Tak for en god og lærerig brevkasse.
S.D. afgik for 14 dage siden ved døden i en alder af 89. Han sad i uskiftet bo efter ægtefællen M.L., som døde i 1970.
S.D. og M.L. havde et fællesbarn, M.S., der afgik ved døden i 1993.
Herudover havde M.L. fra et tidligere ægteskab to særbørn. Det ene af disse, G.D., havde S.D. adopteret ved adoptionsbevilling af 16/12 1953. G.D.'s alder ved adoptionen har været ca. 26 år. G.D.'s søster, T.H., har på daværende tidspunkt været ca. 29 år. Handlingen med at adoptere det ene særbarn forekommer i øvrigt noget uforståelig.
I testamente oprettet af S.D. i 1982 er anført: ".... bestemmer herved som min sidste vilje, at mit adoptivbarn og min afdøde hustrus særbarn, T.H., der har givet samtykke til min hensidden i uskiftet bo, så vidt muligt skal stilles arvemæssigt lige med vort fællesbarn, når det uskiftede bo ved min død kommer til skifte, og således at alle 3 børn arver lige meget."
De foreløbige spørgsmål er:
Spiller adoptionsloven af 1956 nogen rolle i denne forbindelse ? Det er mit gæt, at såfremt denne lovs § 13, der (vistnok) bestemmer, at man ikke arver efter biologiske forældre anvendes modsætningsvis, kunne den tidligere lov have bestemt, at man ikke arvede efter adoptivforældre.
Denne konklusion kan sagtens være urigtig.
Når det ikke-adopterede særbarn arver i h.t. testamente, må dette vel betyde en forøget bo-afgift. Skal de øvrige arvinger deltage ligeligt på betalingen af denne forøgede bo-afgift, eller skal denne alene modregnes i T.H.'s arv ?
Hvis det adopterede særbarn alene er arveberettiget i h.t. testamente (modsat livsarving), vil testamentet da ikke ikke stride imod reglen om tvangsarv ? - og hvordan forholdes der så ?
Fællesbarnet M.S.'s ægtefælle, K.S., afgik ved døden i 1996. M.S. og K.S. havde (har) tre fællesbørn. Min interesse i sagen - udover den "spændende" konstellation - er, at jeg er gift med det ene af disse fællesbørn.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at arvingerne er enedes om at lade Skifteretten udpege en advokat til at forestå et privat skifte.
Adoptionen fra 1953 er omfattet af adoptionsloven fra 1923, og det fremgår af § 13 i denne lov, at adoptivbarnet får arveret efter adoptanten som ægtebarn. Der kan dog være taget et såkaldt testationsforbehold, som medfører, at adoptivbarnet ikke er tvangsarving. Du oplyser ikke, om der er taget et sådant forbehold, men det spiller heller ingen rolle i den konkrete sag. Du kan læse mere om adoptivbørns arveret på emne nr. 834.
Det uskiftede bo skal deles således:
1/3 skal tilfalde TH
1/3 skal tilfalde GD
1/3 skal tilfalde Ms's 3 livsarvinger, herunder din kone til lige deling.
SD kunne alene testamentere over 3/8 af det uskiftede bo. Hvis der ikke var oprettet testamente, ville TH alene få sin mødrene arv på 1/6 af det uskiftede bo. Testamentet bevirker at TH's arv vokser fra 1/6 til 1/3 og denne del på 1/6 kommer fra SD i kraft af testamentet. Da SD kunne testere over 3/8, men kun har testeret over 1/6, er testationen ikke i strid med tvangsarvereglerne.
Ingen af arvingerne skal betale tillægsboafgift. TH er stedbarn efter SD og skal derfor ikke betale tillægsboafgift. GD er adoptivbarn efter SD, men da adoptionen medførte legal arveret, skal GD heller ikke betale tillægsboafgift. Dette fremgår af side 17 i bemærkningerne til boafgiftsloven fra 1995.
Nu bliver det spændende at se, om den af skifteretten udpegede bobestyrer når frem til det samme resultat. I benægtende fald vil jeg meget gerne høre herom.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg