Her er et meget omdiskuteret emne i min familie.
Hvis en kvinde med et barn gifter sig med barnløs mand, hvorledes er arvefordelingen
da imellem ægtemanden og kvindens barn, hvis kvinden dør først?
Med venlig hilsen
en mærkelig familie
Hvis kvinden (H) dør først, skal hendes nettoformue deles med 1/2 til ægtefællen
(M) og 1/2 til barnet (S).
Hvis der er fælleseje i ægteskabet, skal fællesboet tillige deles ved død. Hvis
begge ægtefællers formuer er positive, bliver resultatet, at den længstlevende M
får i alt 3/4 af den samlede fællesformue og særbarnet 1/4. Du kan læse mere herom
på emne nr. 837.
Hvis den samlede nettoformue ved H's død ikke overstiger 630.000 kr, får den længstlevende
hele boet. Det kan du læse mere om på emne nr. 822.
H kan ved testamente tillægge M mest muligt, og i så fald får særbarnet kun 1/16
af den samlede fællesformue. H kan omvendt også ved testamente begunstige sit særbarn
mest muligt. I så fald får M kun 9/16 af den samlede fællesformue, og særbarnet
7/16.
Da M kun kan sidde i uskiftet bo med særbarnet, hvis dette er myndigt og samtykker
heri, er der mange, som i denne situation opretter testamente.
I et testamente vil der i det foreliggende tilfælde ofte blive indsat bestemmelser
om, at M skal arve mest muligt, hvis særbarnet ikke samtykker til hensidden i uskiftet
bo. Til gengæld indsætter den barnløse M særbarnet som sin universalarving, hvis
han dør som længstlevende eller hvis I dør samtidigt.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg.