Forsikringsaftaleloven
Lovændringer
I. Fælles bestemmelser for alle forsikringsarter, §§ 1-33
I a. Regler om oplysningspligt og fortrydelsesret m.v., §§ 34-34 m
II: Skadesforsikring, §§ 35-96
A. Almindelige bestemmelser, §§ 35-58
B. Søforsikring og anden transportforsikring, §§ 59-78
C. Brandforsikring, §§ 79-88
D. Kreaturforsikring, §§ 89-90
E. Ansvarsforsikring, §§ 91-96
III. Livsforsikring, §§ 97-118
IV. Ulykkesforsikring og sygeforsikring, §§ 119-124
V. Gennemførelses- , overgangs- og straffebestemmelser, §§ 125-134
Lovændringer
Lov nr. 129 af 15.04.1930, som ændret ved
[...]
Nu lovbekg.
nr. 726 af 24.10.1986, som ændret ved
§ 3 i lov
nr. 826 af 18.12.1991 (Lov om ophævelse af lov om tilsyn med begravelseskasser og
ligbrændingsforeninger og om ændring af forskellige lovbestemmelser) fra d. 01.07.1992.
§ 2 i lov
nr. 262 af 06.05.1993 (Fortrydelsesret ved bestillingskøb og i forsikringsaftaler)
fra d. 01.07.1993.
§ 1 i lov
nr. 413 af 10.06.1997 (Forbud mod anvendelse af visse helbredsmæssige oplysninger
ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner) fra d. 12.06.1997.
§ 1 i lov
nr. 435 af 31.05.2000 (Beskyttelse af forsikringstager i visse tilfælde, hvor det
senere viser sig, at forsikringstageren var syg, da en forsikring mod sygdom blev tegnet) fra
d. 03.06.2000.
§ 1 i lov nr. 434
af 10.06.2003 (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt,
lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning
om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af
rentesatsen i visse formueretlige love) fra d. 01.07.2004.
§ 31 i
lov nr. 451 af 09.06.2004 (Lov om visse forbrugeraftaler) fra d. 01.10.2004.
Nu lovbekg. nr. 999
af 05.10.2006, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 539 af
08.06.2006 (Digital tinglysning) fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 1 i lov nr. 516 af
06.06.2007 (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge
af arveloven m.v.) fra 01.01.2008.
§ 2 i lov nr. 523 af
06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov
om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens
reklamationsfrister ved visse køb m.v.) fra 01.01.2008.
§ 8 i lov nr. 718
af 25.06.2010 (Rekonstruktion m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af
justitsministeren.
§ 3 i lov nr. 1244
af 18.12.2012 (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling
i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) fra
d. 01.03.2013.
§ 8 i lov nr. 737
af 25.06.2014 (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn
og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere
m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,
skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.) fra
d. 01.07.2014.
Nu lovbekg. nr. 1237
af 09.11.2015, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 638
af 08.06.2016 (Udvidelse af forbud mod indhentelse og anvendelse af visse
helbredsmæssige oplysninger ved tegning m.v. af forsikringer og pensioner) fra d.
01.07.2016.
§ 8 i lov nr. 550 af
30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
fra d. 01.01.2018.
I. Fælles bestemmelser
for alle forsikringsarter
Indledende regler, §§ 1-3 b
Urigtige oplysninger ved aftalens afslutning, §§ 4-10
Indtrædelse af selskabets ansvar, § 11
Præmien, §§ 12-17
Forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden, §§ 18-20
Den sikredes pligter, når forsikringsbegivenheden indtræder, §§ 21-23
Selskabets betalingspligt, §§ 24-25
Retsvirkningerne af selskabets og forsikringstagerens insolvens m.v., §§ 26-28
Forældelse, §§ 29
Aftale om forlængelse af forsikringen, § 31
Bistand ved forhandlinger med selskabet m.v., § 32
Visse meddelelser, § 33
INDLEDENDE REGLER
§ 1. Denne lov finder anvendelse på forsikringsaftaler,
der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre
selskaber og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Loven gælder ikke for:
1. Genforsikring.
2. Invalideforsikring i henhold til lov nr. 197 af 16. juli 1927.
3. Ulykkesforsikring tegnet i henhold til lov nr. 205 af 6. juli 1916, jfr. bekendtgørelse
nr. 187 af 14. juli 1927, jfr. for Færøernes vedkommende anordninger nr. 503 af
29. november 1922, nr. 37 af 23. februar 1924, nr. 213 af 24. juli 1925 og nr. 41
af 9. marts 1926.
4. Overenskomst afsluttet med en begravelseskasse, en i henhold til lov nr. 144
af 10. maj 1915, jfr. bekendtgørelse nr. 87 af 19. april 1929, statsanerkendt sygekasse,
jfr. for Færøernes vedkommende anordning nr. 59 af 21. februar 1930, en af de i
paragraf 34 i lov nr. 144 af 10. maj 1915 omhandlede under statskontrol virkende
gensidige sygeforeninger, en af de i § 31 i lov nr. 197 af 16. juli 1927 omhandlede
sygekasser, den i § 8 i lov nr. 67 af 1. april 1912 nævnte som sygekasse anerkendte
sygeforsikring for udenlandske landarbejdere og en af de i lov nr. 126 af 28. april
1916, jfr. love nr. 180 af 1. april 1921 og nr. 93 af 1. april 1925, omhandlede
læge- og sygebefordringskasser på Færøerne.
5. Aftale, hvorved fagsammenslutninger yder deres medlemmer dækning mod tab ved
arbejdsløshed eller arbejdsstandsning.
6. Aftale, hvorved en arbejdsgiver tilsiger de i hans virksomhed beskæftigede
personer pension.
§ 2. Ved selskabet forstås i denne lov forsikringsgiveren.
Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der
med selskabet har sluttet aftale om forsikring.
Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis
en forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.
Stk. 4. Ved en forbrugerforsikring forstås en
forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse
hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Selskabet har bevisbyrden for, at en
forsikringsaftale ikke er en forbrugerforsikring.
§ 2, stk. 4 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004
§ 3. Denne lovs bestemmelser kommer, for så vidt de ikke
udtrykkeligt er erklæret for ufravigelige eller deres ufravigelighed følger af andre
retsregler, kun til anvendelse, hvis ikke andet er udtrykkeligt aftalt eller må
anses indeholdt i aftalen.
§ 3 a. Selskabet må ikke i forbindelse med eller efter
indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente eller modtage og bruge
oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller
pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe
sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes nuværende
eller tidligere helbredstilstand.
