821 Boudlæg

1. Hvad er et boudlæg 6. Skal der betales retsafgift?
2. Hvor stort må boet være? 7. Skal der betales boafgift?
3. Til hvem kan der ske boudlæg? 8. Kan længstlevende få udbetalt afdødes overskydende skat?
4. Hvem hæfter for afdødes gæld? 9. Kan andre få udbetalt afdødes overskydende skat?
5. Skal boligen ryddeliggøres? 10. Kan boudlægget genoptages?

1. Hvad er et boudlæg?

Boudlæg er en af de mest anvendte skifteformer. Hvert år dør der godt 60.000 personer i Danmark. Ved ca. 32% af disse dødsfald bliver boet udlagt som et boudlæg.

Ved et boudlæg sker der ikke et egentligt skifte. Nogle bestemte aktiver, f. eks. afdødes indbo og bankindestående, bliver udlagt til den eller dem, der betaler begravelsen. Aktiverne bliver ikke delt efter arvelovens almindelige regler. Der sker ingen indkaldelse af afdødes kreditorer, idet der ikke er nogen som overtager afdødes gæld. Reglerne er blandt andet begrundet i, at det savner mening at starte en egentlig dødsbobehandling, når der ikke er flere aktiver.

Der blev med virkning fra d. 01.01.1997 indført helt nye regler om boudlæg, der afløste de hidtidige regler om udlæg for begravelsesomkostningerne. 

2. Hvor stort må boet være?

2.1. Der kan ske boudlæg, hvis værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter til begravelsen, sikring af boets aktiver, midlertidige foranstaltninger, vurdering af aktiver og retsafgifter og af gæld, som er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, ikke overstiger 43.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2017 , og ikke overstiger 44.000 kr., hvis dødsfaldet er sket i 2018.

Udgifter til begravelsen omfatter primært rimelige udgifter til bedemand, ligklæder, kiste eller urne, rustvognskørsel, annoncering af dødsfaldet, takkekort, pyntning af kirken og kisten, kirkens personale, korsang, bespisning af følget, køb og anlæg af gravsted, graver, gravsten og vedligeholdelse af gravstedet i fredningsperioden. Også eengangsbetaling af pyntning af gravstedet i fredningsperioden må antages at være omfattet.

Der kan ske fradrag for retsafgiften på kr. 500 for boets berigtigelse samt eventuelle udgifter til vurderinger. Der kan ikke ske fradrag for udgifter til advokatbistand.

Gæld, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde, omfatter også gyldigt ejendomsforbehold, tingligt sikret udlæg samt modregningsret.

Al anden gæld kan ikke fratrækkes. Dette hænger sammen med, at der ikke er nogen, der kommer til at hæfte for denne gæld, som blot må afskrives som uerholdelig.

2.2. Inden et boudlæg kan finde sted, skal der udfyldes en blanket med en fortegnelse over boets aktiver, hvor værdien er angivet. Hvis der er tvivl om værdiansættelsen, påhviler det skifteretten eventuelt med bistand fra en sagkyndig at påse, at værdiansættelsen er korrekt. Værdiansættelsen skal ikke godkendes af skattemyndighederne.

2.3. Værdigrænsen på 43.000/44.000 kr. kan under ganske særlige omstændigheder overskrides, f. eks. hvor der i et bo er et betydeligt antal kreditorer, og hvor udgifterne ved en egentlig bobehandling vil overstige boets overskud, selv om overskuddet er på mere end 43.000/44.000 kr. Der går i så fald intet fra kreditorerne.

2.4. Var afdøde gift skal afdødes boslodskrav mod den længstlevende medregnes ved opgørelsen af, om værdigrænsen er overskredet. Længstlevendes boslodskrav mod førstafdøde skal derimod ikke medregnes. Længstlevendes fuldstændige særeje samt længstlevendes personlige eller uoverdragelige rettigheder, som ikke skulle indgå i et eventuelt skifte, skal ikke medregnes.

2.5. Livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital og ratepensionskonti, hvor der er indsat begunstigede, går uden om boet og medregnes derfor ikke i værdigrænsen. Der skal fortsat betales boafgift og evt. tillægsboafgift af disse beløb uden bundfradrag. Det kan du læse mere om på emne nr. 884.

2.6. Boudlæg er i almindelighed obligatorisk. Dette indebærer, at boet ikke kan udleveres til en anden skifteform, f.eks. privat skifte eller uskiftet bo, hvis betingelserne for boudlæg er opfyldt. Skifteretten kan dog bestemme, at boet i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt der er tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, eller såfremt værdien af boets aktiver er betydelig, f. eks. fast ejendom behæftet med pant, hvor det ofte kan være ønskeligt, at de pågældende aktivers realisationsværdi fastslås på betryggende måde under en egentlig bobehandling.

 

3. Til hvem kan der ske boudlæg?

Boudlæg kan ske til den eller dem, som efter skifterettens skøn er den afdødes nærmeste efterladte eller eventuelt til en institution, afdøde havde tilknytning til, til den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, til en kommune eller til statskassen.

Hovedvægten skal ikke lægges på, hvem der efter de arveretlige regler var afdødes arvinger, men udlægget skal i stedet ske ud fra vurderinger af, hvem der socialt set stod afdøde nærmest, f. eks. afdødes samlever. Der er ikke noget til hinder for, at boet udlægges til en anden end den, der faktisk har bestilt og betalt begravelsen. Ønsker ingen andre afdødes aktiver udlagt, er det i givet fald statskassen, der må tage boudlægget.

Der kan som hidtil ske boudlæg til flere i forening, f. eks. afdødes 3 børn.

Hvis der sker boudlæg, får afdødes testamente ingen betydning. Hvis afdøde f. eks. har testamenteret sit guldur til sin nevø, er det op til udlægsmodtageren, om han eller hun vil opfylde testamentet. De har nemlig ikke pligt hertil.

Afdødes tvangsarvinger kan heller ikke påberåbe sig deres tvangsarveret, når der sker boudlæg.

 

4. Hvem hæfter for afdødes gæld?

Udlægsmodtageren hæfter ikke for afdødes gæld, herunder eventuelle restskatter, men bliver ved udlægget alene forpligtet til af boets midler at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling. Udlægsmodtageren hæfter for kun begravelsesudgifter, som overstiger værdien af de udlagte aktiver, hvis udlægsmodtageren selv har stået som bestiller af begravelsen. Udlægsmodtageren må respektere tredjemands tingligt beskyttede rettigheder, men overtager ikke det personlige ansvar for denne gæld. Udlægsmodtageren hæfter formentligt for tilbagebetaling af pensionsbeløb, der er udbetalt efter dødsfaldet.

 

5. Skal boligen ryddeliggøres?

Skifteretten kan betinge udlæg af et overskud af, at udlægsmodtageren ryddeliggør afdødes bolig. I blanketterne til anmodning om boudlæg er det fortrykt som et standardvilkår, at den/de anmodende forpligter sig til at ryddeliggøre afdødes bolig.

Pligten til ryddeliggørelse indebærer, at udlægsmodtageren må fjerne alle indboeffekter og andet løsøre, herunder også gamle aviser og lignende, men derimod ikke er forpligtet til at gøre rent. Det forudsættes, at bestemmelsen navnlig skal anvendes i tilfælde, hvor afdøde har boet til leje og på plejehjem. Udlægsmodtageren vil kunne ifalde erstatningsansvar over for udlejeren, hvis ryddeliggørelse ikke sker. Der vil endvidere efter omstændighederne kunne blive tale om at omgøre udlægget.

 

6. Skal der betales retsafgift?

Der skal betales en afgift på 500 kr., som forfalder ved boets udlevering. Var afdøde under 18 år, svares ingen afgift. Den første skifteretsattest er til gengæld gratis.

Der skal ikke svares afgift, hvis formuemassen, dvs. boets aktiver, ikke overstiger 15.000 kr., eller hvis begravelsesudgifterne udtømmer boet.

 

7. Skal der betales boafgift?

Der skal fortsat ikke betales bo- eller tillægsboafgift af de midler, som udlægges som led i et boudlæg.

Livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital og ratepensionskonti, hvor der er indsat begunstigede, går uden om boet. Der skal fortsat betales boafgift og evt. tillægsboafgift af disse beløb uden bundfradrag. Det kan du læse mere om på emne nr. 884.

 

8. Kan den længstlevende få udbetalt afdødes overskydende skat?

Dødsår 2017

Dødsår 2018

Dødsår 2017

8.1. Indkomståret forud for dødsfaldet, dvs. 2016.

Hvis afdøde pr. d. 31.12.2016 var samlevende med sin ægtefælle, skal skattevæsenet altid udarbejde en årsopgørelse for afdøde. Den længstlevende ægtefælle behøver ikke at indsende selvangivelse for afdøde, men dette kan dog være en god ide, hvis skattevæsenet ikke i forvejen har alle oplysninger om afdødes indtægter og fradrag i 2016.

Hvis årsopgørelsen for 2016 ikke er udsendt på dødstidspunktet, udbetales afdødes eventuelle overskydende skat altid til den længstlevende uden om boet - også selv om dette måtte være blevet udlagt til andre. Beløbet medregnes mærkeligt nok ikke som aktiv ved opgørelsen af beløbsgrænsen på 43.000 kr.

Hvis årsopgørelsen for 2016 er udsendt på dødstidspunktet, men den overskydende skat endnu ikke udbetalt, udbetales afdødes eventuelle overskydende skat til skifteretten, og beløbet skal da medregnes og behandles som et af afdødes aktiver, der eventuelt skal udlægges som boudlæg, hvis beløbsgrænsen på 43.000 kr. ikke er overskredet.

8.2 Dødsåret, dvs. 2017.

Den længstlevende ægtefælle, som levede sammen med afdøde ved dødsfaldet, kan senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog senest 2 måneder efter boudlægget, hvis dette sket senere end 4 måneder efter dødsfaldet, begære såkaldt afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for mellemperioden, dvs. dødsåret. Begæringen skal vedlægges en selvangivelse for afdøde for 2017. En eventuel overskydende skat udbetales til den længstlevende, hvis denne er på over 3.000 kr. Længstlevende hæfter ikke for afdødes eventuelle restskat.

Den længstlevende hæfter ikke for afdødes eventuel restskat for 2016 eller tidligere indkomstår, og den længstlevende bør derfor altid overveje at kræve afsluttende ansættelse for dødsåret, hvis der blot er den mindste chance for, at dette vil føre til en overskydende skat. Længstlevende har jo alt at vinde og intet at tabe - bortset fra eventuelle udgifter ved at få bistand til udarbejdelse af afdødes selvangivelse.

Afdødes skat beregnes med 50% af den skattepligtige indkomst. I den beregnede skat fradrages 2.100 kr. pr. påbegyndt måned fra d. 01.01.2017 og til og med den måned, hvor dødsfaldet skete.

Dødsår 2018

8.1. Indkomståret forud for dødsfaldet, dvs. 2017.

Hvis afdøde pr. d. 31.12.2017 var samlevende med sin ægtefælle, skal skattevæsenet altid udarbejde en årsopgørelse for afdøde. Den længstlevende ægtefælle behøver ikke at indsende selvangivelse for afdøde, men dette kan dog være en god ide, hvis skattevæsenet ikke i forvejen har alle oplysninger om afdødes indtægter og fradrag i 2017.

Hvis årsopgørelsen for 2017 ikke er udsendt på dødstidspunktet, udbetales afdødes eventuelle overskydende skat altid til den længstlevende uden om boet - også selv om dette måtte være blevet udlagt til andre. Beløbet medregnes mærkeligt nok ikke som aktiv ved opgørelsen af beløbsgrænsen på 44.000 kr.

