Kan jeg roligt anvende mit VisaDankort til betaling på nettet?

Hvordan kan jeg forhindre, hvis jeg ordrer tøj pr. fax med oplysning af VisaDankort nr., udløbsdato osv., at disse data misbruges, hvis de på modtagerstedet kommer i forkerte hænder ? 

Jeg kan vel ikke gøres ansvarlig for evt. misbrug af træk på min konto i banken, men hvis et sådan sker, hvordan får jeg bevist over for banken, at misbruger ikke har været bemyndiget til at hæve ?

Svar:

Når du handler på nettet bør du undersøge, hvad butikkens fysiske adresse er. Er den dansk er du sikker på, at du bl.a. er beskyttet af danske forbrugerbeskyttelsesregler, og adgang til at klage til f.eks. Forbrugerklagenævnet. Er adressen udenlandsk er hovedreglen, at det er udenlandsk ret medvidere, der gælder. Det indebærer bl.a., at, du ikke er beskyttet af dansk forbrugerlovgivning. Det indebære endvidere, at det kan være svært at komme igennem med en klage over mangler, få penge tilbage etc.

Når du har bestemt dig for at handle kunne du overveje andre betalingsformer end med kort over nettet som f.eks. med checks eller pr. efterkrav. Betaling over nettet er imidlertid nemt, hurtigt og billigt - Og som regel ufarligt. 

Har du har besluttet dig for betale med kort over nettet er der nogle sikkerhedsregler du bør overholde. Du skal sikre dig, at oplysningerne fra dig til butikken sker via en sikker forbindelse.  Det kunne være SSL og SET sikkerhedsstandarder. Disse sikrer at oplysningerne fra dig, altså blandt andet kortnr. etc krypteres. Det er ikke nok, at benytte den almindelige kommunikation, da denne kan "aflyttes" og oplysningerne heraf misbruges. Du kan ved at undersøge firmaets hjemmeside se om firmaet benytter sig af en sikkerhedsstandard. Gør firmaet ikke det bør du ikke handle med firmaet. Her kan du dog evt. overveje at bruge en af ovennævnte alternative betalingsformer.

Du skal også sikre dig at der er et hængelås nederst i billedet. Er der ikke det benytter firmaet ikke en sikkerhedsstandard !

Butikken skal naturligvis have navn og adresse for at kunne levere varerne. Det er også nødvendigt at oplyse kortnummer og udløbsdato. Det er derimod aldrig nødvendigt at oplyse kortets PIN-kode. Oplys ALDRIG din PIN -kode - heller ikke på forlangende !

Hvis der er sket træk på din konto ved misbrug, kommer du i første omgang til at betale. Du skal da straks,  når du opdager misbruget henvende dig til dit pengeinstitut. Pengeinstituttet skal så tilbageføre beløbet til dig. Du kommer altså ikke til at hæfte for misbrug af kortet. Er der derimod tale om misbrug af PIN-koden kommer du selv til at betale en selvrisiko på minimum 200 kr. Har du selv givet PIN-koden fra dig, risikerer du at komme til at hæfte for det fulde beløb ! Så oplys ALDRIG din PIN-kode. 

Du kan læse meget mere om hæftelsesreglerne på emne nr. 653.

 Med venlig hilsen

 Peter Eliasson Tønder og Claus Bonde Mikkelsen


Hit Counter

16-09-14