§ 3 a er indsat ved
lov nr. 413 af 10.06.1997 fra d. 11.06.1997
§ 3 a, 2. pkt. er ændret ved § 1.1
i lov nr. 638 af
08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I
§ 3 a, 2. pkt., udgår »eller andre personers«. Hidtidig formulering:
Selskabet må ikke
i forbindelse med eller efter indgåelse af aftaler efter denne lov anmode om, indhente
eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko
for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er
nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger. Det gælder dog ikke oplysninger
om den pågældendes eller andre personers nuværende eller tidligere helbredstilstand.
§ 3 b. Selskabets afslag på at tegne en forsikring
som begæret og selskabets opsigelse af en forsikringsaftale skal efter anmodning
begrundes.
Stk. 2. Begrundelsen skal indeholde en henvisning
til de relevante retsregler samt en kort redegørelse for, hvorfor
forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges. Begrundelsen
skal efter anmodning være skriftlig.
§ 3 b er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004
Urigtige oplysninger
ved aftalens afslutning
§ 4. Har forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtig
givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være
af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder,
hvis hans forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig
hæderlighed at gøre aftalen gældende.
§ 5. Må det antages, at forsikringstageren ved forsikringens
tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig,
hæfter selskabet, som om urigtig oplysning ikke forelå.
Stk. 2. Ved skadesforsikring kan selskabet dog
opsige forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland,
en måneds - varsel.
§ 6. Har forsikringstageren, uden at forholdet omfattes
af §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning,
er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen,
om det rette forhold havde været oplyst.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have
overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i hvilket
det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring
i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen
i samme forhold.
Stk. 3. Ved forbrugerforsikring samt ved livs-,
ulykkes- eller sygeforsikring eller anden personforsikring kan det uanset stk. 1
og 2 bestemmes, at selskabet hæfter helt eller delvis, hvis særlige omstændigheder
taler herfor. Ved afgørelsen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om det forhold,
hvorom der er givet urigtig oplysning, må antages at have haft indflydelse på forsikringsbegivenhedens
indtræden eller skadens størrelse, på den af forsikringstageren udviste uagtsomhed
og på den tid, der er forløbet fra afgivelsen af urigtig oplysning til forsikringsbegivenhedens
indtræden
Stk. 4. Ved søforsikring og anden transportforsikring
samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at selskabet
kun hæfter i det omfang, i hvilket det godtgøres, at det forhold, hvorom urigtig
oplysning er givet, har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens indtræden
eller skadens størrelse.
§ 6, stk. 3 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004
§ 7. Forsikringstagerens undladelse af at give oplysning
har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre han burde være klar over,
at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for selskabet, og hans forhold
kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. I så fald anses han, som om han havde givet
urigtig oplysning, jfr. § 6.
§ 8. Vil selskabet påberåbe sig, at et af de i §§ 5-7 nævnte forhold foreligger, skal det efter
at have fået kundskab om oplysningens urigtighed uden unødigt ophold meddele forsikringstageren,
i hvilket omfang det vil påberåbe sig nogen af de rettigheder, disse paragraffer
hjemler.
§ 9. Selskabet kan ikke gøre gældende, at urigtig oplysning
er givet, såfremt det ved forsikringens tegning var eller burde være vidende om
det rette forhold, eller den omstændighed, hvorom selskabet er forblevet uvidende,
var uden betydning for det eller senere har ophørt at have sådan betydning.
§ 10. Aftale, som strider mod bestemmelserne i §§ 5, 6, stk. 3 og 7-9, kan ikke påberåbes af selskabet.
Stk. 2. Har selskabet forbeholdt sig at være
fri for ansvar, hvis en oplysning, som gives af en anden end forsikringstageren,
viser sig at være urigtig, kan dette ikke medføre strengere virkninger, end hvis
oplysningen var givet af forsikringstageren. Selskabet kan ikke forbeholde sig at
være fri for ansvar, hvis helbredsoplysninger, der er givet af læger eller andre
sagkyndige i forbindelse med tegning af en forsikring, som omfattes af
§ 120 a, viser sig at være urigtige eller ufuldstændige.
Stk. 3. Det samme gælder, hvis selskabet i policen
har beskrevet et faktisk forhold uden at have indhentet oplysninger desangående
fra forsikringstageren eller andre og har forbeholdt sig at være helt eller delvis
fri for ansvar, hvis det måtte vise sig, at beskrivelsen var urigtig.
§ 10, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved
lov nr. 435 af 31.05.2000 fra d. 01.06.2000.
§ 10, stk. 1 er henvisningen til 6, stk. 3 indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004
Indtrædelse af selskabets ansvar
§ 11. Er forsikringsaftale sluttet, uden at det er bestemt,
når ansvaret skal begynde, anses selskabets ansvar at indtræde allerede på det tidspunkt,
da selskabet eller forsikringstageren afsender meddelelse om, at den anden parts
tilbud antages.
Stk. 2. De i 1ste stykke omhandlede erklæringer
skal anses afsendt kl. 6 eftermiddag medmindre andet bevises.
Præmien
§ 12. Præmien skal betales senest 21 dage efter selskabets
påkrav herom.
Stk. 2. Forbehold om, at selskabets ansvar først
skal indtræde, når første præmie er betalt eller policen er udleveret, er ugyldigt.
§ 13. Betales præmien ikke rettidigt, kan selskabet
opsige forsikringsaftalen med den virkning, at aftalen ophører, hvis præmien ikke
er betalt senest 21 dage efter opsigelsen. Opsigelse kan tidligst ske 14 dage efter
udløbet af betalingsfristen efter § 12, stk. 1.
Stk. 2. Opsigelsen skal angive, at forsikringsaftalen
ophører, hvis præmien ikke betales inden den fastsatte frist, og skal oplyse om
muligheden efter § 14 for at bringe forsikringsaftalen til at
løbe på ny. Fristerne efter stk. 1, 1. pkt., og § 14, 2. pkt.,
regnes først fra det tidspunkt, hvor disse oplysninger er givet.
§ 14. Skyldes den for sene betaling af præmien særligt
undskyldende omstændigheder, og betales præmien samt eventuelle renter og omkostninger
uden ugrundet ophold efter betalingshindringens ophør, løber forsikringsaftalen
på ny fra dagen efter, at betaling sker. Betaling skal dog ske senest 3 måneder
efter udløbet af opsigelsesfristen efter § 13, stk. 1. Er forsikringsaftalen
indgået for en bestemt periode, skal betaling tillige ske inden udløbet af denne
periode.
§ 15. Indbetaling til et pengeinstitut her i riget,
bortset fra Grønland, til befordring til betalingsstedet er rettidig, når den sker
inden for fristerne efter §§ 12-14.
Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland,
forlænges de i §§ 12-14 omhandlede frister
for betaling, i det omfang stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte tilfælde
gør det rimeligt, ligesom opsigelse efter § 13, stk. 1, kan
ske tidligere end 14 dage efter betalingsfristens udløb, for så vidt det er rimeligt
begrundet i stedets postforbindelse.
§ 16. Opsiges en forsikringsaftale af selskabet i henhold
til en bestemmelse i denne lov til ophør inden udløbet af den tid, som aftalen er
indgået for, har selskabet ret til den præmie, som skulle have været betalt, hvis
forsikringen kun havde været tegnet for den forløbne tid.
Stk. 2. Ophører aftalen af andre grunde, har
selskabet ret til så stor en del af præmien, som svarer til den tid, der er forløbet
indtil aftalens ophør.
§ 17. Ved forbrugerforsikring kan §§
12-16 ikke ved aftale fraviges til skade for forsikringstageren
eller den sikrede. § 12, stk. 1, kan dog fraviges som led i
en løbende aftale om betaling af præmien ved betalingsoverførsel.
Stk. 2. For så vidt angår betaling af første
præmie, kan det aftales, at forsikringsaftalen ophører, hvis præmien ikke betales
inden en rimelig frist efter selskabets påkrav om betaling. Fristen i
§ 14, 2. pkt., regnes i givet fald fra tidspunktet for aftalens ophør.
Stk. 3. § 16 gælder ikke
for livsforsikringer.
§§ 12-17 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
§ 12. Første præmie forfalder,
så snart aftalen er sluttet, hvis ingen anden forfaldsdag er vedtaget.
Stk. 2. Skal præmien betales i flere perioder, eller fornys forsikringen i henhold
til aftale eller efter § 84, forfalder de senere præmier på hver periodes første
dag.
§ 13. Betales første præmie ikke i rette tid, kan selskabet opsige forsikringen
med den virkning, at aftalen helt bortfalder, såfremt præmien ikke betales inden
3 dage. Det samme gælder, hvis en senere præmie ikke betales inden en uge efter,
at selskabet har rettet påkrav derom til forsikringstageren. Sådant påkrav må dog
tidligst finde sted en uge før forfaldsdagen.
Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i stk. 1 omhandlede
frister for betaling i det omfang, stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte
tilfælde gør det rimeligt, ligesom påkrav kan foretages tidligere end en uge før
forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet i stedets postforbindelse.
§ 14. Betales første præmie ikke efter påkrav, der tidligst må foretages på forfaldsdagen,
ophører selskabets ansvar. Det samme gælder, hvis en senere præmie ikke betales
inden en uge efter påkrav, der tidligst må foretages en uge før forfaldsdagen.
Stk. 2. Har forsikringstageren bopæl i Grønland, forlænges de i stk. 1 omhandlede
frister for betaling i det omfang, stedets forbindelsesmuligheder i det enkelte
tilfælde gør det rimeligt, ligesom påkrav i henhold til stk. 1, 2. punktum, kan
foretages tidligere end en uge før forfaldsdagen, for så vidt det er rimeligt begrundet
i stedets postforbindelse.
Stk. 3. Forbehold om, at selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie
er betalt eller policen udleveret, er ugyldigt.
Stk. 4. Så længe aftalen ikke er helt bortfaldet, kan forsikringstageren ved at
betale præmien bringe selskabets ansvar til på ny at løbe fra det tidspunkt, betalingen
sker.
§ 15. Når der efter sket påkrav er forløbet 3 måneder, uden at præmien er betalt,
ophører aftalen uden opsigelse, medmindre selskabet har påbegyndt retsforfølgning
for at indtale præmien. Fra sådan retsforfølgnings begyndelse genindtræder selskabets
ansvar. Opgiver selskabet retsforfølgningen eller fører den ikke til fyldestgørelse,
bortfalder selskabets ansvar på ny, og den i 1ste punktum nævnte påtalefrist betragtes
som ikke afbrudt.
§ 16. Bliver en forsikringsaftale i henhold til en bestemmelse i denne lov af selskabet
opsagt til ophør forinden udløbet af den tid, for hvilken den er afsluttet, eller
ophører den i henhold til § 15, har selskabet ret til det præmiebeløb, som skulle
have været betalt, såfremt forsikringen kun havde været tegnet for den forløbne
tid.
Stk. 2. Ophører aftalen af andre grunde at gælde, har selskabet ret til så stor
del af præmien, som svarer til den indtil ophøret forløbne tid.
§ 17. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at undladelse af at betale præmie
i rette tid skal medføre strengere virkninger for forsikringstageren eller den sikrede
end de i §§ 13-15 foreskrevne. Bestemmelserne i § 13, 2det og 3die punktum, og §
16 gælder ikke for livsforsikring.
Forsætlig eller uagtsom fremkaldelse af forsikringsbegivenheden
§ 18. Fremkalder den sikrede forsætligt forsikringsbegivenheden,
har han ikke noget krav mod selskabet.
Stk. 2. Har han fremkaldt forsikringsbegivenheden
ved en uagtsomhed, der under de foreliggende omstændigheder må betegnes som grov,
skal det under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt afgøres, om erstatning
skal ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb. Ved livsforsikring og ansvarsforsikring
hæfter selskabet dog fuldt ud.
§ 19. Bestemmelserne i § 18 om bortfald
eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikke anvendelse, når den sikrede var
under 14 år eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring
eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Stk. 2. Det samme gælder, når den handling,
hvorved forsikringsbegivenheden forårsages, foretages til afværgelse af skade på
person eller ejendom under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses som forsvarlig.
§ 20. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at selskabet
skal være fri for ansvar, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved en uagtsomhed,
der ikke kan betegnes som grov. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at det
aftales, dels at selskabet skal være fri for ansvar for forsikringsbegivenheder,
som den sikrede har forårsaget under selvforskyldt beruselse, dels at selskabet
kan afkorte indtil 5 pct. i erstatningen, hvis forsikringsbegivenheden er fremkaldt
ved en uagtsomhed, der ikke kan betegnes som grov.
Den sikredes pligter, når forsikringsbegivenheden indtræder
§ 21. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, skal den
sikrede uden ophold give selskabet meddelelse derom, hvis han i den anledning vil
rejse krav mod dette.
Stk. 2. Forsømmer den sikrede dette, er selskabet
ikke ansvarlig i videre omfang, end det ville have været, hvis sådan meddelelse
var givet. Gøres det antageligt, at selskabet på grund af forsømmelsen er blevet
afskåret fra at oplyse omstændigheder, som ville ophæve eller begrænse dets ansvar,
afgøres det under hensyn til de foreliggende omstændigheder, om erstatning skal
ydes og i bekræftende fald med hvilket beløb.
Stk. 3. Er det aftalt, at den sikrede angående
begivenheder, for hvis følger selskabet er ansvarligt, skal foretage anmeldelse,
selv om sådan følge endnu ikke er indtrådt, finder ovenstående bestemmelse tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Det kan ikke med retsvirkning aftales,
at strengere følger end her foreskrevet skal indtræde, hvis den sikrede eller andre
undlader at give selskabet meddelelse af den ovenfor nævnte art. Denne bestemmelse
gælder ikke for tyveri-, garanti-, haglskade- og kreaturforsikring samt skadesforsikring
af motorkøretøjer.
§ 22. Den sikrede skal, hvis han rejser krav mod selskabet,
give dette alle ham tilgængelige oplysninger om forhold, som kan være af betydning
for bedømmelsen af forsikringsbegivenheden, for fastsættelsen af det beløb, selskabet
skal yde, eller for de dækningskrav, selskabet måtte have mod andre.
Stk. 2. Forsømmer den sikrede at give sådanne
oplysninger, har dette den i § 21, 2det stykke, angivne
virkning.
§ 23. Er det vedtaget, at den sikrede, hvis han svigagtig
opgiver eller fortier en omstændighed, der er af betydning for bedømmelsen af selskabets
ansvar, skal miste den ret til forsikringsydelsen, som han ellers ville have haft,
kan retten under hensyntagen til de omstændigheder, under hvilke det svigagtige
forhold fandt sted, afgøre, at forsikringsydelsen uanset aftalen helt eller delvis
skal erlægges.
Stk. 2. Er oplysning eller undladelse af at
give oplysning ikke sket i svigagtig hensigt, har dette uanset modstående aftale
ikke anden virkning end den i § 21, 2det stykke, angivne.
Selskabets betalingspligt
§ 24. Forsikringsydelsen kan kræves betalt 14 dage efter,
at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens
størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at selskabet
i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt
efter bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 2. Beløbet forrentes fra det tidspunkt,
hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en årlig rente svarende til renten
i henhold til rentelovens § 5.
Stk. 3. Det kan ikke med retsvirkning aftales,
at tidspunktet efter stk. 1 skal være afhængigt af en beslutning, der træffes af
selskabet, eller af, at selskabet ved dom tilpligtes at betale.
Stk. 4. Ved ansvarsforsikring gælder stk. 1-3
ikke for den skadelidtes krav mod selskabet.
Ved bekg. nr. 896/1990 blev renten nedsat til 5% over diskontoen.
§ 24, stk. 2 er ændret ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 for rente af krav, der kan kræves betalt den 01.07.2003
eller senere.
§ 24, stk. 4 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
§ 24 er ændret ved § 2.1
i lov nr. 523 af 06.06.2007
fra 01.01.2008. Hidtidig formulering:
Forsikringsydelsen kan fordres betalt 14 dage
efter, at selskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne
til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens
størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted, givet, at selskabet
i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan denne del forlanges udbetalt
overensstemmende med reglerne i 1ste punktum.
Stk. 2 . Beløbet skal af selskabet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves
betalt efter stk. 1, med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats
med et tillæg på 7 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente,
som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende
år. Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank
og Økonomi- og Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det i 1. pkt. nævnte
tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.
Stk. 3. Det kan ikke med retsvirkning vedtages, at forfaldstiden skal være afhængig
af nogen beslutning af selskabet eller deraf, at dette ved dom er tilpligtet at
betale.
Stk. 4 . Ved ansvarsforsikring gælder stk. 1-3 ikke for den skadelidtes erstatningskrav
mod selskabet.
§ 24, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1244 af 18.12.2012
fra d. 01.03.2013. Hidtidig formulering: Stk. 2.
Beløbet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med
en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct.
Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken
har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Justitsministeren
kan hvert andet år efter forhandling med Nationalbanken og økonomi- og erhvervsministeren
ændre renten, dog således at tillægget ikke kan fastsættes til mindre end 7 pct.
§ 25. Selskabet skal senest 3 måneder efter anmeldelse
af forsikringsbegivenheden vejlede sikrede om retten til at kræve betaling efter
§ 24, stk. 1, 2. pkt., medmindre sikredes krav på forsikringsydelsen
inden da er imødekommet eller afvist. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for
åbenbart, at der ikke kan opstå spørgsmål om at kræve en sådan betaling.
§ 25 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
Retsvirkningerne af selskabets og forsikringstagerens insolvens m.v.
§ 26. Kommer selskabet under konkurs, kan forsikringstageren
hæve aftalen. Sker dette ikke, bortfalder aftalen dog tre måneder efter konkursens
bekendtgørelse.
Stk. 2. Hvis selskabet ved udlæg er fundet at
mangle midler til at betale sin gæld, eller det har standset sine betalinger, eller
dets formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at det må antages at være
ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, kan forsikringstageren hæve aftalen,
hvis selskabet undlader på hans opfordring uopholdelig at stille betryggende sikkerhed
for opfyldelsen.
Stk. 3. Når en forsikringsaftale hæves i henhold
til ovenstående bestemmelser, er forsikringstageren berettiget til at kræve erstatning
for den skade, som han lider ved forsikringens ophør.
Stk. 4. Ovenstående regler finder ikke anvendelse
på sådanne livsforsikringskontrakter, der omfattes af bestemmelserne i lov nr. 65
af 1. april 1914 §§ 25-31, jfr. bekendtgørelse nr. 299 af 30. juni 1922.
§ 27. Mister selskabet retten til at drive forsikringsvirksomhed
her i riget, kan forsikringstageren hæve aftalen. Det samme gælder, hvis selskabet
sammensluttes med et andet eller overdrager sin formue som helhed til dette.
Stk. 2. Er selskabet trådt i frivillig likvidation,
bortfalder forsikringsaftalen et år efter, at likvidationen er begyndt. Forsikringstageren
kan inden udløbet af dette tidsrum hæve aftalen, hvis selskabet undlader på hans
opfordring uopholdelig at stille betryggende sikkerhed for opfyldelsen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 26,
næstsidste og sidste stykke, finder tilsvarende anvendelse.
§ 28. Kommer forsikringstageren under konkurs
eller rekonstruktionsbehandling, har dette, selv om andet er aftalt, ingen virkning
på forsikringsaftalen udover, hvad der følger af lovgivningens almindelige regler.
Dog kan selskabet ved skadesforsikring betinge sig ret til at opsige aftalen med
14 dages - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds - varsel.
§ 28, 1. pkt. er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes
af justitsministeren. I § 28, 1. pkt., ændres », eller åbnes der forhandling
om tvangsakkord udenfor konkurs i hans bo« til: »eller rekonstruktionsbehandling«.
Forældelse
§ 29. Krav i anledning af forsikringsaftalen forældes
efter reglerne i forældelsesloven, jf.
dog stk. 2-6.
Stk. 2. Bestemmelsen i
forældelseslovens § 2, stk. 2, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor betalingsfristen
for forsikringsydelsen fastsættes i medfør af § 24, stk. 1.
Stk. 3. Ved personforsikring, hvor forsikringsbegivenheden
er skadens indtræden eller konstatering, indtræder forældelse af krav på forsikringsydelsen
senest 10 år fra den dag, da ydelsen kunne kræves betalt, jf. dog
forældelseslovens § 8, 1. pkt.
Stk. 4. Hvis en skadelidt inden udløbet af forældelsesfristen
for et krav mod en sikret indtræder i den sikredes ret imod selskabet i medfør af
§ 95, forældes skadelidtes krav mod selskabet tidligst 1 år
efter indtrædelsen.
Stk. 5. Er en skade inden forældelsesfristens
udløb anmeldt til selskabet, indtræder forældelse af krav, som skaden giver anledning
til, tidligst 1 år efter selskabets meddelelse om, at det helt eller delvis afviser
kravet. Hvis selskabet anerkender, at der foreligger en dækningsberettiget skade,
men anmoder om yderligere oplysninger med henblik på opgørelse af kravets størrelse,
indtræder forældelse 3 år efter selskabets meddelelse herom.
Stk. 6. Ved forbrugerforsikring kan stk. 1-5
ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for forsikringstageren eller sikrede.
Det kan dog aftales, at en forsikring alene dækker skader anmeldt inden for en nærmere
angivet frist efter forsikringens ophør. Fristen må ikke være kortere end 6 måneder.
§ 29, stk. 2 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
§ 29 er ændret ved § 2.2
i lov nr. 523 af 06.06.2007
fra 01.01.2008. Hidtidig formulering:
§ 29. Krav, der er grundede i forsikringsaftalen,
forældes 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab
om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid.
I øvrigt finder reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 §§ 1-3 anvendelse.
Stk. 2. Ved ansvarsforsikring, hvor selskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte,
forældes skadelidtes krav mod selskabet efter de samme regler, som gælder for skadelidtes
krav mod skadevolderen.
§ 30. (Ophævet).
§ 30 er ophævet ved § 2.3 i
lov nr. 523 af 06.06.2007 fra 01.01.2008. Hidtidig formulering:
Aftale om, at den sikrede mister sit krav, dersom han ikke påtaler det inden en
kortere frist end den i § 29 angivne, kan ikke gøres gældende, medmindre selskabet
skriftligt med mindst 6 måneders varsel har givet ham meddelelse om fristens længde
og om følgerne af, at fristen ikke overholdes.
Stk. 2. Aftale om, at selskabet skal være fri for ansvar, dersom krav i anledning
af en forsikringsbegivenhed ikke fremsættes overfor selskabet inden en vis frist,
kan ikke gøres gældende overfor den, der fremsætter sådant krav inden 3 måneder
efter, at han har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet.
Aftale om forlængelse
af forsikringen
§ 31. Vedtagelse om, at undladelse af at opsige en forsikring
skal medføre, at den anses forlænget for længere tid end et år, kan ikke af selskabet
gøres gældende, medmindre det tidligst 3 og senest 1 måned før opsigelsestidens
udløb har givet forsikringstageren meddelelse, hvorved han påmindes om, at sådan
forlængelse indtræder, hvis opsigelse ikke finder sted.
Bistand ved forhandlinger
med selskabet m.v.
§ 32. Det kan ikke gyldigt aftales, at den sikrede eller
forsikringstageren ved forhandlinger med selskabet ikke må lade sig bistå af andre.
Stk. 2. Aftale om, at den sikrede eller forsikringstageren
skal give personligt møde ved sådanne forhandlinger, kan ikke gøres gældende, når
dens opfyldelse ville være forbundet med uforholdsmæssigt besvær eller bekostning.
Stk. 3. Den sikrede kan i forbindelse med udenretlig
fremsættelse og opgørelse af krav mod selskabet kræve rimelige og nødvendige udgifter
til advokatbistand dækket af selskabet. Ved ansvarsforsikring finder 1. pkt. tilsvarende
anvendelse med hensyn til den skadelidtes erstatningskrav mod selskabet.
§ 32, stk. 3 og overskriften er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
Visse meddelelser
§ 33. Meddelelser fra selskabet til forsikringstageren
eller den sikrede bliver først virksomme, når de modtages af denne, medmindre det
skyldes undladelse af at anmelde flytning eller andet forhold hos modtageren, at
meddelelsen ikke eller ikke rettidigt fremkommer, idet retsvirkningen af meddelelsen
da indtræder dagen efter, at den under normale forhold ville være kommet den pågældende
i hænde. Har forsikringstageren eller den sikrede bopæl i Grønland, kommer det dog
ikke selskabet til skade, at sådan meddelelse som omhandlet i § 8,
§ 12, stk. 1, og §§ 13, 31
og 48 forsinkes eller ikke kommer frem, når meddelelsen er indleveret
til befordring med telegram eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel
benyttes, er indleveret til befordring dermed.
Stk. 2. Når den sikrede har indleveret sådan
meddelelse, som omhandles i §§ 21, 46 og
67, til befordring med telegram eller post eller, hvor andet
forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring dermed, går
det ikke ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.
§ 33, stk. 1 er ændret ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
§ 34. Reglerne i dette kapitel gælder for forbrugerforsikringer,
jf. § 2, stk. 4.
Stk. 2. Reglerne kan ikke fraviges til skade
for forbrugeren.
§ 34 a. Som fjernsalg betegnes i dette kapitel en
forbrugerforsikringsaftale, der
1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige ved kommunikation, der
foregår, uden at parterne mødes fysisk, og
2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af forsikringsselskabet.
§ 34 b. Forsikringsselskabet må ikke uden forudgående
anmodning herom rette personlig henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejdsplads
eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblik på straks eller
senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af en aftale.
Stk. 2. Et løfte afgivet af forbrugeren ved
et forsikringsselskabs henvendelse i strid med stk. 1 er ikke bindende.
§ 34 d. Forsikringsselskabet skal give forbrugeren
tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten efter § 34 i.
Oplysningen skal gives senest ved udlevering af forsikringsbetingelserne, jf. dog
§§ 34 e og 34 f vedrørende forsikringsaftaler
indgået ved fjernsalg.
