I februar 2003 dør min far. I april 2003 dør min farmor. I august 2005 dør min farfar.
Jeg har fået at vide, at jeg skal arve min farfar - nemlig den arv min far skulle
have arvet.
Nu har min fars brødre været i skifteretten. De siger, at der ikke er noget tilbage,
farfar havde brugt hele sin formue. Skifteretten har fået oplyst, at jeg er til.
Er der noget at gøre ved det hele. ?.
Er der en forældelsesfrist på at gøre opmærksom på sin arv. ?.
Din farfar må have siddet i uskiftet bo, efter at din farmor døde i 2003. Skifteretten
har en opgørelse over størrelsen af det uskiftede bo på dette tidspunkt.
Din farfar har været i sin gode ret til at bruge hele det uskiftede bo på sig selv
- f. eks. til rejser eller andre fornøjelser.
Har han derimod givet større gaver, som står i misforhold til boets formue, er der
visse muligheder for omstødelse af disse gaver. Det kan du læse mere om på
emne nr. 844.
Der gælder ikke en almindelig forældelsesfrist for arvinger. Hvis en arving er blevet
forbigået, kan denne i indtil 10 år - i bobestyrerboer 5 år - efter dødsfaldet kræve
sin arv fra den eller dem, der har fået arven udlagt med urette. Dette fremgår af
lov om borteblevne § 25.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus