521 Den gensidige forsørgerpligt

Når du gifter dig, får du og din ægtefælle gensidig forsørgelsespligt over hinanden. Det betyder, at I - hver efter evne - skal bidrage til at skaffe familien det underhold, som efter jeres livsvilkår må anses for passende. Du kan ifølge § 2 i lov om ægteskabets retsvirkninger opfylde din forsørgelsespligt både ved udearbejde, herunder deltidsarbejde og ved at passe hjemmet og børnene.

Er du uden indtægter af betydning, og er din ægtefælle udearbejdende, har han eller hun pligt til at afholde alle udgifterne i dagligdagen og han eller hun kan ikke senere skrive en regning til dig på f.eks. halvdelen af udgifterne.

Bor I i en ejerbolig, som tilhører dig, men er du er uden indtægter, har din ægtefælle ikke blot ret, men også pligt til at betale alle driftsudgifterne såsom terminsudgifter, lys, vand og varme, osv. Og din ægtefælle vil som absolut hovedregel være afskåret fra senere at kræve disse udgifter refunderet. Betalingerne er blot opfyldelse af den gensidige forsørgelsespligt.

Har I begge indtægter, er det helt op til jer selv at aftale, hvordan I vil fordele udgifterne imellem jer. I behøver ikke at fordele udgifterne med halvdelen til hver eller i forhold til jeres indtægter. I har f. eks. lov til at aftale, at manden betaler det løbende forbrug i dagligdagen, som f.eks. mad, børnehave, husleje osv., medens hustruens indtægter anvendes til opsparing og til indkøb af varige forbrugsgoder. Derved kommer hustruen til at blive ejer af opsparingen og af de varige forbrugsgoder. Det kan få stor betydning, hvis manden skulle komme i økonomisk uføre. Mandens kreditorer kan nemlig ikke gøre udlæg i de aktiver, som er købt for hustruens midler, heller ikke selv om det kun har været muligt ved en skæv fordeling af udgifterne til det løbende forbrug. Skulle manden senere gå konkurs, vil hans kreditorer ikke kunne røre de midler, som fuldt lovligt tilhører hustruen. Det kan du læse mere om på emne nr. 525.

Er den ene af jer selvstændig, og den anden lønmodtager, vil det af den nævnte grund ofte være en god idé at lade lønmodtageren stå for al opsparing og indkøb af varige forbrugsgoder, og lade den selvstændige betale det løbende forbrug. Denne model vil normalt være god, men den kan give nogle ulemper, hvis I ikke har fælleseje vedrørende det, der spares op under ægteskabet, eller hvis jeres bodele er negative, dvs. at I hver for sig skylder mere væk end I hver for sig ejer.

Den gensidige forsørgelsespligt kan blive til en egentlig bidragspligt, hvis I ophæver samlivet. Det kan du læse mere om på emne nr. 543.

Ligeledes er der mulighed for ved separation eller skilsmisse at pålægge den erhvervsmæssigt bedst stillede bidragspligt over den anden. Det kan du læse mere om på emne nr. 562


23-08-12