584 Samvær

Det fremgår udtrykkeligt af § 19 i lov om forældreansvar,  at barnets forbindelse med begge forældre skal søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær med barnet. Begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær.

Vi vil klart anbefale, at I søger selv at træffe aftale om, hvordan samværet nærmere skal praktiseres, og vi har til dette brug som led i vor formularservice udarbejdet en formular på 5 sider til en aftale om samvær. Du kan læse mere om denne formular på emne nr. 232.

Hvis I ikke kan blive enige om samværet, træffer statsforvaltningen afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet. Denne regel gælder også, hvis I har  fælles forældremyndighed. 

Der er mulighed for at få fastsat samvær, hvis den, der ansøger herom, har boet sammen med barnet i nogle måneder og har deltaget i den daglige omsorg for barnet, hvis der ansøges herom i umiddelbar forbindelse med samlivsophævelsen.

Afgørelsen træffes på grundlag af en individuel vurdering af den enkelte sag, og det er vigtigt, at I hver for sig over for statsamtet redegør for og begrunder jeres ønsker vedrørende samværet.

Der skal normalt finde en samtale sted med barnet, forinden statsforvaltningen træffer afgørelse i sagen. Der lægges naturligvis en stor vægt på større børns egne ønsker. Der gælder ikke længere nogen nedre aldersgrænse, men grænsen ligger omkring barnets fyldte 7. år.

Statsforvaltningen skal tilbyde jer gratis børnesagkyndig rådgivning, når der er uenighed om samværet, og vi vil anbefale, at I tager mod dette tilbud, da det er langt det bedste, at I taler jer til rette om problemerne frem for, at statsamtet træffer en afgørelse, som den ene part måske er stærkt utilfreds med.

Har I gennem længere tid praktiseret en samværsordning i henhold til jeres egen aftale, vil statsforvaltningen normalt tage udgangspunkt i denne aftale, når samværet skal fastsættes.

Indtil d. 01.10.2007 var det mest almindelige, at samværet for børn over to-tre år blev fastsat til hver anden weekend fra fredag aften til søndag aften, 14 dage i sommerferien, to-tre dage i juleferien og eventuelt nogle dage i påskeferien, efterårsferien eller vinterferien. Er det praktisk muligt, fastsættes der ofte hverdagssamvær ved siden af weekend-samværet, hvis der vel at mærke ansøges udtrykkeligt herom.

I de seneste år er samværet ofte noget hyppigere og statsforvaltningerne har ret til at fastsætte rene deleordninger (7/7-ordninger) og naturligvis også 8/6, 9/5, 10/4 ordninger. En deleordning forudsætter, at forældrene bor i nærheden af hinanden, og at barnets dagligdag i forhold til institutioner, skoler og kammerater ikke påvirkes i væsentlig grad af, om barnet opholder sig hos den ene eller den anden forælder.

Fra d. 01.10.2007 er det udgangspunktet, at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets start, og bopælsforælderen sørger for afhentningen i forbindelse med afslutningen af samværet. Begge forældre afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder transport af både barnet og eventuel ledsager.

Fra d. 01.10.2012 kan dette udgangspunkt kun fraviges i helt særlige tilfælde. En eventuel fravigelse af udgangspunktet om det fælles ansvar for transporten skal træffes ud fra en konkret vurdering og vil eksempelvis kunne komme på tale i situationer, hvor helt særlige geografiske eller transportmæssige forhold gør sig gældende, og sagens omstændigheder i øvrigt taler for en fravigelse af udgangspunktet. Det skal således på baggrund af en flerhed af forhold vurderes som åbenbart urimeligt, at en forælder skal løfte en del af transporten, før der kan undtages fra udgangspunktet.

Som udgangspunkt har forældrenes økonomiske forhold ikke betydning for afgørelser om fravigelse af udgangspunktet om fælles ansvar for transporten.

Statsforvaltningen kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold.

Statsforvaltningen kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Ophævelse af samvær kan navnlig ske efter lang tids manglende kontakt mellem den berettigede og barnet - og ved lang tid forstås normalt ca. 5 år.

Der vil derfor normalt ikke blive fastsat erstatningssamvær, hvis samværsforælderen på grund af egne forhold må aflyse et samvær, eller hvis samværet må aflyses på grund af barnets sygdom.

Hvis statsamtets afgørelse ikke efterkommes, kan afgørelserne tvangsfuldbyrdes gennem fogedretten, som - hvis det ikke er muligt at mægle forlig - kan pålægge forældremyndighedsindehaveren tvangsbøder. Hvis dette ikke virker, kan fogedretten skride til umiddelbar magtanvendelse.

Fuldbyrdelse kan ifølge retsplejeloven dog ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed dermed udsættes for alvorlig fare.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet, f. eks. i form af telefonsamtaler, brevveksling eller lignende (E-mail).

En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ifølge § 23 i forældreansvarsloven ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger, men ikke privat praktiserende psykologer. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. 

Bestemmelsen om orienteringsret giver ikke den pågældende forælder adgang til at have en aktiv kontakt med myndigheden mv. Orienteringsretten kan heller ikke danne grundlag for anmodninger eller krav til myndighederne, f.eks. anmodninger om foretagelse af en lægelig undersøgelse af barnet, idet den pågældende forælder ikke har ret til at træffe bestemmelse om barnets forhold. Der er således ikke tale om partsstatus for den af forældrene, der har ret til orientering. Bestemmelsen medfører fortsat heller ikke adgang til at repræsentere barnet og f.eks. være medlem af skolebestyrelser eller forældrebestyrelser i barnets dagtilbud mv. Bestemmelsen giver heller ikke den forælder, der ikke har forældremyndigheden, ret til at besøge barnet, f.eks. under en hospitalsindlæggelse. Dette reguleres fortsat af forældrenes aftale eller statsforvaltningens eller rettens afgørelse om samvær.

Fra d. 01.10.2012 har en forælder, som ikke har forældremyndigheden, ikke ret til efter anmodning at få orientering om generelle sociale aktiviteter på barnets skole og børneinstitution fra den pågældende skole og institution og har ikke adgang til at deltage i disse aktiviteter.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller fra en af de ovennævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og få udleveret dokumenter eller orientering om og deltagelse i sociale aktiviteter. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen.

Vi henleder din opmærksomhed på Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre. Foreningen driver en række rådgivningscentre, hvor du gratis kan få råd om bl. a. samværsproblemer. 

Vi henleder i øvrigt din opmærksomhed på Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre. Foreningen driver en række rådgivningscentre, hvor du gratis kan få råd om bl. a. samværsproblemer. Vi kan også henvise til Landsforeningen Børn og Samvær, der er en neutral landsorganisation, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.