Konkursloven1)
Lovændringer
Afsnit I: Indledende bestemmelser, §§ 1-9
Kapitel 1: Indledende bestemmelser, §§ 1-9
Afsnit IA: Forebyggende rekonstruktion, §§ 9 a-9 j
Kapitel 1 a: Indledning af forebyggende
rekonstruktionsbehandling, §§ 9 a-9 c
Kapitel 1 b: Retsvirkninger af forebyggende
rekonstruktionsbehandling, §§ 9 d-9 e
Kapitel 1 c: Gennemførelse af rekonstruktion under forebyggende
rekonstruktionsbehandling, §§ 9 f-9 g
Kapitel 1 d: Ophør af forebyggende rekonstruktionsbehandling, §§ 9 h-9 i
Kapitel 1 e: Tidlig varsling, § 9 j
Afsnit IB: Rekonstruktion, §§ 10-15 b
Kapitel 2: Indholdet af en rekonstruktion, §§ 10-10 c
Kapitel 2 a: Indledning af rekonstruktionsbehandling, §§ 11-11 h
Kapitel 2 b: Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling, §§ 12-12 u
Kapitel 2 c: Gennemførelse af rekonstruktion, §§ 13-13 h
Kapitel 2 d: Rekonstruktionens virkninger, §§ 14-14 f
Kapitel 2 e: Rekonstruktionsbehandlingens ophør, §§ 15-15 b
Afsnit II: Konkurs, §§ 17-156
Kapitel 3: Indtræden af konkurs, §§ 17-28
Kapitel 4: Konkursens virkninger, §§ 29-31
Kapitel 5: Konkursmassen, §§ 32-37
Kapitel 6: Krav mod boet, §§ 38-52
Kapitel 7: Gensidigt bebyrdende aftaler, §§ 53-63
Kapitel 8: Omstødelse, §§ 64-81
Kapitel 9: Fyldestgørelse af særlige rettigheder, §§ 82-91
Kapitel 10: Konkursordenen, §§ 92-99
Kapitel 11: Skyldnerens stilling, §§ 100-106
|
Kapitel 12: Boets administration m.v., §§ 107-112
Kapitel 13: Valg af og afsættelse af bostyre, §§ 113-117
Kapitel 14: Skiftesamlinger, §§ 118-123
Kapitel 15: Kreditorinformation og tilsyn, §§ 124-127 a
Kapitel 16: Prøvelse af fordringer og andre krav, §§ 128-134
Kapitel 17: Retssager ved de almindelige domstole, §§ 135-142
Kapitel 18: Slutning og udlodning, §§ 143-156
Afsnit III: Konkurskarantæne, §§ 157-169
Kapitel 19: Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og karantænens
retsvirkninger, §§ 157-159
Kapitel 20: Behandling af sager om konkurskarantæne, §§ 160-164 a
Kapitel 21: Sagsomkostninger og vederlag til kurator for sagens førelse, §§ 165-166
Kapitel 22: Hæftelse for gælden ved overtrædelse af konkurskarantæne, §§ 167-168
Kapitel 23: Registrering af konkurskarantæne, § 169
Kapitel 24: (Ophævet)
Afsnit IV: Gældssanering, §§ 197-230
Kapitel 25: Gældssaneringens betingelser og indhold, §§ 197-201
Kapitel 26: Behandling af begæringer om gældssanering, §§ 202-205
Kapitel 27: Behandling af sager om gældssanering, §§ 206-220
Kapitel 28: Gældssaneringens virkninger, §§ 221-230
Kapitel 29: (Ophævet)
Afsnit V: Fælles regler, §§ 237 a-265
Kapitel 29 a: Digital kommunikation, § 237 a
Kapitel 30: Særlige bestemmelser, §§ 238-241
Kapitel 31: Skifterettens behandling af tvister, §§ 242-255
Kapitel 32: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, §§ 256-265
|
Lovændringer
Lovbekg. nr.
118 af 04.02.1997, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 402
af 26.06.1998 (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår,
dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.).
Fra d. 01.07.1999
§ 3 i
lov nr. 215 af 31.03.2004 (Offentlighed i retsplejen) Fra d. 01.07.2004
§ 3 i
lov nr. 216 af 31.03.2004 (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) fra d. 01.01.2005
§ 1 i lov nr. 365 af
24.05.2005 (Revision af reglerne om gældssanering). I kraft d. 01.10.2005
§ 7 i lov nr. 554 af
24.06.2005 (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) fra d. 01.07.2005
og d. 01.01.2007.
§ 2 i lov nr. 560 af
24.06.2005 (Virksomhedspant). Fra d. 01.01.2006.
§ 3 i lov nr. 538 af 08.06.2006
(Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
§ 1 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 (Hurtigere behandling af konkursboer) fra d. 01.07.2007, dog finder § 133, stk. 1 fortsat anvendelse
for behandlingen af konkursboer, hvor det i bestemmelsen omhandlede møde har fundet
sted før lovens ikrafttræden.
§ 3 i
lov nr. 518 af 06.06.2007 (Visse ændringer af regler om forenklet
inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler
om rettergangsbøder) fra d. 01.07.2007, dog finder
ændringerne i § 141, stk. 3 kun anvendelse i sager, hvor konkursdekret er
afsagt efter lovens ikrafttræden.
§ 11 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse
af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) fra
d. 01.01.2008.
Nu lovbekg. nr.
1259 af 23.10.2007, som ændret ved
§ 14 i lov
nr. 1336 af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 1265
af 16.12.2009 (Behandlingen i konkurs af indeståender på frit
valg-ordninger) fra d. 01.01.2010.
§ 2 i lov nr. 536
af 26.05.2010 (Tredjeinstansbevilling til en del af en sag) fra d.
01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 718
af 25.06.2010 (Rekonstruktion m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes
af justitsministeren. (01.04.2011)
Nu lovbekg.
nr. 217 af 15.03.2011, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 (Konkurskarantæne) fra et tidspunkt, der
fastsættes af justitsministeren. (01.01.2014) Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse,
når rekonstruktionsbehandling indledes efter lovens ikrafttræden, og lovens § 1,
nr. 3 og 6, finder anvendelse i konkursboer, hvor konkursdekret afsiges efter lovens
ikrafttræden.
§ 4 i
lov nr. 1637 af 26.12.2013 (Gennemførelse af EU-direktiv nr. 2013/43/EU,
supplerende regler om administration af EU-forordning nr. 608/2013, præcisering
af regler om virksomheders fradrag for udgifter til bestikkelse, justering af den
subjektive skattepligt for erhvervsdrivende foreninger m.v., værnsregel imod unaturlig
lageropbygning af tobaksvarer, teknisk justering af udligningsafgiften for varebiler
m.v.) fra d. 01.01.2014.
Nu
lovbekg. nr. 11 af 06.01.2014, som ændret ved
§ 3 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 (Sagstilgangen til Højesteret m.v.) fra
d. 01.02.2014.
§ 3 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 (Revision af reglerne om behandling af
civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af
deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse
af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende
påstande m.v.) fra d. 01.07.2014. § 3, nr. 1 træder i kraft d. 01.01.2015.
§ 16 i
lov nr. 573 af 04.05.2015 (Lov om internationale sikkerhedsrettigheder
i flymateriel) fra d. 06.05.2015.
§ 3 i lov nr. 550 af
30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
fra d. 01.01.2018.
§ 36 i lov nr. 1555
af 19.12.2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og skatteindberetningsloven,
gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet efter hvidvaskregulering m.v.) fra d. 01.01.2019 med virkning fra og
med indkomståret 2018.
§ 32 i lov nr. 58 af
30.01.2018 (Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler)
fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 530 af
27.03.2021 (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som
følge af covid-19) fra d. 29.03.2021.
Nu
lovbekg. nr. 775 af 03.05.2021, som ændret ved
§ 5 i lov
nr. 1169 af 08.06.2021 (Effektivisering af straffesagskæden, digital kommunikation i
skiftesager, pligtig afgangsalder for dommerfuldmægtige m.v.) fra d. 01.07.2021.
§ 4 i lov nr. 893 af
21.06.2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder
leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til
eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) fra d. 01.07.2022.
§ 1 i lov nr. 896
af 21.06.2022 (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne
om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og
insolvensdirektivet) fra d. 17.07.2022.
Nu
lovbekg. nr. 1600 af 25.12.2022, som ændret ved
§ 9 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager,
øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset
i værgemålssager m.v.) fra d. 01.01.2024.
§ 12 i lov nr. 480
af 22.05.2024 (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.)
fra d. 01.06.2024.
§ 1 lov nr. 656
af 11.06.2024 (Revision af konkurskarantænereglerne) fra d. 01.07.2024.
§ 1 lov nr. 657
af 11.06.2024 (Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret) fra d. 01.07.2024.
Nu
lovbekg. nr. 1162 af 09.11.2024.
Afsnit I - Indledende bestemmelser
Kapitel 1: Indledende bestemmelser
§ 1. Ved fristdagen forstås i denne lov det tidligste af
følgende tidspunkter:
1) Den dag, da skifteretten modtog begæring om
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.
2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles
efter reglerne om insolvente boer, jf.
§§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.
3) Dagen for beslutningen om likvidation eller
tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden
tre måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling
eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger
konkursdekret.
4) Den dag, hvor skifteretten under en forebyggende rekonstruktionsbehandling traf bestemmelse
om fyldestgørelsesforbud.
Stk. 2. Tilbagekaldes eller afslås
en begæring om rekonstruktionsbehandling, regnes dagen for modtagelsen af begæringen
dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller
afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs
eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekonstruktionsbehandling ophører
og skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om konkurs eller
gældssanering.
Stk. 3. Tilbagekaldes eller afslås
en konkursbegæring, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag,
hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager
ny begæring om konkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssanering.
Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering
ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen
dog for fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling,
inden tre uger efter at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet.
Stk. 5. Hvis en forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører,
regnes dagen, hvor skifteretten traf bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, som fristdag, hvis
skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering.
§ 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 1. Ved fristdagen forstås
i denne lov
1) den dag, da skifteretten modtog anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring
om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs,
2) dagen for skyldnerens død, såfremt dødsboet behandles efter reglerne om insolvente
boer, jf. §§ 69-72
i lov om skifte af dødsboer,
3) dagen for beslutningen om likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab,
hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager anmeldelse om
betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling eller konkurs, eller det
tidligste af de nævnte tidspunkter.
Stk. 2. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog for fristdag,
hvis skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om akkordforhandling,
gældssanering eller konkurs.
Stk. 3. Selv om en begæring om akkordforhandling ikke fører til stadfæstelse af
tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring
om gældssanering eller konkurs modtages inden tre uger efter, at begæringen om akkordforhandling
blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte.
Stk. 4. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering,
regnes dagen for begæringens modtagelse dog for fristdag, hvis begæring om konkurs
eller akkordforhandling modtages inden tre uger efter, at begæringen blev tilbagekaldt
eller gældssanering blev nægtet.
Stk. 5. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, bevarer denne dog sin virkning,
for så vidt angår fastsættelsen af fristdagen, hvis skifteretten inden tre uger
efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring
om akkordforhandling eller gældssanering eller anmeldelse om betalingsstandsning.
§ 1, stk. 1, nr. 4 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 1, stk. 5 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 2. Ved nærstående forstås i denne lov
1) ægtefæller, slægtninge i op- og nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers
ægtefæller og andre personer, der har stået hinanden særlig nær,
2) et selskab og en person, såfremt personen eller dennes nærstående direkte eller
indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital,
3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærstående direkte eller indirekte
ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig
del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller
selskab eller af indbyrdes nærstående personer eller selskaber,
4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab
som under nr. 2 eller 3 angivet.
§ 2 a. Ved SMV forstås i denne lov:
1) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A,
jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, som på tidspunktet
for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to
af følgende størrelser:
a) En balancesum på 195 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 391 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
2) Mikrovirksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
jf. årsregnskabslovens § 22 a, stk. 1, 2. pkt.
3) Små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B,
jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, nr. 1.
4) Mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C,
jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 2.
5) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D,
jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som på tidspunktet for
rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af
følgende størrelser:
a) En balancesum på 195 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 391 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
§ 2 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 2 a, nr. 1 og 5 er ændret ved § 12.1 i lov
nr. 480 af 22.05.2024 fra d. 01.06.2024. I § 2 a, nr. 1, litra a, og nr. 5, litra a, ændres »156 mio. kr.«
til: »195 mio. kr.«, og i § 2 a, nr. 1, litra b, og nr. 5, litra b, ændres »313 mio. kr.« til: »391 mio. kr.«
§ 3. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling eller konkurs
indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens
erhvervsmæssige virksomhed udøves.
Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig
virksomhed her i riget, indgives begæringen om rekonstruktionsbehandling eller konkurs
til skifteretten i den retskreds, hvor
han har sit hjemting.
Stk. 3. Er en skyldners konkursbo allerede under
behandling ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret.
Stk. 4. Begæring om gældssanering indgives til skifteretten i
den retskreds, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser er. Stedet, hvor skyldneren har
sin bopæl, anses at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.
Udøver skyldneren erhvervsmæssig virksomhed, anses hovedforretningsstedet at være centeret
for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres.
§ 3, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 3. Anmeldelse om betalingsstandsning
eller begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering indgives til skifteretten
på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves.
§ 3, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 3, stk. 2, udgår »anmeldelsen eller«.
§ 3, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 3, stk. 1, ændres »rekonstruktionsbehandling, konkurs
eller gældssanering« til: »rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.
§ 3, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 3, stk. 2, indsættes efter »begæringen«: »om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs«.
§ 3, stk. 4 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 3, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 3, stk. 1, indsættes før »rekonstruktionsbehandling«: »forebyggende
rekonstruktionsbehandling,«.
§ 4. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret,
retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de i
§ 3 nævnte begæringer til Sø- og Handelsretten, jf. dog §
3, stk. 3.
§ 4 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007. Hidtidig
formulering: § 4. I de områder, der er henlagt
under Københavns Byret og retterne i Frederiksberg birk, Gentofte, Lyngby, Gladsaxe,
Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og Hørsholm,
indgives de i § 3 nævnte anmeldelser og begæringer til Sø- og Handelsretten i København,
jf. dog § 3, stk. 3.
§ 4 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 4 udgår »anmeldelser og«.
§ 5. En begæring, som ikke er indgivet til den rette
skifteret, henvises om muligt til denne, forsynet med påtegning om dagen for modtagelsen.
Stk. 2. Præsidenten for en landsret eller præsidenten
for Sø- og Handelsretten kan henvise en begæring eller et bo, som efter
§ 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den
pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt,
at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring
fra Erhvervsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde
og erhvervsdrivende virksomheder.
§ 5, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007. I §
5, stk. 2, 1. pkt., udgår »i København«.
§ 5, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 5, stk. 1, udgår »anmeldelse eller«.
§ 5, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 5, stk. 2, 1. pkt., udgår »en anmeldelse,«.
§ 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter
afgørelser af udenlandske domstole og myndigheder vedrørende konkurs,
rekonstruktionsbehandling og anden lignende insolvensbehandling skal have bindende
virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den
stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsen og fuldbyrdelsen ikke ville være
åbenbart uforenelig med landets retsorden.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser
om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved
bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, rekonstruktionsbehandling
og anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være
åbenbart uforenelig med landets retsorden.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser,
hvorefter et bostyre i tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbehandling
eller lignende insolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget,
skal kunne udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningen i den stat,
hvor bostyret er udpeget.
§ 6, stk. 1, 2 og 3 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 6, stk. 1, 2 og 3, ændres »tvangsakkord« til: »rekonstruktionsbehandling«.
§ 7. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive
skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt
driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed
drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret
så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges.
Stk. 2. Skifteretten påfører begæringen datoen
for dens modtagelse.
§ 7, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 7, stk. 2, udgår »anmeldelsen eller«.
§ 7, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »Anmeldelse om betalingsstandsning og begæring om
konkurs, akkordforhandling« til: »Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs«.
§ 7, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 7, stk. 1, indsættes før »rekonstruktionsbehandling«: »forebyggende
rekonstruktionsbehandling,«.
§ 7 a. (Ophævet).
§ 7 a er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.01.2015.
§ 7 a er ophævet ved § 5.1 i lov nr. 1169 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021. Hidtidig formulering:
§ 7 a. Retten kan bestemme, at begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil.
§ 8. Skifteretten kan meddele den, som indgiver begæring
som omtalt i § 7, en kort frist, i almindelighed ikke ud over
en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser.
§ 8 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 8 udgår »anmeldelse eller«.
§ 9. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering offentliggøres ikke.
Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om,
hvorvidt og hvornår en skyldner har indgivet begæring som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Har en begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde,
gælder retsplejelovens kapitel 3 a.
Fra d. 01.07.2004 er § 9, stk. 3 affattet således,
lov nr. 215 af 31.03.2004: Stk. 3. Har en anmeldelse eller begæring som nævnt
i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde, gælder retsplejelovens kapitel
3 a.
§ 9, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 9, stk. 2 og 3, udgår »anmeldelse eller«.
§ 9, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 9. Anmeldelse om betalingsstandsning
og begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering offentliggøres ikke.
§ 9, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 9, stk. 2, udgår », og hvem der er beskikket som tilsyn for den pågældende«.
§ 9 er ophævet, og ny § 9 er indsat, ved § 1.6 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering:
§ 9. Begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering offentliggøres ikke.
Stk. 2. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om, hvorvidt og hvornår en skyldner
har indgivet begæring som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Har en begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde, kan enhver, der har retlig
interesse deri, forlange udskrift af retsbøgerne og de fremlagte dokumenter, der beror hos retten, efter
reglerne i retsplejelovens § 41.
Afsnit IA - Forebyggende rekonstruktion
Kapitel 1 a: Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling
Kapitel 1 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 a. En skyldner, der er insolvent,
jf. § 17, stk. 2, eller som følge af økonomiske vanskeligheder
har sandsynlighed for at blive insolvent, skal tages under forebyggende rekonstruktionsbehandling, når det
begæres af skyldneren. § 22, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en skyldner, hvorom
Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning, eller som er en fysisk person, der ikke udøver
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Skifteretten indleder forebyggende rekonstruktionsbehandling straks
efter modtagelsen af begæringen. Har skyldneren i sin begæring ikke anmodet om beskikkelse af rekonstruktør,
skal skifteretten dog indkalde skyldneren til et møde, hvor skifteretten beslutter, om der skal indledes
forebyggende rekonstruktionsbehandling. Skyldneren skal give møde personligt. Udebliver skyldneren fra mødet,
anses begæringen for bortfaldet.
Stk. 4. Efter indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling
kan begæring herom ikke tilbagekaldes.
§ 9 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 b. Anmoder skyldneren i forbindelse med begæringen om forebyggende
rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt herom, skal skifteretten træffe bestemmelse om,
at der er fyldestgørelsesforbud under den forebyggende rekonstruktionsbehandling. En anmodning om
fyldestgørelsesforbud anses tillige for en anmodning om beskikkelse af rekonstruktør.
Stk. 2. Skifteretten beskikker en eller flere rekonstruktører, hvis skyldneren
anmoder herom. Skyldneren kan komme med forslag til en eller flere rekonstruktører, der skal være vedlagt en erklæring
fra de pågældende om, at de er villige til at lade sig beskikke som rekonstruktør og opfylder betingelserne
i § 238. Skifteretten er ikke bundet af skyldnerens forslag. En
beskikket rekonstruktør kan antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 3. Skifteretten skal beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldneren
i forbindelse med begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt anmoder
herom. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 11 a, stk. 6 og 7,
og § 11 g finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Skifteretten skal afbeskikke en rekonstruktør og en tillidsmand, hvis
skyldneren anmoder herom. Afbeskikkelse af rekonstruktøren kan dog ikke ske, hvis der er truffet bestemmelse
om fyldestgørelsesforbud.
§ 9 b er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 c. Træffes der bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b,
skal skifteretten fastsætte tidspunktet for et møde med fordringshaverne. Mødet skal holdes, senest 4 uger efter
at bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud blev truffet. Reglerne
i § 11 a, stk. 2, 3. og 4. pkt.,
§ 11 b, stk. 1 og 2,
§§ 11 c og
11 d og
§ 11 e, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Rekonstruktøren skal, inden 3 måneder efter at der er truffet
bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, og derefter med højst 2 måneders mellemrum sende en redegørelse til
samtlige kendte fordringshavere og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende den forebyggende
rekonstruktionsbehandling. § 11 f finder tilsvarende anvendelse.
Såfremt der ikke sendes en redegørelse efter 1. pkt., kan skifteretten træffe bestemmelse om, at den
forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører.
§ 9 c er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 1 b: Retsvirkninger af forebyggende rekonstruktionsbehandling
Kapitel 1 b er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 d. Hvis der er beskikket en rekonstruktør, finder reglerne
i § 12, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Har skifteretten truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b, finder reglerne
i §§ 12 c, 12 f
og 12 g tilsvarende anvendelse. Reglerne
i § 12 c finder dog ikke anvendelse på fyldestgørelse af krav
fra ansatte, hvis krav i konkurs omfattes af §§ 94
og 95. Ved anvendelsen
af § 12 g træder bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud i
stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Stk. 3. Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling fratager ikke
skyldneren en adgang, som bestod forud for den forebyggende rekonstruktionsbehandling, til at udskille aktiver
fra et pant. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på rettigheder stiftet ved retsforfølgning.
§ 9 d er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 e. Uanset modstående bestemmelse i en gensidigt bebyrdende aftale kan medkontrahenten
ikke hæve aftalen, som følge af at skyldneren er under forebyggende rekonstruktionsbehandling eller har indgivet
begæring herom.
Stk. 2. Er der truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b, kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke
videreføre en gensidigt bebyrdende aftale. § 12 o, stk. 4,
§ 12 p, § 12 q, stk. 1,
nr. 1-3, og stk. 2, og § 58, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Ved anvendelsen af § 12 p træder bestemmelsen om
fyldestgørelsesforbud i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser
eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Stk. 2 finder dog anvendelse
uanset købelovens regler.
Stk. 4. § 12 s finder tilsvarende
anvendelse på ydelser, der overgives til skyldneren, efter at der blev truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b.
§ 9 e er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 1 c: Gennemførelse af rekonstruktion under forebyggende
rekonstruktionsbehandling
Kapitel 1 c er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 f. En skyldner under forebyggende rekonstruktionsbehandling kan fremsætte
rekonstruktionsforslag. Reglerne
i §§ 10-10 c,
§ 13, stk. 2-4,
og §§ 13 b-13 f
finder tilsvarende anvendelse. Ved anvendelsen af § 10 a, stk. 5,
nr. 2 og 3, træder rekonstruktionsforslagets fremsættelse i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Stk. 2. Er der truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b, kan der ske virksomhedsoverdragelse efter
reglerne i § 13 g, stk. 1-5. Bestemmelserne
i § 13 g, stk. 1-5, finder anvendelse indtil afholdelsen af
det i § 9 c, stk. 1, nævnte møde med fordringshaverne.
§ 9 f er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 f, stk. 2 er ændret ved § 9.1 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 9 f, stk. 2, ændres »§ 13 g« til: »§ 13 g, stk. 1-5«.
§ 9 f, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 9.2 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
§ 9 g. Stadfæster skifteretten et rekonstruktionsforslag, finder reglerne
i §§ 14-14 b,
§ 14 c, stk. 1,
og §§ 14 d
og 14 e tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om
tvangsakkord, finder reglerne
i §§ 12 h-12 m
tilsvarende anvendelse. Ved anvendelsen af § 12 h træder
bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning.
§ 9 g er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 1 d: Ophør af forebyggende rekonstruktionsbehandling
Kapitel 1 d er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 h. Ud over de tilfælde, der er nævnt
i § 9 c og § 9 f,
jf. § 13 c, stk. 3,
og § 13 f, træffer skifteretten bestemmelse om, at den
forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører, hvis
1) skyldneren hverken er insolvent eller har sandsynlighed for at blive insolvent,
2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare,
3) skyldneren begærer det,
4) den forebyggende rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, herunder hvis skyldnerens regnskabs- og
bogføringsmateriale er så mangelfuldt, at det vil indebære uforholdsmæssige omkostninger at opnå tilstrækkelig
indsigt i skyldnerens økonomiske forhold,
5) Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om tvangsopløsning af skyldneren eller
6) der er forløbet 1 år siden indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling.
Stk. 2. Skifteretten afviser en begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling,
der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandlings ophør.
§ 9 h er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 h, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 9 h, stk. 1, ændres »§ 13 c, stk. 2« til: »§ 13 c, stk. 3«.
§ 9 i. Skifteretten bekendtgør ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling i
Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling. Er
skyldneren en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere
ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Rekonstruktøren skal sende en meddelelse om ophøret af den forebyggende
rekonstruktionsbehandling til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev berørt af den forebyggende
rekonstruktionsbehandling, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling eller
rekonstruktionsbehandling.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder alene anvendelse, hvis der er truffet
bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b. Er der ikke
truffet sådan bestemmelse, skal skyldneren eller en eventuelt beskikket rekonstruktør kun sende meddelelse om
ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling til fordringshavere, som har været orienteret om den
forebyggende rekonstruktionsbehandling.
§ 9 i er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 1 e: Tidlig varsling
Kapitel 1 e er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 9 j. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og skatteministeren
fastsætte regler om tidlig varsling som angivet i artikel 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og
udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling
og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet), herunder om Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger
til brug for tidlig varsling.
§ 9 j er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Afsnit IB - Rekonstruktion
Kapitel 2: Indholdet af en rekonstruktion
Kapitel 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
Kapitel 2: Betalingsstandsning
§ 10. En rekonstruktion skal indeholde mindst ét af følgende elementer:
1) Tvangsakkord, jf. § 10 a.
2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b.
3) Andre tiltag, der alene eller tilsammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører,
at skyldneren ophører med at være insolvent.
§ 10 er ophævet, og ny § 10 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 10. En skyldner, der ikke mener sig i stand til at opfylde sine forpligtelser,
kan anmelde, at skyldneren har standset sine betalinger.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde skyldnerens forslag til, hvem der skal beskikkes
som tilsyn under betalingsstandsningen, samt en erklæring fra den pågældende om,
at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i § 238. Anmeldelsen er uden virkning,
hvis den ikke indeholder disse oplysninger.
§ 10 er ophævet, og ny § 10 er indsat, ved § 1.6 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig
formulering: § 10. En rekonstruktion
skal indeholde mindst et af følgende elementer:
1) Tvangsakkord, jf. § 10 a.
2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b.
§ 10 a. En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af
fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan
betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne.
Stk. 2. En tvangsakkord kan ikke omfatte:
1) Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder
bestemmelse om tvangsakkord, jf. dog stk. 6.
2) Pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt
angår den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Har skifteretten i medfør
af § 12 e fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte
værdi bindende ved opgørelse af panthaverens fordring efter 1. pkt.
3) Fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes
af §§ 94-96.
Stk. 3. En tvangsakkord kan alene omfatte én af følgende grupper af fordringer:
1) Fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes af § 97
eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på konventionalbod, i det
omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.
2) Fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens
konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion.
3) Krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab.
Stk. 4. Det skal fremgå af tvangsakkorden, hvilken af de i stk. 3 nævnte grupper
af fordringer tvangsakkorden omfatter. Det kan bestemmes i tvangsakkorden, at fordringer under et vist mindre beløb
ikke omfattes, hvis det må anses rimeligt begrundet under hensyn til skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder.
Fordringer tilhørende samme fordringshaver sammenlægges. Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb, giver
ret til udbetaling af mindst dette beløb.
Stk. 5. En tvangsakkord medfører bortfald af
1) gaveløfter,
2) krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er
omfattet af tvangsakkorden,
3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt
må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning,
og som ikke er omfattet af § 94, i det omfang tvangsakkorden
omfatter de i stk. 3, nr. 1, angivne fordringer og fordringshaveren ikke
kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag, og
4) fordringer, der efter stk. 3 er placeret i en lavere gruppe end den, som omfattes af tvangsakkorden.
Stk. 6. En tvangsakkord som nævnt i stk. 3, nr. 1, omfatter krav på B-skat og
acontoskat, der er forfaldne ved skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslaget. Det kan bestemmes i
tvangsakkorden, at denne omfatter krav på restskat vedrørende det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget blev
fremsat. Indeholder tvangsakkorden en sådan bestemmelse, fastsætter skifteretten, hvilken beløbsmæssig del af
kravet der omfattes af tvangsakkorden, ud fra et skøn over, hvilken del af kravet der skyldes dispositioner
foretaget inden rekonstruktionsforslagets fremsættelse eller forslagets indhold.
Stk. 7. Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan kræves betalt
samtidig med andre fordringer.
Stk. 8. Er skyldneren et aktieselskab eller anpartsselskab, kan det bestemmes
i tvangsakkorden, at selskabskapitalen nedsættes til 0 kr. og samtidig forhøjes med ny selskabskapital, der skal
opfylde kravene i selskabsloven. Det skal fremgå af tvangsakkorden,
hvem der tegner den nye selskabskapital. Indbetaling af den nye selskabskapital skal ske kontant. Reglerne
i 1.-3. pkt. finder alene anvendelse, hvis skyldneren er insolvent og det må antages, at en konkursbehandling
ikke vil give fuld dækning til samtlige fordringshavere.
§ 10 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. § 10 a, stk. 3, nr. 3, finder anvendelse,
når fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden. § 10 a, stk. 3, nr. 5, finder alene
anvendelse for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
§ 10 a er ophævet, og ny § 10 a er indsat, ved § 1.6 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig
formulering: § 10 a. En tvangsakkord
kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kan endvidere
gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne
fordeles mellem fordringshaverne.
Stk. 2. En tvangsakkord kan ikke omfatte:
1) Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder
bestemmelse om tvangsakkord.
2) Pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt
angår den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Hvis skifteretten i medfør
af § 12 e har fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelse af panthaverens
fordring efter 1. pkt.
3) Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs.
4) Fordringer under et vist mindre beløb, hvis det er bestemt i tvangsakkorden og det må anses rimeligt begrundet
under hensyn til skyldnerens forhold og øvrige omstændigheder. Fordringer tilhørende samme fordringshaver
sammenlægges. Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling
af mindst dette beløb.
Stk. 3. En tvangsakkord medfører bortfald af
1) gaveløfter,
2) krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet
af tvangsakkorden,
3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må
anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning, og som ikke er omfattet af 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles
med afdrag,
4) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, og
5) fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens
konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion.
Stk. 4. Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
§ 10 a, stk. 5, nr. 3 er ændret ved § 9.3 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 10 a, stk. 5, nr. 3, indsættes efter »i det omfang«: »tvangsakkorden
omfatter de i stk. 3, nr. 1, angivne fordringer og«.
§ 10 b. En virksomhedsoverdragelse
kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en
del heraf, der bevarer sin identitet, og som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret
med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet.
§ 10 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 10 c. Fordringshaverne
skal behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling eller
andet følger af lovens øvrige bestemmelser.
§ 10 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Kapitel 2 a: Indledning af rekonstruktionsbehandling
Kapitel 2 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011
§ 11. En skyldner,
der er insolvent, jf. § 17, stk.
2, og § 18, skal tages under
rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.
§ 20,
§ 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1,
og § 23, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. En begæring
om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag
til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører
samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil og opfylder betingelserne
i § 238.
Stk. 3. Er begæring
om rekonstruktionsbehandling indgivet af skyldneren, indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling
straks ved begæringens modtagelse.
Stk. 4. Er begæring
om rekonstruktionsbehandling indgivet af en fordringshaver, og har skyldneren samtykket
i begæringen, kan skifteretten straks indlede rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldnerens
samtykke ikke foreligger, indkalder skifteretten skyldneren til et møde i skifteretten,
hvor begæringen behandles. § 23,
stk. 2-5, og § 23 a finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Hvis en
skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på det møde, der er nævnt i stk.
4, samtykker i fordringshaverens begæring, anses denne for en konkursbegæring, som
straks behandles. Tilsvarende gælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori
mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens forpligtelser.
Stk. 6. Efter
indledningen af rekonstruktionsbehandling kan begæringen herom ikke tilbagekaldes.
§ 11 er ophævet, og ny § 11 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 11. Skifteretten beskikker straks ved anmeldelsens
modtagelse et tilsyn for skyldneren. Skifteretten er ikke bundet af skyldnerens
forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn.
Stk. 2. Samtidig fastsætter skifteretten tidspunktet
for et møde med fordringshaverne. Mødet skal afholdes inden tre uger fra anmeldelsens
modtagelse.
Stk. 3. Skifteretten kan efter tilsynets begæring
bestemme, at der skal stilles passende sikkerhed for omkostningerne ved tilsynets
virksomhed. Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at omkostninger, der ikke
kan dækkes af skyldnerens midler, betales af statskassen.
§ 11, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11, stk. 2, udgår »og en regnskabskyndig tillidsmand«.
§ 11 a. Skifteretten
beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører
for skyldneren. Skifteretten er ikke bundet af
de forslag til rekonstruktør, der fremgår af begæringen. Er der
beskikket flere rekonstruktører, varetager disse hvervet hver for sig, medmindre
skifteretten bestemmer andet. Rekonstruktøren kan antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Samtidig
fastsætter skifteretten tidspunktet for et møde med fordringshaverne. Mødet skal
holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning,
jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5. Skifteretten
indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes
til mødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen,
skal rekonstruktøren straks registrere mødeindkaldelsen i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 3. Hvis
rekonstruktionsbehandling indledes uden samtykke fra skyldneren, bestemmer skifteretten
samtidig, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden.
Stk. 4. Hvis skyldneren anmoder om beskikkelse af en
regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller
på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, skal skyldneren komme med forslag
hertil og en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne
i § 238. Stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Indledning
af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke er betinget af sikkerhedsstillelse
for omkostningerne ved rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands virksomhed. En fordringshaver,
der har begæret rekonstruktionsbehandling, hæfter ikke for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen
ud over sikkerhedsstillelsen, og alene i det omfang omkostningerne ikke dækkes af
skyldnerens midler.
Stk. 6. Skifteretten
kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, at der skal stilles sikkerhed
for omkostningerne ved rekonstruktørens og en eventuel tillidsmands virksomhed, idet skifteretten
herved skal tage en eventuel stillet sikkerhed efter stk. 5 i betragtning. Stilles sikkerheden
ikke, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. En af skyldneren stillet
sikkerhed for de i 1. pkt. nævnte omkostninger er ikke gyldig, hvis den ikke er bestemt
af skifteretten.
Stk. 7. Skifteretten
kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens
og en eventuel tillidsmands virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler og en eventuel
stillet sikkerhed.
§ 11 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »og en regnskabskyndig tillidsmand«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller tillidsmand«.
§ 11 a, stk. 4 er indsat ved § 1.6 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 11 a, stk. 4-6, der bliver stk. 5-7, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 530 af 27.03.2021
fra d. 29.03.2021. I § 11 a, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, der bliver stk. 5, 1. pkt.,
stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, ændres »tillidsmandens« til: »en eventuel tillidsmands«.
§ 11 a, stk. 7 er ophævet ved § 1.8 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. Hidtidig formulering:
Stk. 7. Indledning af rekonstruktionsbehandling er betinget af, at den, der har fremsat begæring om
rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbehandling,
jf. § 27, stk. 1.
§ 11 a, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 11 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes
efter »indledning«: », jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5«.
§ 11 a, stk. 6 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 11 a, stk. 6, 1. pkt., udgår »yderligere«, og
efter »virksomhed« indsættes: », idet skifteretten herved skal tage en eventuel stillet sikkerhed
efter stk. 5 i betragtning«.
§ 11 a, stk. 6, 3. pkt. er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 11 b. Rekonstruktøren
skal senest en uge efter beskikkelsen sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen
til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der
berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Hvis skyldneren er
en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren
samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2. Meddelelsen
skal vedlægges skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag
heraf. Meddelelsen skal indeholde:
1) Oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver
og passiver og så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder.
2) Oplysning om skyldnerens regnskabsføring.
3) En redegørelse for årsagerne til og formålet
med rekonstruktionsbehandlingen.
4) Oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne.
Stk. 3. Rekonstruktøren
skal straks efter beskikkelsen sende meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til
virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens
§ 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens
§ 47 d.
§ 11 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 c. Senest
en uge før mødet med fordringshaverne skal rekonstruktøren sende sit forslag til
rekonstruktionsplan til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten.
Stk. 2. Forslaget
til rekonstruktionsplan skal indeholde:
1) En begrundet redegørelse for, hvilken type
forslag til rekonstruktion der agtes fremsat, og en vurdering af, om der er væsentlige
forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion.
2) Så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance
pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser
som følge af senere indtrufne ændringer.
3) Oplysning om, hvorvidt der er mangler ved skyldnerens
seneste årsrapport. Er der beskikket en tillidsmand, afgives oplysningen af denne.
4) En redegørelse for de væsentligste skridt,
der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen.
Stk. 3. Forslaget
til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren. Forslaget skal vedlægges en vurdering
af skyldnerens aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes
skøn er gennemførlig. Er der beskikket en tillidsmand, skal denne tillige afgive udtalelse
efter 2. pkt.
Stk. 4. Hvis
forslaget til rekonstruktionsplan ikke senest på mødet med fordringshaverne opfylder
kravene i stk. 2 og 3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører,
jf. dog § 11 e, stk. 5. Det samme gælder, hvis den
balance, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke foreligger senest på mødet med fordringshaverne.
§ 11 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 11 c, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11 c, stk. 2, nr. 3, udgår »efter
tillidsmandens opfattelse«, og nyt 2. pkt. indsættes.
§ 11 c, stk. 3, 2. pkt. er ophævet, og nyt 2. og 3. pkt. er indsat, ved § 1.10 i
lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Forslaget skal vedlægges tillidsmandens vurdering af skyldnerens
aktiver og en erklæring fra rekonstruktøren og tillidsmanden om, hvorvidt planen efter deres skøn
er gennemførlig.
§ 11 d. Skyldneren,
rekonstruktøren og en eventuel tillidsmand skal være til stede på mødet med fordringshaverne.
Stk. 2. Udebliver
skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen
ophører, medmindre skifteretten på mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage
ledelsen af virksomheden, jf. §§ 12 a
og 12 b.
§ 11 d er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 d, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11 d, stk. 1, ændres »tillidsmanden«
til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 11 e. På mødet
med fordringshaverne drøftes forslaget til rekonstruktionsplan. Forslaget til rekonstruktionsplan
kan ændres på mødet, jf. stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Forslaget
til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer
imod og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,
der ved repræsentation ville give stemmeret. Ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplan
er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for og dette flertal repræsenterer
mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.
§ 13 d, stk. 2-4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Vedtages
der ikke en rekonstruktionsplan, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen
ophører, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Skifteretten
kan på mødet
1) beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører
eller
2) beskikke en anden tillidsmand.
Stk. 5. Hvis rekonstruktøren anmoder herom, udsætter skifteretten
drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et
senere møde, som skal holdes inden fire uger, jf. dog § 15,
stk. 1, nr. 5. § 11 c,
§ 11 d og stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Udsættelse kan ikke ske,
hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod og dette flertal repræsenterer
mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.
§ 13 d, stk. 2-4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan
rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb,
der ved repræsentation ville give stemmeret, anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig
tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan.
§ 13 d, stk. 2-4, finder tilsvarende
anvendelse. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne
i § 238.
§ 11 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 e, stk. 5 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 11 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »Hvis særlige grunde
taler for det, kan skifteretten efter anmodning fra rekonstruktøren og tillidsmanden udsætte« til: »Hvis
rekonstruktøren anmoder herom, udsætter skifteretten«.
§ 11 e, stk. 6 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 11 e, stk. 5 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 11 e, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »uger«: », jf.
dog § 15, stk. 1, nr. 5«.
§ 11 e, stk. 2, 5 og 6 er ændret ved § 9.4 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 11 e, stk. 2, 3. pkt., stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 2. pkt.,
ændres »§ 13 d, stk. 2 og 3« til: »§ 13 d, stk. 2-4«.
§ 11 f. Rekonstruktøren
skal inden tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning sende en redegørelse
til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende
rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af
skyldnerens virksomhed, og oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes
sendt til fordringshaverne.
Stk. 2. Hvis
forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren
uden ugrundet ophold orientere fordringshaverne og skifteretten herom. Skifteretten
indkalder til et møde i skifteretten, hvor der tages stilling til, om rekonstruktionsbehandlingen
skal ophøre, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres. §§ 11 c-11 e finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 f er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 g. Skifteretten
kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det.
§ 114, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den,
der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, skal have lejlighed til over
for skifteretten at fremsætte forslag til beskikkelse af en ny rekonstruktør. Skifteretten
kan give den pågældende en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, hertil.
Stk. 3. Afsættes
samtlige rekonstruktører, og kan der ikke beskikkes en eller flere nye rekonstruktører,
bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.
Stk. 4. Fratræder
rekonstruktøren, finder stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Stk.
1, 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til tillidsmanden.
§ 11 g er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 11 h.
§ 28 finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 h er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Kapitel 2 b: Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling
Kapitel 2 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12. Skyldneren må
ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke.
Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling
er nødvendig for at afværge tab.
Stk. 2. Virksomhedsoverdragelse
må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet
af skifteretten, eller i medfør af § 13 g.
Stk. 3. Skyldneren
skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 4.
§ 100, jf. § 103,
§ 105, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf.
§ 100, jf. § 103,
§ 110, stk. 4,
og § 112 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En rekonstruktør,
der har overtaget ledelsen af virksomheden, træffer afgørelse i sammenslutningens
forhold, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Hvis skyldneren
er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, kan en
rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, ikke træffe afgørelse
om forhold, som henhører under generalforsamlingen, bortset fra udpegning af revisor.
Generalforsamlingens beslutninger får virkning, når de tiltrædes af rekonstruktøren.
Rekonstruktøren skal registrere sig i Erhvervsstyrelsens it-system.
§ 12, stk. 3 er indsat ved § 2.1
i
lov nr. 560 af 24.06.2005 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 12 er ophævet, og ny § 12 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 12. Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen
udsende en meddelelse om betalingsstandsningen til samtlige kendte fordringshavere
med genpart til skifteretten. Meddelelsen skal vedlægges skyldnerens senest foreliggende
årsregnskab eller efter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal endvidere
indeholde:
1) oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver samt så vidt muligt
en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder,
2) oplysning om skyldnerens regnskabsføring,
3) en redegørelse for årsagerne til og formålet med betalingsstandsningen og
4) oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at tilsynet sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse skal udsende en nærmere
angivet vejledning om fordringshavernes retsstilling under betalingsstandsning.
Stk. 3. Tilsynet udsender straks efter beskikkelsen
meddelelse om betalingsstandsningen til virksomhedspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 d.
§ 12, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 12, stk. 2, indsættes efter »skifteretten«: », eller i
medfør af § 13 g«.
§ 12, stk. 4 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 12, stk. 4, ændres »§ 103, og § 112«
til: »§ 103, § 110, stk. 4, og § 112«.
§ 12 a. Rekonstruktøren
eller fordringshavere, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede
kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf.
§ 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage
ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning,
hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens
forpligtelser.
Stk. 2. Skifteretten
indkalder straks skyldneren, fordringshaverne og rekonstruktøren til et møde, hvor
begæringen behandles. Fremsættes begæringen på et møde i skifteretten, hvortil de
nævnte personer er indkaldt, kan begæringen behandles på mødet. En begæring kan
dog tidligst behandles på mødet med fordringshaverne, jf.
§ 11 e.
Stk. 3. Skifteretten
bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis fordringshaverne
vedtager dette efter § 13 d, stk. 1-4.
§ 12 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 a, stk. 3 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 12 a, stk. 3, ændres »§ 13 d« til: »§ 13 d, stk. 1-4«.
§ 12 b. Hvis der
er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne,
kan skifteretten bestemme, at rekonstruktøren foreløbig skal overtage ledelsen af
virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning,
hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt og direkte for sammenslutningens
forpligtelser.
Stk. 2. Skifteretten
indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende om rekonstruktørens foreløbige
overtagelse af ledelsen af virksomheden. Rekonstruktøren skal endvidere straks underrette
skyldnerens hidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere og en eventuel tillidsmand
herom.
Stk. 3. Skifteretten
skal så vidt muligt inden 14 dage, dog tidligst på mødet med fordringshaverne, jf.
§ 11 e, træffe afgørelse om, hvorvidt
rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opretholdes.
§ 12 a finder tilsvarende anvendelse.
§ 12 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 b, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 12 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »tillidsmanden«
til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 12 c. Under rekonstruktionsbehandlingen
gælder følgende begrænsninger i adgangen til at søge fyldestgørelse i skyldnerens
aktiver, jf. dog stk. 2-5:
1) Arrest eller udlæg kan ikke foretages.
2) Brugspanteret kan ikke udøves.
3) Der kan ikke udøves rådighedsberøvelse på grundlag
af udlæg.
4) Der kan ikke uden skyldnerens og rekonstruktørens
samtykke søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg.
Stk. 2. Stk. 1,
nr. 3 og 4, gælder ikke for udlæg i fordringer.
Stk. 3. Den, som
har tilbageholdsret i skyldnerens ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan
uanset stk. 1 foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse
deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvis skyldneren trods opfordring fremsat efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning og mindst 14 dage inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet.
Stk. 4. Adgangen
til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret
eller ved virksomhedspant i fordringer, jf.
tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf.
tinglysningslovens § 47 d, berøres ikke af rekonstruktionsbehandlingen.
Stk. 5. Skyldneren
skal efter anmodning betale de løbende ydelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning, på pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs,
og som ikke omfattes af stk. 4. Hvis pantefordringen efter skifterettens skøn helt
eller delvis ikke dækkes af pantet, skal skyldneren dog kun betale en forholdsmæssig
del af de løbende ydelser svarende til forholdet mellem den del af hovedstolen,
der efter skifterettens skøn dækkes af pantet, og hele hovedstolen. Betaler skyldneren
ikke rettidigt en ydelse, kan panthaveren uanset stk. 1 søge fyldestgørelse i det
pantsatte aktiv.
§ 12 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 d. Indledning
af rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en adgang, som bestod før
rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der
er tale om virksomhedspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 c.
Stk. 2. En skyldner
kan endvidere uden samtykke fra panthaveren udskille aktiver fra et pant, hvis
1) panthaverens ret er omstødelig eller
2) skifteretten i medfør af § 12
e har fastsat aktivets værdi og panthaveren før udskillelsen modtager fyldestgørelse,
i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning.
§ 12 d er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 e. Når der er
beskikket en tillidsmand, kan skifteretten på begæring af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens
pantsatte aktiver i forhold til
§ 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2,
og § 14 c, stk. 4. Dette
gælder dog ikke
1) fast ejendom, skibe med en bruttotonnage på
5 eller derover , luftfartøjer og flygenstande omfattet af lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel,
2) andele i andelsboligforeninger, jf.
tinglysningslovens § 42 i,
3) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør
af tinglysningslovens § 37 eller
§ 42 j, stk. 8, og aktiver som nævnt i sølovens § 47
eller i §§ 22 eller 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer og
4) fordringer og kapitalandele.
Stk. 2. Inden
skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, skal skifteretten have modtaget tillidsmandens
vurdering af aktivet, og berørte rettighedshavere skal have haft adgang til at udtale
sig om tillidsmandens vurdering. Tillidsmanden skal på skyldnerens begæring foretage
enkeltvis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kan ske
uden uforholdsmæssig omkostning.
Stk. 3. Skifteretten
kan på begæring af skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver ændre en
afgørelse efter stk. 1, hvis værdien af aktivet har ændret sig væsentligt.
Stk. 4. Stk. 1-3
finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning.
§ 12 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 e, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 16.1 i
lov nr. 573 af 04.05.2015 fra d. 06.05.2015. I § 12 e, stk. 1, nr. 1, ændres
»og luftfartøjer,« til: », luftfartøjer og flygenstande omfattet af lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel,«.
§ 12 e, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 12 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »Skifteretten kan«
til: »Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten«.
§ 12 f. Skyldnerens
rimelige omkostninger ved salg af et pantsat aktiv og ved vurdering af pantet betales
af den, der køber det pantsatte aktiv.
Stk. 2. Stadfæstes
et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, kan skyldneren
kræve, at panthaveren betaler omkostningerne ved vurdering af pantet, i det omfang
disse efter skifterettens skøn ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte
aktiv. Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidst
prioriterede panthaver, hvis fordring efter skifterettens skøn helt eller delvis
dækkes af pantet.
Stk. 3. Erklæres
skyldneren konkurs uden at have fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder
bestemmelse om tvangsakkord, omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af
§ 87, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Stk. 2
og 3 finder ikke anvendelse på pantsatte aktiver, der er solgt under rekonstruktionsbehandlingen.
§ 12 f er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 g. §§ 39-52
finder tilsvarende anvendelse ved rekonstruktionsbehandling, jf. dog stk. 2-4. I
stedet for konkursdekretets afsigelse træder rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Stk. 2. Uanset
§ 42, stk. 1 og 2, kan en fordringshaver
ikke anvende et uforfaldent krav til modregning.
Stk. 3. En fordringshaver
kan ikke anvende et krav omfattet af § 97
til modregning i skyldnerens krav i medfør af en aftale, der er videreført efter
§ 12 o. Angår aftalen løbende eller successive ydelser, gælder reglen i 1. pkt.,
uanset om kravene er konnekse.
Stk. 4. Er modregning
ikke udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed, hindrer
§ 42, stk. 1 og 2, ikke modregning med krav omfattet af
§ 94.
§ 12 g er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 g, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 12 h. Indledning
af rekonstruktionsbehandling sidestilles i relation til reglerne om sikringsakters
foretagelse og retsvirkning med afsigelse af konkursdekret.
§ 12 h er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 12 i. Reglerne
i §§ 64-80
finder tilsvarende anvendelse, når rekonstruktionsbehandling er indledt.
§ 12 i er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 j. Krav på omstødelse
gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer
andet.
Stk. 2. En sikkerhedsret,
der omfattes af § 71, bortfalder
ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Arrest foretaget inden rekonstruktionsbehandlingens
indledning bortfalder.
Stk. 3. Fordringshaverne
kan sælge retten til at gøre et krav på omstødelse gældende.
§ 12 j er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 12 k. Enhver stemmeberettiget
fordringshaver kan stille forslag om anlæg af omstødelsessag eller salg af retten
til at gøre omstødelse gældende. Forslag herom skal fremsættes senest på det møde,
hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget.
§ 13 d, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
Den begunstigede har ikke stemmeret.
Stk. 2. Vedtages
sagsanlæg, hæfter de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, solidarisk for
omkostningerne ved sagen. I det indbyrdes forhold hæfter fordringshaverne i forhold
til størrelsen af deres fordring mod skyldneren.
Stk. 3. Vedtages
sagsanlæg, udpeger skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver, der stemte
for sagsanlægget, en advokat til at føre sagen. Fremkommer der på mødet flere forslag,
udpeges den advokat, der har den største tilslutning blandt de fordringshavere,
der stemte for sagsanlægget. Skifteretten fastlægger omfanget af advokatens rettergangsfuldmagt
og bestemmer herunder, hvilke anliggender der skal forelægges for de nævnte fordringshavere
til afstemning på et møde i skifteretten. Advokatens honorar fastsættes af den ret,
hvor omstødelsessagen anlægges.
Stk. 4. Vedtages
sagsanlæg eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende ikke, kan enhver
stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag, hvis fordringshaveren senest
på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, giver skifteretten meddelelse
herom og skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag vil stride mod fordringshavernes
fælles interesser.
Stk. 5. Omstødelsessag
skal anlægges senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.
§ 12 k er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 k, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering af 3. pkt.: § 13 d
finder tilsvarende anvendelse, idet dog mindst en fordringshaver skal stemme for forslaget om anlæg
af omstødelsessag.
§ 12 l. Afsiges der
dom om omstødelse i en sag anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller
4, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten,
der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne
efter samme fordeling som ved rekonstruktionen.
§ 12 l er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 12 m. Sælges retten
til at gøre omstødelse gældende, indbetales salgssummen til rekonstruktøren, der
fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen,
medmindre andet er bestemt ved beslutningen om salget.
§ 12 m er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 n.
§ 12 o, § 12 p, § 12 q, stk. 2,
og §§ 12 r-12 u anvendes kun, hvis ikke
andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed.
§ 12 n er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 o. En skyldner,
der er under rekonstruktionsbehandling, kan med rekonstruktørens samtykke videreføre
indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens
samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontrahenten inden for
de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre
medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen.
Stk. 2. Uanset
stk. 1 kan skyldneren ikke uden medkontrahentens samtykke videreføre en aftale,
hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionsbehandlingen havde adgang til at
hæve aftalen af andre årsager end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse.
Stk. 3. Medkontrahenten
kan forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt
bebyrdende aftale skal videreføres. For arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens
virksomhed gælder dette dog først efter udløbet af fristen i § 12
u, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4. Angår
en aftale, der er videreført efter stk. 1, en løbende ydelse, kan skyldneren med
rekonstruktørens samtykke altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten
kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre
andet følger af § 12 t.
§ 12 o er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 p. Videreføres
en aftale efter § 12 o, omfattes medkontrahentens krav ifølge
aftalen af § 94.
Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes
af § 94 alene medkontrahentens krav på vederlag for tiden
efter rekonstruktionsbehandlingens indledning og indtil en eventuel opsigelse i medfør
af § 12 o, stk. 4, 1. pkt., eller § 12 t, stk. 1,
og krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen.
Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af
konkursdekret omfattes dog ikke af § 94.
Stk. 3. Angår aftalen successive ydelser, omfattes
af § 94 den del af medkontrahentens krav, der vedrører
ydelser præsteret under rekonstruktionsbehandlingen efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.
§ 12 p er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 p, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering af 1. pkt.: Angår
aftalen en løbende ydelse, omfattes medkontrahentens krav for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 12 o, stk. 4, 1. pkt., eller § 12 t, stk. 1, af § 94.
§ 12 p, stk. 3 er indsat ved § 1.15 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 12 q. Videreføres
en aftale efter § 12 o, kan medkontrahenten ikke
1) kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør
af aftalen,
2) holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse
som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i
øvrigt,
3) kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingen
eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt præsterer sin ydelse før forfaldstid,
eller
4) hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens
ydelse, medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattes af
§ 94 og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen
af aftalen.
Stk. 2. Personer,
der er ansat i skyldnerens virksomhed, og som vederlægges periodevis bagud, kan
kræve, at skyldneren stiller betryggende sikkerhed for det til enhver tid først
forfaldende vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning. Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes
ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansatte hæve arbejdsaftalen.
§ 12 q er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 r. Videreføres
en gensidigt bebyrdende aftale ikke efter § 12 o, kan medkontrahenten
hæve aftalen.
Stk. 2. Har medkontrahenten
helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan medkontrahenten kun hæve aftalen og kræve
det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende
til det.
§ 12 r er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 s. Er en ydelse,
for hvilken der skal svares vederlag, overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning, kan ydelsen kræves tilbage, medmindre aftalen videreføres efter
§ 12 o.
Stk. 2. Er der
under rekonstruktionsbehandlingen rådet således over ydelsen, at den ikke kan tilbageleveres
i væsentlig uforandret stand, omfattes medkontrahentens krav på vederlag af
§ 94.
§ 12 s er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 t. Skyldneren
kan med rekonstruktørens samtykke opsige en aftale om et vedvarende retsforhold
med sædvanligt eller rimeligt varsel, selv om længere varsel eller uopsigelighed
er aftalt. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens
fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Opsiges
skyldnerens deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve
sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen.
Stk. 2. Når særlige
grunde taler for det, kan det pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens
tab, ved at skyldneren opsiger aftalen efter stk. 1.
§ 12 t er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 12 t, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.16 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 12 u. Hvis skyldneren
inden 14 dage efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville
videreføre en arbejdsaftale med en ansat i skyldnerens virksomhed, jf.
§ 12 o, er kravet på arbejdsvederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens
indledning stillet som vederlag for den forudgående periode. Krav på vederlag for
den tid, den ansatte faktisk har udført arbejde for skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen,
er dog omfattet af § 94. Afgiver
skyldneren først senere erklæring om ikke at ville videreføre aftalen, er kravet
for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til afgivelsen af skyldnerens
erklæring omfattet af § 94.
Stk. 2. Uanset
stk. 1 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af rekonstruktionsbehandlingen følgende
ændring af forholdene giver den ansatte særlig grund hertil.
§ 12 u er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Kapitel 2 c: Gennemførelse af rekonstruktion
Kapitel 2 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 13. Der skal senest
seks måneder efter mødet med fordringshaverne, jf.
§ 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget,
jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5.
Stk. 2. Rekonstruktøren
skal senest 5 hverdage før mødets afholdelse sende rekonstruktionsforslaget
og det øvrige materiale, der er nævnt i § 13 b, til skifteretten
og samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der
berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Hvis skyldneren er
en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren
samtidig registrere en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system, hvoraf
det fremgår, at materialet er udsendt og ligger til gennemsyn i skifteretten. Indeholder
rekonstruktionsforslaget bestemmelse om akkordering af restskat
efter § 10 a, stk. 6, 2. pkt., skal den
i § 13 b, stk. 1, nr. 2, nævnte beregning sendes til skatteforvaltningen
senest 10 hverdage før mødets afholdelse. Såfremt skyldneren er en SMV, skal en eventuel begæring
om inddeling af fordringshaverne i særskilte afstemningsklasser fremsendes sammen
med rekonstruktionsforslaget.
Stk. 3. Skifteretten
skal så vidt muligt senest 14 dage før mødets afholdelse indrykke en bekendtgørelse
i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. I bekendtgørelsen opfordres
fordringshavere, hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde
disse til rekonstruktøren.
Stk. 4. Bestrides
en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden
betryggende måde.
Stk. 5. Skifteretten
bestemmer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis det materiale, der er nævnt
i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretten inden for fristen
i stk. 1 eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.
§ 13 er ophævet, og ny § 13 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 13. Skifteretten tager i forbindelse med mødet med
fordringshaverne stilling til, om betalingsstandsningen kan opretholdes, jf.
§ 16 d.
Stk. 2. Udebliver skyldneren fra mødet uden
lovligt forfald, træffer skifteretten bestemmelse om, at betalingsstandsningen ophører.
Stk. 3. Opretholdes betalingsstandsningen, træffer
skifteretten efter begæring afgørelse om beskikkelse af et andet tilsyn eller om
ændring af tilsynets sammensætning. Desuden kan de spørgsmål, der er nævnt i
§ 14, stk. 1, og § 16 a, behandles.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 1.17 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 13, stk. 1, indsættes
efter »rekonstruktionsforslaget«: », jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5«.
§ 13, stk. 2 er ændret ved § 1.18 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »så vidt muligt
senest 14 dage« til: »senest 5 hverdage«.
§ 13, stk. 2, 3. og 4. pkt. er indsat ved § 1.19 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 13 a. Skifteretten
kan forlænge fristen i § 13, stk. 1,
jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5, med indtil to måneder ad
gangen, dog ikke ud over fire måneder, hvis
1) skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder
herom og
2) fordringshaverne vedtager dette efter
§ 13 d, stk. 1-4.
Stk. 2. Anmodningen
om forlængelse skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden for
og formålet med forlængelsen.
Stk. 3. Anmodningen
om forlængelse behandles på et møde i skifteretten, der så vidt muligt holdes senest
en uge efter anmodningens modtagelse. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse
til samtlige kendte fordringshavere og andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der
berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Meddelelsen skal vedlægges
kopi af anmodningen med eventuelle bilag.
§ 13 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 13 a, stk. 1 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 13 a, stk. 1, indsættes
efter »§ 13, stk. 1,«: »jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5,«.
§ 13 a, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 13 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 13 d« til: »§ 13 d, stk. 1-4«.
§ 13 b. Det udsendte
materiale skal indeholde:
1) Rekonstruktionsforslaget. Indeholder forslaget
bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal forslaget indeholde oplysning om:
a) Overdragelsessummen.
b) Hvilke aktiver, passiver og gensidigt bebyrdende
aftaler der omfattes af overdragelsen.
c) Erhververen.
2) Oversigt over skyldnerens status, der skal indeholde:
a) Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning
om værdien af de enkelte aktiver.
b) Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver,
panterettighedernes art samt størrelsen af pantefordringerne og eventuel friværdi
i de enkelte aktiver.
c) Oversigt over usikrede krav, herunder pantsikrede
krav, i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse af fordringshaverne og
opdelt efter kravenes placering i konkursordenen.
d) En beregning af skyldnerens forventede restskat for det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget
fremsættes, med angivelse af, hvilket beløb heraf der skyldes dispositioner foretaget inden
rekonstruktionsforslagets fremsættelse eller forslagets indhold, hvis rekonstruktionsforslaget
indeholder bestemmelse om akkordering af restskat
efter § 10 a, stk. 6, 2. pkt. Beregningen skal
være foretaget af tillidsmanden, hvis en sådan er beskikket, og ellers af en revisor, der er godkendt
efter revisorlovens § 3.
3) En redegørelse fra rekonstruktøren og en eventuel tillidsmand,
der skal indeholde:
a) Eventuelle kommentarer til den statusoversigt,
der er nævnt i nr. 2.
b) Redegørelse for sammenhængen mellem den statusoversigt,
der er nævnt i nr. 2, og skyldnerens senest aflagte regnskab.
c) Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt,
om anlagte omstødelsessager og om rettigheder, der er bortfaldet efter
§ 12 j, stk. 2.
d) Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragende
forhold.
e) Oplysning om eventuelle forhold, der vil kunne
begrunde konkurskarantæne.
f) Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske
vanskeligheder.
g) Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens
konkurs.
h) Forløbet af samarbejdet med skyldneren under
rekonstruktionsbehandlingen.
i) En erklæring fra rekonstruktøren og en eventuel tillidsmand
om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder
en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse.
j) Oplysning om, hvorvidt skyldneren er en SMV.
4) Forslag til inddeling af fordringshaverne i særskilte afstemningsklasser, medmindre skyldneren er
en SMV og der ikke fremsættes begæring efter § 13, stk. 2.
Stk. 2. Rekonstruktionsforslaget
og statusoversigten skal være tiltrådt af skyldneren.
Stk. 3. Rekonstruktøren
kan ændre rekonstruktionsforslaget, indtil det er vedtaget.
§ 13 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 13 b, stk. 1, nr. 3, litra e er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Litra e-h bliver herefter litra f-i.
§ 13 b, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.11 i lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. To steder i § 13 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »tillidsmanden« til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 13 b, stk. 1, nr. 2, litra d er indsat ved § 1.22 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 13 b, stk. 1, nr. 3, litra j er indsat ved § 1.23 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 13 b, stk. 1, nr. 4 er indsat ved § 1.24 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 13 c. Skyldneren,
rekonstruktøren og en eventuel tillidsmand skal være til stede på det møde, hvor der stemmes
om rekonstruktionsforslaget.
Stk. 2. Rekonstruktøren skal på mødet give meddelelse til fordringshaverne,
hvis der vil blive indledt en sag om konkurskarantæne, jf. § 14 f.
Stk. 3. Udebliver
skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen
ophører, medmindre skifteretten på mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage
ledelsen af virksomheden, jf. §§ 12 a
og 12 b.
§ 13 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 13 c, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 13 c, stk. 1, ændres »tillidsmanden«
til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 13 c, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 13 d. Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, hvis et flertal af de fordringshavere, der
er repræsenteret på det i § 13 c, stk. 1, nævnte møde, og som deltager i afstemningen, stemmer for.
Stk. 2. Der stemmes efter fordringernes beløb.
§§ 120 og 121
og § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Indeholder
rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord, er der uanset størrelsen af den tilbudte dividende tillige
stemmeret på de fordringer, der omfattes af akkorden
efter § 10 a, stk. 4. En fordring, der bortfalder ved
akkorden som følge af fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, giver
alene stemmeret, hvis bortfaldet er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. Hvis flere grupper af
fordringer giver stemmeret efter reglerne i 2.-4. pkt., har samtlige fordringshavere i de nævnte grupper stemmeret.
Stk. 3. De fordringshavere, hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i
afstemningen om rekonstruktionsforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet,
bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giver stemmeret, og for hvilke beløb.
Stk. 4. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, giver ikke stemmeret.
Stk. 5. Fordringshaverne skal inddeles i særskilte afstemningsklasser, der
afspejler et tilstrækkeligt interessesammenfald mellem fordringshaverne i den enkelte klasse. En gruppe af
fordringshavere, jf. § 10 a, stk. 3,
og §§ 95-98, kan
inddeles i flere afstemningsklasser. En fordring, der ikke giver stemmeret, jf. stk. 2-4, indgår ikke i nogen
afstemningsklasse. Pantefordringer har dog stemmeret uanset reglen i stk. 2,
jf. § 120, stk. 2, og skal udgøre en særskilt afstemningsklasse.
Stk. 6. Der stemmes i hver afstemningsklasse for sig. Vedtages
rekonstruktionsforslaget af et flertal af afstemningsklasserne, anses rekonstruktionsforslaget for vedtaget.
Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 finder alene anvendelse, hvis skyldneren ved
fremsendelsen af rekonstruktionsforslaget har begæret inddeling i afstemningsklasser, eller hvis skyldneren
ikke er en SMV.
§ 13 d er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 13 d er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 13 d. Et
rekonstruktionsforslag er vedtaget, medmindre et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på
mødet og deltager i afstemningen, stemmer imod.
Stk. 2. Der stemmes efter fordringernes beløb. §§ 120 og 121 og § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. De
fordringshavere, hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om rekonstruktionsforslaget. Viser
afstemningen, at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten,
hvilke af dem der giver stemmeret og for hvilke beløb.
Stk. 3. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærstående, giver ikke stemmeret.
Stk. 4. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord, giver fordringer stemmeret,
i det omfang de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne. En fordring, der
bortfalder som følge af fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen,
giver dog stemmeret, hvis bortfaldet er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse.
§ 13 e. Det vedtagne
rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det er stadfæstet af skifteretten.
Stk. 2. Indsigelse
mod stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget skal fremsættes senest i det møde,
hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan give en kort frist
til nærmere begrundelse af indsigelsen.
Stk. 3. Skifteretten
skal nægte stadfæstelse, hvis
1) fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af
rekonstruktionsforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger må
antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af stemmeafgivningen,
2) rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse
om tvangsakkord, der ikke er forenelig med
§ 10 a, eller forslaget i øvrigt er i strid med loven eller
3) skyldneren eller tredjemand for at indvirke
på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver fordele uden for rekonstruktionen.
Stk. 4. I det
tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan skifteretten udsætte sin afgørelse,
indtil rekonstruktionsforslaget har været underkastet en ny afstemning inden for
fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf.
§ 13 a.
Stk. 5. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord,
og er skyldneren en fysisk person, gælder endvidere følgende:
1) Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis skyldneren som følge af strafbare forhold eller groft
uforsvarlig forretningsførelse ikke ville kunne opnå en gældssanering,
jf. § 197, stk. 2, nr. 3 og 4,
jf. § 197, stk. 3.
2) Skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis skyldneren som følge af uforsvarlige handlinger i økonomiske
anliggender eller erstatningspådragende forhold ikke ville kunne opnå en gældssanering,
jf. § 197, stk. 2, nr. 2 og 3,
jf. § 197, stk. 3.
Stk. 6. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis rekonstruktionsforslaget
medfører, at en eller flere fordringshavere får en ringere grad af fyldestgørelse end under en
konkursbehandling. Hvis rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord og skyldneren
er en fysisk person, der ikke udøver erhvervsvirksomhed, skal skifteretten endvidere nægte stadfæstelse,
hvis det samlede beløb, som skyldneren skal betale ifølge rekonstruktionsforslaget, er mindre end det
samlede beløb, som skyldneren ville skulle betale i tilfælde af gældssanering.
Stk. 7. Skifteretten
kan betinge stadfæstelsen af, at skyldneren undergiver sig tilsyn af rekonstruktøren.
Tilsynet skal påse, at skyldneren overholder vilkårene for rekonstruktionen og ikke
ved sin forretningsførelse eller sit forbrug bliver ude af stand hertil. Tilsynet
kan i dette øjemed give skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give tilsynet
alle fornødne oplysninger. Hvis skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare,
skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten, der ved indkaldelse til
møde eller på anden måde gør fordringshaverne bekendt med indberetningen.
§ 13 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 13 e, stk. 5 er indsat ved § 1.26 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 13 e, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.27 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis vilkårene i
rekonstruktionsforslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling.
§ 13 f. Forkastes
rekonstruktionsforslaget, nægtes stadfæstelse, eller stadfæster skifteretten forslaget,
ophører rekonstruktionsbehandlingen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ved stadfæstelse
af et rekonstruktionsforslag kan skifteretten bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen
skal fortsætte, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der
vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i
§ 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a.
Stk. 3. Uden for
de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan skifteretten ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag
bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag
indeholder bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, som endnu ikke er tiltrådt
af erhververen. Rekonstruktionsbehandlingen kan dog ikke fortsætte ud over fristen
i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf.
§ 13 a. Skifteretten fastsætter en frist for erhververens tiltrædelse af
aftalen om virksomhedsoverdragelse på højst fire uger. Når virksomhedsoverdragelsen
er tiltrådt af erhververen, eller når den frist, skifteretten har fastsat, er udløbet,
uden at erhververen har tiltrådt aftalen, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen
ophører.
Stk. 4. Stk. 2
og 3 finder ikke anvendelse, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder
bestemmelse om tvangsakkord.
§ 13 f er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 13 g. Rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan
med rekonstruktørens samtykke ske, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det
skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed, og medmindre
indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til
rekonstruktøren inden 5 hverdage efter afsendelsen af den meddelelse, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 regnes flertallet blandt de
fordringshavere, der efter § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret vedrørende
et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.
Stk. 3. Med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1
skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere og andre bortset fra
skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og til skifteretten. Er skyldneren
en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere
meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 4. Meddelelsen nævnt i stk. 3 skal indeholde de oplysninger,
som fremgår af § 13 b, stk. 1, nr. 1, og oplysning om, hvorvidt erhververen
er skyldnerens nærstående. Meddelelsen skal herudover indeholde de oplysninger, som fremgår af
§ 11 b, stk. 2, 1. pkt., og 2. pkt., nr. 1 og 2,
i det omfang disse oplysninger ikke allerede er udsendt i medfør af
§ 11 b. Endvidere skal meddelelsen indeholde
oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det omfang en sådan foreligger. Desuden
skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvortil en fordringshaver kan rette henvendelse, hvis
denne har indsigelser mod virksomhedsoverdragelsen, og fristen for, hvornår en fordringshavers
indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren, og en kort
begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes.
Stk. 5. Senest 5 hverdage efter fristen for indsigelse i
medfør af stk. 1 skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere
og andre bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen, og
til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført.
Stk. 6. § 14 c,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 13 g er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 530 af 27.03.2021
fra d. 29.03.2021. § 13 g, stk. 3, 2. pkt. træder dog først fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 13 g, stk. 3, 2. pkt. blev sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1357 af 19.09.2022
fra d. 01.10.2022.
§ 13 h. En skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, kan anmode skifteretten
om at indkalde en skiftesamling til behandling af og afstemning om et af skyldneren fremsat rekonstruktionsforslag
indeholdende bestemmelse om tvangsakkord.
Stk. 2. Ved sagens videre behandling finder reglerne i dette afsnit anvendelse
med de af forholdets natur følgende ændringer samt med følgende begrænsninger:
1) Begæringen skal fremsættes inden den i § 150, stk. 2,
nævnte dato.
2) Afstemning om rekonstruktionsforslaget kan ikke finde sted før afholdelse af det
i § 131 nævnte møde til fordringernes prøvelse.
3) Boet må ikke udleveres til skyldneren, forinden dem, der har krav på forlods dækning, er fyldestgjort.
Stk. 3. Så længe rekonstruktionsforslaget ikke er forkastet eller nægtet
stadfæstet, skal bostyret kun foretage, hvad der ikke tåler opsættelse.
§ 13 h er indsat ved § 1.28 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 2 d: Rekonstruktionens virkninger
Kapitel 2 d er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14. En tvangsakkord
har virkning som et retsforlig.
Stk. 2. Tvangsakkorden
befrier skyldneren for den del af gælden, der ikke overtages ved akkorden. Akkorden
er bindende også for fordringshavere, som ikke har meldt sig, og for kautionister
og andre, der hæfter for gælden. Uanset reglen i 1. pkt. har tvangsakkorden ingen indflydelse på
skatteforvaltningens adgang til at modregne krav omfattet
af § 10 a, stk. 6, 1. pkt.,
i overskydende skat vedrørende samme indkomstår.
Stk. 3. Tvangsakkorden
har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre,
som hæfter tillige med skyldneren.
Stk. 4. En aftale,
hvorved skyldneren eller tredjemand giver en fordringshaver større fordele end hjemlet
ved tvangsakkorden, er ugyldig.
Stk. 5. Tvangsakkordens bestemmelser om ny selskabskapital
efter § 10 a, stk. 8, træder i stedet for
generalforsamlingens beslutning herom. Indbetaling af den nye selskabskapital skal ske senest 2 uger
efter tvangsakkordens stadfæstelse. Rekonstruktøren skal uden unødigt ophold efter indbetalingen
registrere den nye selskabskapital og nedsættelsen af den hidtidige selskabskapital
i Erhvervsstyrelsens it-system.
§ 14 er ophævet, og ny § 14 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 14. Skifteretten kan efter begæring nedsætte et kreditorudvalg
med højst 3 medlemmer. Er der i skyldnerens erhvervsvirksomhed mere end 25 ansatte,
er en repræsentant for de ansatte berettiget til at indtræde i kreditorudvalget,
der i så fald udgøres af højst 4 medlemmer.
Stk. 2. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal
tilsynet løbende holde udvalget underrettet om betalingsstandsningens forløb.
§ 14, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.29 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 14, stk. 5 er indsat ved § 1.30 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 14 a. Kan et afdrag
på en fordring omfattet af en tvangsakkord ikke betales, fordi fordringen er omtvistet
eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at
beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.
Stk. 2. Hvis det
ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sagen om berettigelsen
af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller hvis det
viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give
attest, udloddes beløbet til de fordringshavere, hvis fordringer omfattes af tvangsakkorden
uden at bortfalde ved denne, medmindre det er bestemt i akkorden, at beløbet skal
tilbagebetales til skyldneren.
§ 14 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14 b. Tages skyldnerens
bo under konkursbehandling, får skyldneren på ny stadfæstet et rekonstruktionsforslag,
der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller meddeles skyldneren gældssanering,
efter at der er stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse
om tvangsakkord, har de af akkorden omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold
til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag
af afbetalinger. Udlægget i konkursboet, den nye tvangsakkord eller gældssaneringssagen
i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter akkorden
tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre akkorden er bortfaldet efter
§ 14 e.
§ 14 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14 c. En virksomhedsoverdragelse,
der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes.
Stk. 2. Overdrages
en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført efter
§ 12 o, som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens rettigheder
og forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden, medmindre andet
følger af retsforholdets beskaffenhed. Angår aftalen en løbende eller successiv ydelse til skyldneren,
gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens
indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes
af erhververen.
Stk. 3. Stk. 2
finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed. For
sådanne aftaler gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Stk. 4. Har skifteretten
i medfør af § 12 e fastsat værdien
af et pantsat aktiv, der overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår
skyldnerens hæftelse for pantegælden til erhververen af virksomheden, i det omfang
panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet, og panteretten
for eventuel yderligere pantegæld bortfalder.
§ 14 c er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14 c, stk. 2 er ændret ved § 9.5 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 14 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »løbende«: »eller successiv«.
§ 14 d. Må rekonstruktionens
opfyldelse antages at være bragt i fare ved skyldnerens forhold, kan skifteretten
på begæring af en fordringshaver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn
af rekonstruktøren. § 13 e, stk.
7, finder tilsvarende anvendelse.
§ 14 d er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14 d er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 14 d, 2. pkt., ændres »§ 13 e, stk. 6« til: »§ 13 e, stk. 7«.
§ 14 e. En rekonstruktion
kan på begæring af en fordringshaver eller tilsynet ophæves af skifteretten, hvis
1) skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har
gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller skyldneren eller andre med skyldnerens
vidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hemmeligt har indrømmet
nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere eller
2) skyldneren groft tilsidesætter sine pligter
ifølge rekonstruktionen.
Stk. 2. Inden
skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkalder skifteretten skyldneren,
fordringshaverne, rekonstruktøren, en eventuel tillidsmand og eventuelle kautionister for
rekonstruktionen til et møde.
Stk. 3. Ophævelse
af en rekonstruktion medfører,
1) at en tvangsakkord bortfalder,
2) at en af tredjemand stillet sikkerhed eller
kaution for opfyldelse af en tvangsakkord bortfalder, medmindre tredjemand vidste
eller burde vide, at de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1, nr. 1, forelå,
eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter
som anført i stk. 1, nr. 2, og
3) at en virksomhedsoverdragelse, der er gennemført
på grundlag af rekonstruktionen, ikke omfattes af § 14 c, stk. 1.
§ 14 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 14 e, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 14 e, stk. 2, ændres »tillidsmanden«
til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 14 f. Får skyldneren stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse
om tvangsakkord, finder § 157 tilsvarende anvendelse på personer, der er fratrådt som
ledelsesmedlemmer senest 2 uger efter stadfæstelsen af rekonstruktionsforslaget.
Stk. 2. Rekonstruktøren skal senest 4 uger efter stadfæstelsen af det i stk. 1
nævnte rekonstruktionsforslag give meddelelse til skifteretten, hvis der vil blive indledt en konkurskarantænesag
mod en person omfattet af stk. 1.
Stk. 3. §§ 158-169 finder tilsvarende
anvendelse. Ved anvendelse af § 161, stk. 1, træder rekonstruktørens meddelelse efter stk. 2
i stedet for kurators meddelelse efter § 125, stk. 3.
§ 14 f er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
Kapitel 2 e: Rekonstruktionsbehandlingens ophør
Kapitel 2 e er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 15. Ud over i de tilfælde, der er nævnt
i § 11 a, stk. 6,
§ 11 c, stk. 4,
§ 11 d, stk. 2,
§ 11 e, stk. 3,
§ 11 g, stk. 3,
§ 13, stk. 5,
§ 13 c, stk. 3,
og § 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer skifteretten,
at rekonstruktionsbehandlingen ophører i følgende tilfælde:
1) Skyldneren er ikke insolvent, jf. § 17, stk. 2,
og § 18.
2) Skyldneren samarbejder ikke loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare.
3) Skyldneren begærer det.
4) Rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.
5) Rekonstruktionsbehandlingen har sammenlagt med den periode, hvor der under en forudgående forebyggende
rekonstruktionsbehandling har været fyldestgørelsesforbud
efter § 9 b, varet i en periode på 1 år. Har skyldneren
forud for rekonstruktionsbehandlingen været under forebyggende rekonstruktionsbehandling med
fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, medregnes
varigheden af fyldestgørelsesforbuddet i den i 1. pkt. nævnte periode, medmindre den forebyggende
rekonstruktionsbehandling ophørte mindst 1 måned før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
Stk. 2. Rekonstruktøren
skal straks give skifteretten meddelelse om omstændigheder som nævnt i stk. 1, nr.
1, 2 og 4. Skifteretten skal i disse tilfælde give skyldneren, rekonstruktøren,
en eventuel tillidsmand og fordringshaverne lejlighed til at udtale sig, inden der træffes
afgørelse efter stk. 1.
Stk. 3. Ophører
en rekonstruktionsbehandling af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag,
der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent,
tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling. Det gælder dog ikke, hvis
rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.
Stk. 4. Når skyldnerens bo tages under konkursbehandling
i medfør af stk. 3, skal rekonstruktøren og en eventuel tillidsmand sende en kort redegørelse
til skifteretten om de forhold, der er nævnt i
§ 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis rekonstruktøren og tillidsmanden
er i besiddelse af oplysninger herom. Dette gælder dog ikke, hvis rekonstruktøren
tidligere har sendt det materiale, der er nævnt i
§ 13 b, til skifteretten.
Stk. 5. Skifteretten afviser en begæring om rekonstruktionsbehandling,
der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den
forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.
§ 15 er ophævet, og ny § 15 er indsat,
ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering:
§ 15. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig
betydning uden tilsynets samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse
med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge tab.
Stk. 2. Skyldneren skal aflægge regnskab over
for tilsynet efter dettes nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Tilsynet kan antage fornøden sagkyndig
bistand.
Stk. 4. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal
tilsynet forud underrette udvalget om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner.
Endvidere skal tilsynet forud underrette fordringshaverne om sådanne dispositioner,
medmindre de er nødvendige af hensyn til bevarelsen af skyldnerens virksomhed, rimelig
varetagelse af fordringshavernes fælles interesser i øvrigt eller erhvervelsen af
dagliglivets fornødenheder.
Stk. 5. Såfremt fordringshavere, der repræsenterer
en fjerdedel af de kendte usikrede fordringshavere, gør indsigelse mod gennemførelsen
af påtænkte dispositioner som nævnt i stk. 4, må disse kun gennemføres, såfremt
tilsynet indkalder fordringshaverne til et møde og et flertal af de mødte fordringshavere
godkender dispositionerne. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Har der været udsendt underretning til fordringshaverne, jf. stk. 4, 2. pkt., skal
indsigelsen være kommet frem til tilsynet inden 7 dage efter underretningens afsendelse.
§ 15, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 fra d. 01.04.2011.
§ 15, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 15, stk. 2, 2. pkt., ændres »tillidsmanden«
til: »en eventuel tillidsmand«.
§ 15, stk. 1 er ændret ved § 1.18 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 15, stk. 1, ændres »§ 11 a, stk. 5« til: »11 a, stk. 6«.
§ 15, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.19 i
lov nr. 530 af 27.03.2021
fra d. 29.03.2021.
§ 15, stk. 4 er ændret ved § 1.20 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »tillidsmanden sende«
til: »en eventuel tillidsmand sende«.
§ 15, stk. 5 er indsat ved § 1.21 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 15, stk. 1 er ændret ved § 1.32 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 15. Ud
over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 6, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3,
§ 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13 c, stk. 2, og § 13 f, stk. 1 og 3, bestemmer
skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis
1) skyldneren ikke er insolvent, jf. § 17, stk. 2, og § 18,
2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare,
3) skyldneren begærer det eller
4) rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs.
§ 15, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 15, stk. 1, ændres »§ 13 c, stk. 2« til: »§ 13 c, stk. 3«.
§ 15 a. Skifterettens
bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden, jf.
§ 11 a, stk. 3, § 12 a
og § 12 b, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens
ophør.
§ 15 a er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 15 b. Skifteretten
bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens
bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning,
der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig
registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervsstyrelsens
it-system.
Stk. 2. Rekonstruktøren skal sende en meddelelse om
rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev
berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under
konkursbehandling.
§ 15 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
§ 15 b, stk. 2 er indsat ved § 1.22 i
lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 16. (Ophævet).
§ 16 er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16.
Under betalingsstandsningen kan arrest eller udlæg
ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til
brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for pantefordringer, som ikke ville kunne
omstødes i tilfælde af konkurs. Krav, som skyldneren erhverver under betalingsstandsningen,
kan ikke berigtiges ved modregning med fordringer på skyldneren, som er erhvervet før fristdagen.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse
på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse
på grundlag af udlæg, som ville bortfalde i tilfælde af konkurs, medmindre udlæg
er foretaget på grundlag af en pantefordring, som ikke ville kunne omstødes. Skifteretten
kan dog bestemme, at der kan foretages rådighedsberøvelse.
Stk. 3. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales
udlagte fordringer, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 medfører ikke tab af en af udlægget følgende sikkerhedsret.
§ 16 a. (Ophævet).
§ 16 a, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 2.2
i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 16 a er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16 a.
Såfremt det må anses for nødvendigt af hensyn
til betalingsstandsningens formål, kan skifteretten, når skyldneren med tilsynets
samtykke fremsætter begæring herom, bestemme, at der ikke skal kunne foretages udlæg
eller rådighedsberøvelse, herunder overtagelse til brugeligt pant, eller søges fyldestgørelse
på grundlag af pantefordringer, som ikke ville kunne omstødes i tilfælde af konkurs.
Stk. 2. Træffer skifteretten afgørelse efter
stk. 1, skal skyldneren betale løbende ydelser på de i stk. 1 nævnte pantefordringer,
efterhånden som de forfalder. Med henblik på betalingen af disse ydelser kan skifteretten
bestemme, at skyldneren med passende mellemrum skal indbetale nærmere fastsatte
beløb på en særskilt konto i bank eller sparekasse. Tilsynet afgiver straks indberetning
til skifteretten, såfremt indbetaling ikke er sket senest 7 dage efter betalingsfristen
ifølge skifterettens afgørelse.
Stk. 3. Såfremt det må anses for nødvendigt
af hensyn til betalingsstandsningens formål, kan skifteretten, når skyldneren med
tilsynets samtykke fremsætter begæring herom, bestemme, at en panteret eller retsforfølgning,
der vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs, ikke skal være til hinder for, at
skyldneren udskiller aktiver omfattet af panteretten eller retsforfølgningen som
led i driften.
Stk. 4. Skifteretten kan bestemme, at stk. 2 ikke skal gælde med hensyn til bestemte pantefordringer,
som ikke kan forventes dækket af pantet.
§ 16 b. (Ophævet).
§ 16 b er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16 b.
Personer, som er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed,
og som vederlægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggende
sikkerhed for det til enhver tid først forfaldende vederlag, for så vidt det vedrører
tiden efter anmeldelsen af betalingsstandsning. Stilles sikkerheden ikke inden 14
dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet
ophold, kan den ansatte ophæve arbejdsaftalen.
§ 16 c. (Ophævet).
§ 16 c er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16 c.
Er en ydelse, for hvilken der skal svares
vederlag, overgivet til skyldneren efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse
om betalingsstandsning, kan ydelsen kræves tilbage, medmindre tilsynet tiltræder
aftalen. Er forfaldstid for modydelsen ikke kommet, skal der på opfordring stilles
sikkerhed for denne.
Stk. 2. Er der rådet således over ydelsen,
at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, og kommer skyldneren
senere under konkurs, svarer boet vederlag efter reglen i § 94, nr. 2. Har konkursboet rådet over ydelsen,
svares vederlag dog efter reglen i § 93, nr. 3.
§ 16 d. (Ophævet).
§ 16 d er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16 d.
Skifteretten træffer bestemmelse om, at betalingsstandsningen ophører:
1) hvis betalingsstandsningen savner et rimeligt formål,
2) hvis skyldneren ikke samarbejder loyalt, eller
3) hvis der i øvrigt ikke på betryggende måde arbejdes på at opnå en samlet ordning med kreditorerne.
Stk. 2. Tilsynet skal straks give skifteretten underretning, såfremt det viser sig, at en af de i stk. 1
nævnte omstændigheder foreligger.
Stk. 3. Inden skifteretten træffer afgørelse
efter stk. 1, skal der gives skyldneren, tilsynet og de eventuelt fremmødte fordringshavere
lejlighed til at udtale sig. Der kan eventuelt gives skyldneren en kort frist til
at indlede nyt samarbejde.
§ 16 e. (Ophævet).
§ 16 e er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011. Hidtidig formulering: § 16 e.
Betalingsstandsningen ophører endvidere, hvis:
1) skyldneren tilbagekalder anmeldelsen,
2) forhandling om tvangsakkord åbnes,
3) gældssaneringssag indledes,
4) konkursdekret afsiges, eller
5) tre måneder fra fristdagen er forløbet.
Stk. 2. Skifteretten kan under ganske særlige omstændigheder forlænge den i stk. 1, nr. 5, nævnte frist med
indtil tre måneder ad gangen, hvis skyldneren anmoder herom inden fristens udløb. Fristen kan dog ikke
forlænges ud over i alt et år fra fristdagen. En anmodning om forlængelse skal være
skriftlig og indeholde en redegørelse for baggrunden for og formålet med forlængelsen.
Anmodningen skal være vedlagt en udtalelse fra tilsynet og, hvis der er nedsat et
kreditorudvalg, tillige en udtalelse fra dette. Skifteretten kan indkalde fordringshaverne
til et møde, jf. § 13, med henblik på at drøfte spørgsmålet om forlængelse.
Stk. 3. Ophører betalingsstandsningen efter stk. 1, nr. 1, eller efter § 13, stk. 1-2, eller
§ 16 d, eller forlænger skifteretten fristen efter stk. 2, skal tilsynet
inden en uge give meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere.
Afsnit II - Konkurs
Kapitel 3: Indtræden af konkurs
§ 17. Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under
konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver.
Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke
kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden
må antages blot at være forbigående.
§ 18. Insolvens antages i almindelighed at
foreligge, hvis
1) skyldneren erkender at være insolvent,
2) skyldneren er eller inden for de seneste 3 uger har været
under rekonstruktionsbehandling,
3) skyldneren har standset sine betalinger eller
4) der ved udlæg inden for de sidste tre måneder
før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen ikke har kunnet opnås dækning
hos skyldneren.
§ 18 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 18. Erkender skyldneren
at være insolvent, eller har han standset sine betalinger, eller har der ved udlæg
inden for de sidste tre måneder før konkursbegæringens modtagelse ikke kunnet opnås
dækning hos ham, antages insolvens i almindelighed at foreligge.
§ 18, nr. 2 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 18, nr. 2, indsættes efter »er«: »eller inden for de
seneste 3 uger har været«.
§ 19. (Ophævet).
§ 20. En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren
erklæret konkurs, hvis
1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom,
2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant og konkursbegæringen
strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller
3) hans fordring er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende
pant.
Stk. 2. Ligestillet med pant er anden tilsvarende
sikkerhed. Ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution.
§ 21. Foreligger der samtidig flere konkursbegæringer,
bestemmer skifteretten, hvilken begæring der først skal behandles.
Stk. 2. Konkurs anses for at være begæret på
den dag, da den første begæring indkom til skifteretten, jf.
§ 1.
Stk. 3. En konkursbegæring kan tilbagekaldes,
indtil endeligt konkursdekret er afsagt.
§ 22. Skyldneren skal vedlægge sin konkursbegæring en
opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne.
Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldneren til
møde og kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske
forhold.
Stk. 3. Udebliver skyldneren, anses hans begæring
for bortfaldet.
§ 23. En fordringshavers konkursbegæring skal angive
de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Begæringen indgives i to eksemplarer.
Stk. 2. Skifteretten lader straks begæringen
forkynde for skyldneren og indkalder samtidig med mindst aftens varsel skyldneren
og vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør
afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse.
Stk. 3. Forkyndelse af konkursbegæringen kan
undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med den.
Stk. 4. Udebliver fordringshaveren, anses begæringen
for bortfaldet.
Stk. 5. Skifteretten kan tillægge skyldnerens
udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give fyldestgørende
svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordringshaverens
anbringender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at
kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse,
kan denne bestemme, at han skal fremstilles af politiet.
§ 23 a. Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt
forfald, eller taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, kan skifteretten
give en kort udsættelse med behandlingen af konkursbegæringen.
§ 24. Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling,
udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En begæring
om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs. En konkursbegæring
bortfalder, hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse
om tvangsakkord for skyldneren.
Stk. 2. Er skyldneren under forebyggende rekonstruktionsbehandling og
har fremsat et rekonstruktionsforslag, kan skifteretten udsætte afgørelsen om konkurs, indtil det er
afgjort, om rekonstruktionsforslaget vedtages og stadfæstes. Dette gælder dog kun, hvis der er
beskikket en rekonstruktør.
§ 24 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs i
medfør af konkurslovens § 24 inden lovens ikrafttræden bevarer sine virkninger efter
lovens ikrafttræden. Uanset 1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse
af afgørelsen om konkurs ikke forlænges efter lovens ikrafttræden. Begæringer om
åbning af tvangsakkordforhandling, der er indgivet til skifteretten før lovens ikrafttræden,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Begæring om rekonstruktionsbehandling
kan ikke indgives af en fordringshaver, hvis skyldneren har anmeldt betalingsstandsning,
afgørelsen om konkurs er udsat i medfør af konkurslovens § 24 i den hidtil gældende
affattelse eller skyldneren har indgivet begæring om tvangsakkordforhandling. Hidtidig
formulering: § 24. Søger skyldneren en ordning
med fordringshaverne, og skønner skifteretten, at der er rimelig udsigt til, at
en ordning kan opnås, kan afgørelsen om konkurs udsættes på skyldnerens begæring.
Skyldneren skal samtidig med begæringen fremkomme med et forslag til, hvem der skal
beskikkes som tilsyn under udsættelsen, samt en erklæring fra den pågældende om,
at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i
§ 238.
Stk. 2. Udsætter skifteretten afgørelsen om konkurs efter stk. 1, finder reglerne
i §§ 11-16 d tilsvarende anvendelse.
Skifteretten kan dog i tilfælde, hvor udsættelse sker under betalingsstandsning,
bestemme, at § 11, stk. 2, jf. § 13, ikke skal finde anvendelse,
og at tilsynet i stedet for meddelelse og oplysninger efter
§ 12 alene skal udsende en meddelelse om udsættelsen til fordringshaverne
med genpart til skifteretten.
Stk. 3. Udsættelse efter stk. 1 kan gives med indtil tre måneder.
§ 16 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Tilbagekaldes eller afslås
konkursbegæringen, efter at der har været givet udsættelse efter stk. 1, eller forlænger
skifteretten fristen, skal tilsynet inden en uge give meddelelse herom til samtlige
kendte fordringshavere.
§ 24, stk. 2 er indsat ved § 1.33 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 25. (Ophævet).
§ 25 er ophævet ved § 1.14 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 25. Er der åbnet forhandling
om tvangsakkord, udsættes på skyldnerens begæring afgørelsen om konkurs, medmindre
skifteretten skønner, at der ikke er rimelig udsigt til, at en akkord vil blive
tilvejebragt.
Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bortfalder konkursbegæringen. Meddelelse herom
gives til den, der har indgivet konkursbegæringen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder
i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 26. Kan afgørelse om konkurs ikke straks træffes,
kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rådighed
over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis
1) skyldneren samtykker i fratagelsen,
2) skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteretten,
3) skyldneren må antages at holde sig skjult, eller
4) der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne.
Stk. 2. Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger
til at hindre uberettiget råden. Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres
gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende begrænsningerne.
Stk. 3. Foranstaltninger, der ikke kan opsættes,
foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil.
Stk. 4. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen
tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmer det.
§ 27. Afsigelse af konkursdekret er betinget
af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved
boets behandling. Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der tillige
kan kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 3 eller 4, medmindre den, der er forpligtet
til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand
hertil. Har flere begæret konkursen, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed
disse solidarisk og indbyrdes lige.
Stk. 2. Skifteretten kan fritage
for sikkerhedsstillelse efter stk. 1, således at statskassen indestår for omkostninger
ved konkursbehandlingen, hvis
1) særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldneren
taler for dette eller
2) konkursen er begæret af skyldneren og Erhvervsstyrelsen
har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet.
Stk. 3. Er der på fristdagen tinglyst
virksomhedspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks
efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne
ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse
efter stk. 1.
Omfattes flere panthavere af 1. pkt., påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed
disse solidarisk og indbyrdes i forhold til pantets værdi.
Stk. 4. Er der ikke tinglyst virksomhedspant
på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter stk. 3 den eller de panthavere, der
har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen
under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Stk. 5. En fordringshaver, der har
begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen,
hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen.
§ 27, stk.. 3 og 4 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 27 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 27. Kan konkursboets
midler ikke dække de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger, hæfter den
eller de, der har begæret konkurs, solidarisk for det manglende beløb indbyrdes
med lige store andele.
Stk. 2. Afsigelse af konkursdekret er betinget af sikkerhedsstillelse for de i stk.
1 nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler.
Hvor særlige hensyn til skyldneren eller en fordringshaver taler herfor, kan skifteretten
dog undlade at kræve sikkerhedsstillelse. I så fald betales omkostninger, der ikke
kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen.
Stk. 3. Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf.
tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, hæfter den eller disse
panthavere solidarisk med 50.000 kr. Hæftelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelsen
efter stk. 2. Panthaverne hæfter indbyrdes i forhold til pantets værdi. Skifteretten
kan kræve sikkerhedsstillelse for hæftelsen efter 1. pkt.
Stk. 4. Er der ikke tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne
efter stk. 3 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end
2 år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte
som ordinær.
§ 27, stk. 2 er ophævet ved § 1.24 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Sikkerhed efter stk. 1 skal ikke stilles, hvis der er stillet
sikkerhed efter § 11 a, stk. 7.
§ 27, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 530 af 27.03.2021
fra d. 29.03.2021. I § 27, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., udgår »og § 11 a, stk. 7«.
§ 27, stk. 5, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 530 af 27.03.2021
fra d. 29.03.2021. I § 27, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
§ 27, stk. 1 er ændret ved § 1.34 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 4 eller 5« til: »stk. 3 eller 4«.
§ 28. Har en fordringshaver begæret konkurs, uden at
betingelserne for konkurs var opfyldt, og kunne dette være undgået ved fornøden
agtpågivenhed, skal han betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for
tort uden hensyn til, om konkurs er indtrådt.
Stk. 2. Viser det sig, at fordringen ikke bestod,
indtræder ansvar efter stk. 1, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede konkurs.
Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten
bestemme, at en fordringshavers begæring om konkurs kun kan tages til følge, hvis
der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt erstatningsansvar
efter stk. 1 og 2.
Kapitel 4: Konkursens virkninger
§ 29. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren
retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser,
modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser
eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
§ 30. Efter udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse
i Statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning
over for enhver. Indtil dette tidspunkt har urådigheden virkning over for den, som
kendte eller burde kende konkursen.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun,
hvis ikke andet følger af reglerne om værdipapirer og om tinglysning eller anden
registrering.
§ 31. Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller
arrest ikke foretages i den af konkursen omfattede formue.
Stk. 2. Den, som har tilbageholdsret i boets
ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset konkursen foretage udlæg
i de tilbageholdte ejendele og søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres,
hvis fordringen er fastslået ved skifterettens dom eller på anden for boet bindende
måde og boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets foretagelse
ikke har betalt beløbet.
Stk. 3. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder.
Stk. 4. Brugspanteret efter
retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse.
Kapitel 5: Konkursmassen
§ 32. Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen
af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.
§ 33. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under
konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen.
§ 34. Arv, der tilfalder skyldneren, indgår i konkursmassen,
medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår
fra arven.
Stk. 2. Indsigelse mod et testamente, der begrænser
skyldnerens arv, kan ikke rejses af konkursboet.
Stk. 3. Skyldneren kan give samtykke til, at
arveladerens efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo.
§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet
med konkursboets tiltrædelse skiftes privat.
Stk. 2. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27 og
28 i lov om skifte af dødsboer er massekrav.
§ 36. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke kan
foretages, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt.
§ 37. Lejemål om hus eller husrum, der tjener til bolig
for skyldneren, samt boligret, der beror på andel eller aktiebesiddelse, kan inddrages
under boet, når dette efter skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets
økonomiske interesse i inddragelsen.
Stk. 2. Om opsigelse af lejemål gælder reglerne
i kapitel 7.
§ 37, stk. 1 er ændret ved
lov nr. 216 af 31.03.2004. I § 37, stk. 1, udgår »samt boligret, der beror på
andel eller aktiebesiddelse,«.
Kapitel 6: Krav mod boet
§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem,
der ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog
§ 30, samt af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og
fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter konkursdekretets
afsigelse.
§ 39. Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af
skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse.
§ 40. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres
af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge.
Stk. 2. Fordringer i fremmed mønt omsættes til
dansk mønt efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt.
§ 41. Boet kan erlægge en ydelse eller foretage udlodning,
selv om skyldneren endnu ikke var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af
ydelsen.
§ 42. Den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren,
kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregning med dens
fulde beløb over for en fordring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning
var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed.
Stk. 2. Modregning mellem fordringer, som begge
er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan ske efter
reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En fordring på skyldneren, som er erhvervet
fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning senere end tre måneder før
fristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, som skyldneren
havde, da den anden erhvervede sin fordring. Det samme gælder, hvis erhvervelsen
er sket tidligere og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent.
Stk. 4. Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens
krav mod fordringshaveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen
i forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig betaling.
Stk. 5. En fordringshaver kan ikke anvende et krav omfattet
af § 97 til modregning i boets krav i medfør af en
aftale, som skyldneren har videreført efter § 9 e
eller § 12 o, eller som boet er indtrådt i
efter § 55. Angår aftalen løbende eller successive
ydelser, gælder reglen i 1. pkt., uanset om kravene er konnekse.
§ 42, stk. 5 er indsat ved § 1.35 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 43. De i
§ 98 nævnte efterstillede krav kan ikke benyttes til modregning, medmindre boet
giver dækning for kravet.
§ 44. Er en fordring, som ellers kunne benyttes til
modregning, betinget, og er betingelsen ikke opfyldt, skal fordringshaveren indbetale
sin skyld til boet. Opfyldes betingelsen senere, kan fordringshaveren som massekrav
fordre udbetalt det beløb, der kunne have været afgjort ved modregning, hvis betingelsen
havde været opfyldt. Er det ved boets opgørelse uvist, om betingelsen vil blive
opfyldt, afsættes det fornødne beløb til dækning af fordringshaverens mulige krav,
jf. § 147, stk. 2.
§ 45. Overdrager boet en fordring, således at fordringshaveren
derved mister adgang til modregning, skal boet erstatte ham det derved forvoldte
tab.
§ 46. Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i
skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i boet
kun dividende af restfordringen.
§ 47. Hæfter flere skyldnere solidarisk, nedsættes fordringshaverens
ret til dividende af hele sin fordring i en skyldners bo ikke
ved
1) afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren,
2) afdrag, der er dividende fra en medskyldners bo,
3) afdrag, som fordringshaveren har modtaget fra en medskyldner senere end tre måneder
før fristdagen.
Stk. 2. Afdragsbetalingen nedsætter dog fordringshaverens
ret til dividende i det omfang, medskyldneren hos skyldneren har opnået dækning,
som ikke omstødes.
§ 48. Opnår fordringshaveren mere, end han har krav
på, fordeles det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad der
under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. I øvrigt haves
intet krav mod boerne.
§ 49. Anmeldes i et bo en fordring og krav på regres
fra en medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for begge fordringer.
Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden, som bliver tilbage, efter
at den fælles fordringshaver har fået det, som tilkommer ham. Har flere medskyldnere
krav på regres, skal overskuddet, efter at fordringshaveren har fået fuld betaling,
fordeles mellem dem efter princippet i § 48.
§ 50. Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens ejendom
for sit regreskrav, og anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes medskyldnerens
ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales fordringshaveren som
dividende af den del af hovedfordringen, der svarer til den sikrede del af regresfordringen.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,
hvor medskyldneren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning.
§ 51. En regresberettiget skyldner, som senere end tre
måneder før fristdagen har indfriet fordringen, har - indtil han har fået udbetalt
det beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været solvent - samme dividenderet
i den regrespligtige skyldners bo, som fordringshaveren ville have haft, hvis han
ikke havde fået denne betaling.
Stk. 2. Har flere skyldnere tilsammen indfriet
fordringen, skal den dividende, de kan kræve i de medforpligtedes boer, fordeles
mellem dem efter princippet i § 48.
§ 52. Bestemmelserne i §§ 47-51 finder tilsvarende anvendelse, hvor fordringshaveren har pant
eller anden sikkerhed i tredjemands ejendom.
Kapitel 7: Gensidigt bebyrdende aftaler
§ 53. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun, hvis
ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed.
Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse uanset
lejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed.
§ 54. Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale,
som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kan holde sin ydelse
tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet, hindre dens overgivelse
til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rigtige erlæggelse stilles. Dette gælder,
uanset om tiden for erlæggelsen af skyldnerens ydelse er kommet.
§ 55. Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt
bebyrdende aftaler.
Stk. 2. Medkontrahenten kan forlange, at boet
uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Der kan
ved aftalen træffes nærmere bestemmelse om fristens længde.
Stk. 3. Angår en aftale, som boet
er indtrådt i efter stk. 1, en løbende ydelse til skyldneren, kan boet altid opsige
aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved
at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af
§ 61.
§ 55, stk. 3 er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget
og forpligtet på aftalens vilkår.
Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes
af § 93 alene medkontrahentens krav på vederlag for
tiden efter konkursbehandlingens indledning og indtil en eventuel opsigelse i medfør
af § 55, stk. 3, 1. pkt., eller § 61, stk. 1, samt
krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af konkursboet.
Stk. 3. Angår aftalen successive ydelser, omfattes
af § 93 alene den del af medkontrahentens krav, der
vedrører ydelser præsteret efter konkursbehandlingens indledning.
§ 56, stk. 2 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 56, stk. 2, indsættes efter »afsigelse«: »indtil en eventuel opsigelse i medfør
af § 55, stk. 3, 1. pkt., eller § 61, stk. 1,«.
§ 56, stk. 2 er ændret ved § 1.36 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: Stk. 2. Angår
aftalen en løbende ydelse til skyldneren, bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for
tiden efter konkursdekretets afsigelse indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 55, stk. 3, 1. pkt.,
eller 61, stk. 1, som massekrav.
§ 56, stk. 3 er indsat ved § 1.37 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 57. Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan medkontrahenten
fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet ophold erlægger modydelsen
eller, hvis henstand er givet, stiller sikkerhed for erlæggelsen. Samme ret har
medkontrahenten, hvis han har erlagt en ydelse, som han kunne have krævet tilbage,
hvis boet ikke var indtrådt i aftalen.
Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til
skyldneren, og erlægges vederlaget periodevis bagud, skal sikkerheden til enhver
tid dække det først forfaldne vederlag, for så vidt det vedrører tiden efter konkursen.
Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmelserne
i stk. 1 og 2 ikke giver medkontrahenten tilstrækkelig betryggelse, kan den bestemme,
at boet, som indtræder i aftalen, skal stille sikkerhed i videre omfang. Aftaler
om sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes af skifteretten, hvis de er urimeligt tyngende
for boet.
§ 58. Indtræder boet ikke i aftalen, eller stiller det
ikke foreskrevet sikkerhed, jf. § 57, kan medkontrahenten hæve
aftalen.
Stk. 2. Medkontrahenten kan ligeledes hæve aftalen,
såfremt han bortset fra konkursen havde adgang hertil.
Stk. 3. Har medkontrahenten helt eller delvis
erlagt sin ydelse, kan han kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne
om vedkommende retsforhold berettiger ham dertil.
§ 59. Indtræder boet ikke i aftalen, kan medkontrahenten
i boet fordre erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes, jf. dog
§ 61.
§ 60. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet ikke i aftalen
efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.
§ 61. Boet kan, selv om længere varsel eller uopsigelighed
er aftalt, med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en aftale om et vedvarende
retsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens
fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Opsiges skyldnerens
deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve sit indestående betalt
senest 3 måneder efter opsigelsen.
Stk. 2. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold
til boet ligeledes opsige aftalen med sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette gælder
dog ikke, hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret.
Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor, kan
det pålægges den, der opsiger aftalen efter stk. 1 eller 2, at yde erstatning for
tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel.
§ 61, stk. 3, 2. pkt. er ophævet ved § 1.18 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: I skyldnerens bo er et
sådant krav almindelig konkursfordring.
§ 61, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.38 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 62. Har skyldneren lejet eller forpagtet fast ejendom
til brug for sin erhvervsvirksomhed, og kan boet ikke straks afgive erklæring om,
hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jf. § 55, kan medkontrahenten
fordre, at boet påtager sig som massekrav at betale forholdsmæssigt vederlag for
tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil erklæring afgives.
§ 63. Boet bør snarest muligt træffe afgørelse om, hvorvidt
det vil indtræde i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Såfremt boet inden to uger efter dekretets
afsigelse erklærer ikke at ville indtræde i aftalen, er krav på arbejdsvederlag
for tiden fra dekretets afsigelse til erklæringen stillet som vederlag for den forudgående
periode, jf. dog § 12
p, stk. 2, 2. pkt. Dog er krav på vederlag for den tid, den ansatte faktisk
har udført arbejde for boet, massekrav. Afgiver boet først senere erklæring om ikke
at ville indtræde, er kravet for tiden fra dekretets afsigelse til boets erklæring
massekrav.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2
kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af konkursen følgende ændring af forholdene
giver ham særlig grund dertil.
§ 63, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 63, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »periode«: », jf. dog § 12 p, stk. 2, 2.
pkt«.
Kapitel 8: Omstødelse
§ 64. Gaver,
som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet
tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det
godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent og utvivlsomt
havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. For gaver til skyldnerens
nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse
er lejlighedsgaver og lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold
til skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 4. Gaver til skyldnerens nærstående, som
stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan fordres omstødt.
Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen
blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Et omtvistet eller betinget krav anses for en forpligtelse efter 2. pkt., forudsat
at kravet senere fastslås endeligt over for skyldneren.
Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, i det omfang skyldneren
løbende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller samlever, end
hvad der efter disses økonomiske forhold og familiens behov var rimelige bidrag
til familiens forsørgelse.
§ 64, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. I § 64, stk. 2, 1. pkt., indsættes
efter »insolvent«: »og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine
forpligtelser«.
§ 64, stk. 3 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. I § 64, stk. 3, ændres »kår«
til: »økonomiske forhold«.
§ 64, stk. 4 og 5 er indsat ved § 3.3 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen
givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv
udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller
hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men
senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at
skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.
§ 66. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen
til fordel for nærstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb,
som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde, virksomhedens
indtægter og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan betalingen fordres
omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb.
Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er
oppebåret tidligere, men senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres,
at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.
§ 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end
tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige
betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet
skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne
fremtrådte som ordinær.
Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for
skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end
to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
betalingen blev insolvent.
§ 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan
omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen uden
at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort, at dækning
ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret det endelige
tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt,
som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham
som fordringshaver.
§ 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder
tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i
§ 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse kan
dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse
eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var
insolvent.
§ 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er
tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning
uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten
er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Fordringspant, jf.
tinglysningslovens § 47 d, i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder
før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt.
Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en
af skyldnerens nærstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i stk.
1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre
det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent.
Stk. 3. Et virksomhedspant, jf.
tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen,
kan ikke omstødes efter stk. 1.
§ 70, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 2.4 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 70, stk. 3 er indsat ved § 2.5 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 70 a. Er et virksomhedspant, jf.
tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den
forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen
bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær.
Kan der ske omstødelse efter 1. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til
efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. Omstødelse kan
dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter 1. og 2. pkt. modsvares af
en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring,
der er indtrådt efter den i 1. pkt. nævnte forøgelse.
§ 70 a er indsat ved § 2.6 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere
end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette gælder,
selv om retten er overdraget til tredjemand.
Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på
begæring af en af skyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev
insolvent.
Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle,
barn eller besvangret kvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kun anvendelse, hvis
den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.
§ 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan
fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller
betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for hvem betaling
skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede
grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget
efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af
hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes
fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan
dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som
anført, eller som hverken kendte eller burde kende de omstændigheder,
der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen.
Stk. 3. Har en rekonstruktør, der
er beskikket af skifteretten, efter fristdagen godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse
kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser. En rekonstruktørs
samtykke i medfør af § 13 g til en
virksomhedsoverdragelse udelukker ikke omstødelse over for andre end erhververen.
§ 72, stk. 1 og 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 72, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ændres »vidste eller burde vide, at betalingsstandsning
var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering
var indgivet« til: »kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag
for fastlæggelse af fristdagen«.
§ 72, stk. 3 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Har et af skifteretten
beskikket tilsyn godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske,
hvis tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser.
§ 72, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.27 i lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021.
§ 72, stk. 3 er ændret ved § 1.39 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 72, stk. 3, 1. pkt., indsættes før »godkendt«: »efter fristdagen«.
§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller
udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for opfyldt, hvis
tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod
retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.
§ 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger
en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages
fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade
for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev
insolvent og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og
de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
§ 75. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning
efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge
sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede
modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes
kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt.
Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag
er anlagt, skal tilsvares.
§ 76. Sker omstødelse efter § 72
eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almindelige
regler.
§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver
tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold og tilbagelevering kan ske
uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af
siderne.
§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede
nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt
byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
§ 79. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand,
har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis
denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående,
har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77 og 78.
§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution
for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning,
der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75
og 76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen
kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet
kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis
dette er muligt.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående,
har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. § 78.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker
ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i §§
67, stk. 2, 70, stk. 2, 72
og 74.
§ 81. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges
indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges
inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand
til at gøre kravet gældende.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes
ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod
boet.
Kapitel 9: Fyldestgørelse af særlige rettigheder
§ 82. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde
ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede.
§ 83. Er en genstand, som var i boets besiddelse, solgt
efter anmeldelsesfristens udløb, har den, som havde ret til genstanden, men ikke
inden salget havde gjort sin ret gældende, intet krav mod køberen, medmindre denne
ikke var i god tro.
Stk. 2. Af boet kan den berettigede kun fordre
udbetalt det beløb, som boet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse
var eller burde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke er sket
på forsvarlig måde. Kravet er massekrav.
§ 84. Er retten til en genstand i boets besiddelse uvis,
råder ejeren ikke over genstanden inden en rimelig tid efter at være opfordret dertil,
eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren,
kan genstanden sælges, hvis boet ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller
ulempe for boets behandling kan vedblive med at sørge for den. Er genstanden udsat
for hurtig fordærvelse, bør den sælges. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget
til at skaffe genstanden bort. Inden salg eller bortskaffelse bør der så vidt muligt
gives underretning til den eller de muligt berettigede.
Stk. 2. Bliver det fastslået eller erkendt af
boet, at dette ikke havde retten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget
indvundne beløb den berettigede som massekrav.
§ 85. Under konkursen kan tvangsauktion over skyldnerens
aktiver alene foretages efter begæring af boet eller med dettes samtykke.
Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over skyldnerens
aktiver på en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, finder
reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse.
Bortfalder retten, ophæves tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt
kendelse.
§ 86. Har boet ikke inden seks måneder efter konkursdekretets
afsigelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden,
forlange, at boet uden ophold gennemfører tvangsauktion.
§ 87. Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere,
som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret omfatter indtægter
af pantet. Kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boets almindelige
masse.
Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares
af den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 3. Rimelige omkostninger ved bestræbelser
for realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved underhåndssalg.
§ 87, stk. 5 er ophævet ved § 1.22 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 5. Ved salg af udenlandsk
luftfartøj, der er registreret i en stat, som har tiltrådt Genevekonventionen af
19. juni 1948, skal køberen dog kun betale de i lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer § 29 nævnte udgifter.
§ 88. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis
det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt for
at opnå dækning for de i § 87, stk. 2 eller 3, nævnte
udgifter.
§ 88 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 88 ændres »stk. 2, 3 eller 5« til: »stk. 2 eller 3«.
§ 89. Tvangsauktionen foregår efter
retsplejelovens regler. Skal efter disse auktionssummen indbetales til fogedretten,
sker indbetaling dog til boet.
§ 90. Reglerne i §§ 85-89
anvendes tilsvarende på udlæg, som ikke bortfalder i medfør af
§ 71.
Stk. 2. Udlagte fordringer inddrives af boet,
medmindre dette frafalder adgangen til inddrivelse.
§ 91. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret
ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters
konkurs.
Stk. 2. Betalingsopfordring og andre meddelelser
rettes tillige til boet. Boet er berettiget til at lade foretage vurdering af pantet.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant
i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c,
stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf.
tinglysningslovens § 47 d.
§ 91, stk. 3 er indsat ved § 2.6 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
Kapitel 10: Konkursordenen
§ 92. (Ophævet).
§ 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:
1) Omkostninger ved konkursens indtræden.
2) Omkostninger ved boets behandling.
3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat,
som pålignes skyldneren.
§ 94. Derefter betales i lige forhold:
1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens
økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde.
2) Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke en
rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten.
3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab.
4) Retsafgiften.
§ 94, nr. 2 er ændret ved § 1.24 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 94, nr. 2, ændres »et af skifteretten beskikket tilsyn« til: »en rekonstruktør,
der er beskikket af skifteretten«.
§ 95. Derefter betales i lige forhold:
1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet
i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsvarende
gælder krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk.
4, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før
konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum.
2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning
for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før
fristdagen.
3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet
har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen.
4) Krav på feriegodtgørelse.
5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser,
såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden
ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i
forhold til konkursboet.
6) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående
fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af
henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes
rimeligt begrundet.
Stk. 3. Fortrinsstillingen for krav på løn m.v., jf. stk. 1 og 2,
omfatter også skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte
regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning
(frit valg-ordning) er omfattet af stk. 1, nr. 1, og om, hvilke krav der kan være
omfattet af en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold.
§ 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1265 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse i konkursboer,
hvor fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.
§ 95, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1265 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse i konkursboer,
hvor fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.
§ 95, stk. 1, nr. 6 er indsat ved § 32.1 i
lov nr. 58 af 30.01.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 95, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.28 i lov nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
§ 95, stk. 3 er indsat ved § 1.29 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers
krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte
love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden
for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.
Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter
til staten i henhold til følgende love:
1) Lov om forskellige forbrugsafgifter.
2) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
3) Lov om tobaksafgifter.
4) Lov om afgift af konsum-is.
5) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
6) Lov om afgift af spiritus m.m.
7) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
8) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
9) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet,
naturgas og bygas.
10) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas.
11) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast
m.v.
12) Lov om visse miljøafgifter.
13) Lov om afgift af affald og råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften.
14) Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium- akkumulatorer
(lukkede nikkel-cadmium-batterier).
15) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
16) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
§ 96, stk. 2, nr. 7 er ophævet ved § 4.1 i
lov nr. 1637 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014. Nr. 8-17 bliver herefter nr. 7-16.
Hidtidig formulering: 7) Lov om afgift af mineralvand
m.v.
§ 97. Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer,
bortset fra de i § 98 nævnte.
§ 98. Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte
rækkefølge:
1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse, og krav ifølge
en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv
eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden
efter dekretdagen, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne
må sidestilles med afdrag. 1. pkt. gælder ikke renter af krav og løbende ydelser,
der er omfattet af §§ 93 eller 94.
2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation, krav på betaling af tillæg til
skat som følge af urigtig eller undladt afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen
efter skattekontrollovens § 2 samt krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke
er erstatning for lidt tab.
3) Krav ifølge gaveløfter.
§ 98, nr. 1 er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: 1) Krav på renter, som
påløber efter konkursdekretets afsigelse. Dette gælder ikke renter af de i
§§ 92-94 nævnte krav.
§ 98, nr. 2 er ændret ved § 36.1 i
lov nr. 1555 af 19.12.2017 fra 01.01.2019 med virkning fra og med indkomståret
2018. I § 98, nr. 2, ændres »selvangivelse« til: »afgivelse af oplysninger til told-
og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2«.
§ 99. Ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget
krav følger fortrinsretten kravet.
Stk. 2. Ved indfrielse af et fortrinsberettiget
krav går fortrinsretten over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod skyldneren.
Kapitel 11: Skyldnerens stilling
§ 100. Skyldneren skal meddele skifteretten og bostyret
alle fornødne oplysninger til behandling af boet og skal efter tilsigelse møde for
skifteretten og ved registreringen af boets aktiver.
§ 101. Skyldneren må ikke uden skifterettens tilladelse
forlade landet.
Stk. 2. Skifteretten kan, hvis den finder grund
til at frygte, at skyldneren uberettiget vil forlade landet, tage hans pas i forvaring.
§ 102. Skyldneren skal i god tid, inden han skifter bopæl
eller fast opholdssted, give skifteretten meddelelse herom. Skifteretten kan forbyde
ham at skifte bopæl eller opholdssted, hvis behandlingen af boet kræver hans tilstedeværelse.
§ 103. Opfylder skyldneren ikke sine pligter efter §§ 100-102, kan skifteretten anvende
samme tvangsmidler som over for modvillige vidner.
§ 104. Skyldneren har ret til at deltage i skiftesamlinger.
§ 104 a. Skifteretten kan, når det anses for at være
af betydning for boets behandling, bestemme, at breve og andre forsendelser til
skyldneren skal udleveres til kurator (postspærring). Breve og andre forsendelser
til en juridisk person, hvis bo er under konkursbehandling, skal altid udleveres
til kurator.
Stk. 2. Bestemmelse om postspærring eller
om forlængelse heraf træffes i et retsmøde. Skyldneren skal tilsiges til retsmødet
og have lejlighed til at udtale sig i dette. Afgørelsen træffes ved kendelse, hvis
skyldneren anmoder herom, eller hvis skyldneren ikke er til stede i retsmødet.
§ 104 b. Er der truffet bestemmelse om postspærring,
kan kurator gøre sig bekendt med indholdet af forsendelser, som ikke åbenbart er
boet uvedkommende.
Stk. 2. Skyldneren skal have underretning
om tid og sted for brevåbning og skal have adgang til at overvære åbningen.
Stk. 3. Forsendelser, som ikke skal indgå
i boet, udleveres eller sendes til skyldneren snarest muligt.
§ 104 c. Bestemmelse om postspærring gælder kun for
3 måneder. Skifteretten kan forlænge dette tidsrum, men højst med 3 måneder ad gangen.
Stk. 2. Postspærring skal ophæves, når betingelserne
for dens iværksættelse ikke længere er til stede.
Stk. 3. Skyldneren kan når som helst indbringe
spørgsmålet om ophævelse af postspærring for skifteretten. Skifterettens afgørelse
træffes ved kendelse.
§ 104 d. Det påhviler post- og telegrafvæsenet, telefonselskaberne
og andre tilsvarende offentlige og private virksomheder at medvirke ved gennemførelsen
af en bestemmelse om postspærring ved at tilbageholde og udlevere forsendelser m.v.
Stk. 2. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig
grund undlader at medvirke som nævnt i stk. 1.
§ 105. Er skyldneren et selskab, en forening eller
anden organisation, anvendes bestemmelserne i § 100, jf. § 103, på medlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator
i et aktieselskab eller anpartsselskab og på revisor samt på personer, der tidligere
har beklædt disse hverv. §§ 101 og 102,
jf. § 103, kan efter skifterettens bestemmelse anvendes på
de nævnte personer. § 104 anvendes på medlemmer af direktion
eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab og på revisor
samt efter skifterettens bestemmelse på personer, der tidligere har beklædt disse
hverv.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne
i §§ 100-104 også skal anvendes på personer,
der er selskabets, foreningens eller organisationens nærstående.
§ 106. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse
af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
Stk. 2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse
af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder
i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse
til at angå enkelte spørgsmål.
Kapitel 12: Boets administration m.v.
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger
skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere,
der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig,
medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg,
såfremt det skønnes hensigtsmæssigt.
§ 108. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse
af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator
og eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen
om konkurs, jf. § 109.
Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator og
kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det.
Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter
bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes
inden 3 uger fra modtagelse af begæring herom. Skifteretten indrykker straks bekendtgørelse
om skiftesamlingen i Statstidende.
Stk. 3. Sker der ændring i bostyret, indrykker
skifteretten straks bekendtgørelse herom i Statstidende.
§ 109. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse
om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige indeholde de i
§ 108, stk. 1 og 2, og § 128
nævnte oplysninger.
Stk. 2. Kommer et aktieselskab, et anpartsselskab,
en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed under konkurs, giver
skifteretten meddelelse herom til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3. Efter anmodning fra kurator giver skifteretten,
hvor dette efter lovgivningen påhviler retten, meddelelse om konkursen.
§ 110. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage
boets interesser og herunder sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over aktiverne samt repræsentere boet i
enhver henseende. Kurator skal fremme boets behandling mest muligt. Kurator kan
for boets regning antage fornøden sagkyndig bistand.
Stk. 2. Kurator antager en eller flere sagkyndige
personer, der snarest skal foretage registrering og eventuelt vurdering af boets
aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug for en forebyggende rekonstruktionsbehandling
eller rekonstruktionsbehandling
tilvejebragt materiale som nævnt i § 13
b, kan dette materiale lægges til grund ved konkursbehandlingen, således
at der kun redegøres for senere ændringer.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal
kurator underrette dette om alle vigtige dispositioner samt underrette dette om
påtænkte, særlig væsentlige dispositioner, medmindre disse ikke kan udsættes uden
skade for boet.
Stk. 4. Finder kurator, at de foreliggende
oplysninger giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller
andre, skal kurator give politiet meddelelse herom.
§ 110, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
§ 110, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Er der umiddelbart før
konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i
§ 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen,
således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
§ 110, stk. 2 er ændret ved § 1.40 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 110, stk. 2, indsættes før »rekonstruktionsbehandling«: »forebyggende
rekonstruktionsbehandling eller«.
§ 111. Kurator skal straks efter udpegningen ved tegning
af sædvanlig kautionsforsikring eller på anden lignede måde sikre boet mod tab.
Skifteretten fastsætter sikkerhedens størrelse. Udgiften til kautionsforsikring
afholdes som boudgift.
Stk. 2. Har kurator ikke i forvejen en ansvarsforsikring,
der må anses for tilstrækkelig til at dække boets tab på grund af fejl og forsømmelser
ved bobehandlingen, skal kurator straks efter udpegningen tegne en sådan forsikring.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid stille
krav om ændring af forsikringsdækningen efter stk. 1 og 2.
§ 112. Skifteretten kan på begæring af kurator skaffe
denne adgang til boets lejemål og boets faste ejendomme, der benyttes af skyldneren,
samt udsætte skyldneren af disse. Skifteretten kan endvidere sætte kurator i besiddelse
af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne
i stk. 1, 2. pkt., også skal anvendes på de i
§ 105, stk. 1, § 114, stk.
3, og § 117, stk. 5,
nævnte personer.
Stk. 3.
Retsplejelovens kapitel 46 finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Kapitel 13: Valg af og afsættelse af bostyre
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en
skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede fordringshavere
er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer falder på samme person.
I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der
skal vælges flere kuratorer. Skifteretten fastsætter da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor,
kan skifteretten forkaste valget af kurator. Fordringshaverne kan da foretage nyt
valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Skifteretten kan af egen drift udpege
yderligere en kurator.
§ 114. Skifteretten kan afsætte kurator, såfremt særlige
grunde taler derfor. Er denne valgt af fordringshaverne, foretages nyt valg efter
reglerne i § 113, stk. 1 og 2, samt
§ 119, stk. 2. Er kurator udpeget af skifteretten, udpeger skifteretten
en anden kurator. Begæring om skiftesamling, jf.
§ 108, stk. 2, skal indgives inden 3 uger efter bekendtgørelse i Statstidende
om skifterettens udpegning af anden kurator.
Stk. 2. Fratræder kurator, finder reglerne
i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afsat eller fratrådt kurator har
pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til skifteretten.
§ 115. En tredjedel af de kendte, repræsenterede, stemmeberettigede
fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på den i
§ 108 nævnte skiftesamling kræve,
at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal
være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at
muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer
mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for
samme person, er denne dog valgt.
§ 116. Skifteretten kan på ethvert tidspunkt af bobehandlingen
indkalde til skiftesamling om nedsættelse af kreditorudvalg. Skiftesamling hertil
skal indkaldes, hvis det begæres af kurator eller af en fordringshaver. Reglerne
i § 115 og
§ 119, stk. 2, finder anvendelse.
§ 117. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte et
eller flere medlemmer af det af skiftesamlingen nedsatte kreditorudvalg. Fordringshaverne
kan da foretage nyt valg efter reglerne i § 115
og
§ 119, stk. 2.
Stk. 2. Skifteretten kan til enhver tid afsætte
et eller flere medlemmer af det af skifteretten nedsatte kreditorudvalg, jf.
§ 107, stk. 2.
Stk. 3. Et medlem af kreditorudvalget kan til
enhver tid udtræde af udvalget.
Stk. 4. Såfremt der sker ændringer i medfør
af stk. 2 og 3, skal kurator underrette fordringshaverne herom. En fordringshaver
kan herefter begære nyt valg. Reglerne i § 115
og
§ 119, stk. 2, finder da anvendelse.
Stk. 5. Afsatte eller fratrådte medlemmer af
kreditorudvalget har pligt til at aflevere dokumenter vedrørende boet til kurator.
Kapitel 14: Skiftesamlinger
§ 118. Skifteretten indkalder til skiftesamling, når
den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et medlem af kreditorudvalget
begærer det.
Stk. 2. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse
i Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden. Kurator
sender underretning til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingerne
på skiftesamlingen.
§ 119. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes
beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun
bindende, hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen
er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter fordringernes
beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages,
og indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt til
kurator.
§ 120. En fordring eller en del af en fordring, som
uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller ingen dækning,
giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret
for den del af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller
anden sikkerhed.
§ 121. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves,
selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter hinanden,
udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest berettiget.
§ 122. Er en fordring bestridt, bestemmer skifteretten
om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen giver stemmeret. Skifterettens
afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse af fordringen.
§ 123. Stemmes der efter fordringernes antal, har hver
fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer. Overdragelse af
en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af antallet af stemmeberettigede
fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede
vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller
skriftligt.
Kapitel 15: Kreditorinformation og tilsyn
§ 124. Kurator sender straks, efter at konkursdekret
er afsagt, meddelelse herom til fordringshaverne og til virksomhedspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere,
jf. tinglysningslovens § 47 d. Meddelelsen
skal endvidere straks sendes til fordringshavere, som senere bliver kurator bekendt.
Meddelelsen skal tillige indeholde de i
§ 108, stk. 1 og 2, og § 128
nævnte oplysninger.
Stk. 2. Såfremt der på begæring af kurator
eller en fordringshaver skal afholdes skiftesamling til valg af kurator og eventuelt
kreditorudvalg, jf. § 108, stk.
2, underretter kurator straks fordringshaverne herom.
Stk. 3. Straks efter den i
§ 108 nævnte skiftesamling underretter kurator fordringshaverne om det endelige
bostyre.
§ 124, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 2.8 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
I § 124, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fordringshaverne«: »og til virksomhedspanthavere,
jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens §
47 d.
§ 125. Kurator sender inden 3 uger efter konkursdekretets
afsigelse en oversigt over boets aktiver og passiver til skifteretten og til fordringshaverne.
Stk. 2. Så snart de fornødne oplysninger er
tilvejebragt, og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt, sender kurator
en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen til
skifteretten og til fordringshaverne. Redegørelsen skal indeholde oplysning om de
vigtigste regnskabstal for den periode, der er forløbet siden det senest udarbejdede
regnskab, samt forklaring på væsentlige afvigelser mellem dette og boets status.
Kurator sender endvidere samtidig en redegørelse til skifteretten og til fordringshaverne
for, hvilke opgaver kurator indtil videre har varetaget, med oplysninger om den
tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår opgaverne
er udført. Redegørelsen skal desuden indeholde oplysning om, hvorpå boet beror,
og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.
Stk. 3. Redegørelsen
efter stk. 2 skal endvidere indeholde kurators begrundede meddelelse om, hvorvidt
der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod nogen. Kan kurator ikke
fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til brug for afgivelse af en endelig meddelelse
i redegørelsen efter stk. 2, skal en sådan afgives så hurtigt som muligt og senest
i forbindelse med den første redegørelse efter stk. 4, medmindre den, der er spørgsmål
om at pålægge konkurskarantæne, i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser.
Stk. 4. Kurator sender herefter hvert halve
år en redegørelse for boets forhold til skifteretten og til de fordringshavere,
der forventes at kunne opnå dividende. Redegørelsen skal indeholde
1) oplysning om boets aktiver og passiver, herunder om der foreligger dispositioner
eller retsforfølgning, der kan være omstødelige,
2) redegørelse for bobehandlingen i den forløbne periode, herunder forløbet og resultatet
af boets eventuelle fortsættelse af driften af skyldnerens virksomhed,
3) oplysning om, hvilke opgaver kurator har varetaget siden den senest afgivne redegørelse,
om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, og om, hvornår
opgaverne er udført,
4) oplysning om, hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet,
og
5) oplysning om eventuel begæring om udbetaling af acontosalær til kurator.
Stk. 5. Kurator sender senest 14 dage før skiftesamling
til stadfæstelse af regnskab meddelelse herom til fordringshaverne. Regnskabet eller
uddrag af dette vedlægges til de fordringshavere, der forventes at opnå dividende.
Stk. 6. Kurator kan indkalde fordringshaverne
til møde med henblik på orientering om og drøftelse af boets forhold.
Stk. 7. Kurator kan af kreditorudvalget afkræves
oplysninger om boets forhold.
§ 125, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. I § 125, stk. 1, indsættes efter »til«:
»skifteretten og til«.
§ 125, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Kurator sender snarest herefter og inden 4 måneder efter, at konkursdekretet er
afsagt, en statusoversigt samt en redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen
til fordringshaverne.
§ 125, stk. 2, 3. og 4. punktum er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
§ 125, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. I § 125, stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »til«: »skifteretten og til«.
§ 125, stk. 3, 3) indsat ved § 1.6 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
§ 125, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 125, stk. 3 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 125, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »indstilling« til: »meddelelse«.
§ 126. Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne
sender kurator den information, der er nævnt i § 124 og
§ 125, stk. 5, til skifteretten.
Stk. 2.Skifteretten kan til enhver tid afkræve
kurator yderligere oplysninger om boets forhold, herunder yderligere oplysninger
om, hvorpå boet beror. Skifteretten kan uanset fristreglerne i
§ 125, stk. 2 og 4, pålægge kurator at udarbejde statusoversigt eller redegørelser
efter § 125, stk. 2 og 4, inden for en af skifteretten
fastsat frist. Skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne
til fremme af boets behandling og slutning inden for en af skifteretten fastsat
frist.
Stk. 3. Skifteretten gennemgår i fornødent
omfang det regnskab, der er udarbejdet af kurator i henhold til
§ 148.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om tilsyn med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 126, stk. 1 er ophævet og indsat er § 126, stk. 1 og 2 ved § 1.7 i
lov nr. 396 af
30.04.2007 fra 01.07.2007. Hidtidig formulering af stk. 1:
Senest samtidig med udsendelsen til fordringshaverne sender kurator den i §§ 124
og 125 nævnte information til skifteretten. Skifteretten kan afkræve kurator yderligere
oplysninger om boets forhold.
§ 126, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 126, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4« til: »§ 125, stk. 5«.
§ 126, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 429 af 01.05.2013 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
To steder i § 126, stk. 2, ændres »3« til: »4«.
§ 127. Handler kurator eller skiftesamlingen til skade
for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren eller
andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele kurator pålæg
og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
§ 127 a. Skyldneren eller en fordringshaver kan forlange,
at skifteretten benytter sine beføjelser efter § 126, stk.
2, og at skifteretten fastsætter tidspunktet for afholdelse af skiftesamling
efter § 143 eller
§ 150, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
§ 127 a indsat ved § 1.8 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
Kapitel 16: Prøvelse af fordringer og andre krav
§ 128. Skifteretten skal i bekendtgørelsen om konkurs,
jf. § 109, opfordre enhver, der
har en fordring eller andet krav mod skyldneren, til inden 4 uger at anmelde dette
over for kurator. I bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der
er indgivet under en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandling,
rekonstruktionsbehandling, likvidation,
indledt gældssanering eller anden gældsordning, vil blive taget i betragtning uden
fornyet anmeldelse.
§ 128, 1. pkt. er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. I § 128, 1. pkt., ændres »3 måneder«
til »4 uger«.
§ 128, 2. pkt. er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 128, 2. pkt., ændres »forhandling om tvangsakkord, likvidation, anmeldt betalingsstandsning«
til: »rekonstruktionsbehandling, likvidation«.
§ 128 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 128, 2. pkt., indsættes
før »rekonstruktionsbehandling«: »forebyggende rekonstruktionsbehandling,«.
§ 129. Anmeldte fordringer og andre krav registreres
af kurator, der straks anerkender modtagelsen.
Stk. 2. En fordringshavers konkursbegæring
anses som anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 130. Kurator udarbejder en fortegnelse over anmeldte
fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om, hvorvidt de bør anerkendes.
Indstilles en fordring til anerkendelse som fortrinsberettiget eller efterstillet,
angives dette. Fordringer i fremmed mønt anføres med kursværdien, jf.
§ 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen bør så vidt muligt forelægges
skyldneren, der underrettes om tid og sted for de møder, hvori fordringerne prøves.
Stk. 3. Fordringer, der er således stillet
i konkursordenen, at de ikke vil kunne opnå dividende, prøves ikke.
§ 131. Kurator indkalder i Statstidende til møde til
prøvelse af de anmeldte krav. Mødet, der afholdes af kurator, skal så vidt muligt
finde sted inden 4 uger efter anmeldelsesfristens udløb.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne
med bilag skal ligge til eftersyn på kurators kontor 2 uger før det møde, hvori
prøvelse finder sted. Indstillingen skal inden for samme frist tillige ligge til
eftersyn på skifterettens kontor.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet
krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på
anden betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted
for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves, samt om fristen for eventuelt
sagsanlæg efter § 133, stk. 1.
§ 131, stk. 3 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Indstilles en fordring eller andet krav ikke til anerkendelse som anmeldt, skal
kurator ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde give fordringshaveren
meddelelse herom og om tid og sted for det møde, hvori fordringen eller kravet prøves.
§ 132. Fremsættes der ingen indsigelse mod indstillingen
på det i § 131, stk. 1, nævnte møde, er fordringen endeligt
anerkendt som indstillet.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke
træffes på mødet, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til et nyt møde.
Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted, sker underretning herom
på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
§ 133. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod
kurators indstilling, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, anlægge sag
ved skifteretten inden 4 uger efter det møde, hvori kurators indstilling forelå.
Stk. 2. Anlægges sag ikke rettidigt, er kurators
indstilling endelig.
§ 133, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007, dog finder den hidtil gældende bestemmelse
i konkurslovens § 133, stk. 1, forsat anvendelse for behandlingen af konkursboer,
hvor det i bestemmelsen omhandlede møde har fundet sted for lovens ikrafttræden.
I § 133, stk. 1, ændres »3 måneder« til »4 uger«.
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter udløbet
af den i medfør af § 128 fastsatte frist, prøves på et senere
møde.
Stk. 2. Hvis forholdene taler for det, kan
skifteretten af hensyn til en forestående udlodning fastsætte en frist for anmeldelse
af fordringer og andre krav. Beslutning herom bekendtgøres i Statstidende med mindst
2 ugers varsel. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter den fastsatte frist,
tages ikke i betragtning ved udlodningen
Stk. 3. Fordringer og andre krav, der først
anmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten
kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom bekendtgøres
i Statstidende med mindst to ugers varsel.
§ 134, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
Kapitel 17: Retssager ved de almindelige domstole
§ 135. Retssag om krav, som rejses af boet, anlægges
af kurator på boets vegne ved de almindelige domstole, medmindre parterne vedtager
behandling ved skifteretten efter reglerne i
kapitel 31.
§ 136. Er retssag om mulige krav, som nu tilkommer boet,
anlagt af skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde i skyldnerens
sted.
Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren
er kommet under konkurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og bostyret
underrettes.
Stk. 3. Hvis en sag, der er anlagt
efter § 12 k, stk. 3 eller 4,
ikke er afgjort ved konkursdekretets afsigelse, kan konkursboet indtræde i søgsmålet
i fordringshavernes sted. Sagen udsættes, indtil konkursboet har taget stilling.
Uanset om boet indtræder i sagen, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales
til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og indbetaler
resten til boet.
§ 136, stk. 3 er indsat ved § 1.28 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 137. Opgives et muligt krav, uden at der er sluttet
forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist på
egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden konkursdekretets afsigelse
anlagt sag. Anmodning om fastsættelse af frist skal fremsættes over for skifteretten
uden ugrundet ophold efter bostyrets beslutning om opgivelsen. Boet skal erstatte
fordringshaverens rimelige omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til anke, dog at skifteretten ikke fastsætter særlig frist.
§ 138. Begærer ingen fordringshaver frist fastsat efter
§ 137, eller oversiddes fristen, kan skyldneren selv gøre det
krav gældende, som muligt tilkommer ham. En anke iværksat af skyldneren bortfalder,
hvis boet eller en fordringshaver anker dommen.
§ 139. Modfordringer mod boet kan gøres gældende under
sagen, såfremt der ikke påstås selvstændig dom for modfordringen eller den overskydende
del af denne.
Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden
konkursen, kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de inden konkursdekretets
afsigelse er fremsat i et retsmøde, hvor skyldneren var repræsenteret, eller i et
processkrift, der er forkyndt for skyldneren.
§ 140. Krav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren gøre
gældende uden hensyn til konkursen.
§ 141. Er retssag anlagt mod skyldneren inden konkursdekretets
afsigelse, indtræder boet i skyldnerens sted, medmindre sagen ikke vedrører boet,
eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom over skyldneren alene eller sammen
med boet.
Stk. 2. Ønsker sagsøgeren dom alene eller tillige
over boet, drager han omsorg for, at dette underrettes om sagen.
Stk. 3. Er skyldneren på fristdagen eller senere
blevet dømt som udebleven, kan boet kræve sagen genoptaget, når boet skriftligt
indgiver anmodning herom til retten inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med
dommen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når et betalingspåkrav på fristdagen
eller senere har fået påtegning efter
retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Retten kan efter begæring af en part
henvise en sag, hvori boet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammen med denne
til behandling ved den skifteret, der behandler boet.
§ 141, stk. 3 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 518 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007, dog finder ændringerne i § 141,
stk. 3 kun anvendelse i sager, hvor konkursdekret er afsagt efter lovens ikrafttræden.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Er skyldneren
på fristdagen eller senere blevet dømt som udeblevet, kan boet fordre sagen genoptaget
inden 4 uger efter, at boet blev bekendt med dommen. Har modparten ikke rejst indsigelse
mod genoptagelse inden en af retten fastsat frist, kan optagelse ske ved rettens
kendelse uden afholdelse af retsmøde.
§ 142. Retssag anlægges efter konkursdekretets afsigelse
mod skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller hvis der alene
ønskes dom over skyldneren personlig.
Kapitel 18: Slutning og udlodning
§ 143. Viser det sig under boets behandling,
at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter
§ 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets
behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger,
sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling. Dette gælder
dog ikke, i det omfang en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.
§ 143, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 2.9 i
lov nr. 560 af 24.06.2005. I § 143, stk. 2, indsættes efter »27«: », stk. 1
og 2,«.
§ 143, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. I § 143, stk. 1, ændres »på første
skiftesamling eller« til »snarest muligt«.
§ 143 er ændret ved § 1.29 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 143. Viser det sig under
boets behandling, at der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af
omkostningerne, sluttes boet snarest muligt på en særligt dertil indvarslet skiftesamling.
Stk. 2. En fordringshaver, som efter § 27,
stk. 1 og 2, hæfter for boets omkostninger, kan forlange boet sluttet, såfremt
ingen anden i hans sted vil indestå for yderligere omkostninger.
§ 144. Fremlægger skyldneren efter udløbet
af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at
de er fyldestgjort, sluttes boet straks, og dets aktiver udleveres til skyldneren
med fradrag af omkostningerne ved boets behandling.
Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning,
at fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer,
giver skifteretten ham bevis herfor.
§ 144, stk. 1 er ændret ved § 1.30 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 144. Opnår skyldneren
tvangsakkord, jf. § 196, og er
de fordringshavere i konkursboet, som efter
§ 158, stk. 2, ikke omfattes af akkorden, fyldestgjort eller tilstrækkeligt
sikret, eller fremlægger skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke
fra samtlige fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet
straks, og dets aktiver udleveres skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets
behandling.
§ 145. Massekrav betales snarest muligt.
Stk. 2. Fortrinsberettigede krav betales helt
eller delvis, så snart fordringerne er prøvet.
Stk. 3. Er de foran nævnte krav betalt eller
sikret, kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere.
§ 146. Dividende udbetales også til fordringshavere,
som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og skal fyldestgøres gennem
konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver dækket gennem
sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af dividende medfører ikke
oprykning for efterstående panthavere.
Stk. 2. Kan fordringshaveren søge fyldestgørelse
uden om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen. Der udbetales
kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket gennem sikkerheden.
§ 147. Udlodning sker uden hensyn til fordringens forfaldstid.
Stk. 2. Ved udlodning afsættes de fornødne
midler til senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller
som er betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed.
§ 148. Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender
inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator udkast til regnskab
og, enten samtidig eller så snart regnskabet er stadfæstet, udkast til endelig udlodning.
Stk. 2. Regnskabet skal ledsages af en kort
redegørelse for boets behandling, dets indtægt og udgift. Kurator og så vidt muligt
skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke dem
bekendt findes yderligere til indtægt for boet.
§ 149. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator
bestemme, at endeligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke oppebåret
indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb
eller andre nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning.
§ 150. Skifteretten indkalder ved bekendtgørelse i
Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af udkast
til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på skifterettens
kontor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens størrelse.
Stk. 2. Er bekendtgørelse ikke allerede sket
efter § 134, stk. 3, skal
bekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og andre krav, der først
anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den af skifteretten i medfør
af § 134, stk. 3, fastsatte
dag, ikke kan tages i betragtning.
§ 150, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. I § 150, stk. 2 ændres 2 steder »§
134, stk. 2,« til »§ 134, stk. 3,«.
§ 151. På skiftesamlingen gives der fordringshaverne
og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet. Mulige tvister behandles
på den i
kapitel 31 foreskrevne måde.
Stk. 2. Skifteretten stadfæster udkastet, medmindre
dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.
§ 152. Når skifteretten har stadfæstet udkastet til
regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket, udbetales
dividenden.
§ 153. Skifteretten kan bestemme, at der ved opgørelse
og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en ubetydelig dividende.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at dividendebeløb,
hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder statskassen.
Stk. 3. Dividendebeløb, som ikke inden et år
efter udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen.
§ 154. Midler, som efter boets slutning indgår i konkursmassen
eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem fordringshaverne i overensstemmelse
med den tidligere skete udlodning. Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten.
Skiftesamling indkaldes kun, hvis skifteretten finder grund dertil.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede
midler, der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.
Stk. 3. Skifteretten kan bestemme, at reglerne
i § 153 finder anvendelse.
§ 155. Skifteretten indrykker bekendtgørelse i Statstidende
om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af udlodning og størrelsen
af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1, nævnte
bekendtgørelse.
Stk. 2. Har et aktieselskab, et anpartsselskab,
en erhvervsdrivende fond eller en erhvervsdrivende virksomhed været under konkurs,
giver skifteretten meddelelse om boets slutning til Erhvervsstyrelsen.
§ 156. En fordringshaver beholder sin ret mod skyldneren
for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.
Afsnit III - Konkurskarantæne
Afsnit III er ophævet ved § 1.31 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Tvangsakkord
Afsnit III er indsat ved § 1.6 i lov
nr. 429 af 01.05.2013 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013
fra d. 01.01.2014.
Kapitel 19: Betingelserne for at pålægge konkurskarantæne og
karantænens retsvirkninger
Kapitel 19 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Tvangsakkordens indhold
Kapitel 19 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 157. Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget
i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende i denne periode har udvist groft uforsvarlig
forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist
tidligere end 1 år før fristdagen. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes
fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke
anvendelse på fonde eller foreninger, der alene udøver erhvervsvirksomhed af begrænset omfang.
Stk. 2. Følgende skal i almindelighed anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:
1) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter skatte-, told-
eller afgiftslovgivningen.
2) At den pågældende i væsentlig grad har tilsidesat sine forpligtelser efter reglerne om
bogføring og regnskabsaflæggelse.
3) At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens
aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne.
4) At den pågældende har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system,
jf. selskabslovens § 10, og enten har overladt udførelsen
af sit hverv til en anden person, der ikke er registreret som medlem af selskabets ledelse i Erhvervsstyrelsens
it-system, eller reelt har udført sit hverv efter instruktion eller lign. fra en sådan person.
5) At den pågældende i strid med selskabslovens § 10 ikke
har været registreret som ledelsesmedlem i Erhvervsstyrelsens it-system, uagtet at den pågældende reelt har fungeret
som en del af ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed og faktisk udøvet et ledelsesmedlems beføjelser.
6) At den pågældende gennem sine dispositioner har medvirket til en fortsættelse af driften i en længere
periode efter det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden
ville medføre et væsentligt tab for fordringshaverne.
Stk. 3. Forretningsførelse kan i øvrigt anses for groft uforsvarlig, hvis
omstændighederne taler derfor, herunder hvis den pågældende efter konkursens indtræden har tilsidesat sine
forpligtelser efter § 100, jf. § 105.
§ 157 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 157. Tvangsakkord kan gå ud på
1) procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld (almindelig tvangsakkord),
2) fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem hans fordringshavere
mod, at skyldneren frigøres for den del af gælden, som ikke bliver dækket (likvidationsakkord),
3) betalingsudsættelse (moratorium).
§ 157 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 157 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering:
§ 157. Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere
end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis
det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse
er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var
under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen
for beslutningen om tvangsopløsning.
Stk. 2. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne
i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne.
Stk. 3. Konkurskarantæne kan ikke pålægges den, der allerede er pålagt konkurskarantæne i anledning af den
pågældendes deltagelse i ledelsen af en koncernforbundet virksomhed. Bestemmelsen
i 1. pkt. finder anvendelse, indtil konkurskarantænen udløber.
§ 158. Konkurskarantæne pålægges for 3 år, jf. dog stk. 2 og 3
og § 164 a.
Stk. 2. Konkurskarantæne kan pålægges for en kortere periode, hvis særlige
omstændigheder, herunder det pågældende ledelsesmedlems forretningsførelse eller dennes personlige forhold,
taler herfor. Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde.
Stk. 3. Konkurskarantæne kan efter omstændighederne pålægges for 5 år, hvis
den forretningsførelse, der er udvist af den pågældende, må anses for særdeles groft uforsvarlig.
Stk. 4. Er den pågældende tidligere pålagt konkurskarantæne, som ikke er
udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen
udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse.
§ 158, stk. 2, nr. 1, 3. pkt.
er indsat ved § 2.10 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 158 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 158. Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet
inden akkordforhandlingens åbning, jf. § 167.
Stk. 2. Uden for akkorden falder:
1) Pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod
af akkorden, for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren,
som ikke til sin tid måtte blive dækket af pantet. Skifteretten kan på skyldnerens
begæring træffe afgørelse om, at vurderingen af pantets værdi,
jf. § 165, stk. 2, nr. 1, 4. pkt., er bindende ved opgørelse af panthaverens
fordring efter 1. pkt.
2) Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i tilfælde af konkurs.
3) Gældsforpligtelser, som skyldneren før akkordforhandlingens åbning med samtykke
af de i § 165 nævnte tillidsmænd har pådraget sig til fortsættelse
af sin forretning.
4) Fordringer under et vist mindre beløb, såfremt bestemmelse derom er truffet i
akkorden og bestemmelsen må anses rimeligt begrundet under hensyn til boets størrelse
og øvrige omstændigheder. Fordringer tilhørende samme fordringshaver sammenlægges.
Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling af mindst
dette beløb.
§ 158 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 158 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering:
§ 158. Konkurskarantæne pålægges for 3 år. Hvis særlige grunde taler for det, kan konkurskarantæne pålægges
for en kortere periode end 3 år.
Stk. 2. Hvis den pågældende tidligere er pålagt konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen
tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber
dog senest 10 år efter den oprindelige afgørelse.
§ 159. Den, der er pålagt
konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte
personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Hvis den pågældende tidligere
er pålagt konkurskarantæne, der ikke er udløbet på fristdagen, og den groft uforsvarlige
forretningsførelse, der begrunder nyt pålæg af konkurskarantæne, er foregået, efter
at den tidligere konkurskarantæne fik virkning, bestemmes det i afgørelsen om konkurskarantæne,
at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med
personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. I de tilfælde, hvor konkurskarantænen
efter § 158, stk. 3, pålægges for en længere periode end 3 år, kan
det bestemmes, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med
personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Reglerne i 1.-3. pkt. omfatter
tillige deltagelse i ledelsen af erhvervsvirksomhed i udlandet.
§ 159 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 159. Ved akkorden bortfalder gaveløfter, krav
på renter af de af akkorden omfattede fordringer for tiden efter akkordforhandlingens åbning og krav på konventionalbod
i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
Stk. 2. De øvrige i § 98 nævnte krav har i akkorden samme stilling som de almindelige fordringer.
§ 159 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 159, 3. og 4. pkt. er indsat ved § 1.7 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
Kapitel 20: Behandlingen
af sager om konkurskarantæne
Kapitel 20 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Åbning af tvangsakkordforhandling
Kapitel 20 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 160. En sag om konkurskarantæne anlægges af kurator.
Stk. 2. Sager om en persons deltagelse i ledelsen af flere nærtstående
erhvervsvirksomheder, jf. § 2, nr. 1-3, behandles i forbindelse med hinanden. Er der anlagt en
sag omfattet af 1. pkt. ved en skifteret, skal senere sager omfattet af 1. pkt. anlægges ved eller henvises til
denne skifteret.
Stk. 3. Skifteretten kan efter begæring fra kurator eller den, der begæres
pålagt konkurskarantæne, træffe afgørelse om, at sager mod den pågældende skal sammenlægges, hvis sagerne omfattes
af stk. 2 og erhvervsvirksomhederne på det tidspunkt, hvor den pågældende deltog i ledelsen, måtte anses for én
økonomisk og driftsmæssig enhed. Sammenlægges sager efter 1. pkt., træffer skifteretten beslutning om, hvilken
kurator der herefter skal behandle sagen. Den eller de kuratorer, der i medfør af skifterettens beslutning ikke
skal behandle sagen, er forpligtet til at bistå den procesførende kurator mod et vederlag fastsat af den skifteret,
der behandler karantænesagen. Vederlaget afholdes af statskassen.
Stk. 4. En sag mod en person om pålæg af konkurskarantæne kan ikke
sammenlægges med sager mod andre personer.
Stk. 5. Sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel,
og i øvrigt finder § 243 tilsvarende anvendelse.
§ 160 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 160. I øvrigt skal fordringshaverne behandles
lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.
§ 160 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 160 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering: § 160.
Skifteretten afgør på grundlag af kurators begrundede indstilling, om der skal indledes sag om konkurskarantæne
mod nogen. Skifteretten kan anmode kurator om en supplerende indstilling, før skifteretten
træffer afgørelse herom. Skifterettens beslutning om at indlede en sag om konkurskarantæne
kan ikke kæres af den, der begæres pålagt konkurskarantæne.
Stk. 2. Sager om konkurskarantæne behandles efter reglerne i dette kapitel, og i øvrigt
finder § 243 tilsvarende anvendelse.
§ 161. Kurator skal senest 4 uger efter skifterettens modtagelse af kurators endelige
begrundede meddelelse efter § 125, stk. 3, om, at der skal indledes en konkurskarantænesag
mod nogen, indlevere en stævning til skifteretten. Skifteretten kan efter begæring fra kurator forlænge fristen,
hvis det er velbegrundet.
Stk. 2. Stævningen skal indeholde
1) kurators påstand, herunder om der nedlægges påstand efter § 159, 2. eller 3. pkt.,
2) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og
3) en angivelse af de dokumenter og andre beviser, som kurator agter at påberåbe sig.
Stk. 3. Skifteretten lader stævningen forkynde for den, der begæres pålagt
konkurskarantæne. Samtidig med forkyndelsen skal den, der begæres pålagt konkurskarantæne, oplyses om, hvor den
pågældende kan finde informationer om, hvad en konkurskarantæne indebærer, og om reglerne
i §§ 162 og 163 og § 164, stk. 2.
§ 161 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 365 af 24.05.2005
fra d. 01.10.2005. 25 pct ændret til 10 pct.
§ 161 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 161. Fordringerne kan ikke nedsættes til mindre
end 10 pct. af deres beløb, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykker
deri.
§ 161 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 161 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering: § 161. Når
der er indledt sag om konkurskarantæne, skal kurator inden en af skifteretten fastsat frist indlevere
et processkrift, som skal indeholde
1) kurators påstand,
2) en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som kurator agter at påberåbe sig.
Stk. 2. Med processkriftet skal indleveres kopi af dette og kopier af de dokumenter, som kurator agter at påberåbe
sig, for så vidt de er i kurators besiddelse.
Stk. 3. Skifteretten lader processkriftet forkynde for den, der begæres pålagt konkurskarantæne. Samtidig
med forkyndelsen skal der udleveres en vejledning om, hvad konkurskarantæne indebærer,
og om reglerne i §§ 162 og 163.
§ 162. Den, der begæres
pålagt konkurskarantæne, kan inden en af skifteretten fastsat frist
1) indlevere et svarskrift til skifteretten og
2) anmode om mundtlig forhandling.
Stk. 2. Skifteretten
kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter.
Stk. 3. Skifteretten
indkalder parterne til mundtlig forhandling, hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne,
har anmodet om det, jf. stk. 1, nr. 2, eller skifteretten i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Skifteretten
kan efter anmodning fra kurator indkalde den, der begæres pålagt konkurskarantæne,
til personligt møde for at besvare spørgsmål sigtende til sagens oplysning.
Stk. 5. Hvis den,
der begæres pålagt konkurskarantæne, undlader at udtale sig om kurators erklæringer
om sagens faktiske omstændigheder, kan skifteretten ved bevisbedømmelsen tillægge
dette virkning til skade for den pågældende. Det samme gælder, hvis den pågældende
udebliver efter at være indkaldt til personligt møde eller undlader at besvare spørgsmål
eller svarene er uklare eller ufuldstændige.
§ 162 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 162. Fordringer, der er bestridt, behandles
foreløbig, som om de ikke var bestridt.
Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med andre fordringer.
§ 162 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 162, stk. 2 er ophævet ved § 1.10 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kopi af svarskriftet
skal samtidig med indleveringen til skifteretten sendes til kurator.
§ 163. Skifteretten beskikker en advokat for den, der begæres pålagt
konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder om det og den pågældende opfylder de økonomiske betingelser
i retsplejelovens § 325. Om salær og godtgørelse for
udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. retsplejelovens kapitel 31, idet skifteretten dog
ved fastsættelsen af salæret til den beskikkede advokat skal tage hensyn til, om de processkridt, der
er udøvet af den beskikkede advokat, må anses for overflødige.
§ 163 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 163. Bestemmelserne
i kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på tvangsakkord. I stedet for konkursdekretets afsigelse
træder akkordforhandlingens åbning, jf. § 167.
§ 163 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 163 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering: § 163.
Skifteretten beskikker en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne, hvis den pågældende anmoder
om det eller skifteretten i øvrigt finder det nødvendigt. Om salær og godtgørelse
for udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der
er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 164. Skifterettens
afgørelse om, hvorvidt konkurskarantæne skal pålægges, træffes ved kendelse.
Stk. 2. En kendelse om konkurskarantæne skal ikke forkyndes.
Stk. 3. Kære har opsættende
virkning.
Stk. 4. Fra Sø- og
Handelsretten sker kære til Østre Landsret.
Stk. 5. Meddeles der, efter at konkurskarantæne
er pålagt, tilladelse til prøvelse i 3. instans, tilladelse til kære efter kærefristens udløb eller
tilladelse til ekstraordinær genoptagelse eller kære, stilles virkningerne af den pålagte konkurskarantæne
i bero fra det tidspunkt, hvor den rette kæreinstans modtager kæreskriftet, eller i et tilfælde, hvor
der er givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fra det tidspunkt, hvor processkriftet modtages.
§ 164 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 164. Domstolsstyrelsen beskikker fagkyndige
tillidsmænd ved akkordforhandlinger for et af styrelsen fastsat tidsrum. Statsautoriserede
og registrerede revisorer kan uden beskikkelse fungere som regnskabskyndige tillidsmænd.
Stk. 2. Skifteretten kan for den enkelte akkordbehandling
beskikke andre end de i stk. 1 nævnte personer som fagkyndige eller regnskabskyndige
tillidsmænd.
Stk. 3. Tillidsmænd må ikke medvirke ved istandbringelse af akkorder.
Stk. 4. Beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis tillidsmanden viser sig uegnet til hvervet.
§ 164 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 164, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 164, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. Hidtidig formulering: Stk. 4.
Hvis der, efter at konkurskarantæne er pålagt, meddeles tilladelse til prøvelse i 3. instans,
tilladelse til kære efter kærefristens udløb eller tilladelse til ekstraordinær
genoptagelse eller kære, stilles virkningerne af den pålagte konkurskarantæne i bero.
§ 164 a. I en sag om konkurskarantæne kan der indgås forlig om nedsættelse af
karantæneperiodens længde. Den karantæneperiode, der er fastsat ved forliget, skal mindst udgøre 1 år og være
rimelig i forhold til sagens omstændigheder. Skifteretten stadfæster forliget i form af en kendelse om
konkurskarantæne. Skifteretten kan undtagelsesvis nægte at stadfæste forliget, hvis det er åbenbart, at den,
der begæres pålagt konkurskarantæne, ikke opfylder betingelserne i § 157, hvis den
pågældende opfylder betingelserne for at blive pålagt en længere karantæneperiode
efter § 158, stk. 3, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne
i § 159, 2. pkt.
Stk. 2. Skifteretten kan på begæring fra kurator ophæve en kendelse efter stk. 1
og genoptage behandlingen af en konkurskarantænesag, hvis den, der er pålagt konkurskarantæne i henhold til et
indgået forlig, under konkurskarantænesagen har gjort sig skyldig i svigagtige forhold eller har tilsidesat
sine forpligtelser ifølge forliget.
§ 164 a er indsat ved § 1.14 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024.
Kapitel 21: Sagsomkostninger og vederlag til kurator for sagens førelse
Kapitel 21 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Tvangsakkordforhandlingen
Kapitel 21 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 165. Skifteretten træffer
bestemmelse om sagsomkostninger forbundet med førelsen af sager om konkurskarantæne.
Hvis den, der begæres pålagt konkurskarantæne, eller den, der pålægges konkurskarantæne,
skal have sagsomkostninger betalt eller erstattet, afholdes disse udgifter af statskassen.
Sagsomkostninger, som den pågældende pålægges at betale eller erstatte, tilfalder
statskassen. Udgifter til kurators vederlag, jf. § 166, erstattes
fuldt ud.
Stk. 2. Hvis konkurskarantæne
pålægges, pålægger skifteretten den pågældende at erstatte statskassens udgifter
i forbindelse med beskikkelse af en advokat for den pågældende efter
§ 163, medmindre særlige grunde taler herimod.
§ 165, stk. 2, nr. 1, 4. pkt. er indsat
ved § 2.11 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 165 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 165. En skyldner, der søger tvangsakkord,
må rette henvendelse til to af de i § 164 nævnte tillidsmænd. Den ene skal være regnskabskyndig
og den anden fagkyndig, så vidt muligt i den art af virksomhed, som skyldneren driver.
Skifteretten kan dog tillade, at der kun medvirker en tillidsmand.
Stk. 2. Tillidsmændene registrerer samtlige
skyldnerens aktiver og passiver, herunder kautions- og vekselforpligtelser, og udarbejder
en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten skal indeholde:
1) Angivelse af boets aktiver med oplysning om grundlaget for værdiansættelserne,
herunder om disse er sket med henblik på videreførelse eller ophør af skyldnerens
virksomhed. Så vidt muligt oplyses anskaffelses- eller fremstillingspris og for
fordringers vedkommende de tilgodehavende beløb. Endvidere oplyses størrelsen af
foretagne afskrivninger, om aktiver er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller
anden sikkerhedsret, samt om fordringer kan fyldestgøres ved modregning. Aktiver
omfattet af et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 2-7,
skal angives og værdiansættes særskilt.
2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse, de enkelte fordringers størrelse
og eventuelle fortrinsstilling samt sikkerhed. Fordringer, som skyldneren bestrider,
opføres med bemærkning herom.
Stk. 3. Tillidsmændene udarbejder endvidere en redegørelse for de vigtigste
årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord, indeholdende en nøje gennemgang af
skyldnerens forretningsførelse og regnskabsvæsen, og anfører, om der foreligger
dispositioner eller retsskridt, der bør søges omstødt. Redegørelsen skal angive,
om tillidsmændene har modtaget de af dem ønskede oplysninger til bedømmelse af forholdene,
og om disse må antages at være rigtige og fyldestgørende. Har skyldneren efter tillidsmændenes
opfattelse gjort sig skyldig i strafbart forhold, bør redegørelsen indeholde oplysninger
herom.
Stk. 4. Endelig skal tillidsmændene afgive
erklæring om, hvorvidt forslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder tilstrækkelig
betryggelse for akkordens opfyldelse, samt om, hvilken dækning der kan antages at
fremkomme i tilfælde af konkurs.
§ 165 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 166. Skifteretten fastsætter
vederlag til kurator for dennes førelse af en sag om konkurskarantæne. Skifteretten skal ved fastsættelsen
af vederlaget til kurator hense til, om de processkridt, der er udøvet af kurator, må anses
for overflødige. Vederlaget
afholdes af statskassen, jf. dog § 165.
§ 166 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 166. Skyldnerens skriftlige begæring til
skifteretten om åbning af akkordforhandling bilægges
1) akkordforslaget,
2) tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 pct. af fordringshaverne efter antal og
efter fordringernes størrelse med angivelse af beløb og grundlag,
3) den i § 165, stk. 2-4, omhandlede statusoversigt,
redegørelse og erklæring samt skyldnerens erklæring på tro og love om, at han har
opgivet alt, hvad han ejer og skylder.
Stk. 2. Skifteretten kan forlange, at skyldneren
stiller passende sikkerhed for omkostningerne ved akkordforhandlingen. Har skifteretten
ikke krævet sikkerhed, betales omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens
midler, af statskassen.
§ 166 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 166, 2. pkt. er indsat ved § 1.15 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Kapitel 22: Hæftelse for gælden ved overtrædelse af konkurskarantæne
Kapitel 22 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Stadfæstelse af tvangsakkorden
Kapitel 22 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 167. Den, der i strid
med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed,
hæfter for den del af skyldnerens gæld, som ikke dækkes af konkursmassen, hvis fristdagen
ligger inden konkurskarantænens udløb.
Stk. 2. Skifteretten
kan helt eller delvis fritage for hæftelse efter stk. 1.
Stk. 3. Skifteretten
kan helt eller delvis pålægge den, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har
deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hæftelse som nævnt i stk. 1, hvis
fristdagen ligger inden for 1 år efter konkurskarantænens udløb.
Stk. 4. Ved en afgørelse
efter stk. 2 eller 3 skal der lægges vægt på, om det under hensyn til de vigtigste
årsager til konkursen og den pågældendes andel heri er rimeligt at pålægge hæftelse.
§ 167 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 167. Forhandling om tvangsakkord åbnes ved
skifterettens afgørelse derom.
§ 167 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 168. Hæftelse efter
§ 167 kan kun pålægges, hvis kurator på boets vegne indleverer
stævning herom, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling.
Stk. 2. Sagen behandles
ved skifteretten efter reglerne i
kapitel 31.
§ 168 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 168. Skifteretten kan nægte at åbne forhandling
om tvangsakkord, hvis det i §§ 165 og 166 nævnte grundlag eller
de i øvrigt fornødne oplysninger ikke tilvejebringes, eller hvis der ikke er rimelig
udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt.
Stk. 2. Skifteretten kan betinge akkordforhandling
af, at skyldneren underkaster sig tilsyn efter reglerne i § 15.
§ 168 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
Kapitel 23: Registrering af
konkurskarantæne
Kapitel 23 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Tvangsakkordens virkninger
Kapitel 23 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 169. Erhvervsstyrelsen
fører et register over pålagte konkurskarantæner.
Stk. 2. Erhvervs-
og vækstministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler
om førelsen af registeret, herunder om indberetning af pålagte konkurskarantæner
til Erhvervsstyrelsen og om udlevering af oplysninger fra registeret til danske
og udenlandske myndigheder, og om offentlig adgang til registeret.
§ 169, stk. 1, 4. pkt.
er indsat ved § 2.12 i
lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 169 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 169. Straks efter akkordforhandlingens åbning
indrykker skifteretten i Statstidende en bekendtgørelse, hvori fordringshaverne indkaldes til et møde til behandling af
og afstemning om skyldnerens akkordforslag. Samtidig opfordres fordringshavere,
hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse for skifteretten.
Genpart af bekendtgørelsen og af de i § 166 nævnte bilag bør
straks sendes til alle kendte fordringshavere, der ikke efter det oplyste allerede
har modtaget dem. Meddelelse om akkordforhandlingens åbning sendes straks til virksomhedspanthavere,
jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere,
jf. tinglysningslovens § 47 d.
Stk. 2. Bestrides en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.
Stk. 3. Skyldnerens begæring med bilag henlægges i skifteretten til eftersyn.
§ 169 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 429 af 01.05.2013
fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 1403 af 13.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 169, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 657 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 169, stk. 2, indsættes efter »oplysninger fra registeret«: »til danske
og udenlandske myndigheder, og om offentlig adgang til registeret«.
§ 170. (Ophævet).
§ 170 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 170. Skifteretten kan, indtil akkordforslaget
er stadfæstet, standse en påbegyndt akkordforhandling, hvis de i § 168, stk. 1, nævnte grunde viser
sig at være til stede. Inden afgørelsen bør spørgsmålet drøftes på et fordringshavermøde,
hvortil indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Samtlige kendte fordringshavere
underrettes skriftligt.
§ 171. (Ophævet).
§ 171 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 171. Fra akkordforhandlingens åbning og
indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver,
og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke
for fordringer, som ikke berøres af akkorden.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse
på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse
på grundlag af udlæg, som efter § 184 vil tabe sin retsvirkning,
hvis akkorden stadfæstes. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer
kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer, forbliver det indkomne
beløb i fogedrettens besiddelse.
§ 172. (Ophævet).
§ 172 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 172. Skyldneren kan med skifterettens tilladelse
ændre eller tilbagetage akkordforslaget, indtil det er vedtaget.
§ 173. (Ophævet).
§ 173 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 173. Tillidsmændene og skyldneren skal,
medmindre skifteretten bestemmer andet, være til stede i det til vedtagelse af akkorden
fastsatte møde og skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.
§ 174. (Ophævet).
§ 174 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 174. Fordringer giver stemme i det omfang, de
berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne.
Stk. 2. En fordring giver stemme, selv om fordringshaveren har indvilliget i at stå tilbage for de
øvrige fordringshavere.
Stk. 3. Skyldnerens nærstående har ikke stemmeret.
§ 175. (Ophævet).
§ 175 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 175. Bestemmelserne
i §§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123 anvendes tilsvarende på akkordforhandling.
Stk. 2. De fordringshavere, hvis fordringer
er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om akkordforslaget. Viser afstemningen,
at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke
af dem der skal komme i betragtning ved afstemningen og for hvilke beløb.
Stk. 3. Stemmeafgivning, herunder tiltrædelseserklæring
efter § 166, stk. 1, nr. 2, anses for opretholdt under senere
afstemninger om samme spørgsmål, medmindre stemmen tilbagekaldes.
§ 176. (Ophævet).
§ 176, stk. 2, nr. 1 og 2 er ændret ved § 1.2
i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. efter »60 pct.« indsættes: »og ikke mere end 75 pct.«.
§ 176 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 176. Til vedtagelse af en tvangsakkord
kræves tiltrædelse fra mindst 60 pct. af de fordringshavere, der deltager i afstemningen.
Stk. 2. De fordringshavere, som tiltræder
akkorden, må yderligere af det samlede beløb, der giver stemmeret, repræsentere
mindst
1) ved almindelig tvangsakkord
lige så mange procent, som tilbuddet i procent ligger under 100, dog mindst 60 pct
og ikke mere end 75 pct.,
2) ved likvidationsakkord 75 pct. eller, hvis en bestemt mindste dækningsprocent
er tilsagt fordringshaverne i akkorden, lige så mange procent, som denne ligger
under 100, dog mindst 60 pct. og ikke mere end 75 pct,
3) ved moratorium 60 pct.
Stk. 3. En fordring medregnes til de stemmeretgivende, selv om den ikke er anmeldt.
§ 177. (Ophævet).
§ 177 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 177. Vedtages akkordforslaget ikke, kan
skifteretten, hvis den skønner, at der er udsigt til, at forslaget senere vil blive
vedtaget, indkalde til et møde til fornyet afstemning.
§ 178. (Ophævet).
§ 178 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 178. Akkorden er ikke gyldig, før den er
stadfæstet af skifteretten.
Stk. 2. Indsigelse mod, at akkorden stadfæstes,
skal fremsættes senest i det møde, hvori akkorden vedtages. Skifteretten kan give
en kortere frist til nærmere begrundelse af indsigelsen.
§ 179. (Ophævet).
§ 179 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 179. Skifteretten skal nægte stadfæstelse,
1) hvis fejl ved fremgangsmåden
under behandlingen af akkordforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger
må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af stemmeafgivningen,
2) hvis akkorden ikke er forenelig med bestemmelserne i § 158
eller i øvrigt er i strid med loven, eller
3) hvis skyldneren for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver
fordele uden for akkorden.
Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde
kan skifteretten udsætte sin afgørelse, til forslaget har været underkastet en ny
afstemning.
§ 180. (Ophævet).
§ 180 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 180. Skifteretten kan nægte stadfæstelse,
1) hvis tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver fordele,
2) hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling,
3) hvis skyldneren utilbørligt har forringet sin formuestilling til skade for fordringshaverne,
4) hvis der ikke er rimelig udsigt til akkordens opfyldelse, eller
5) hvis akkorden i øvrigt er til skade for fordringshaverne eller en del af disse.
§ 181. (Ophævet).
§ 181 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 181. Stadfæstelse kan betinges af, at skyldneren
undergiver sig tilsyn, som beskikkes af skifteretten. Tilsynet skal påse, at skyldneren
overholder akkordens bestemmelser og ikke ved sin forretningsførelse eller sit forbrug
sætter sig ude af stand til at opfylde akkorden. Tilsynet kan i dette øjemed give
skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give tilsynet alle fornødne oplysninger.
Stk. 2. Såfremt skyldneren bringer fordringshavernes
ret i fare, skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten, der ved indkaldelse
til et møde eller på anden måde gør fordringshaverne bekendt med indberetningen.
§ 182. (Ophævet).
§ 182 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 182. Kan et afdrag på en fordring ikke
betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse,
kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i bank eller
sparekasse.
Stk. 2. Beløbet tilbagebetales skyldneren,
hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sagen om
berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller
hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten
kan give attest.
§ 183. (Ophævet).
§ 183 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 183. Akkordforhandlingen anses for sluttet,
når fristen for kære af skifterettens afgørelse om stadfæstelse af akkorden eller
om akkordforhandlingens ophør er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens
kendelse er afsagt, eller når konkurs er indtrådt.
Stk. 2. Skifteretten bekendtgør straks udfaldet
af akkordforhandlingen i Statstidende. Afsluttes akkordforhandlingen uden stadfæstelse
af akkord, bør meddelelse tillige sendes til alle fordringshaverne.
§ 184. (Ophævet).
§ 184 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 184. Stadfæstes en tvangsakkord, anvendes
reglerne om omstødelse i §§ 64-80.
Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville
have været berørt af akkorden, kan ikke omstødes.
§ 185. (Ophævet).
§ 185 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 185. Krav på omstødelse gøres gældende
af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af
reglen i § 71, bortfalder, så snart stadfæstelsen af akkorden er endelig.
§ 186. (Ophævet).
§ 186 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 186. Senest på det møde, hvori akkorden
vedtages, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver stille forslag om anlæg af
omstødelsessag. Vedtages sagsanlæg, og er der efter skifterettens skøn tilstrækkelig
sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, kan skifteretten beskikke en advokat
til at føre sagen. Skifteretten bestemmer, om advokaten skal være berettiget til
at hæve sagen, indgå forlig eller anke en dom, eller om disse spørgsmål skal forelægges
et kreditormøde. Advokatens honorar fastsættes af den ret, for hvilken omstødelsessagen
indbringes.
Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg,
kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt han giver meddelelse herom senest
på det i stk. 1 nævnte møde og skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag
ville stride mod fordringshavernes fælles interesser.
Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest
fire uger efter akkordens stadfæstelse.
§ 187. (Ophævet).
§ 187 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 187. Dømmes der til omstødelse, bestemmes
det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens
rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme regler
som i akkorden.
§ 188. (Ophævet).
§ 188 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 188. Reglerne om sikringsakters betydning
for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på tvangsakkord.
§ 189. (Ophævet).
§ 189 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 189. Akkorden har virkning som et retsforlig.
§ 190. (Ophævet).
§ 190 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 190. Akkorden er bindende også for fordringshavere,
der ikke har meldt sig. Akkorden befrier skyldneren for den del af en før akkordforhandlingens åbning stiftet
gæld, som ikke ved akkorden er overtaget, såvel over for fordringshaveren selv som
over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
§ 191. (Ophævet).
§ 191 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 191. Akkorden har ingen indflydelse på
fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
§ 192. (Ophævet).
§ 192 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 192. Enhver uden for akkorden indgået overenskomst,
hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større
fordele end hjemlet ved akkorden, er ugyldig.
§ 193. (Ophævet).
§ 193 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 193. Må akkordens opfyldelse ved skyldnerens
forhold antages at være bragt i fare, kan skifteretten på begæring af en fordringshaver
bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn som i § 181 angivet.
§ 194. (Ophævet).
§ 194 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 194. Akkorden kan på begæring af en fordringshaver
eller tilsynet ophæves af skifteretten,
1) hvis det oplyses, at skyldneren
med hensyn til akkorden har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller i øvrigt
han eller andre med hans vidende forud for akkordens stadfæstelse hemmeligt har
indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere, eller
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge akkorden.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse
efter stk. 1, indkaldes skyldneren, fordringshaverne, tillidsmændene, kautionister
for akkorden og et eventuelt tilsyn til møde i skifteretten.
Stk. 3. Ophæves akkorden, bortfalder en for
denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste
eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller
han har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
§ 195. (Ophævet).
§ 195 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 195. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling,
har de af akkorden omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes
beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger.
Udlægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige,
hvad der efter akkorden tilkommer dem, medmindre akkorden er bortfaldet efter § 194.
Kapitel 24: (Ophævet).
Kapitel 24 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: Tvangsakkord i konkurs
§ 196. (Ophævet).
§ 196 er ophævet ved § 1.31
i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra d. 01.04.2011.
Hidtidig formulering: § 196. En skyldner, hvis bo er taget under
konkursbehandling, kan anmode skifteretten om at indkalde en skiftesamling til behandling
af og afstemning om et af ham fremsat akkordforslag.
Stk. 2. Ved sagens videre behandling finder
reglerne i dette afsnit anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer
samt med følgende begrænsninger:
1) Begæringen må fremsættes inden den i § 150, stk. 2, nævnte dato.
2) Afstemning om akkordforslaget kan ikke finde sted før afholdelse af skiftesamlingen
til fordringernes prøvelse.
3) Boet må ikke udleveres skyldneren, forinden de, der har krav på forlods dækning,
er fyldestgjort.
Stk. 3. Så længe akkordforhandlingen vedvarer,
skal bostyret kun foretage, hvad der ikke tåler opsættelse.
Afsnit IV - Gældssanering
Kapitel 25: Gældssaneringens betingelser og indhold
§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering,
såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren er insolvent. Skyldneren anses for insolvent efter 1. pkt., hvis skyldneren
ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser.
Kendelse om gældssanering er endvidere betinget af, at det må antages, at gældssanering vil føre til en
varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt
1) skyldnerens indtægts- og udgiftsforhold er uafklarede i afdragsperioden,
jf. dog § 197 a, eller skyldneren er under uddannelse,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
medmindre der er tale om forretningsmæssigt velbegrundet stiftelse af erhvervsgæld eller en
velbegrundet låneomlægning,
b) er opstået, som følge af at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold
til skyldnerens økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug, medmindre gældsstiftelsen som følge af særlige omstændigheder
fremstår som rimelig, eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale
om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager,
4) skyldneren i sin egenskab af deltager i ledelsen af en virksomhed har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse,
medmindre ganske særlige omstændigheder taler for, at konkurskarantænen helt kan bortfalde,
5) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren som følge af sin løbende indkomst eller
andre indtægter har haft rimelig mulighed herfor, medmindre der var tale om et mindre væsentligt beløb, der blev
udbetalt inden indgivelsen af begæring om gældssanering,
6) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller
7) skyldneren stifter ny gæld, efter at en gældssaneringssag er indledt, medmindre gældsstiftelsen som følge
af særlige omstændigheder fremstår som rimelig.
Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger
andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering.
Stk. 5. Ved afgørelse om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt
skyldneren har mulighed for at opnå eftergivelse af gæld efter anden lovgivning.
Stk. 6. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges, for så vidt angår skyldnere,
som er fysiske personer.
§ 197, stk. 1-5 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
§ 197. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering,
såfremt:
1) skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste
år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på skyldnerens
interesse i gældssanering, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og
hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under gældssaneringssagen. Ved afgørelsen
om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed
for at opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
Stk. 3. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som
er fysiske personer.
§ 197, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 4.1 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 197, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »erstatningspådragende
forhold«: », medmindre der er tale om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager«.
§ 197 er ændret ved § 1.41 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 197.
Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, såfremt skyldneren godtgør,
at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde
sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig
forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 2. Kendelse om gældssanering kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt
1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til
skyldnerens økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, medmindre der er tale
om gæld i form af sagsomkostninger pålagt i straffesager,
4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
5) skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering eller
6) skyldneren stifter ny gæld, efter at gældssaneringssag er indledt.
Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler afgørende
imod gældssanering.
Stk. 5. Ved afgørelsen om gældssanering skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt skyldneren har mulighed for at
opnå eftergivelse efter anden lovgivning.
Stk. 6. Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for så vidt angår skyldnere, som er fysiske personer.
§ 197, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.16 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 197, stk. 2, nr. 4, ændres »det ikke ville være rimeligt at
pålægge konkurskarantæne som følge heraf,« til: »ganske særlige omstændigheder taler for, at konkurskarantænen
helt kan bortfalde,«.
§ 197 a. Var skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever eller et selskab, som
de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under konkursbehandling, da
skifteretten modtog forslaget om gældssanering, er uafklarede forhold, der skyldes konkursen, ikke til hinder
for afsigelse af kendelse om gældssanering.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige
stammer fra erhvervsmæssig virksomhed og ledelsen af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine
forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse og afregning af A-skat og indsendelse af
oplysninger til offentlige myndigheder el.lign. eller i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede
virksomheden forsvarligt.
§ 197 a er indsat ved § 1.42 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 198. Kendelse om gældssanering kan gå ud på bortfald
eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes
bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden, som fortsat
skal bestå.
§ 199. Kendelse om gældssanering omfatter fordringer,
der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal
omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
Stk. 2. Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om
gældssanering alene fordringer, der er stiftet inden konkursdekretets afsigelse,
jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan
skifteretten bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet
fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om
at indlede sag om gældssanering, jf. § 206.
Stk. 3. Kendelsen om gældssanering omfatter alene krav på B-skat,
der er forfaldet inden det tidspunkt, der efter reglerne i stk. 1 og 2 er afgørende for, om øvrige
fordringer omfattes af kendelsen. Kendelsen omfatter endvidere krav på restskat vedrørende det
indkomstår, som udløber efter det nævnte tidspunkt.
Stk. 4. Kendelse om gældssanering omfatter
dog ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod
af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren,
som ikke dækkes af pantet.
§ 199, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 200. Ved kendelse om gældssanering bortfalder
1) gaveløfter,
2) krav på renter af de af kendelsen omfattede
fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag,
3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren
at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing,
på løbende ydelser, der angår perioden efter indledning af gældssaneringssag, og
som ikke er omfattet af § 94, i
det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag,
og
4) krav på konventionalbod, i det omfang boden
ikke er erstatning for et lidt tab.
Stk. 2. Omfatter kendelsen alene fordringer stiftet inden konkursdekretets
afsigelse, jf. § 199, stk. 2, bortfalder krav på renter af de af kendelsen
omfattede fordringer alene for tiden efter konkursdekretets afsigelse.
Stk. 3. De øvrige i
§ 98 nævnte krav har ved gældssanering samme stilling som de almindelige fordringer.
Stk. 4. I øvrigt skal fordringshaverne behandles
lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling.
§ 200, stk. 1 er ændret ved § 1.32 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 200. Ved kendelse om
gældssanering bortfalder gaveløfter, krav på renter af de af kendelsen omfattede
fordringer for tiden efter indledning af gældssaneringssag og krav på konventionalbod
i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
§ 200, stk. 2 er indsat ved § 1.44 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 201. Bestemmelserne i
kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse på gældssanering. I stedet for konkursdekretets
afsigelse træder gældssaneringssagens indledning, jf. § 206.
Kapitel 26: Behandling af begæringer om gældssanering
§ 202. Begæring om gældssanering skal ledsages af en
opgørelse over skyldnerens aktiver og passiver, en fortegnelse over fordringshaverne,
oplysning om skyldnerens og den øvrige husstands indkomst samt øvrige oplysninger
af betydning for skifterettens afgørelse om, hvorvidt gældssaneringssag skal indledes.
Begæringen skal ledsages af skyldnerens erklæring på tro og love om rigtigheden
af de afgivne oplysninger og om, at skyldneren har givet oplysning om alt, hvad
skyldneren ejer og skylder.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger der skal ledsage en begæring, og kan bestemme, at
der skal anvendes en særlig blanket.
Stk. 3. Er skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever eller et
selskab, som de nævnte personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under
konkursbehandling, anmoder skifteretten kurator om oplysning om, hvorvidt denne er bekendt med
omstændigheder, der taler imod gældssanering. Kurator skal afgive erklæringen senest samtidig med
sin redegørelse efter § 125, stk. 2 og 3,
eller, såfremt denne er afgivet, snarest muligt. Angår konkursbehandlingen ikke skyldneren selv,
gælder 1. pkt. dog kun, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden
hæftelse for krav mod konkursboet.
Stk. 4. Skifteretten afviser en begæring, der
ikke opfylder kravene i stk. 1 eller i regler, der er fastsat i medfør af stk. 2.
Det samme gælder, når der efter de foreliggende oplysninger ikke er rimelig udsigt
til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering. En begæring, der afvises efter
1. eller 2. pkt., anses ikke for modtaget.
Stk. 5. Skifteretten vejleder om betingelserne
for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om gældssanering.
§ 202, stk. 4 er indsat ved § 3.3 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
§ 202, stk. 3 er indsat ved § 1.45 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 203. Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme,
at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne ved gældssaneringssagens
behandling.
§ 203 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Skifteretten kan bestemme, at skyldneren skal stille passende sikkerhed for omkostningerne
ved gældssaneringssagens behandling.
§ 204. Skifteretten indkalder snarest muligt skyldneren
til et møde. Under mødet afkræver skifteretten skyldneren nærmere oplysninger om
skyldnerens og skyldnerens husstands forhold samt andre oplysninger af betydning
for afgørelsen af, om gældssaneringssag skal indledes. Mødet med skyldneren kan
afholdes ved anvendelse af telekommunikation.
Stk. 2. Medmindre skifteretten under mødet
træffer afgørelse om, at gældssaneringssag ikke skal indledes, jf.
§ 205, vejleder den skyldneren om betydningen af gældssanering og om fremgangsmåden
ved sagens videre behandling.
Stk. 3. Indkaldelsen skal indeholde oplysning
om formålet med mødet og om, at skyldneren skal møde personlig, samt om virkningen
af, at skyldneren udebliver fra mødet, jf. § 205, stk. 1, nr. 2.
I indkaldelsen opfordres skyldneren til at medbringe dokumenter m.v. til belysning
af de i § 202, stk. 1 og 2, nævnte forhold.
§ 204, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.46 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 205. Skifteretten nægter at indlede gældssaneringssag,
hvis:
1) Der på det foreliggende grundlag ikke er rimelig udsigt til, at der kan afsiges
kendelse om gældssanering.
2) Skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 204
nævnte møde.
3) Skyldneren ikke stiller sikkerhed for omkostningerne, jf. § 203.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter
anmodning ved kendelse.
Kapitel 27:
Behandling af sager om gældssanering
§ 206. Gældssaneringssagen anses for indledt ved skifterettens
afgørelse herom.
§ 207. Fra gældssaneringssagens indledning og indtil
dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens
ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer,
som ikke berøres af en kendelse om gældssanering.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse
på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse
på grundlag af udlæg, som efter § 221 vil tabe sin retsvirkning
ved kendelse om gældssanering. Ved udlæg i fordringer finder
retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer
kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer, forbliver det indkomne
beløb i fogedrettens besiddelse.
§ 208. Proklama skal udstedes straks efter gældssaneringssagens
indledning.
Stk. 2. Ved proklama indrykker skifteretten
én bekendtgørelse i Statstidende. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
1) skyldnerens navn, tidligere navne, adresse og fødselsdato samt navn og adresse
på en eventuel personligt ejet virksomhed og dennes cvr-nr.,
2) opfordring til enhver, der har en fordring mod skyldneren, til at anmelde fordringen
inden 8 uger efter bekendtgørelsen,
3) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
4) retsvirkningerne af for sen anmeldelse efter § 208 b, stk.
1.
Stk. 3. Genpart af bekendtgørelsen
sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt. I de
i § 197 a, stk. 1, nævnte tilfælde skal genparten indeholde opfordring om at
fremkomme med oplysninger om omstændigheder af betydning for afgørelsen
efter § 197 a, stk. 2.
Stk. 4. Skifteretten kan bestemme, at proklama
tillige skal optages i lokale eller almindeligt læste blade.
Stk. 5. Skifteretten sender straks
efter gældssaneringssagens indledning meddelelse herom til virksomhedspanthavere,
jf. tinglysningslovens
§ 47 c, og fordringspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 d.
§ 208 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
§ 208. Straks efter gældssaneringssagens indledning indrykker skifteretten en bekendtgørelse
i Statstidende med opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod
skyldneren, til at anmelde deres krav til skifteretten inden 4 uger efter bekendtgørelsen.
Når særlige grunde taler derfor, kan skifteretten fastsætte en længere frist, dog
højst 8 uger. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at bekendtgørelsen
desuden skal indrykkes i et almindelig læst blad.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen sendes straks til alle fordringshavere, som er
eller bliver skifteretten bekendt.
§ 208, stk. 3 er ændret ved § 2.13 i
lov nr. 560 af 24.06.2005. I § 208, stk. 3, indsættes efter »bekendt«: »,
og til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere,
jf. tinglysningslovens § 47 d.
§ 208, stk. 3 er ændret ved § 1.33 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Stk. 3. Genpart af bekendtgørelsen
sendes straks til alle fordringshavere, som er eller bliver skifteretten bekendt,
og til virksomhedspanthavere, jf.
tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.
§ 208, stk. 5 er indsat ved § 1.34 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 208, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.47 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 208 a. Anmeldelser skal være skriftlige og angive
fordringshaverens fordring samt eventuelle krav på renter og omkostninger. En anmeldelse
bør indeholde oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, en postadresse, hvortil
senere henvendelser kan sendes, og en konto i et pengeinstitut, hvortil afdrag kan
betales.
Stk. 2. Kan en fordring ikke opgøres endeligt,
skal der inden udløbet af anmeldelsesfristen indgives en foreløbig anmeldelse med
en skønsmæssig angivelse af fordringens størrelse.
Stk. 3. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer,
tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.
§ 208 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 208 b. Anmeldes en fordring, som i medfør af § 199, stk. 1, er omfattet af gældssaneringssagen, ikke rettidigt,
jf. § 208, stk. 2, nr. 2, bortfalder retten til dækning,
når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk.
1.
Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er pantefordringer,
i det omfang pantet strækker til.
Stk. 3. Hvis skyldneren er under konkursbehandling,
finder stk. 1 ikke anvendelse på de fordringer, der er anmeldt i konkursboet.
Stk. 4. Er en anmeldt fordring betinget,
bortfalder retten til dækning af fordringen, når sagen er sluttet med afgørelse
om gældssanering, jf. § 218, stk. 1, såfremt betingelsen ikke
er indtrådt på det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.
Stk. 5. En fordring, der er bortfaldet efter
stk. 1, kan gøres gældende med det fulde beløb
1) over for skyldneren, hvis gældssaneringen ophæves i medfør af
§ 229, eller
2) hvis skyldnerens bo tages under konkursbehandling, hvis skyldneren får stadfæstet
en rekonstruktion, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller hvis
skyldneren på ny meddeles gældssanering, jf. § 230, stk. 2.
§ 208 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 208 b, stk. 4, nr. 2 er ændret ved § 1.35 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 208 b, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »stadfæstet en«: »rekonstruktion, der
indeholder bestemmelse om«.
§ 208 b, stk. 3 er indsat ved § 1.48 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 208 b, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, er ændret ved § 1.49 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
I § 208 b, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »§ 230« til: »§ 230, stk. 2«.
§ 209. Fordringer, der bestrides af skyldneren, behandles
foreløbig, som om de ikke var bestridt.
Stk. 2. Bestrider skyldneren en fordring, der
er anmeldt rettidigt, jf. § 208, stk. 2, nr. 2, skal
skifteretten meddele dette til fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden
betryggende måde. Meddelelsen skal indeholde oplysning om retsvirkningen efter stk.
3.
Stk. 3. Bestrider skyldneren en anmeldt fordring,
bortfalder retten til dækning af fordringen, såfremt fordringshaveren ikke inden
3 måneder fra skifterettens underretning efter stk. 2 har anlagt sag om fordringen.
Stk. 4. Fastslås det ved dom eller forlig,
at fordringen består, betragtes sagsomkostninger, der pålægges skyldneren, som stiftet
på samme tidspunkt som fordringen.
Stk. 5. § 208 b, stk. 1
og 5, finder tilsvarende anvendelse
§ 209, stk. 2-5 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Bestrides en fordring af skyldneren, skal dette meddeles fordringshaveren
ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.
§ 209, stk. 5 er ændret ved § 1.50 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 209, stk. 5, ændres »§ 208 b, stk. 1 og 4 « til: »§ 208 b, stk. 1 og 5«.
§ 210. Skifteretten opregner skyldnerens aktiver og
passiver og udarbejder en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten skal
indeholde:
1) En angivelse af skyldnerens aktiver med oplysning om, hvorvidt og i hvilket
omfang aktiverne er behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret.
2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse samt de enkelte fordringers størrelse
og alder, eventuelle fortrinsstilling eller eventuelle bortfald i medfør af
§ 200, stk. 1. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med bemærkning
herom.
Stk. 2. Skifteretten udarbejder endvidere en
redegørelse for de vigtigste årsager til skyldnerens økonomiske situation og anfører,
hvorvidt der foreligger dispositioner eller retsskridt, som bør søges omstødt.
Stk. 3. Skifteretten anmoder kommunen om at
fremkomme med oplysninger om skyldnerens sociale forhold af betydning for sagen,
herunder om kommunens muligheder for gennem rådgivning at bistå skyldneren under
afviklingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå i tilfælde af gældssanering.
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger m.v.
skal foreligge snarest muligt efter udløbet af den i § 208, stk. 2,
nr. 2, nævnte frist.
§ 210, stk. 4 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. »§ 208, stk. 1« ændret til: »§
208, stk. 2, nr. 2«.
§ 211. Skifteretten kan afkræve offentlige myndigheder
oplysninger, der må anses for nødvendige for gældssaneringssagen.
§ 212. Skifteretten nægter gældssanering:
1) hvis der på grundlag af de tilvejebragte oplysninger ikke er rimelig udsigt
til, at der kan afsiges kendelse om gældssanering,
2) hvis skyldneren ikke loyalt medvirker ved sagens oplysning, eller
3) hvis skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra det i § 214
nævnte møde.
Stk. 2. Afgørelse om at nægte gældssanering
efter stk. 1, nr. 1-2, kan træffes på ethvert trin af sagens behandling. Skyldneren
skal have lejlighed til at udtale sig, inden gældssanering nægtes efter stk. 1,
nr. 1 eller 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes efter anmodning ved kendelse.
§ 213. Efter at de i § 210 nævnte
oplysninger m.v. er tilvejebragt, opfordrer skifteretten skyldneren til inden en
af skifteretten fastsat frist at fremkomme med forslag til gældens sanering, herunder
til indholdet af en eventuel ordning til afvikling af den del af gælden, som fortsat
skal bestå. Forslaget skal ledsages af en opgørelse af skyldnerens og den øvrige
husstands indtægter og udgifter.
§ 214. Når skifteretten har modtaget skyldnerens forslag,
indkalder den med et varsel på mindst 2 uger skyldneren og samtlige kendte fordringshavere
og indehavere af særligt sikrede krav til et møde til behandling af skyldnerens
forslag. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant
for kommunen til mødet. Indkaldelsen skal ske ved anbefalet brev eller på anden
betryggende måde og vedlægges skyldnerens forslag samt de i § 210
nævnte oplysninger.
Stk. 2. Indkaldelsen bekendtgøres med samme
varsel i Statstidende med oplysning om, hvor de i stk. 1 nævnte bilag ligger til
eftersyn.
Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 1 og 2 skal
indeholde oplysning om følgerne af udeblivelse fra mødet.
§ 215. På mødet gennemgår skifteretten skyldnerens
forslag og de tilvejebragte oplysninger. Skifteretten opfordrer de fremmødte til
at udtale sig om forslaget og grundlaget for dette samt til at fremkomme med andre
oplysninger af betydning for sagen.
Stk. 2. Skyldneren skal besvare spørgsmål fra
skifteretten og fordringshaverne.
§ 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens forslag til følge,
skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen, med angivelse af den procent,
hvortil fordringerne nedsættes, eller, hvor dette ikke er muligt, de afdrag, som skyldneren skal betale.
Stk. 2. Udgør det beløb, som skyldneren efter stk. 1 i alt skal betale
i afdragsperioden, alene et uvæsentligt beløb, bortfalder skyldnerens gæld,
jf. § 198, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering,
jf. § 218, stk. 1. I øvrige tilfælde anvendes 1. pkt. således, at der bortses fra
fordringer, som kun vil afkaste et uvæsentligt beløb. Reglen i 2. pkt. anvendes særskilt på hver enkelt
fordring begyndende med den mindste, indtil de resterende fordringer hver især afkaster mere end et
uvæsentligt beløb. Fordringer omfattet af 2. pkt. bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om
gældssanering, jf. § 218, stk. 1. § 208 b, stk. 5, nr. 1,
finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af 1.-3. pkt.
Stk. 3. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt
samtidig med andre fordringer.
Stk. 4. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren skal have henstand med
betaling af den del af gælden, som fortsat skal bestå, skal kendelsen angive afdragsperiodens længde samt
størrelsen af og forfaldstiden for de afdrag, som skyldneren skal betale i afdragsperioden. Afdragsperioden
udgør 3 år. Afdragsperioden kan være længere, hvis dette er nødvendigt for, at skyldneren kan opretholde
sin bolig eller aktiver, der anvendes af skyldneren i eller i forbindelse med dennes erhverv. Hvis den
væsentligste del af skyldnerens gæld er studiegæld og skyldneren ikke har gæld fra erhvervsmæssig virksomhed,
kan afdragsperioden forlænges, dog således at afdragsperioden højst kan udgøre 6 år.
Stk. 5. Er en anmeldt fordring bestridt, skal
der afsættes midler til dækning af fordringen. Kendelsen skal angive, hvordan de
afsatte midler skal fordeles mellem de øvrige fordringshavere, såfremt der ikke
anlægges sag om fordringen, jf. § 209, stk. 3, eller
såfremt det ved dom eller forlig fastslås, at fordringen ikke består.
Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig
af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal
indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut.
Stk. 6. Tages skyldnerens forslag helt eller
delvis til følge, vejleder skifteretten skyldneren om dennes retsstilling, herunder
om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå i gældssaneringssagen,
og om tilrettelæggelsen af skyldnerens betaling af afdrag i henstandsperioden.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fastsættelsen af afdragene og afdragsperiodens begyndelse efter stk. 4.
Stk. 8. Beløb, der fastsættes i medfør af stk.
7, reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede
beløb afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen
sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministeren
bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
§ 216, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 216, stk. 4 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Endvidere skal kendelsen indeholde bestemmelse om, hvordan der skal forholdes
med omtvistede og betingede fordringer. Bestemmelsen i
§ 182 finder tilsvarende anvendelse.
§ 216, stk. 5 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. I § 216, stk. 5 tilføjes: »,
herunder om tidspunktet for realisation af de af skyldnerens aktiver, der skal indgå
i gældssaneringssagen,«.
§ 216, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 216, stk. 7, 3. pkt. er indsat ved § 14.1 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009.
§ 216, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 1.36 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: Bestemmelsen i
§ 182, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 216, stk. 1 er ophævet, og nyt stk. 1 og 2 er indsat, ved § 1.51 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. Hidtidig
formulering af stk. 1: § 216. En kendelse, der helt eller delvis tager skyldnerens
forslag til følge, skal angive, hvilken del af skyldnerens gæld der berøres af kendelsen,
med angivelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes. Ved fastsættelse af
den procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten bestemme, at der skal
bortses fra fordringer, som kun vil afkaste et ubetydeligt beløb. Dækningen af disse
fordringer bortfalder, når sagen er sluttet med kendelse om gældssanering, jf. § 218, stk. 1.
§ 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelsen af 2. pkt.
§ 216, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 1.52 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Træffes der bestemmelse om, at skyldneren
skal have henstand med betalingen af den del af gælden, som fortsat skal bestå,
skal kendelsen angive henstandsperiodens længde samt størrelsen af og forfaldstiden
for de afdrag, som skyldneren skal betale i henstandsperioden.
§ 216, stk. 6, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.53 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 216, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »længde efter stk. 3« til: »begyndelse efter stk. 4«.
§ 216, stk. 7, der bliver stk. 8, er ændret ved § 1.54 i lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 216, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 216 a. Er skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever eller et selskab, som de nævnte
personer tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, under konkursbehandling, kan kendelse om
gældssanering tidligst afsiges, når kurator i konkursboet har afgivet endelig indstilling
efter § 202, stk. 3. Angår konkursbehandlingen ikke skyldneren selv, gælder 1. pkt. dog
kun, hvis skyldnerens gæld i det væsentligste stammer fra kaution eller anden hæftelse for krav mod konkursboet.
Stk. 2. Er skyldneren under konkursbehandling på det tidspunkt, hvor der afsiges
kendelse om gældssanering, skal skyldneren betale afdrag, jf. § 216, til skifterettens medhjælper,
der udlodder det modtagne beløb til fordringshaverne omfattet af gældssaneringskendelsen, når konkursboet er sluttet.
Er afdragsperioden ikke udløbet på tidspunktet for konkursboets slutning, skal skyldneren betale de resterende afdrag
direkte til fordringshaverne. Er skyldneren ved afdragsperiodens udløb fortsat under konkursbehandling, indbetaler
medhjælperen det modtagne beløb til konkursboet, der i forbindelse med udbetaling af dividenden,
jf. § 152, udlodder det modtagne beløb til fordringshaverne i
overensstemmelse med § 200. Sluttes boet
efter § 143, kan kurator overlade udlodning af det modtagne
beløb til skifterettens medhjælper.
§ 216 er indsat ved § 1.55 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 217. Indledes der forebyggende rekonstruktionsbehandling eller
rekonstruktionsbehandling,
udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.
Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag,
der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, bortfalder gældssaneringssagen.
§ 217 er ændret ved § 1.37 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 217. Åbnes der forhandling
om tvangsakkord for skyldneren, udsættes behandlingen af sagen om gældssanering.
Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bortfalder gældssaneringssagen.
§ 217, stk. 1 er ændret ved § 1.40 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 217, stk. 1, indsættes før »rekonstruktionsbehandling«: »forebyggende
rekonstruktionsbehandling eller«.
§ 218. Gældssaneringssagen anses for sluttet, når fristen
for kære af skifterettens afgørelse om afvisning af begæring, jf. §
202, stk. 4, eller om nægtelse af at indlede gældssaneringssag, jf.
§ 205, eller vedrørende gældssanering, jf. §§ 212
og 216, er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens
kendelse er afsagt, eller når skyldnerens begæring er tilbagekaldt, eller når gældssaneringssagen
er bortfaldet, jf. § 217, stk. 2.
Stk. 2. Nægtes gældssanering, eller tilbagekaldes
skyldnerens begæring, og er der sket bekendtgørelse efter § 208,
skal skifteretten inden en uge efter sagens slutning give meddelelse herom til samtlige
kendte fordringshavere.
Stk. 3. Tages skyldnerens forslag helt eller
delvis til følge, bekendtgør skifteretten straks sagens udfald i Statstidende. Genpart
af bekendtgørelsen sendes samtidig til samtlige kendte fordringshavere.
§ 218, stk. 1 er ændret ved § 1.56 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
I § 218, stk. 1, ændres »§ 202, stk. 3« til: »§ 202, stk. 4«.
§ 219. Skifteretten kan antage en medhjælper til under
skifterettens tilsyn at udføre de i § 208, § 208 a, stk. 3,
§ 209, stk. 2, §§ 210, 213
og 214, § 216, stk. 6,
og § 218, stk. 2 og 3, nævnte forretninger. Er eller har skyldneren
tidligere været under konkursbehandling, kan de nævnte forretninger ikke overlades til
konkursboets kurator.
Stk. 2. Skifteretten kan når som helst under
gældssaneringssagen beskikke en advokat for skyldneren, hvis der er særligt behov
for advokatbistand og skyldneren opfylder de økonomiske betingelser efter
retsplejelovens § 325. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede
advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om medhjælpernes
behandling af betroede midler.
§ 219, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. I § 219, stk. 1 tilføjes: »208
a, stk. 3,«.
§ 219, stk. 2, 1. pkt. er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 7.1 i
lov nr. 554 af 24.06.2005. I § 219, stk. 2, 1. pkt., ændres »den i retsplejelovens
§ 300, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse« til: »de økonomiske betingelser efter retsplejelovens
§ 325«.
§ 219, stk. 1 er ændret ved § 1.57 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 219, stk. 1, ændres »§§ 208, 208 a, stk. 3, 209, stk. 2, 210,
213-214, 216, stk. 5, og 218, stk. 2-3« til: »§ 208, § 208 a, stk. 3, § 209, stk. 2, §§ 210, 213 og 214, § 216,
stk. 6, og § 218, stk. 2 og 3«.
§ 219, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.58 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 219, stk. 3 er indsat ved § 1.59 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 220. I det omfang skifteretten ikke har krævet
sikkerhed for omkostningerne ved sagens behandling, afholdes omkostningerne af statskassen.
Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af gældssaneringssagen
af konkursboet efter § 93, nr. 2,
i det omfang der er dækning hertil af boets midler.
Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne
i øvrigt taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme,
at omkostningerne helt eller delvis skal erstattes af skyldneren.
§ 220 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
I det omfang skifteretten ikke har krævet sikkerhed efter § 203,
afholdes omkostningerne ved gældssaneringssagens behandling af statskassen. Når
særlige forhold taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning
bestemme, at omkostningerne skal erstattes af skyldneren.
§ 220, 2. pkt. er indsat ved § 1.60 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
Kapitel 28: Gældssaneringens virkninger
§ 221. Tages skyldnerens forslag helt eller delvis
til følge, anvendes reglerne om omstødelse i
§§ 64-80.
Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville
have været berørt af gældssaneringskendelsen, kan ikke omstødes.
§ 222. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne
ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen
i § 71, bortfalder, så snart gældssaneringskendelsen
er endelig
§ 222 a. Har skyldneren indbetalt et efter den pågældendes
forhold på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb på
en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte almindeligvis
indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter § 213.
Stk. 2. Skifteretten kan under særlige omstændigheder
bestemme, at en del af skyldnerens pensionsordning i andre tilfælde end nævnt i
stk. 1 skal indgå i skyldnerens forslag til gældens sanering efter
§ 213.
Stk. 3. Det beløb, der er opgjort efter stk.
1 og 2, kan ikke overstige pensionsordningens værdi.
Stk. 4. Ophæves en pensionsordning helt eller
delvis efter fristdagen som led i skyldnerens gældssanering, kan der ikke foretages
modregning efter § 42, stk. 1, i
det beløb, der skal komme til udbetaling til fordringshaverne
§ 222 a er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 223. Senest på det i § 215 nævnte
møde kan enhver fordringshaver, der omfattes af gældssaneringskendelsen, stille
forslag om anlæg af omstødelsessag.
§ 12 k, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg,
kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt fordringshaveren giver meddelelse
herom senest på det i § 215 nævnte møde.
Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest
fire uger efter gældssaneringskendelsens afsigelse.
§ 223, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.38 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: §§ 174, 175 og
186, stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 224. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen,
at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige
omkostninger og udlodder resten til de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere.
§ 225. Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen
til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på gældssanering.
§ 226. Gældssaneringskendelsen har mellem skyldneren
og de pågældende fordringshavere samme virkning som et retsforlig.
Stk. 2. Kendelsen befrier skyldneren for den del af gælden,
der omfattes af kendelsen, jf. § 199, og som bortfalder ved kendelsen, over
for fordringshaveren selv og over for kautionister og andre, der hæfter for gælden. Uanset reglen
i 1. pkt. har kendelsen ingen indflydelse på skatteforvaltningens adgang til at modregne krav
på B-skat i overskydende skat vedrørende samme indkomstår.
