Vi var fire børn - far og mor. Så døde min storebror og derefter min mor. Min far sidder i uskiftet bo.
Spørgsmålet er, når min far dør, hvor mange skal arve?
Er det kun os tre børn, som er tilbage - eller min brors kone, som lever endnu,
skal hun arve, eller deres børn skal de arve.
Holbæk.
Når din far dør, skal boet deles efter arveforholdene på det tidspunkt og ikke på
tidspunktet for din moders død. Juridisk kaldes dette for udskudt arvefald. Du kan
på emne nr. 848 læse mere om det uskiftede bos deling.
Din afdøde storebroders børn træder i hans sted og skal til sin tid dele hans arvelod
på 1/4.
Din storebroders kone arver derimod ikke noget.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg