Jeg har et spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med. Jeg står og skal købe en ny bil, og har mulighed for at låne kr. 100.000 af min mormor, som er enke.
Spørgsmålet lyder: Kan jeg på en smart måde låne kr. 100.000 af min mormor ved at lave en form for lån, hvor jeg kan trække en renteudgift fra i skat?
Vi vil helst oprette et reelt gældsforhold, og ikke gøre det i form af en pengegave.
Er der nogen former for mindsterente, %-grænser eller andet, man skal være opmærksom på?
Skal et sådant lån tinglyses for at være gyldigt overfor skattemyndighederne?
Jeg ser frem til jeres svar, og tak for en meget informativ service!
SVAR:
Det normale ville være, at du låner pengene som et rentefrit lån på anfordringsvilkår. Hvis du betaler rente, skal din mormor blot betale skat af renterne, og I får således ikke nogen fordel af rentebetalingen - snarere tværtimod. Da der er tale om et lån, skal du ikke betale gaveafgift.
Du kan naturligvis også lånene pengene på mere normale vilkår. Renten skal svare til markedsrenten - ellers er der en risiko for kursgevinstbeskatning hos långiver.
Der bør oprettes et gældsbrev. Derimod er tinglysning ikke nødvendig, medmindre din mormor skal have sikkerhed i form af pant i bilen.
Vi har formularer til gældsbreve på denne linies formularservice.
nr. 261, hvis det skal være et rentefrit familielån og
nr. 262, hvis det skal være på normale vilkår.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Advokaterne
Sankt Knuds
Torv
P/S
Ryesgade 31
8100 Århus C
Tlf.: 8613 060