Får du arbejde inden for et af de områder, der er dækket af en kollektiv overenskomst
- dvs. en aftale mellem en faglig organisation og arbejdsgiveren - vil der være
en såkaldt minimalløn, dvs. en beløbsmæssig grænse for hvor lidt
din arbejdsgiver må nøjes med at betale dig i timen. Det gælder for eksempel, hvis
du kommer i gang med en af de erhvervsfaglige grunduddannelser, der har afløst de
gammeldags lærlingeuddannelser.
Men får du et bijob uden for skoletid på et område, der ikke er dækket af en overenskomst,
vil det være den sædvanlige prismekanisme - nemlig udbud og efterspørgsel - der
afgør, hvad du kan opnå i timen. Det gælder for eksempel, hvis du passer børn hos
en anden familie i kvarteret et par gange om ugen. I så fald bliver du nødt til
selv at forhandle dig frem til, hvad du skal have i timen - og jo større udbuddet
af børnepassere er, des mindre vil familien måske give dig i timen.
Men får du arbejde hos et egentligt firma, fx i en kiosk eller hos en håndværksmester,
bør du undersøge, om der er en overenskomstmæssig minimalløn, lige som du kan sammenligne
med de kammerater eller veninder, der har et lignende job.
I alle tilfælde, hvor du arbejder hos et firma eller selskab, skal du huske, at
du har krav på feriepenge. Nemlig på 12,5 procent af alt, hvad du har tjent.
Ligeledes skal du i forbindelse med størrelsen af din løn for eventuelle bijob tænke
på, at du - i modsætning til stort set alle voksne - får det hele udbetalt uden
skat (bortset fra den såkaldte bruttoskat). I hvert fald op til en vis grænse, for
du vil nemlig til enhver tid kunne få et såkaldt frikort. Og det kan du eventuelt
læse mere om i emne nummer 371.