Skal jeg betale 150 kr. for 15 barberblade, som jeg ikke har bestilt?

Jeg fik lejlighed til at afprøve et produkt (to barberblade) ved at indsende en kupon. Efterfølgende har jeg pr. fax meddelt firmaet, at jeg ikke ønskede, at modtage flere barberblade, og at jeg ville betragte yderligere tilsendte barberblade som gaver.

Jeg har nu, ca. 14 dage efter at jeg sendte faxen, modtaget 15 barberblade og en regning på 150 kr !

Må jeg gøre brug af min advarsel med at betragte barberbladene som gave ? eller hvordan skal jeg forholde mig ? (Jeg har gemt faxudskriften).

Hvem skal eventuelt betale for returporto ?

SVAR:

Da jeg ikke ved, hvordan du "fik lejlighed til at afprøve et produkt", kan der være to svar på dit spørgsmål. Nemlig:

1) Enten - og det er mest sandsynligt! - kan du gratis beholde barberbladene, se eventuelt lov om visse forbrugeraftaler § 4 under denne linjes lovsamling.

2) Eller du skal meddele firmaet, at det kan afhente varerne på din bopæl, da du har fortrudt købet. Og undlader firmaet at gøre det indenfor de næste tre måneder, kan du gratis beholder barberbladene. Det fremgår af § 8 i lov om visse forbrugeraftaler.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12