Har min eks-samlever krav på halvdelen af friværdien i min landejendom?

Hej! Min kæreste og jeg har i små 4 år boet på min landejendom, som jeg har købt af mine forældre. 

Hun har intet haft med købet (tilflytter) at gøre og er KUN mit navn på skødet.

Hun har nu valgt andre græsgange og mener hun har krav på halvdelen af boligen/landstedet og indboet, kan det være rigtigt...??

Der skal siges ALLE udgifter til boligen og virksomheden har JEG stået for og trukket fra særskilt budgetkonto, som jo også er i mit navn.

Vi har haft fælles budget konto til vores fælles udgifter såsom forsikringer (hver sine), vores hver især forbrugslån osv, intet der har med gården at gøre... Beløbene til den fælles budget konto er trukket fra hver vores lønkonti som ej er fælles konti.

Hendes del for tag over hovedet har været kosten.

Svar:

Din samlever har ikke krav på halvdelen af friværdien i din ejendom, og hun har heller ikke krav på noget af det indbo, som du har købt eller haft, inden I flyttede sammen.

Hun kan forsøge sig med et såkaldt kompensationskrav, men det kommer hun næppe igennem med efter det oplyste.

Du kan læse mere om kompensationskrav på emne 472.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk