§ 323, stk. 4, nr. 4 er ændret ved § 47.1 i lov nr. 524 af 29.04.2015 fra d. 01.05.2015. I § 323, stk. 4, nr. 4, ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvistløsningsorgan«.
Nye regler gældende fra d. 01.01.2007
Gamle regler gældende indtil d. 01.01.2007
Nye regler gældende fra d. 01.01.2007
Kapitel 31 Retshjælp og fri proces
§ 323. Justitsministeren yder tilskud til retshjælp ved advokatvagter i form af helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 1). Justitsministeren yder endvidere tilskud til retshjælp ved advokater i form af rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig rådgivning (trin 2) og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger (trin 3).
Stk. 2. Enhver har ret til vederlagsfri retshjælp på trin 1 vedrørende ethvert retsspørgsmål.
Stk. 3. Den, der opfylder de økonomiske betingelser efter § 325, har ret til delvis vederlagsfri retshjælp på trin 2, jf. dog stk. 4. Når der foreligger en tvist og der skønnes at være udsigt til, at sagen ved yderligere bistand fra advokat vil kunne afsluttes forligsmæssigt, har den pågældende endvidere ret til delvis vederlagsfri retshjælp på trin 3.
Stk. 4. Retshjælp på trin 2 og 3 kan ikke gives til
1) sigtede eller tiltalte i offentlige straffesager,
2) aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter,
3) sager om gældssanering eller
4) sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervsministeren.
Stk. 5. Uanset stk. 4, nr. 4, kan der dog gives retshjælp på trin 2 og 3 ved klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6. Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 2 udgør 800 kr. (2005-niveau) inkl. moms, hvoraf statskassen betaler 75 pct. Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 3 udgør 1.830 kr. (2005-niveau) inkl. moms, hvoraf statskassen betaler halvdelen. Statskassen betaler dog hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces. Tilskud fra statskassen omfatter alene vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring.
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af retshjælp, herunder om omfanget af retshjælp på trin 1, 2 og 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til retshjælp, herunder om tilskuddets beregning og udbetaling.
§ 324. Justitsministeren kan af statskassen yde tilskud til retshjælpskontorer. Justitsministeren fastsætter regler om tilskuddets beregning og udbetaling.
§ 325. Der kan efter ansøgning meddeles en person, der opfylder de økonomiske betingelser efter stk. 2-5, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, fri proces efter reglerne i §§ 327 og 328.
Stk. 2. Personer, hvis indtægtsgrundlag ikke overstiger de i stk. 3-5 nævnte beløb, opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, medmindre omkostningerne ved sagen må antages at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag. Justitsministeren fastsætter regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget.
Stk. 3. Indtægtsgrænsen udgør 236.000 kr. (2005-niveau) (2022:348.000 kr.) for enlige.
Stk. 4. For samlevende anvendes parrets samlede indtægtsgrundlag, og indtægtsgrænsen udgør 300.000 kr. (2005-niveau) (2022: 442.000 kr.). Hvis parret har modstående interesser i sagen, anvendes dog ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. kapitel 42, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.
Stk. 5. Indtægtsgrænsen forhøjes med 41.000 kr. (2005-niveau) (2022: 60.000 kr.) for hvert barn under 18 år, herunder stedbørn eller plejebørn, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.
§ 326. De i § 323, stk. 6, og § 325, stk. 3-5, angivne beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb efter § 323, stk. 6, afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 10. De regulerede beløb efter § 325, stk. 3-5, afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.
§ 327. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en sag i 1. instans
1) i sager omfattet af § 139, stk. 1, og § 147 e,
2) i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab, ændring eller anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse eller omstødelse af ægteskab og om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består, jf. dog stk. 2,
3) til forbrugeren i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven nedlagt af retten eller meddelt af Forbrugerombudsmanden, og
4) når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i Advokatnævnet, jf. § 146, et huslejenævn eller et beboerklagenævn eller et centralt statsligt klagenævn med undtagelse af Forbrugerklagenævnet og sagen er indbragt af ansøgeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af modparten til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, omfatter ikke:
1) Sager om prøvelse af en afgørelse truffet af Familieretshuset.
2) Sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.
3) Sagsøgeren i sager om ændring af en aftale eller afgørelse efter § 14 eller § 17, stk. 2, i forældreansvarsloven.
Stk. 3. Fri proces kan, jf. § 325, gives til en appelsag, når ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten.
Stk. 4. Fri proces kan, jf. § 325, gives under skifterettens behandling af boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v.
Stk. 5. Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.
Stk. 6. Fri proces efter stk. 1, 3 og 4 meddeles af den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for. Afslås fri proces, træffes afgørelsen ved kendelse. Uanset § 389 a, stk. 1, § 392, stk. 3, og § 392 a, stk. 2, kan afslag på fri proces til en sag, der behandles af byretten eller af Sø- og Handelsretten eller af landsretten som 1. instans, kæres uden særlig tilladelse.
§ 328. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 327, kan fri proces, jf. § 325, gives, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
Stk. 2. I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet
1) sagens betydning for ansøgeren,
2) udsigten til, at ansøgeren vil få medhold i sagen,
3) sagsgenstandens størrelse,
4) størrelsen af de forventede omkostninger og
5) muligheden for at få sagen behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et administrativt nævn eller et privat tvistløsningsorgan, der er godkendt af erhvervsministeren.
Stk. 3. I sager i 1. instans om opsigelse eller ophævelse af boliglejemål eller ansættelsesforhold eller om personskade anses henholdsvis lejeren, arbejdstageren og skadelidte for at have rimelig grund til at føre proces, medmindre forhold som nævnt i stk. 2, nr. 2-5, klart taler herimod.
Stk. 4. Fri proces efter stk. 1-3 kan kun undtagelsesvis gives til
1) sager, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed, eller
2) sagsøgeren i sager om ærekrænkelse, medmindre en ærekrænkelse af en vis grovhed er udbredt gennem et massemedium eller i øvrigt til en videre kreds.
Stk. 5. Fri proces efter stk. 1-3 kan ikke gives i sager, der behandles i den forenklede familiesagsproces.
Stk. 6. Fri proces efter stk. 1-3 meddeles af justitsministeren. Afslås fri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.
§ 329. Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328, kan justitsministeren efter ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget.
§ 330. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om fri proces og om de oplysninger, som ansøgeren skal meddele.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om fri proces skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
§ 331. Fri proces medfører for vedkommende part
1) fritagelse for afgifter efter lov om retsafgifter,
2) beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf. § 334,
3) godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen,
4) fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger og
5) i boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. fritagelse for
a) sikkerhedsstillelse for omkostninger ved boets behandling,
b) betaling af partens andel af bobehandlerens salær og
c) hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle, jf. § 44, stk. 1, i lov om ægtefælleskifte m.v.
Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte af de i stk. 1 nævnte begunstigelser.
Stk. 3. I boer omfattet af § 1 i lov om ægtefælleskifte m.v. gælder følgende:
1) Fritagelsen for afgifter efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke skifteafgift efter § 24 i lov om retsafgifter.
2) Stk. 1, nr. 2, finder kun anvendelse, når skifteretten beskikker en advokat i medfør af § 23 i lov om ægtefælleskifte m.v.
3) Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans, herunder den procedure, der er nødvendig for at opnå en ny foretagelse af sagen for samme ret, samt fuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger, som af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse af fri proces.
Stk. 5. Virkningerne af fri proces omfatter også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten og den part, der har fri proces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans.
Stk. 6. Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en parts død.
Stk. 7. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er meddelt, viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen tilbagekaldes, ophører virkningerne af fri proces.
§ 332. Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger, som om der ikke var givet fri proces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende til de afgifter, der efter sagsgenstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 331, stk. 1, nr. 1. I det omfang en part er fritaget for betaling af sagsomkostninger til modparten, jf. § 331, stk. 1, nr. 4, betales sagsomkostningerne af statskassen. Pålægges modparten at betale sagsomkostninger, tilfalder beløbet statskassen. Har den part, der har fri proces, selv afholdt udgifter i anledning af sagen, fordeler retten dog beløbet mellem statskassen og parten.
Stk. 2. Retten kan pålægge en part, der har fri proces, helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke pålægges modparten, når partens forhold, herunder som disse er efter sagens udfald, taler for det.
§ 333. For hver ret antager justitsministeren et passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i denne lov. Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret eller ved en byret og den pågældende landsret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen.
Stk. 2. I ankesager kan den advokat, der har været beskikket under behandlingen i den foregående instans, beskikkes til også at føre sagen for den overordnede ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende ret, beskikkes, såfremt det findes forsvarligt og advokaten er mødeberettiget for retten og villig til at lade sig beskikke.
Stk. 4. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat, der ikke har møderet for landsret, kan beskikkes i en sag, der anmeldes som prøvesag, hvis det findes forsvarligt. Det er dog en betingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes uegnet som prøvesag, og at parten meddeler samtykke hertil.
Stk. 5. De i stk. 1 nævnte advokater skal yde retshjælp efter § 323, stk. 1, 2. pkt. Advokater, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ved anmeldelse til den myndighed, som justitsministeren bestemmer, påtage sig en tilsvarende forpligtelse.
§ 334. Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident. Beskikkelsen omfatter også retshandlinger ved anden ret.
Stk. 2. Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til, medmindre retten bestemmer andet.
Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens afslutning. Har den beskikkede advokat haft en samtale med forurettede i medfør af § 741 c, stk. 4, 3. pkt., fastsættes et samlet salær og godtgørelse i umiddelbar forlængelse af samtalens afholdelse.
Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkede advokat giver møde ved en anden ret, jf. stk. 1, 2. pkt., kan der dog træffes aftale mellem parten og advokaten om, at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget og advokaten frafalder krav på vederlag af statskassen.
Stk. 6. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, skal salær og godtgørelse til den beskikkede advokat i første række betales af forsikringen.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til beskikkede advokater.
§ 334 a. Der tilkommer den advokat, som forud for eventuel anmeldelse til politiet vejleder forurettede i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 210 eller 216-223, § 225, jf. §§ 216-223, eller §§ 231 eller 232, et salær og eventuel godtgørelse, jf. § 741 a, stk. 4.
Stk. 2. Salær og eventuel godtgørelse fastsættes af retten i den kreds, hvor forbrydelsen er begået. Hvis der er fastsat takster efter § 334, stk. 7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af salær og eventuel godtgørelse sker ved særskilt beslutning, når retten har modtaget oplysninger om samtalens varighed og indhold. § 334, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Hvis advokaten efterfølgende beskikkes som advokat for den forurettede, fastsættes et samlet salær og eventuel godtgørelse ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens afslutning, jf. § 334, stk. 4.
§ 335. Såfremt omkostninger ved sagen er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, indtræder statskassen i sikredes krav mod forsikringsselskabet, i det omfang statskassen har ydet dækning efter reglerne om retshjælp og fri proces. Dette gælder dog ikke dækning i form af fritagelse for afgifter efter § 331, stk. 1, nr. 1.
§ 336. Der kan efter ansøgning ydes en part, som har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved sagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. Bestemmelserne i §§ 325-328 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det omfang statskassen, hvis der havde været meddelt fri proces, ville have ydet dækning efter §§ 331, 332 og 334.
Stk. 3. Når retten i medfør af § 327, stk. 6, har truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, er opfyldt, fastsætter retten samtidig, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.
Stk. 4. Når justitsministeren eller Procesbevillingsnævnet i medfør af § 328, stk. 6, har truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, er opfyldt, kan justitsministeren træffe afgørelse om udbetaling af det ansøgte beløb, såfremt dette kan godkendes, jf. stk. 2. Kan justitsministeren ikke godkende det ansøgte beløb, sender justitsministeren sagen til den ret, der behandler eller senest har behandlet sagen, hvorefter retten fastsætter, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.
Gamle regler gældende indtil d. 01.01.2007:
§ 330. Der kan efter ansøgning meddeles en person fri
proces, såfremt
1) han skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og
2) han ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet
med sagen.
Stk. 2. En bevilling til fri proces omfatter alene de omkostninger ved sagen, der
ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller en anden form for forsikring.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvornår betingelserne i stk.
1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 4. Fri proces i sager i 1. instans meddeles af statsamtet, for så vidt angår
byretssager på det sted, hvor sagen er anlagt eller agtes anlagt, og for så vidt
angår landsretssager på det sted, hvor sagen skulle være anlagt, hvis landsretsbehandling
ikke var anvendelig.
Stk. 5. Fri proces i anke- og kæresager meddeles af justitsministeren, jf. dog § 332, stk. 4.
§ 330 a. Indtægts- og beløbsgrænser, der fastsættes
i medfør af § 330, stk. 3, reguleres hvert år pr.
1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. loven om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes opad
til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 1.000. Reguleringen sker på
grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende indtægts- og beløbsgrænser før
afrunding.
Stk. 2. Justitsministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde
sted.
§ 331. Justitsministeren kan, når særlige grunde taler
derfor, efter ansøgning meddele fri proces, selv om betingelserne i
§ 330 ikke er opfyldt. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel
karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning
for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation.
§ 331 a. Justitsministeren kan fastsætte regler
om indholdet af en ansøgning om fri proces og om de oplysninger, som ansøgeren skal
meddele. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der skal anvendes
en særlig blanket ved ansøgningen.
§ 332. Fri proces medfører for vedkommende part:
1) Fritagelse for afgifter i overensstemmelse med lov
om retsafgifter.
2) Beskikkelse af en advokat til at udføre sagen mod vederlag af statskassen, jf.
§ 336 c.
3) Godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt til vidneførsel,
syns- og skønsforretninger og andre foranstaltninger, der er iværksat af hensyn
til sagens behandling eller oplysning.
4) Fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger.
5) I skiftesager fritagelse for sikkerhedsstillelse for skifteomkostninger og, for
så vidt udgifterne ikke kan dækkes af boets midler, fritagelse for betaling af vederlag
til eventuel medhjælper i boet og andre udgifter ved foranstaltninger, der iværksættes
med skifterettens godkendelse.
Stk. 2. Fri proces kan i bevillingen begrænses til enkelte af de i stk. 1 nævnte
begunstigelser.
Stk. 3. Virkningerne af fri proces omfatter hele sagen i den pågældende instans,
herunder den procedure, der er nødvendig for at opnå ny foretagelse af sagen for
samme ret, samt fuldbyrdelse af afgørelsen. Virkningerne omfatter tillige de foranstaltninger,
som af hensyn til forberedelsen af sagsanlægget med føje er foretaget inden meddelelse
af fri proces.
Stk. 4. Virkningerne af fri proces omfatter også behandling af sagen i 2. eller
3. instans, såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part,
der har fri proces, helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans.
Stk. 5. Virkningerne af fri proces ophører ikke ved en parts død.
Stk. 6. Bevillingen kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er
meddelt, viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet. Når bevillingen
tilbagekaldes, ophører virkningerne af fri proces.
§ 333. (Ophævet).
§ 334. Modparten skal betale sagsomkostninger, som
om parten ikke havde fri proces, herunder et skønsmæssigt fastsat beløb svarende
til de afgifter, der efter sagsgenstandens værdi skulle have været betalt, jf. § 332, stk.
1, nr. 1. Beløbet tilfalder statskassen. Har den part, der har fri proces,
selv afholdt udgifter i anledning af sagen, fordeler retten beløbet mellem statskassen
og parten.
§ 335. Retten kan pålægge en part, der har fri proces,
helt eller delvis at erstatte statskassens udgifter ved den fri proces i det omfang,
udgifterne ikke pålægges modparten, når partens forhold og omstændigheder i øvrigt
taler derfor.
§ 335 a. Personer, der opfylder betingelserne i
§ 330, stk.
1, nr. 2, har fri proces i følgende tilfælde:
1) Forbrugeren i sager, der indbringes af den pågældende for at få opfyldt en afgørelse,
som er truffet af forbrugerklagenævnet eller af et klage- eller ankenævn, der er
godkendt af økonomi- og erhvervsministeren, eller et forlig, som er indgået for
et af disse nævn.
2) Forbrugeren i sager, der indbringes af modparten med påstand om ændring af en
af de i nr. 1 nævnte afgørelser eller forlig til skade for forbrugeren.
3) Den anden part i sager om en advokats vederlag, der indbringes af den pågældende
for at få opfyldt en afgørelse, som er truffet af en kredsbestyrelse eller af advokatnævnet.
4) Den anden part i sager om en advokats vederlag, som advokaten indbringer med
påstand om ændring af en kredsbestyrelses eller af advokatnævnets afgørelse til
skade for den anden part.
I § 335 a er Forbrugerklagenævnet
ændret til økonomi- og erhvervsministeren fra d. 01.01.2004, jfr.
lov nr. 456 af 10.06.2003
§ 336. For hver ret antager justitsministeren et passende
antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces.
§ 336 a. Beskikkelse af advokat meddeles ved byretterne
bortset fra de i § 15 og
§ 16 a nævnte retter af dommeren. Ved de i
§ 16 a nævnte retter meddeles beskikkelsen af den administrerende dommer.
Ved de øvrige retter, herunder de i §
15 nævnte retter, meddeles beskikkelsen af rettens præsident.
Stk. 2. Beskikkelsen omfatter retshandlinger ved anden ret.
§ 336 b. I ankesager kan den advokat, der har været
beskikket under behandlingen i foregående instans, beskikkes til også at føre sagen
for den overordnede ret, såfremt han er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 2. Efter partens anmodning kan en advokat, der ikke er antaget ved vedkommende
ret, beskikkes, såfremt det findes forsvarligt, og advokaten er mødeberettiget for
retten og villig til at lade sig beskikke.
Stk. 3. En autoriseret advokatfuldmægtig eller en advokat, der ikke har møderet
for landsret, kan beskikkes i en sag, der anmeldes som prøvesag, hvis det findes
forsvarligt. Det er dog en betingelse, at sagen ikke på forhånd skønnes uegnet som
prøvesag, og at parten meddeler samtykke hertil.
§ 336 c. Der tilkommer den beskikkede advokat et
passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, som han med føje
har haft i forbindelse med hvervet.
Stk. 2. Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret til at udføre
sager for parter, der har fri proces, bestemme, at der ikke skal tilkomme den pågældende
godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.
Stk. 3. Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge
beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om
godtgørelse for rejseudgifter.
Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.
Fastsættelsen sker ved særskilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens
afslutning.
Stk. 5. Den beskikkede advokat må ikke modtage salær eller godtgørelse udover de
beløb, der er fastsat af retten. I de i stk. 3 nævnte tilfælde samt i tilfælde,
hvor den beskikkede advokat giver møde ved anden ret, jf.
§ 336 a, stk. 2, kan der dog træffes aftale mellem parten og advokaten om,
at parten skal betale rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen. Reglen i 1.
pkt. gælder ikke, såfremt der er truffet særlig aftale mellem parten og advokaten
om vederlaget og advokaten frafalder krav på vederlag af statskassen.
§ 336 d. Ved beskikkelse af advokat i medfør af regler i kapitel 42-43 b gælder samme regler om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces.