Er et "hjemmelavet" testamente gyldigt?
Skal dette tinglyses eller noteres ?
Et testamente er normalt kun gyldigt, hvis det er underskrevet eller vedkendt for en notar eller 2 vidner. Det kan du læse mere om på emne nr. 853: Sådan oprettes et testamente. Testamentet skal ikke tinglyses.
Et hjemmelavet testamente, som ikke er opfylder formkravene, kan blive lagt til grund for delingen af dødsboet, hvis der ikke rejses indsigelse fra dine arvinger.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg