Skal min kæreste betale 1.600 kr. for et afbestilt polterabend-arrangement?

Min kæreste havde bestilt et arrangement med et modelfoto, som skulle tages til en polterabend. Det blev bestilt om aftenen d. 28/8 2002 over internettet hos et firma i Jylland. Formiddagen efter dvs. d. 29/8 2002 bliver det afbestilt
via tlf.

De bliver ved med at påstå, at beløbet på 16oo kr. skal betales og har nu truet med inkasso. Vi har sendt skriftlig brev, hvori vi ikke vil anerkende beløbet. Der er således ikke modtaget nogen ydelse fra firmaet.

Der er ikke betalt hverken depositum el. modtaget nogen form for bekræftelse på bestillingen. Hvad har de ret til at gøre i den situation ?

Svar:

Når din kæreste har bestilt ydelsen via Internet, har hun fortrydelsesret, og det omtalte firma får intet ud af at forsøge sig med inkasso. 

Din kæreste har haft ret til at fortryde købet, se forbrugeraftalelovens § 12 b.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

16-09-14