Til Familieadvokaten:
Problemstilling vedr. papirløst forhold:
M(and) og K(vinde) flyttede sammen i M's villa i marts 1995. M har en formue på
ca. 600.000 kr, og der skyldes ikke noget i villaen.
K har en formue på knap 400.000 kr.
M's bruttoindtjening har i perioden ligget på ca. 12.000 kr / md., og K's på 13.500
kr + 2 gange børnebidrag fra datters far samt børnecheck..
I det daglige har M afholdt udgifter til faste udgifter for begge, mens K har afholdt
udgifter til de løbende husholdningsudgifter for begge tillige med K's datter på
11 år..
Der er ingen væsentlig løbende opsparing hos nogen af parterne.
Spørgsmål :
1 Vil der ved en ophævelse af samlivet opstå et økonomisk mellemværende ?
2 Er det afgørende for et evt. økonomisk mellemværende, hvor lang tid parterne har
boet sammen ?
3 Vil det være af betydning (spørgsmål 1 og 2), hvis den ene af parternes indkomst
(og dermed formueforøgelse) er betydeligt højere end den andens ?
4 Hvilken aftale vil der i dag skulle indgåes for at forhindre, at den ene part
vil kunne rejse noget økonomisk krav mod den anden part ved et evt. senere brud
på samlivet.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Aage
ad 1: Der er efter min vurdering ikke opstået noget økonomisk mellemværende i den
forløbne periode. Begge parters indtægter er anvendt til løbende forbrug, og det
antages i den juridiske teori, at en skæv fordeling af udgifterne til fælles forbrug
i almindelighed ikke giver grundlag for økonomisk kompensation ved en eventuel senere
samlivsophævelse.
Hvis K via den fælles økonomi bidrog til nedbringelse af gælden i M's hus eller
til en anden form for forøgelse af M's formue, ville der være et bedre grundlag
for et krav fra H mod M. Du kan læse mere om kompensationskrav på
emne nr. 472.
ad 2: Samlivets varighed spiller en rolle, men er bestemt ikke eneafgørende. I den
første højesteretsdom på området fra 1980 havde samlivet kun varet ca. 4 år, og
K fik da tilkendt 25.000 kr. eller ca. 20% af nettoprovenuet ved salg af M's ejendom
som kompensationsbeløb
Jo længere samlivet har varet, og jo mere sammenblandet den fælles økonomi har været,
desto bedre er K's muligheder for et kompensationskrav, som bygger på en blanding
af et berigelseskrav (K har beriget M) og et forudsætningssynspunkt (K har ret til
at forudsætte, at hun får andel i den friværdi, der opstår under samlivet).
ad 3: Også forskellen mellem parternes indtægter må antages at kunne få betydning
for størrelsen af et eventuelt kompensationskrav. I en sag fra Vestre Lndsret fra
1994 havde parterne levet sammen i 20 år i en villa, som tilhørte M. Begge parter
havde haft indtægter, men M havde tjent mest. K fik tilkendt 55.000 kr. svarende
til ca. 32% af friværdien. K's krav ville nok have været højere, hvis hun havde
tjent mere eller mindst lige så meget som M.
ad 4: Der kan efter min vurdering ikke indgås en aftale, som med sikkerhed afskærer
K fra at rejse et senere kompensationskrav. Spørgsmålet har endnu ikke foreligget
i retspraksis. Der vil dog kunne indgåes en aftale, som gør det klart, at K ikke
forudsætter at skulle have en andel i værdistigningen på ejendommen, selv om hun
indirekte bidrager hertil via den fælles økonomi. Dermed gøres op med forudsætningssynspunktet,
jf. ovenfor under pkt. 2.
En udelukkelse af et berigelseskrav må bygge på, at der i henhold til aftale etableres
en fuldstændig adskilt økonomi, således at det i givet fald kan dokumenteres, at
K på ingen måde hverken direkte eller indirekte har bidraget til M's formueforøgelse.
En anden mulighed kunne være, at I giftede jer, og indgik aftale om rent fuldstændigt
særeje eller rent kombinationssæreje. (Læs mere herom på
emne nr. 530). I så fald kunne K kun rejse et krav via ægteskabslovens §
56, som du kan læse mere om på emne nr. 566.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg