651-8 Gevinstopsparing

I sommeren 1990 blev der efter svensk mønster gennemført en lov om gevinstopsparing, som har givet banker og sparekasser mulighed for at oprette en gevinstopsparing, hvor du i stedet for hele renten eller en del af renten får mulighed for en at vinde en pengepræmie.

Der er rigtig mange, som har sat en del af deres opsparing ind på denne opsparingsform. Der er over 1 million gevinstopsparingskonti med et samlet indestående på ca. 10,5 milliarder kr., og det betyder, at der i gennemsnit står mindst 10.000 kr på hver konto.

Der findes fra d. 25.11.1996 kun to forskellige slags gevinstopsparing, nemlig pengeinstitutternes Millionærkonti og Unibanks Gevinstopsparing, idet indeståenderne på gevinstgiro pr. denne dato er blevet overført til millionærkonti. Vi vil på dette emne foretage en sammenligning af rentesatser, gevinstchancer og andre vilkår på de to slags gevinstopsparinger, og du kan sidst på emnet finde en sammenligning med en anden opsparingsform, hvor renterne udtrækkes som gevinster ved lodtrækning, nemlig præmieobligationer.

millionærkonti er rentesatsen på 0,25% om året og den gennemsnitlige gevinstchance, dvs den samlede gevinstpulje omregnet til årlig rente, var 1,12%., eller i alt 1,37% i samlet udbytte.

På Unibanks gevinstopsparing er renten 0,125% om året og gevinstchancen 0,99%. eller i alt 1,124% i samlet udbytte.

Du kan selv sammenligne de nævnte rente- og udbyttesatser med den rente, som du får på dine almindelige indlånskonti og dermed finde ud af, om det reelt koster dig noget at deltage i lodtrækningerne på gevinstopsparing.

Hvis de penge som du sætter ind på gevinstopsparingen, stammer fra en almindelig lavtforrentet lønkonto, får du faktisk gevinstchancen helt gratis.

Hvis du har lån i banken eller sparekassen, er renten på dette eller disse lån efter skat altid langt højere end udbyttet efter skat på en gevinstopsparing, - og i denne helt almindelige situation gør du klogt i at nedbringe din gæld frem for at begynde at spare op på en gevinstopsparing.

Ser du udelukkende på renten og gevinstchancerne, kan det bedst betale sig at sætte pengene på en millionærkonto.

Der er imidlertid også andre forskelle mellem de to forskellige typer gevinstopsparing. Unibanks gevinstopsparing har den klare fordel, at indeståendet kan hæves når som helst uden opsigelse, mens Millionærkontiene kun kan hæves med 3 måneders opsigelse, undtagen i særlige tilfælde, f. eks. dødsfald, separation, skilsmisse, emigration eller konkurs. I disse tilfælde skal du endda betale en dekort, som er fradragsberettiget i skat, på typisk 0,5% af det hævede beløb.

Unibank beregner renterne af det laveste indestående i den foregående hele kalendermåned. På millionærkontiene beregnes renterne efter det almindelige dag-til-dag-princip.

I Unibanks gevinstopsparing deltager du i den månedlige lodtrækning med et antal lodder beregnet på grundlag af det laveste indestående i løbet af den foregående kalendermåned. Sætter du fx 10.000 kr. ind d. 27. maj, deltager du først med dette beløb ved lodtrækningen midt i juli. På millionærkonti deltager du i lodtrækningen på grundlag af indeståendet på kontoen den sidste dag i den foregående måned, og sætter du 10.000 kr. ind d. 27. maj, deltager du med dette beløb i lodtrækningen allerede i juni.

Reglerne om deltagelse i lodtrækningen medfører, at du altid bør vente med at hæve indeståendet til umiddelbart efter den første i en måned, således at du får den sidste lodtrækning med. Dette råd gælder begge typer gevinstopsparing. I Unibank kan du som nævnt hæve pengene på anfordring. På millionærkonti bør du altid huske at opsige kontiene til hævning i begyndelsen af en måned.

Hvis du vil sikre dig mod, at banken eller sparekassen eventuelt modregner din gevinstopsparing, herunder eventuelle gevinster, i din gæld til banken eller sparekassen, bør du sørge for altid at oprette gevinstopsparingen i en bank eller sparekasse, som du ikke skylder noget. Du kan på emne nr. 652 læse mere om bankens eller sparekassens mulighed for eventuelt at modregne indeståendet på gevinstopsparing i din gæld.

Det gennemsnitlige rente- og udbytte på gevinstopsparing ligger på mellem 1,124%% og 1,37% om året før skat og gevinstafgift. Til sammenligning kan vi oplyse, at udbyttet på en bestemt type præmieobligationer er betydeligt større. Hvis du investerer i de lilla præmieobligationer, som løber fra 1980 til 2005, og som har et pålydende på 200 kr pr. stk, udgør gevinsterne hele 10% om året af den samlede pulje. Pr. d. 05.05.2000 kostede en sådan præmieobligation 230,75 kr, og det betyder, at gevinstchancen er på ca. 8,70% i forhold til det investerede beløb og ca. 7,4% efter præmieafgiften på 15%. Det gennemsnitlige udbytte på disse præmieobligationer er med andre ord over 6 gange højere end udbyttet på millionærkonti.

Der er dog tre ulemper ved præmieobligationer frem for gevinstopsparing:

  1. For det første skal du betale kurtage ved køb og salg af obligationerne. Kurtagen udgør normalt 0,75% af kursværdien. Hertil skal lægges et kurstillæg på 0,5% af kursværdien ved køb og et kursfradrag på 0,5% ved salg. De samlede omkostninger ved køb og salg udgør derfor ialt 2,5% af kursværdien.

  2. For det andet risikerer du at lide et kurstab, når du vil sælge præmieobligationerne. Finansminister Mogens Lykketoft har i januar 1998 meddelt, at de enkelte serier ikke vil blive forlænget, når løbetiden udløber, og det betyder, at de lilla præmieobligationer vil falde til kurs 100, når de udløber i år 2005. Der vil være tale om et samlet kurstab på ca 30% fordelt over 5 år, og når dette tages i betragtning, vil vi på nuværende tidspunkt fraråde at købe præmieobligationer. Dette gælder også de mange andre serier præmieobligationer, hvor gevinstchancen omregnet til procenter er lavere end på de lilla.

  3. For det tredie er der kun trækning på disse præmieobligationer 1 gang om året, mens der på gevinstopsparing er trækning og dermed spænding 12 gange om året. Hvis du ønsker at opnå spænding 21 gange om året, kan du blot købe præmieobligationer fra de i alt 11 forskellige serier af præmieobligationer. På de 10 andre serier af præmieobligationer er gevinstchancerne nemlig også større end på gevinstopsparing.

Jeg vil til sidst nævne, at den helt sikre vinder på gevinstopsparingen er bankerne og sparekasserne. Det samlede indestående på ca. 10,5 milliarder kr. kan genplaceres i obligationer og give en årlig indtægt på ca. 7% eller ca. 735 millioner kr. De samlede rente - og præmieudbetalinger udgør efter vore beregninger kun ca. 125 millioner kr. De resterende ca. 610 millioner kr. tilfalder bankerne og sparekasserne - svarende til ca. 610 kr. pr. gevinstopsparingskonto !