Kan jeg afbestille årbøger?

Efter at have købt 1 årbog af en dørsælger fra Bertmark A/S Danmark skrev jeg under på at ville modtage 2 årgange til. Da jeg efter at have læst noget i den første fandt jeg ud af at det ikke lige faldt i min smag.

Jeg sendte så en skriftlig besked til Bertmark om, at jeg hermed opsagde mit abonnent.

Det næste der sker er, at jeg modtager et svar fra Bertmark om, at jeg har forpligtet mig til at modtage de 2 andre årgange.

Mine spørgsmål er så:

1.. Er jeg forpligtet til at modtage en vare som jeg ikke ønsker efter at have skrevet under på en bestillingsliste. Det er ikke en specialdesignet bog til mig, men en bog som kan sælges videre til en anden person.

2.. Kan jeg undlade at afhente varen på posthuset.

3.. Kan jeg undlade at betale.

4.. Kan det passe at der er 3 måneders opsigelsesfrist ved dørsalg,  når jeg har skrevet under på en bestillingsseddel.

Det her drejer sig bare om at jeg ikke vil købe noget som egentlig for mig er ubrugeligt.

Jeg skulle nok have tænkt mig om før jeg skrev under. Har jeg noget valg end at betale, hvis ikke så betaler jeg selvfølgelig?

SVAR:

Du kan opsige aftalen efter tre måneder og med yderligere tre måneders varsel, og derefter er du ikke forpligtet til at modtage flere udgaver af årbogen.

Udkommer næste udgave inden for opsigelsesfristen, skal du modtage og betale den. Ellers ikke.

Send bogforlaget et anbefalet brev, som du - af bevismæsige grunde - beholder en kopi af, og hvor du skriver, at du opsiger aftalen med tre måneders varsel efter § 14, stk. 3 i lov om visse forbrugeraftaler , og at du ikke ud over dette tidsrum er forpligtet til at aftage årbøger.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund