen død, kan ansøgeren alene få plejeforælderens efternavn som efternavn, hvis det må antages at være stemmende med den afdøde plejeforælders ønske. 

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

  7. Navnet er et efternavn, som du har ret til efter de øvrige bestemmelser, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

    Du kan få kønsbøjet et efternavn, som du i øvrigt har ret til at tage, uanset om navnet er beskyttet eller frit.

    Det er statsforvaltningen, der behandler disse sager, hvorfor ministerialbogsføreren/personregisterføreren skal videresende sagen dertil.

    Det er en betingelse, at navnet har tradition i en kultur, der tillader sådanne kønsbøjninger. Navneskikken kendes bl.a. i Polen (kvinder har endelsen –a og mænd endelsen –i), Grækenland (-ou, -u eller –i for kvinder og –is for mænd) og Tjekkiet (-ova for kvinder og –il for mænd).

    En liste over en række kulturer, der anvender denne særlige navnetradition og navneskikkens konkrete udformning i den pågældende kultur, er udarbejdet af Familiestyrelsen og findes på styrelsens hjemmeside: www.familiestyrelsen.dk.

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

    Det ansøgte navn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet. Undtagelse herfra kan gøres for transseksuelle.

  8. Du har kendskab til og har indhentet samtykke fra alle, der her i landet bærer navnet som efternavn.

    Du kan få et beskyttet navn, hvis alle, der bærer navnet, samtykker heri.

    Det er statsforvaltningen, der behandler disse sager, hvorfor ministerialbogsføreren/personregisterføreren skal videresende sagen dertil.

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

    Det er ansøgeren selv, der skal have kendskab til og fremlægge samtykke fra samtlige bærere af navnet i Danmark.

    Samtykket skal gives fra hver enkelt på en af Familiestyrelsen godkendt blanket, som kan findes på www.personregistrering.dk.

    Bæres navnet af børn, der er fyldt 12 år, skal der indhentes selvstændigt skriftligt samtykke fra disse.

    Findes navnet både i hun- og hankønsform, skal der indhentes samtykke fra alle bærere af navnet i både han- og hunkønsformen. Dette gælder også for navne, der findes med å og med aa, idet dette anses for at være det samme bogstav.

    Et bindestregsefternavn, f.eks. ”Hald-Jensen”, anses i forhold til navneloven som ét efternavn og som et andet efternavn end ”Hald” og ”Jensen”. En person, der ønsker navnet ”Hald-Jensen” som efternavn, skal derfor kun indhente samtykke fra personer, der hedder ”Hald-Jensen” og ikke fra personer, der hedder ”Hald” eller ”Jensen”. Ønsker en person at hedde ”Hald” til efternavn, skal der alene indhentes samtykke fra personer, der hedder ”Hald” til efternavn og ikke fra personer, der hedder ”Hald-Jensen”.

  9. Du kan med tage din ægtefælles eller din samlevers efternavn, hvis din ægtefælle eller samlever samtykker heri.

    Dette gælder, uanset om navnet er beskyttet eller frit. Bestemmelsen omfatter også registrerede partnere.

    Du kan tage sin ægtefælles eller samlevers efternavn, uanset at ægtefællen/samleveren, der giver navnet videre, har erhvervet navnet ved et tidligere ægteskab eller samliv.

    Du kan ikke som før d. 01.04.2006 antage din ægtefælles efternavn på selve vielsesattesten. Du skal efter vielsen ansøge om navneændring på normal vis. Du vil da få en ny attest med dit nye efternavn.

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne.

    Det er et krav, at ægtefællerne/det samlevende par ved navneændringen får fælles efternavn. Hvis Susanne Hansen, der er gift med Jens Hald, således ønsker Hald som efternavn, kan Jens ikke samtidig skifte efternavn til f.eks. Hansen. Ægtefællerne vil dog efterfølgende kunne ændre deres mellem- og/eller efternavn efter navnelovens bestemmelser.

    For samlevende gælder, at de enten skal have boet sammen i mindst 2 år eller skal have fælles børn under 18 år, som har eller skal have det pågældende navn som efternavn.

    De samlevende skal erklære, at de lever i et ægteskabslignende forhold. Dette krav er indført for at undgå, at studiekammerater og lign., der bor sammen, tager hinandens efternavne. Erklæringen skal gives på en af Familiestyrelsen godkendt blanket, der findes på www.personregistrering.dk.

    Bestemmelsen om ugifte samlevende gælder også for faste samlevende af samme køn, der opfylder betingelserne nævnt ovenfor.

  10. Et nydannet efternavn

    Navne, der ikke bæres som efternavn her i landet, kan tages som efternavn, medmindre navnet

    1) let kan forveksles med et beskyttet efternavn,

    2) indgår i eller let kan forveksles med navnet på et selskab, en forening, et varemærke eller lignende, som er anmeldt til Familiestyrelsen

    3) er et almindeligt kendt kunstnernavn, som er anmeldt til familiestyrelsen, eller let kan forveksles hermed,

    4) er navnet på en almindeligt kendt udenlandsk eller historisk person eller let kan forveksles hermed,

    5) er et egentligt fornavn,

    6) er uegnet til at blive anvendt som efternavn her i landet eller

    7) er upassende eller kan vække anstød.

    Hvis et kønsbøjet efternavn bæres her i landet af én person i f.eks. hunkønsformen, er dette til hinder for, at andre tager navnet i hankønsformen, da der er tale om det samme navn.

    Bogstavet å og aa anses for at være det samme bogstav. Beskyttede efternavne med aa er derfor til hinder for, at andre tager navnet med å, og beskyttede efternavne med å er til hinder for, at andre tager navnet med aa.

  11. Et patronymnavn, dvs.

    1) en af forældrenes fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter,

    2) en af forældrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette, eller

    3) en af forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som ikke skelner mellem for- og efternavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne ovenfor under pkt. 9 er opfyldt.

    Patronymnavnet skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet.

    Som eksempler på navne, der kan tages efter nr. 1), kan nævnes Pedersøn, Pederssøn, Anderssøn og Fatimasdatter. For eksempel kan Peter Hansen vælge at kalde sin søn Morten Peterssøn eller sin datter Line Petersdatter.

    Det er også muligt at tilføje både forstavelser og endelser til en af forældrenes fornavne. Man kan f.eks. følge islandsk navnetradition og tage en af sine forældres fornavne med tilføjelsen –son eller –dóttir, hvis fornavnet har tradition i Island, f.eks. vil man kunne få navnet Bjørksdóttir, hvis ens mor hedder Bjørk.

    Man kan også følge muslimsk navneskik og tage en af sine forældres fornavne med tilføjelsen (forstavelsen) El- eller Al- (kan også være uden bindestreg), hvis fornavnet har tradition i et muslimsk land, f.eks. vil man kunne få navnet Al-Muhammed, hvis ens far hedder Muhammed.

    Det er ikke afgørende, om den forælder, hvis fornavn man ønsker i patronymnavnet, selv stammer fra den pågældende kultur. Afgørende er kun, om det fornavn, forælderen bærer, har tradition i den pågældende kultur, hvorfra en navneskik ønskes anvendt.

    Efter bestemmelsen i nr. 3) kan man  følge den navneskik, hvorefter der ikke skelnes mellem for- og efternavn. Dette er bl.a. tilfældet for visse lande i fjernøsten (f.eks. Sri Lanka), visse muslimske lande (f.eks. Iran og Irak) og visse ikke-muslimske afrikanske lande (f.eks. Congo). I disse lande får børn ofte et eget fornavn efterfulgt af farens og farfarens fornavne, og i nogle lande får kvinden ved ægteskab mandens fornavn som efternavn. Bestemmelsen er dog udformet kønsneutralt, så det vil derfor være muligt for navne med tradition i den nævnte navneskik at erhverve fornavn efter både mandlige og kvindelige familiemedlemmer.

    Bestemmelsen gælder som anført ovenfor også for samlevende, som opfylder betingelserne ovenfor under punkt 9.

    Det er ikke afgørende, om den person, hvis fornavn ønskes som efternavn, selv stammer fra den pågældende kultur. Afgørende er kun, om det fornavn, der ønskes båret som efternavn, har tradition i den pågældende kultur, hvorfra en navneskik  ønskes anvendt.

    Familiestyrelsens hjemmeside findes en oversigt over en række navne, som har tradition i en kultur, som ikke skelner mellem for- og efternavn. 

     

Flerleddet efternavn

Betegnelsen flerleddet efternavn dækker både bindestregsefternavne (f.eks. Hald-Jensen) og de såkaldte dobbelte efternavne uden bindestreg, som f.eks. ”Castillo Morales”.

Personer med baggrund i et spansktalende land vil ofte bære et såkaldt ”dobbelt efternavn” uden bindestreg, f.eks. Ana Maria Castillo Morales. For sådanne dobbelte efternavne gælder, at de samlet er at anse for ét efternavn. Et barn af en person med et dobbelt efternavn kan altså også tildeles dette dobbelte efternavn.

Også et bindestregsefternavn er at anse for ét samlet efternavn.

Flerleddede efternavne, hvori der indgår et forholdsord, som f.eks. de Jensen, Von-Hansen og Al Muhammed, opfattes ikke som et efternavn bestående af to selvstændige led, idet forholdsord ikke kan udgøre et ”navn” og derfor ikke i henhold til navneloven betragtes som et selvstændigt led.

Erhvervelse af et flerleddet efternavn

Du kan tage et flerleddet efternavn, hvis navnelovens almindelige betingelserne herfor er opfyldt.

Herudover kan du som bindestregsefternavn tage to navne, som du hver for sig kan tage som efternavn. Du kan f.eks. tage din oldemors efternavn og din tipoldefars efternavn forbundet med bindestreg.

Du kan kun erhverve to navne forbundet med bindestreg. Du kan altså ikke få mere end to led i et bindestregsefternavn. Du kan f.eks. ikke få Hald-Jensen-Hansen som efternavn.

Du kan heller ikke erhverve et dobbelt efternavn uden bindestreg som f.eks. Castillo Morales, medmindre du har en tilknytning til det dobbelte efternavn efter navnelovens regler.

Opsplitning af bindestregsefternavn:

En person, der bærer et bindestregsefternavn, kan opsplitte dette og bære det ene navn som efternavn, uanset vedkommende ikke i øvrigt har en sådan tilknytning til navnet, at det ville kunne tages som efternavn.

Afgørende er altså kun, at personen bærer navnet som en del af et bindestregsefternavn.

En person, der hedder Hald-Jensen, kan altså få navnet Hald som efternavn.

Den anden del af bindestregefternavnet kan personen bortkaste eller bære som mellemnavn.

Bestemmelsen finder også anvendelse på de meget få bindestregsefternavne, der har mere end 2 led.

Med ”navn” menes et selvstændigt navneled. Forholdsord som f.eks. ”de”, ”von”, ”al” m.v. er ikke et navn. Ønsker en person med efternavnet de-Jensen at opsplitte sit navn, kan personen derfor alene bevare Jensen som efternavn. Personen kan ikke bevare ”de” som selvstændigt mellem- eller efternavn eller kombinere det med et andet navn.

Opsplitning af et dobbelt efternavn uden bindestreg:

Personer, der bærer et dobbelt efternavn uden bindestreg, som f.eks. Castillo Morales, kan opsplitte dette, og bære det ene af navneleddene som efternavn, uanset vedkommende ikke i øvrigt har en sådan tilknytning til navnet, at det ville kunne tages som efternavn.

Afgørende er altså kun, om personen bærer navnet som en del af det dobbelte efternavn.

En person, der hedder Castillo Morales som dobbelt efternavn kan altså  få Castillo som efternavn alene.

Den anden del af det dobbelte efternavn kan personen bortkaste eller bære som mellemnavn.

Den del af det dobbelte efternavn, der ønskes bevaret, må ikke være et uselvstændigt led, herunder et forholdsord som f.eks. ”de”, ”von”, ”Al” eller lignende. Ønsker en person med efternavnet Al Muhammed således at opsplitte efternavnet, kan personen alene bevare Muhammed som efternavn. Personen kan ikke få ”Al” som hverken mellem- eller efternavn eller i kombination med et andet navn.

Adoptivbørn

Hvis ikke andet er anført i adoptionsansøgningen, erhverver adoptivbarnet ved adoptionen adoptanten eller adoptanternes (adoptivmorens) efternavn. Det er statsforvaltningen, der i forbindelse med behandlingen af adoptionssagen registrerer eller tager stilling til adoptantens/adoptanternes ønske om barnets navn.

Adoptivbarnet kan også beholde sit oprindelige efternavn, tage det oprindelige efternavn som mellemnavn, eller bære det oprindelige efternavn og adoptanten/adoptanternes efternavn forbundet med bindestreg.

En person, der er adopteret, kan altid tage navn efter både den oprindelige slægt og adoptanten/adoptanternes slægt. Dette gælder både ved adoptioner af danske og udenlandske børn. Eksempelvis kan en pige, der er adopteret fra Korea, få sine koreanske forældres efternavn.

Ønsker adoptivbarnet efter adoptionen at tage navn efter adoptanten/adoptanternes slægt, sker dette efter de almindelige regler. 

Ved en ophævelse af adoptionen bevarer adoptivbarnet retten til et efternavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen. Det samme gælder for eventuelle mellemnavne erhvervet på grundlag af adoptionen. Afgørende er derfor kun, om adoptivbarnet bærer eller har båret det pågældende mellem- eller efternavn. Adoptivbarnet vil derimod ikke efter en ophævelse af adoptionen kunne få navne efter adoptantens/adoptanternes slægt, som adoptivbarnet ikke bærer eller har båret.

 


28-06-2017