Stk. 3. Gældssaneringskendelsen har ingen indflydelse
på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med
skyldneren.
§ 226, stk. 2, 1. pkt. er ophævet ved § 1.15 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Gældssaneringskendelsen er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt
sig.
§ 226, stk. 2 er ændret ved § 1.61 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: Stk. 2. Kendelsen
befrier skyldneren for den del af en før gældssaneringssagens indledning, jf. dog § 199, stk. 1, 2. pkt., stiftet gæld,
som bortfalder ved kendelsen, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der
hæfter for gælden.
§ 227. Enhver overenskomst, hvorefter der af skyldneren
eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved
gældssaneringskendelsen, er ugyldig.
§ 228. Når ganske særlige hensyn til skyldneren taler
derfor, kan skifteretten på begæring genoptage gældssaneringssagen med henblik på
ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk.
1 og 4. Skifteretten kan ikke forhøje den procent, hvortil fordringerne
er nedsat.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse
om ændring af gældssaneringskendelsens bestemmelser efter § 216, stk.
1 og 4, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten.
Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant
for kommunen til mødet.
Stk. 3. Har skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering
afsiges, uafklarede økonomiske forhold, jf. § 197 a, kan skifteretten i afdragsperioden
på begæring af en fordringshaver genoptage gældssaneringssagen med henblik på at forhøje den procent,
hvortil fordringerne er nedsat, eller de i kendelsen fastsatte afdrag, såfremt der er indtrådt forhold,
der medfører, at skyldneren må anses for at være i stand til at betale mindst 1.000 kr. om måneden ud
over det, der følger af kendelsen. Forhøjelsen sker med det beløb, der overstiger de nævnte 1.000 kr.
om måneden. Såfremt forhøjelsen alene vil ske med et beløb, der er mindre end det beløb, der er nævnt
i § 216, kan skifteretten undlade at forhøje den procent, hvortil fordringerne er
nedsat, eller de fastsatte afdrag.
Stk. 4. I de i stk. 3 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig
tid underrette skifteretten og fordringshaverne, såfremt der indtræder forhold, der medfører, at skyldneren
må anses for at være i stand til at betale mindst 1.000 kr. om måneden ud over det, der følger af kendelsen.
Skyldneren skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske forhold
til skifteretten og fordringshaverne.
§ 228, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005: »henstands- og afdragsbestemmelser«
er ændret til: »bestemmelser efter § 216, stk. 1 og 3«.
§ 228, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 228, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.62 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 228, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 216, stk. 1 og 3« til: »§ 216, stk. 1 og 4«.
§ 228, stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.63 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten,
1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold,
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen, eller
3) hvis skyldneren tilsidesætter sine pligter efter § 228, stk. 4.
Stk. 2. Skifteretten ophæver gældssaneringskendelsen, hvis skyldneren efter
afsigelsen af kendelsen pålægges konkurskarantæne efter § 157
og den groft uforsvarlige forretningsførelse, der begrunder pålægget af konkurskarantænen, er foregået, inden
kendelsen om gældssanering blev afsagt.
Stk. 3. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1 og 2, indkaldes
skyldneren og fordringshaverne til et møde i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes
desuden en repræsentant for kommunen til mødet.
Stk. 4. Ophæves en kendelse om gældssanering,
bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre
tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder
forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine
pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
§ 229, stk. 1 og 2 er ophævet, og nyt stk. 1-3 er indsat ved § 1.64 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4. Hidtidig formulering af stk. 1 og 2:
§ 229. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver ophæves af skifteretten:
1) hvis det oplyses, at skyldneren under gældssaneringssagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge gældssaneringskendelsen.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren og fordringshaverne til et møde
i skifteretten. Når skyldnerens sociale forhold taler derfor, indkaldes desuden en repræsentant
for kommunen til mødet.
§ 230. Er skyldneren under konkursbehandling på tidspunktet for afsigelsen af
en kendelse om gældssanering, har fordringshaverne krav på dividende i konkursboet uden hensyn til
kendelsen, jf. dog § 220, 2. pkt.
Stk. 2. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling,
meddeles skyldneren på ny gældssanering, eller får skyldneren stadfæstet
et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, efter at
der er afsagt kendelse om gældssanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede
fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til
den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet,
gældssaneringssagen eller tvangsakkorden i forbindelse med disse afbetalinger kan
dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer de pågældende
fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter § 229.
§ 230 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Tages skyldnerens bo under konkursbehandling efter, at der er afsagt kendelse om
gældssanering, har de af gældssaneringskendelsen omfattede fordringshavere krav
på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning,
men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet i forbindelse med disse
afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter gældssaneringskendelsen tilkommer
de pågældende fordringshavere, medmindre kendelsen er bortfaldet efter
§ 229.
§ 230, 1. pkt. er ændret ved § 1.39 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 230, 1. pkt., ændres »får skyldneren stadfæstet en tvangsakkord« til: »får skyldneren
stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord«.
§ 230, stk. 1 er indsat ved § 1.65 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
Kapitel 29: (Ophævet).
Overskriften til kapitel 29 er ændret ved § 1.40 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I overskriften til kapitel 29 indsættes efter »konkurs«: »eller rekonstruktionsbehandling«.
Kapitel 29 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering af overskriften til kapitel 29:
Gældssanering i forbindelse med konkurs eller rekonstruktionsbehandling
§ 231. (Ophævet).
§ 231 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
§ 231: Reglerne i dette kapitel anvendes:
1) Hvis skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages
under konkursbehandling.
2) Hvis en skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, indgiver begæring
om gældssanering inden skifterettens indkaldelse til afsluttende skiftesamling.
Stk. 2. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om begæring om gældssanering
fra en skyldner, hvis bo er under konkursbehandling, indgives senere end nævnt i
stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Er et konkursbo sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151-152, og indgiver
skyldneren begæring om gældssanering, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag
alene skal indledes for så vidt angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så
fald finder reglerne i §§ 234-235 og 237 tilsvarende anvendelse.
§ 231, stk. 2 er indsat ved § 1.41 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 231 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 231.
Reglerne i dette kapitel anvendes, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering, inden skifteretten indkalder
til afsluttende skiftesamling i et konkursbo, og konkursbehandlingen vedrører
1) skyldneren,
2) skyldnerens ægtefælle eller samlever, såfremt skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende
hæftelse for gæld, som ægtefællen eller samleveren har pådraget sig ved erhvervsmæssig virksomhed, eller
3) et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en
væsentlig del af, forudsat at skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse
for selskabets gæld.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis en skyldner indgiver begæring om gældssanering inden fire
uger efter stadfæstelsen af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse
om tvangsakkord, for et selskab, hvis kapital skyldneren, dennes ægtefælle eller
samlever tilsammen direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af, forudsat at
skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra kaution eller lignende hæftelse for
selskabets gæld.
Stk. 3. Reglerne i dette kapitel anvendes endvidere, hvis
1) skyldnerens bo, efter at der er indgivet begæring om gældssanering, tages under konkursbehandling eller
2) skyldneren indgiver begæring om gældssanering og der samtidig efter reglerne i dette kapitel behandles en
begæring om gældssanering vedrørende skyldnerens ægtefælle eller samlever.
Stk. 4. Skifteretten kan anvende reglerne i dette kapitel, selv om skyldneren indgiver begæring på et senere
tidspunkt end nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Er konkursboet sluttet med regnskab og udlodning, jf. §§ 151 og 152, eller i medfør
af § 143, kan skifteretten bestemme, at gældssaneringssag alene skal indledes, for så vidt
angår de fordringer, som er nævnt i § 233. I så fald finder
reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse.
§ 231 a. (Ophævet).
§ 231 a er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 231 a, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.42 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 231 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »og stk. 2, nr. 2, eller ledelsen i det selskab,
der er omfattet af konkursbehandlingen,« til: »og stk. 3, nr. 2, eller ledelsen
i det selskab, der er omfattet af konkursbehandlingen eller har fået stadfæstet
et rekonstruktionsforslag,«.
§ 231 a er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 231 a.
Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel,
såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt
har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at gældssanering
vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 2. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan i almindelighed ikke afsiges, såfremt der
foreligger forhold som nævnt i § 197, stk. 2, nr. 2-6. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan
i almindelighed endvidere ikke afsiges, såfremt skyldneren, skyldnerens ægtefælle eller samlever,
jf. § 231, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, eller ledelsen i det selskab, der er
omfattet af konkursbehandlingen eller har fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag,
1) i ikke uvæsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, momsafregning, indeholdelse
og afregning af A-skat og indsendelse af oplysninger til offentlige myndigheder el. lign. eller
2) i øvrigt i ikke uvæsentligt omfang har undladt at lede den virksomhed, der er eller har været undergivet
konkursbehandling, forsvarligt.
Stk. 3. Ved skifterettens afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder.
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan skifteretten nægte gældssanering, såfremt der foreligger andre omstændigheder, som taler
afgørende imod gældssanering.
Stk. 5. Ved afgørelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel skal det ikke tages i betragtning, hvorvidt
skyldneren har mulighed for eftergivelse efter andre regler.
Stk. 6. Gældssaneringssag efter reglerne i dette kapitel kan ikke indledes, hvis der inden for de seneste 10 år er afsagt
kendelse om gældssanering for skyldneren efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 7. Kendelse om gældssanering efter reglerne i dette kapitel kan kun afsiges, for så vidt angår skyldnere,
som er fysiske personer.
§ 231 b. (Ophævet).
§ 231 b er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 231 b er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 231 b. Såfremt
en skyldners gæld ikke i det væsentlige stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, kan skyldneren kun under særlige
omstændigheder meddeles gældssanering på andre betingelser og vilkår, end hvad der følger af reglerne
om gældssanering efter kapitel 25-28.
§ 232. (Ophævet).
§ 232, stk. 1 er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. »i konkurs« er ændret til: »efter
reglerne i dette kapitel«.
§ 232, stk. 2 er indsat ved § 1.22 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 232, stk. 4 er indsat ved § 1.43 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 232 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 232.
Kendelse om gældssanering i efter reglerne i dette kapitel kan tidligst afsiges i forbindelse med boets slutning
efter § 143 eller i forbindelse med skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab og udlodning,
jf. § 151.
Stk. 2. Under særlige omstændigheder kan skifteretten afsige kendelse om gældssanering på et tidligere tidspunkt
end anført i stk. 1.
Stk. 3. I øvrigt træffer skifteretten bestemmelse om, i hvilket omfang gældssaneringssagens behandling skal afvente
boets slutning.
Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i § 231, stk. 2, finder stk. 1-3 kun anvendelse, hvis skyldneren er
under konkursbehandling.
§ 233. (Ophævet).
§ 233 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
§ 233. Kendelse om gældssanering i konkurs omfatter fordringer, der er stiftet inden
konkursdekretets afsigelse, jf. dog § 30.
Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at kendelsen kun skal
omfatte fordringer, der er stiftet inden et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt.
§ 233 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 233. § 199,
stk. 1, og § 200 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er skyldneren under konkursbehandling, omfatter kendelsen om gældssanering alene fordringer, der er stiftet
inden konkursdekretets afsigelse, jf. dog § 30. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten bestemme, at
kendelsen skal omfatte fordringer stiftet inden et af skifteretten andet fastsat tidspunkt, der dog ikke kan fastsættes
til et tidspunkt senere end skifterettens afgørelse om at indlede sag om gældssanering,
jf. § 206. Træffes sådan bestemmelse ikke, bortfalder krav på renter af de af kendelsen omfattede fordringer for
tiden efter konkursdekretets afsigelse.
§ 233 a. (Ophævet).
§ 233 a, stk. 1-3 er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 233 a er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 233 a.
§§ 208-208 b finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Den genpart af bekendtgørelsen om proklama, som skifteretten efter § 208, stk. 3, sender
til alle kendte fordringshavere, skal indeholde opfordring om at fremkomme med oplysninger
om omstændigheder af betydning for afgørelsen af sagen, jf. § 231 a, stk. 1-4.
Stk. 3. For fordringer, der er anmeldt i skyldnerens konkursbo, bortfalder retten til dækning ikke, når begæring
om gældssanering indgives, inden konkursboet er afsluttet.
§ 234. (Ophævet).
§ 234 er ændret ved § 1.44 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 234 indsættes efter »konkursboet«: »eller rekonstruktionsbehandlingen«.
§ 234 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 234.
Skifteretten tilvejebringer de yderligere oplysninger, som anses for nødvendige for en stillingtagen til
begæringen om gældssanering, og som ikke er eller bliver tilvejebragt i forbindelse med behandlingen af konkursboet
eller rekonstruktionsbehandlingen.
§ 235. (Ophævet).
§ 235 er ophævet ved § 1.66 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Hidtidig formulering: § 235. Skifteretten kan overlade de
i § 219, stk. 1, nævnte forretninger til konkursboets kurator eller skifterettens medhjælper.
§ 236. (Ophævet).
§ 236, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.24 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering i konkurs afholdes
af konkursboet, jf. § 93, nr. 2. Sluttes boet efter § 143, stk. 1, finder § 220,
1. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Når særlige forhold taler derfor, kan skifteretten i forbindelse med gældssaneringssagens
slutning bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal afholdes af skyldneren.
§ 236 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 236.
§ 203 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne
ved behandlingen af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboet
efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler.
Stk. 3. Når den procent, hvortil fordringerne nedsættes, skyldnerens forhold eller omstændighederne i øvrigt taler
derfor, kan skifteretten i forbindelse med sagens slutning bestemme, at omkostningerne skal
erstattes af skyldneren.
§ 236 a. (Ophævet).
§ 236 a er indsat ved § 1.25 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 236 a er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 236 a. § 228
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Har skyldneren på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering afsiges, uafklarede økonomiske forhold,
kan skifteretten i henstandsperioden på begæring af en fordringshaver endvidere genoptage gældssaneringssagen
med henblik på at forhøje den procent, hvortil fordringerne er nedsat, såfremt der
er indtrådt en væsentlig forbedring i skyldnerens økonomiske forhold.
Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal skyldneren inden rimelig tid underrette skifteretten og fordringshaverne,
såfremt der indtræder en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Skyldneren
skal efter skifterettens nærmere bestemmelse fremsende dokumentation for sine økonomiske
forhold til skifteretten og fordringshaverne.
§ 236 b. (Ophævet).
§ 236 b er indsat ved § 1.25 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005.
§ 236 b er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 236 b. § 229
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Gældssaneringskendelsen kan på begæring af en fordringshaver endvidere ophæves, hvis skyldneren tilsidesætter
sine pligter efter § 236 a, stk. 3. § 208 b, stk. 4, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 237. (Ophævet).
§ 237 er ændret ved § 1.26 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. »i konkurs« er ændret til: »efter
reglerne i dette kapitel«.
§ 237 er ophævet ved § 1.66 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. Hidtidig formulering: § 237.
I øvrigt finder ved behandlingen af sager om gældssanering efter reglerne i dette kapitel reglerne
i kapitel 25-28 anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer.
Afsnit V - Fælles regler
Kapitel 29 a: Digital kommunikation
Kapitel 29 a er indsat ved § 5.1 i
lov nr. 1169 af 08.06.2021
fra d. 01.07.2021.
§ 237 a. Krav om skriftlighed er ikke til hinder for, at meddelelser til
skifteretten sendes som digital kommunikation.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten
skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det.
Stk. 3. Kurator, rekonstruktør, tillidsmand og medhjælper skal kunne
modtage meddelelser, der sendes som digital kommunikation. Hvis en fordringshaver har anmeldt sit krav til
en af de i 1. pkt. nævnte personer ved anvendelse af digital kommunikation, kan meddelelser til fordringshaveren
sendes som digital kommunikation.
§ 237 a er indsat ved § 5.1 i
lov nr. 1169 af 08.06.2021
fra d. 01.07.2021.
§ 237 a, stk. 3 er indsat ved § 1.67 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Kapitel 30: Særlige bestemmelser
§ 238. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper,
medlem af kreditorudvalget, sagkyndig bistand, forretningskyndig medhjælp, revisor,
rekonstruktør, tillidsmand eller vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens
nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse
i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende
spørgsmål.
Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed,
eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor,
tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder
være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens
medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer
eller bogholder.
Stk. 3. En vurderingsmand må ikke have økonomisk
interesse hos aftager og må ikke medvirke ved afhændelse af boets aktiver, medmindre
vurderingsmanden i egenskab af auktionsholder alene har foretaget vurdering til
brug for bortsalg på offentlig auktion.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer, nærstående
til disse personer eller ansatte i disse personers virksomheder må ikke erhverve
nogen del af boets aktiver.
Stk. 5. En person, der beskikkes
som tillidsmand i medfør af § 9 b, stk. 3,
§ 11 a, stk. 4,
eller § 11 e, stk. 6,
må ikke have været revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren
i to år forud for indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling
eller rekonstruktionsbehandlingen og må ikke virke som revisor
eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter at have
afsluttet hvervet som tillidsmand.
§ 238, stk. 1 er ændret ved § 1.45 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 238, stk. 1, ændres »tilsyn« til: »rekonstruktør«.
§ 238, stk. 5 er indsat ved § 1.46 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 238, stk. 5 er ændret ved § 1.30 i lov
nr. 530 af 27.03.2021 fra d. 29.03.2021. I § 238, stk. 5, ændres »§ 11 a, stk. 1«
til: »§ 11 a, stk. 4, eller § 11 e, stk. 6«.
§ 238, stk. 5 er ændret ved § 1.68 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 238, stk. 5, indsættes efter »i medfør af«: »§ 9 b, stk. 3,«,
og »rekonstruktionsbehandlingens indledning« ændres til: »indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling
eller rekonstruktionsbehandlingen«.
§ 238 a. Ingen må handle som kurator, skifterettens medhjælper, rekonstruktør eller
tillidsmand, hvis der er tvivl om, hvorvidt den pågældende har de fornødne kvalifikationer hertil. En person kan
ikke udpeges eller beskikkes til de i 1. pkt. nævnte hverv, hvis vedkommende ikke forinden har givet skifteretten
en kort skriftlig redegørelse for sin i forhold til hvervet relevante uddannelse og erfaring.
§ 238 a er indsat ved § 1.69 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator,
skifterettens medhjælper og rekonstruktør efter en konkret bedømmelse på
grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal indeholde
oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som
de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført.
Stk. 2. Fastsættelsen af vederlaget skal ske
ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde. Ved vurderingen skal der navnlig
tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne
ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Stk. 3. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag
til tillidsmænd og retsvidner under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
Stk. 4. Skifteretten kan efter indstilling
fra kurator tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
Stk. 5. Vederlagene afholdes af boet.
§ 239, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og tilsyn
efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.
Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets omfang og boets
beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder
opnåede resultat.
§ 239, stk. 2 er indsat ved § 1.16 i
lov nr. 396 af 30.04.2007 fra 01.07.2007.
§ 239, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.47 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 239, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsyn« til: »rekonstruktør«.
§ 240. Skifteretten kan indkalde enhver til at afgive
forklaring efter retsplejelovens regler om vidner.
§ 241. (Ophævet).
§ 241 er ophævet ved § 11.1 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 fra d. 01.01.2008. Hidtidig formulering:
§ 241. Forældelse af en fordring afbrydes også i forhold til skyldneren personlig
ved indgivelse af en på fordringen støttet konkursbegæring, ved anmeldelse i et
konkursbo eller tvangsakkordbo samt ved vedtagelse af tvangsakkord, såfremt fordringen
må anses for anerkendt i akkorden. Det samme gælder ved anmeldelse i anledning af
indledt gældssaneringssag, og når fordringen under indledt gældssaneringssag må
anses for anerkendt af skyldneren.
Stk. 2. Efter anerkendelse i konkursbo løber ny forældelsesfrist først fra boets
slutning.
Kapitel 31: Skifterettens behandling af tvister
§ 242. Skifteretten prøver betingelserne for iværksættelse
af foranstaltninger, som ved denne lov er henlagt til skifteretterne, og afgør tvist
om boernes behandling eller om fordringer og krav, der rettes mod et konkursbo,
samt efter parternes vedtagelse tvist om krav, der gøres gældende af konkursboet.
Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfordringer
kan ikke gives, medmindre modparten samtykker deri.
§ 242 a. Krav efter
§ 28, stk. 1 og 2, skal fremsættes over for skifteretten eller de almindelige
domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at
gøre kravet gældende. Skifterettens afgørelse træffes ved dom. Skifteretten kan
henskyde kravet til afgørelse ved de almindelige domstole.
§ 243. Behandlingen af tvister foregår efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de
ændringer, som følger af forholdets natur.
§ 244. Den, som gør krav gældende mod konkursboet,
kan indstævne skyldneren for skifteretten for at få dom over ham sammen med boet.
Stk. 2. Må inddragelsen af skyldneren i sagen
antages at ville forhale boets afslutning, kan skifteretten afslå inddragelse.
§ 245. (Ophævet).
§ 245 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 7.2 i
lov nr. 554 af 24.06.2005. Hidtidig formulering:
Skifteretten kan beskikke en advokat for en part, når det skønnes nødvendigt, at
han har advokatbistand, og han opfylder den økonomiske betingelse i retsplejelovens
§ 330, stk. 1, nr. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
§ 246. Afgørelse angående anmeldte fordringer og krav
eller deres fortrinsret træffes ved dom.
§ 247. Andre afgørelser end de i §
246 nævnte træffer skifteretten ved kendelse eller beslutning.
Stk. 2. Skifteretten kan herved pålægge sagsomkostninger,
hvis tvistens omfang og det med sagen forbundne arbejde gør det rimeligt.
Retsplejelovens regler om sagsomkostninger finder da tilsvarende anvendelse.
Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdelsesfristen 14 dage.
Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fastsættelse
af vederlag og andre omkostninger kan fuldbyrdes efter almindelige regler.
§ 248. Skifterettens domme, stadfæstelsen af regnskabet
og den sluttede konkursbehandling kan ankes til landsretten. De under behandlingen
afsagte kendelser og trufne beslutninger kan kun med landsrettens tilladelse inddrages
under anken.
Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslutninger
kan med de i § 249 fastsatte undtagelser kæres til landsretten.
Om kære af kendelser og beslutninger om sagsomkostninger gælder reglen i
retsplejelovens § 389, stk.
2.
Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmelser om
sagsomkostninger gælder reglen i
retsplejelovens § 391, stk. 1.
§ 248, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 7.3 i
lov nr. 554 af 24.06.2005. I § 248, stk. 3, udgår »processuelle straffe og om«.
§ 248, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 3.2 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 249. Skifterettens afgørelser efter
§ 8,
§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,
§ 13 d, stk. 2, 2. pkt., jf.
§§ 120 og 121,
§ 13 d, stk. 3 og 5,
§ 13 e, stk. 4,
§ 21, § 113, stk. 2,
§ 115, stk. 2,
§§ 120-122 og § 164 a, stk. 1
kan ikke indbringes for højere ret. Det samme gælder afgørelser
efter § 11 e, stk. 2 eller 5,
§ 12 a, stk. 1 eller 3,
§ 12 k, stk. 1, herunder jf.
§ 223, stk. 1, 2. pkt., eller
§ 13 a, stk. 1, jf. § 13
d, stk. 2, 2. pkt., jf. §§ 120
og 121, og jf.
§ 13 d, stk. 3 og 5.
§ 249, stk. 1 er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. § 232, stk. 2 er ændret til § 232,
stk. 3.
§ 249 er ændret ved § 1.48 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Hidtidig formulering: § 249. Skifterettens afgørelse
efter § 8, § 21, § 113, stk. 2, § 115, stk. 2, §§ 120-122, § 175, stk. 1, jf. §§ 120,
stk. 2, og 121, § 175, stk. 2, § 177, § 179, stk. 2, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 1,
jf. §§ 120, stk. 2, og 121, § 223, stk. 1, 2. pkt., jf. § 175, stk. 2, og § 232, stk. 3,
kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 2. Skifterettens afgørelse efter § 16 d kan kun kæres af skyldneren.
§ 249 er ændret ved § 1.70 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 249, 1. pkt., indsættes efter »§ 8,«: »§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,«.
§ 249 er ændret ved § 1.71 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 249, 1. pkt., ændres »§ 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt.,«
til: »§ 13 d, stk. 3 og 5,«.
§ 249 er ændret ved § 1.72 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 249, 1. pkt., ændres »§ 115, stk. 2, §§ 120-122 og § 232, stk. 3,«
til: »§ 115, stk. 2, og §§ 120-122«.
§ 249 er ændret ved § 1.73 i lov
nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022. I § 249, 2. pkt., ændres »§ 13 d, stk. 2, 3. og 4. pkt.«
til: »§ 13 d, stk. 3 og 5.«
§ 249 er ændret ved § 1.17 i lov
nr. 656 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I § 249, 1. pkt., ændres »og §§ 120-122« til: »§§ 120-122 og § 164 a, stk. 1«.
§ 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen
eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.
Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis
tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning.
Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 250, stk. 1 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007. I §
250, stk. 1, udgår », jf. retsplejelovens § 219, stk. 3,«.
§ 251. Kærefristen er to uger.
Stk. 2. Tilladelse til kære efter kærefristens
udløb kan i indtil seks måneder gives efter reglen i § 250,
stk. 2.
§ 252. Fra Sø- og Handelsretten sker anke og kære til
Østre Landsret i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Om appel mod bestemmelser om sagsomkostninger
i domme fra Sø- og Handelsretten gælder reglerne i
retsplejelovens § 369, stk. 2, og
§ 391, stk. 1.
§ 252, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 7.4 i
lov nr. 554 af 24.06.2005. I § 252, stk. 2, udgår »processuelle straffe og«.
§ 252, stk. 1 og 2 er ændret ved § 3.5 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
I § 252, stk. 1 og 2, ændres »Sø- og Handelsrettens skifteafdeling« til: »Sø- og
Handelsretten«.
§ 253. Ankestævning forkyndes såvel for den ankendes
modpart som for kurator eller, hvor ingen kurator er beskikket, for skifteretten
eller skifterettens medhjælper.
§ 254. Procesbevillingsnævnet kan tillade, at landsrettens
afgørelse indbringes for Højesteret.
Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, samt
§ 392, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 254, 2. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 536 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. I § 254, 2. pkt., ændres »2. pkt.«
til: »2. og 3. pkt.«
§ 254 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 254 ændres »§ 392, stk.
2,« til: »§ 392, stk. 3,«.
§ 254 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 254 ændres »§ 392, stk.
3,« til: »§ 392, stk. 3-5,«.
§ 255. Anke og kære sker i øvrigt efter
retsplejelovens regler herom med de ændringer, som følger af forholdets natur.
Kapitel 32: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 256. Loven træder i kraft den 1. april 1978.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
Lov nr. 51 af 25. marts 1872 om konkurs samt om nogle forandringer i de gældende
bestemmelser om pant og execution.
Lov af 14. april 1905 (nr. 225 i 1906) om tvangsakkord uden for konkurs og om udvidelse
af afgangen til tvangsakkord under konkurs.
§ 2 i lov nr. 177 af 29. april 1960 om ændringer i lov om konkurs m.v. (underpant
i løsøre).
§ 257. Hvis begæring om konkurs eller akkordforhandling
eller anmeldelse om betalingsstandsning er indgivet til skifteretten inden lovens
ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 2. Er begæring om akkordforhandling indgivet
før lovens ikrafttræden, men indtræder konkurs i henhold til en efter lovens ikrafttræden
indgivet begæring, anvendes de hidtil gældende regler om virkningerne af en forudgående
forhandling om tvangsakkord.
§ 258. På modregning mellem fordringer, som begge er
erhvervet inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.
§ 259. Er en fordring, for hvilken flere skyldnere
hæftede solidarisk, blevet helt eller delvis indfriet før lovens ikrafttræden, anvendes
de hidtil gældende regler om indfrielsens betydning for krav mod boet og mellem
skyldnerne indbyrdes.
Stk. 2. Reglen i
§ 50 anvendes kun på sikkerhed eller modregningsadgang, som er opnået efter
lovens ikrafttræden.
§ 260. Betingelserne for og virkningerne af omstødelse
af dispositioner og retsforfølgning, som er foretaget før lovens ikrafttræden, bedømmes
efter de hidtil gældende regler. Er begæring om konkurs indgivet efter lovens ikrafttræden,
anvendes samme fremgangsmåde som bestemt for omstødelse.
§ 261. Er en fortrinsberettiget fordring indfriet inden
lovens ikrafttræden, afgøres det efter de hidtil gældende regler, om fortrinsretten
er gået over på et regreskrav mod skyldneren.
§ 262. Arvekrav, som efter § 34 i lov nr. 51 af 25.
marts 1872 er tillagt sikkerhed i løsøre ved tinglysning af udskrift af skiftebogen,
fyldestgøres forud for de i § 97
nævnte fordringer, såfremt fristdagen indtræder senest tre år efter, at den arving,
hvem arven er tilfaldet, er blevet eller ville være blevet myndig, eller i tilfælde
af, at dette er sket inden lovens ikrafttræden, såfremt fristdagen indtræder senest
tre år efter ikrafttrædelsen.
§ 263. Justitsministeren kan indtil videre efter de
hidtil gældende regler som regnskabskyndige tillidsmænd beskikke personer, der ved
lovens ikrafttræden er autoriseret som regnskabskyndige tillidsmænd ved akkordforhandlinger,
og som driver erhvervsmæssig virksomhed som revisorer.
§ 264. Indtil justitsministeren træffer anden bestemmelse,
skal skifteretten, såfremt den ved konkursens erklæring har grundet sin kompetence
på anden omstændighed end den, at skyldneren har eller ved sin død havde bopæl her
i riget, oplyse dette i konkursdekretet.
§ 265. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 9. november 2024
Peter Hummelgaard
/ Troels Sten Nielsen
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende
rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive
procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L 172, side 18, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv
(EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret,
EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.
Fodnoten til lovens titel er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 896 af 21.06.2022 fra d. 17.07.2022.
Fodnoten til lovens titel er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 657 af 11.06.2024 fra d. 01.07.2024. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 18«: », og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132,
for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80«.
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022