Hvis årsopgørelsen for 2017 er udsendt på dødstidspunktet, men den overskydende skat endnu ikke udbetalt, udbetales afdødes eventuelle overskydende skat til skifteretten, og beløbet skal da medregnes og behandles som et af afdødes aktiver, der eventuelt skal udlægges som boudlæg, hvis beløbsgrænsen på 44.000 kr. ikke er overskredet.

8.2 Dødsåret, dvs. 2018.

Den længstlevende ægtefælle, som levede sammen med afdøde ved dødsfaldet, kan senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog senest 2 måneder efter boudlægget, hvis dette sket senere end 4 måneder efter dødsfaldet, begære såkaldt afsluttende ansættelse af afdødes indkomst for mellemperioden, dvs. dødsåret. Begæringen skal vedlægges en selvangivelse for afdøde for 2018. En eventuel overskydende skat udbetales til den længstlevende, hvis denne er på over 3.100 kr. Længstlevende hæfter ikke for afdødes eventuelle restskat.

Den længstlevende hæfter ikke for afdødes eventuel restskat for 2017 eller tidligere indkomstår, og den længstlevende bør derfor altid overveje at kræve afsluttende ansættelse for dødsåret, hvis der blot er den mindste chance for, at dette vil føre til en overskydende skat. Længstlevende har jo alt at vinde og intet at tabe - bortset fra eventuelle udgifter ved at få bistand til udarbejdelse af afdødes selvangivelse.

Afdødes skat beregnes med 50% af den skattepligtige indkomst. I den beregnede skat fradrages 2.100 kr. pr. påbegyndt måned fra d. 01.01.2018 og til og med den måned, hvor dødsfaldet skete.

 

 

9. Kan andre få udbetalt afdødes overskydende skat?

Var afdødes overskydende skat allerede udbetalt ved dødsfaldet, indgår denne naturligvis i afdødes øvrige formue, og kan udlægges til afdødes nærmeste som led i et boudlæg.

Afdødes nærmeste, f. eks. samlever eller børn, kan i øvrigt kun få udbetalt overskydende skat for 2017, hvis denne var forfalden, men endnu ikke var udbetalt ved dødsfaldet. Er dødsfaldet f. eks. sket i januar 2018, kan skattevæsenet altid beholde en eventuel overskydende skat for 2017.

Afdødes nærmeste kan ikke i noget tilfælde få udbetalt en eventuel overskydende skat for selve dødsåret. Denne mulighed gælder kun, hvis boet skiftes.

 

10. Kan boudlægget genoptages?

Skifteretten kan genoptage et bo, hvis der fremkommer yderligere aktiver. Udgangspunktet er da, at det tidligere udlagte ikke skal indgå i boet. Det ville normalt ikke virke rimeligt, såfremt en udlægsmodtager, der har indrettet sig i tillid til at kunne beholde aktiverne, senere stilles over for krav om tilbagelevering. Overgår boet til behandling efter lovens almindelige regler, vil udlægsmodtageren derfor i almindelighed kunne beholde det modtagne.

Under særlige omstændigheder, navnlig hvor udlægsmodtageren har afgivet urigtige oplysninger, inddrages det modtagne dog helt eller delvis under den nye bobehandling. Hvis et bo, der er sluttet ved boudlæg, genoptages, fordi der er fremkommet oplysninger om yderligere aktiver, skal det tidligere udlagte således som udgangspunkt ikke indgå i boet.

Der kan i tilfælde af genoptagelse eventuelt ske nyt boudlæg, selv om dette indebærer, at beløbsgrænsen på 44.000 kr. derved overskrides, når værdien af det udlagte ved det første boudlæg lægges sammen med det nye boudlæg, der er en følge af genoptagelsen. Nyt boudlæg kan imidlertid ikke finde sted, såfremt de efterladte, der modtog det første boudlæg, da var bekendt med eller havde grund til at antage, at der forelå yderligere aktiver.


01-01-18