Tilhører du en af de mange unge, der har en såkaldt børneopsparingskonto, kan du
se frem til, at du får glæde af pengene - på en eller anden måde!
Du er nemlig kontohaver, selv om det er dine forældre, bedsteforældre eller eventuelt
visse andre slægtninge, der har indbetalt pengene, maksimalt med 3.000 kr. om året.
Hvis det opsparede beløb kommer til udbetaling, efter du fylder 18 år, skal det
ganske enkelt udbetales direkte til dig - og du kan bruge det til hvad, du måtte
ønske. På det tidspunkt er du juridisk voksen, dvs. myndig, og der er ikke længere
nogen, som kan bestemme over dine økonomiske forhold.
Kommer det opsparede beløb derimod til udbetaling, mens du er 14 til 18 år, kan
dine forældre som dine værger modtage det på dine vegne.
Hvis dine forældre har fælles forældremyndighed over dig, vil de begge være i deres
gode ret til at hæve beløbet. Men har kun den ene af dem, fx din mor, forældremyndigheden,
er det hende - og kun hende - der gyldigt kan hæve pengene på dine vegne.
Eller lad os sige det med et eksempel, hvor du bor hos din mor, som har forældremyndigheden
- og dermed værgemålet - alene, mens det er din far, der står som indskyder på din
børneopsparing. Kommer opsparingen fx til udbetaling, når du er 16 år gammel, og
banken udbetaler beløbet til din far, så kan din mor få banken dømt til at udbetale
beløbet en gang til. Nemlig direkte til hende - og på dine vegne. Gør din mor ingen
krav gældende, men accepterer at din far beholder og bruger pengene, kan du kræve
pengene hos ham - eller måske tillige hos banken - men først når du er fyldt 18
år.
Pengene på børneopsparingen er nemlig dine - også selv om de bliver frigivet, inden
du fylder 18 år. Det medfører, at dine forældre under ingen omstændigheder må bruge
disse penge til egne formål, fx til at købe sig et nyt farve-tv eller en otte dages
charterferie på Mallorca.
I stedet kan dine forældre - eller eventuelt kun den ene af dem, hvis de ikke har
fælles forældremyndighed - i kraft af det omtalte værgemål bruge opsparingen til
noget, som gavner dig, fx til tøj eller uddannelse.
Dine forældre har forsørgelsespligt over dig, og derfor vil de ikke kunne bruge
midler fra opsparingen til din almindelige forsørgelse. Den er de forpligtet til
at betale af deres egne midler, og det medfører blandt andet, at de ikke har ret
til at bruge din børneopsparing til fx en konfirmationsfest.
Vi ved udmærket, at sådan foregår det ikke i virkelighedens verden. Men på dette
område gælder nogle regler, som stort set ingen almindelige mennesker kender. Dine
forældre overtræder ganske enkelt disse regler, hvis de fx efter aftale med dig
betaler din konfirmation med de penge, som gennem årene er indbetalt på din børneopsparing.
Pengene er dine, og når du bliver voksen, vil du kunne gøre et erstatningskrav gældende
mod dine forældre!
Pengene på din eventuelle børneopsparing kan komme til udbetaling, fra du er 14
år og indtil udgangen af det år, hvor du fylder 21. Tidspunktet afhænger af, hvordan
bindingsperioden bliver aftalt - eventuelt i form af en forlængelse, der dog altid
skal være på mindst syv år. Derfor gør du klogt i - mens du er fra 11 til 14 år
- at spørge dine forældre, hvad der er aftalt, og om de har tænkt sig at forlænge
bindingsperioden.
Forlænger dine forældre bindingsperioden, mens du befinder dig i den omtalte aldersgruppe,
kan du være sikker på at få et økonomisk tilskud til din voksentilværelse. I så
fald kommer opsparingen nemlig tidligst til udbetaling, når du bliver i stand til
selv at modtage den - og det vil sige efter du er 18 år.
Renterne på din børneopsparing bliver hverken beskattet hos dig eller indskyderen,
så længe pengene er bundet, og derfor må denne kontoform anses for en fordelagtig
måde at sikre dig på. Men kommer opsparingen til udbetaling, inden du fylder 18
år, og har en af dine forældre været indskyder, skal de årlige renter beskattes
hos ham eller hende i de år, der går, indtil du bliver juridisk voksen, dvs. 18
år.
Denne omvendte rente-beskatning kan du eventuelt læse mere om i
emne nr. 372.