§ 34 e. Ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg,
skal forsikringsselskabet give forbrugeren oplysning om
1) selskabets navn, erhvervsmæssige hovedaktivitet, fysiske adresse samt, hvis
et udenlandsk forsikringsselskab har en repræsentant her i landet, eller hvis selskabet
i øvrigt er repræsenteret af en anden, relevante oplysninger om denne repræsentant,
herunder dennes fysiske adresse,
2) cvr-nummeret samt om, at forsikringsselskabet er undergivet tilsyn af Finanstilsynet,
ved udenlandske selskaber det relevante identifikationsnummer i et handelsregister
eller lignende offentligt register, som selskabet måtte være optaget i, samt ved
eventuelt tilhørsforhold til godkendelsesordninger oplysning om den relevante tilsynsmyndighed,
3) karakteren af og de væsentligste egenskaber ved forsikringsydelsen,
4) den samlede pris for forsikringsydelsen inklusive gebyrer, omkostninger, herunder
eventuelle leveringsomkostninger, moms og alle andre afgifter, herunder eventuelle
afgifter eller omkostninger, der ikke betales via selskabet eller pålægges af dette,
eller, hvis en nøjagtig pris ikke kan oplyses, grundlaget for beregningen af prisen,
5) vilkår om betaling, levering eller anden opfyldelse af aftalen, en eventuel
uopsigelighedsperiode samt eventuel adgang for parterne til at bringe aftalen til
ophør før tiden eller ensidigt, herunder oplysning om eventuelle betingelser herfor,
6) hvorvidt der er adgang til at fortryde aftalen, og i givet fald oplysning om
fortrydelsesfristens begyndelsestidspunkt og varighed samt betingelserne for og
fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten, herunder om, til hvilken adresse
meddelelse om fortrydelse skal sendes,
7) eventuelle specifikke ekstraomkostninger for forbrugeren ved anvendelse af
den pågældende kommunikationsteknik, hvis sådanne ekstraomkostninger pålægges,
8) hvor længe oplysningerne gælder, herunder hvor længe ydelsen udbydes til den
anførte pris,
9) hvorvidt der er klageadgang og i givet fald fremgangsmåden ved klage, herunder
oplysning om en fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle
klager,
10) eventuelle særlige risici ved forsikringsydelsen som følge af ydelsens særlige
karakter eller som følge af de operationer, der skal gennemføres, ligesom der skal
gives oplysning herom, hvis ydelsens pris afhænger af udsving på de finansielle
markeder, og hvis historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventninger
om fremtidige afkast,
11) en eventuel lovvalgs- eller værnetingsklausul i aftalen,
12) på hvilket sprog aftalevilkårene og forhåndsoplysningerne gøres tilgængelige,
og på hvilket sprog forsikringsselskabet påtager sig at kommunikere i aftaleperioden,
og
13) dækning efter lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber eller efter
eventuelle andre garantiordninger.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal
gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare,
tydelige og forståelige. Det skal fremgå klart, at oplysningerne gives med henblik
på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet
under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn
til umyndige personer.
Stk. 3. Hvis taletelefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken,
skal forbrugeren ved begyndelsen af ethvert opkald fra forsikringsselskabet have
oplysning om selskabets navn samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt
med, og dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle formål med henvendelsen.
Herudover kan selskabet med forbrugerens samtykke nøjes med at give oplysning om
fortrydelsesretten samt om de i stk. 1, nr. 3, 4, 6 og 10, nævnte oplysninger. Selskabet
skal underrette forbrugeren om, at der kan fås flere oplysninger, samt om disse
oplysningers karakter. Den fulde oplysningspligt efter stk. 1 skal opfyldes i forbindelse
med meddelelse på varigt medium i overensstemmelse med § 34 f.
Stk. 4. Har forsikringsselskabet inden for
det seneste år indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter,
gælder stk. 1-3 alene i relation til den første aftale.
§ 34 f. Inden indgåelse af fjernsalgsaftalen skal
de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger være meddelt forbrugeren
på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang til. Forbrugeren
skal samtidig på den anførte måde have fået oplysning om aftalevilkårene.
Stk. 2. Hvis aftalen indgås på forbrugerens
anmodning under anvendelse af fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt
at give oplysningerne på den i stk. 1 nævnte måde inden aftalens indgåelse, skal
forpligtelsen opfyldes straks efter aftalens indgåelse.
Stk. 3. Er de i § 34 e,
stk. 1, nævnte oplysninger meddelt forbrugeren i forbindelse med en tidligere
aftale af samme karakter, jf. § 34 e, stk. 4, er forsikringsselskabets
oplysningspligt efter stk. 1 og 2 opfyldt, hvis selskabet har sikret sig, at forbrugeren
fortsat har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir eller andet varigt
medium.
§ 34 g. Ved forsikringsaftaler indgået ved fjernsalg
har forbrugeren på ethvert tidspunkt under aftaleforholdet ret til efter anmodning
at få udleveret aftalevilkårene på papir. Forbrugeren kan endvidere ændre den benyttede
fjernkommunikationsteknik, medmindre det er uforeneligt med den indgåede aftale
eller karakteren af den leverede ydelse.
§ 34 h. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om indholdet af og formen for de oplysningsforpligtelser, der følger af
§§ 34 d-34 g. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om yderligere oplysninger, som selskabet skal give.
Fortrydelsesret
§ 34 i. Forbrugeren kan træde tilbage fra en forsikringsaftale
i overensstemmelse med reglerne i §§ 34 j og
34 k (fortrydelsesret). Fortrydelsesretten gælder, uanset om forsikringstiden
er begyndt eller ej, men dog kun indtil aftalen efter forbrugerens udtrykkelige
ønske er blevet helt opfyldt af begge parter.
Stk. 2. Der er ikke fortrydelsesret ved aftaler
om forsikring, som vedrører rejse- og bagageforsikringspolicer eller tilsvarende
forsikringspolicer med begrænset løbetid på højst 1 måned (korttidsforsikring),
medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring.
Stk. 3. Der er endvidere ikke fortrydelsesret
ved aftaler om forsikringsydelser, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet,
som forsikringsselskabet ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.
§ 34 j. Vil forbrugeren bruge sin fortrydelsesret,
skal den pågældende underrette forsikringsselskabet herom inden for en frist på
14 dage, ved aftaler om livsforsikring og individuel pensionsordning dog inden for
en frist på 30 dage.
Stk. 2. Fristen regnes ved tilbagetrædelse
fra en forsikringsaftale, der er indgået ved fjernsalg, fra det seneste af følgende
tidspunkter:
1) Den dag, hvor aftalen indgås, ved aftaler om livsforsikring dog den dag, hvor
forbrugeren har fået meddelelse om aftalens indgåelse, eller
2) den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter reglerne
om oplysningspligt (§§ 34 d-34 f) påhviler
forsikringsselskabet at give på papir eller andet varigt medium.
Stk. 3. I andre tilfælde regnes fristen fra
det seneste af følgende tidspunkter:
1) Den dag, hvor forbrugeren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen
er indgået, eller
2) den dag, hvor forbrugeren har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten.
Stk. 4. Det er tilstrækkeligt for overholdelse
af fortrydelsesfristen i stk. 1-3, at underretningen, når den foreligger på papir
eller et andet varigt medium, som modtageren har adgang til, er afsendt inden fristens
udløb.
Stk. 5. Falder den sidste dag for udøvelse
af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december
eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.
§ 34 k. Træder forbrugeren tilbage fra aftalen i medfør
af §§ 34 i og 34 j, kan forsikringsselskabet
ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod forbrugeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale,
hvor fortrydelsesfristen beregnes efter § 34 j, stk. 2, nr.
2, kan forbrugeren pålægges at betale for den del af ydelsen, der er leveret
til forbrugeren efter forløbet af 14 dage fra aftalens indgåelse, ved aftaler om
livsforsikring og individuel pensionsordning 30 dage fra aftalens indgåelse. Det
er dog en forudsætning herfor,
1) at forsikringsselskabet godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34 f på varigt medium er blevet oplyst om fortrydelsesretten
og om beregningsmåden for det beløb, der skal betales, og
2) at det beløb, som forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt forhold til
omfanget af den ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med aftalens fulde
opfyldelse.
Stk. 3. Har forbrugeren betalt helt eller
delvis, skal forsikringsselskabet med fradrag af et eventuelt beløb efter stk. 2
tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Tilbagebetaling
skal ske snarest muligt og senest 30 dage efter, at forbrugerens underretning om
tilbagetrædelsen er kommet frem til selskabet.
Stk. 4. Forbrugeren skal snarest muligt og
senest 30 dage efter afsendelsen af meddelelse om tilbagetrædelsen tilbagelevere
ethvert beløb eller formuegode, som den pågældende måtte have modtaget af selskabet.
Bortfald af tilknyttede aftaler
§ 34 l. Hvis forbrugeren træder tilbage fra en aftale
efter regler i dette kapitel, bortfalder en hertil knyttet kreditaftale, som forbrugeren
har indgået med selskabet, eller som på grundlag af en aftale mellem tredjemand
og selskabet dækker den aftalte betaling helt eller delvis.
Stk. 2. Ved tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale
bortfalder endvidere en til aftalen knyttet anden fjernsalgsaftale om tjenesteydelser,
som skal leveres af selskabet eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem
tredjeparten og selskabet.
Stk. 3. Bortfalder en tilknyttet aftale i
medfør af stk. 1 eller stk. 2, kan forbrugeren ikke af den grund pålægges at betale
gebyr eller erstatning til aftaleparten.
Visse lovvalgsaftaler
§ 34 m. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen
i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse
på aftalen, kan forbrugeren i de spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,
tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen herom i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville
være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
II. Skadesforsikring
A. Almindelige bestemmelser
Skadeforsikringens genstand, § 35
Forsikringsværdien, §§ 36-39
Underforsikring, § 40
Dobbeltforsikring, §§ 41-44
Fareforøgelse, §§ 45-50
Sikkerhedsforholdsregler, § 51
Foranstaltninger til afværgelse af skade, §§ 52-53
Forsikring af trediemands interesse, §§ 54-58
Skadeforsikringens genstand
§ 35. Enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i
penge, kan være genstand for skadesforsikring. Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens
eller trediemands interese.
Forsikringsværdien
§ 36. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen
bestemt interesse, skal forsikringen anses at dække den interesse, der knytter sig
til, at selve tingens værdi ikke forringes ved forsikringsbegivenheden, men omfatter
ikke anden til tingens bevarelse knyttet interesse. Selskabet svarer således ikke
for driftstab eller for skade, som skyldes, at tingen ikke kan anvendes til den
tid og på den måde, som er forudsat.
§ 37. Med de i §§ 38 og
75 nævnte undtagelser ansættes tingens værdi til det beløb, der efter priserne
umiddelbart før forsikringsbegivenheden ville kræves til genanskaffelse af den tilintetgjorte
eller beskadigede genstand med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder,
brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Stk. 2. Ved indbogenstande, personlige brugsgenstande
og lignende sker der dog kun fradrag for værdiforringelse ved alder og brug, for
så vidt genstandenes nytteværdi for den sikrede derved er væsentlig nedsat.
Stk. 3. Genopføres eller istandsættes en beskadiget
bygning, finder fradrag derhos kun sted for forskellen mellem gammelt og nyt.
§ 38. Erstatning for genstande, som den sikrede selv
har tilvirket til salg, fastsættes på grundlag af den pris, som ved salg på almindelige
vilkår ville kunne opnås umiddelbart før forsikringsbegivenhedens indtræden, med
fradrag for regelmæssige salgsomkostninger, undgået handelsrisiko samt fordelen
ved kontant betaling.
§ 39. Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet
til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning.
Stk. 2. Indeholder forsikringsaftalen en bestemmelse,
hvorved den forsikrede genstand ansættes til en bestemt værdi, eller bestemte vurderingsregler
vedtages, er en sådan aftale bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør,
at der derved ville blive erstattet mere end den lidte skade.
Underforsikring
§ 40. Er forsikringssummen lavere end den forsikrede
interesses værdi, hæfter selskabet kun efter forholdet mellem forsikringssummen
og den nævnte værdi.
Dobbeltforsikring
§ 41. Er samme interesse forsikret mod samme fare hos
flere selskaber, hæfter hvert selskab, som om det var eneforsikrer.
§ 42. Er flere selskaber ansvarlige for en skade, og
er den erstatning, der skal udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for hvilke
selskaberne tilsammen hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i forhold til
de beløb, for hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne ikke udrede sin
andel, fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i tilsvarende forhold indenfor
den ved 1ste punktum angivne begrænsning.
§ 43. Er der i forsikringsaftalen truffet forbehold
om, at selskabet helt eller delvis skal være fri for ansvar, hvis samme interesse
er eller bliver forsikret i andet selskab, har den sikrede dog ret til erstatning
for skade, som han ikke får godtgjort ifølge en anden forsikring. Har flere selskaber
tegnet forsikring på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at
der ikke andetsteds er tegnet forsikring på samme interesse, hæfter alle selskaberne
desuagtet i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis
det alene havde tegnet forsikringen. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel,
fordeles det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre selskaber.
Stk. 2. Er ifølge aftalen ikke blot ansvaret,
men også retten til præmien afhængig af, at forsikring ikke tegnes andetsteds, finder
bestemmelserne i 1ste stykke ikke anvendelse.
Stk. 3. Selskabet kan gøre sit ansvar betinget
af, at den sikrede selv bærer risikoen for en del af den forsikrede interesse, samt
deraf, at han ikke andetsteds forsikrer anden interesse end den i §
36 angivne.
§ 44. Den sikrede er forpligtet til at give det selskab,
som han afkræver erstatning, underretning om, hos hvilke selskaber der tillige er
tegnet forsikring, og er ansvarlig for tab, som forårsages ved, at sådan underretning
forsømmes.
Stk. 2. Er det aftalt, at forsikringstageren
eller den sikrede før forsikringsbegivenheden indtræder, skal give selskabet meddelelse,
hvis samme interesse forsikres andetsteds, har forsømmelse af at give sådan meddelelse,
uanset modstående aftale, ikke anden virkning end den i 1ste stykke foreskrevne.
Fareforøgelse
§ 45. Bliver med den sikredes vilje en i policen bestemt
angivet fareomstændighed således ændret, at selskabets risiko derved forøges udover,
hvad der ved aftalens afslutning kan antages at være taget i betragtning, er selskabet
fri for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, såfremt de ved
ændringen hidførte forhold havde foreligget, da aftalen blev afsluttet.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville have
tegnet forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det således, som det mod den aftalte
præmie ville have fortsat forsikringen, om fareforøgelsen havde været det bekendt.
Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for
egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3. Ved søforsikring og anden transportforsikring
samt garantiforsikring gælder i stedet for den i 2det stykke nævnte regel, at selskabet
kun er ansvarligt i det omfang fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens
indtræden eller skadens størrelse.
§ 46. Undlader den sikrede efter at være kommet til
kundskab om en ikke med hans vilje sket fareforøgelse uden gyldig grund at underrette
selskabet derom, anses ændringen som hidført med hans vilje.
§ 47. Uanset om en fareforøgelse af den i
§ 45 nævnte art er hidført med eller uden den sikredes vilje, er selskabet berettiget
til at opsige forsikringen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland,
en måneds - varsel.
§ 48. Vil selskabet påberåbe sig, at fareforøgelse er
indtrådt, må det efter erhvervet kundskab om fareforøgelsen uden unødigt ophold
give den sikrede meddelelse om, hvorvidt det vil gøre nogen ret i henhold til §§ 45-47 gældende.
§ 49. Selskabet kan ikke til sin frigørelse påberåbe
sig en fareforøgelse, når denne er bortfaldet eller har ophørt at have nogen betydning
for selskabet.
Stk. 2. Det samme gælder, når fareforøgelsen
skyldes en handling, som foretages til afværgelse af skade på person eller ejendom
under sådanne omstændigheder, at handlingen må anses forsvarlig.
§ 50. Aftale om, at fareforøgelse skal have retsvirkning
i andre tilfælde eller i videre omfang end hjemlet ved §§ 45-49, kan ikke påberåbes af selskabet. Dog kan det vedtages,
at reglerne i § 45, 2det stykke, skal anvendes i stedet
for reglerne i samme paragraf, 3die stykke, og omvendt.
Stk. 2. Ved tingsforsikring af fremmed interesse
har fareforøgelse hidført med forsikringstagerens vilje, hvis den forsikrede genstand
befinder sig i hans varetægt, samme virkning, som om den var hidført af den sikrede.
Det samme gælder ved forsikring mod driftstab.
Sikkerhedsforholdsregler
§ 51. Er der i forsikringsaftalen givet pålæg om forholdsregler,
der før forsikringsbegivenhedens indtræden skal iagttages for at forebygge denne
eller formindske skadens omfang, og har den sikrede eller nogen, hvem det påhviler
at påse forskrifternes gennemførelse, gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn
til overholdelsen af sådant pålæg, har den sikrede kun krav mod selskabet, når og
for så vidt det må anses godtgjort, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller
omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter.
Stk. 2. Aftale, der går ud på i videre omfang
end angivet at fritage selskabet for ansvar, når sådanne forskrifter overtrædes,
er uden retsvirkning.
§ 51, stk. 2 er ophævet ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Vidner undladelsen af at efterkomme forskrifterne om en forsømmelighed,
som lader befrygte, at forskriften også i fremtiden vil blive overtrådt, eller er
der i øvrigt grund til at befrygte, at nye overtrædelser vil finde sted, kan selskabet
opsige aftalen med en uges - hvis forsikringstageren har bopæl i Grønland, en måneds
- varsel
Foranstaltninger til
afværgelse af skade
§ 52. Den sikrede skal, når en forsikringsbegivenhed
er indtrådt, eller umiddelbar fare for dens indtræden foreligger, efter evne afværge
eller begrænse skaden samt, hvis selskabet er forpligtet til at erstatte en skade,
for hvilken den sikrede har ret til erstatning hos trediemand, træffe de til sikring
af selskabets dækningskrav efter omstændighederne nødvendige foranstaltninger, indtil
selskabet bliver i stand til selv at varetage sit tarv. Har selskabet i så henseende
givet bestemte forskrifter, skal den sikrede så vidt muligt følge disse.
Stk. 2. Overtræder han forsætligt eller af grov
uagtsomhed denne pligt, svarer selskabet ikke for skade, der kan antages foranlediget
derved. Det kan ikke med retsvirkning aftales, at den sikredes eller andres undladelse
af at træffe foranstaltninger som ovenfor nævnt skal have strengere virkninger end
her foreskrevet.
§ 53. Forsikringen omfatter tab eller udgift, som forvoldes
den sikrede ved efter omstændighederne forsvarlig foranstaltning af den i
§ 52 nævnte art. Bestemmelsen i § 40 finder her tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Selskabet er forpligtet til at dække
de nævnte omkostninger, selv om forsikringssummen derved overskrides.
Stk. 3. Disse bestemmelser gælder ikke for kreaturforsikring.
Forsikring af trediemands
interesse
§ 54. Er tingsforsikring tegnet uden angivelse af nogen
bestemt interesse, anses forsikringen tegnet til fordel for enhver, der som ejer,
panthaver eller indehaver af anden tinglig ret, eller fordi han bærer faren for
tingen, vil lide tab ved, at den forringes eller går til grunde. Dette gælder dog
ikke i forhold til en søpanthaver.
Stk. 2. Er det betinget, at forsikringen skal
ophøre i tilfælde af ejerskifte, gælder forsikringen dog 14 dage - i kreaturforsikring
3 dage - efter ejerskiftet i det omfang, hvori den nye ejer ikke gennem en af ham
tegnet forsikring har krav på erstatning. Har den nye ejer bopæl i Grønland, forlænges
de nævnte frister til en måned. Bestemmelsen i 1. punktum gælder ikke for søforsikring
af skib.
§ 55. Forsikring af indbo anses, hvis ikke andet fremgår
af omstændighederne, tillige at omfatte indbo, der tilhører forsikringstagerens
ægtefælle, hans hjemmeboende børn samt personer, der hører til forsikringstagerens
husstand og står i personligt tjenesteforhold til ham.
§ 56. Hvis forsikringen er tegnet til fordel for trediemand
eller ifølge loven dækker fremmed interesse, er forsikringstageren, medmindre andet
følger af retsforholdet mellem ham og trediemand, dog i forhold til denne berettiget
til at træffe afgørelse om ændring, ophævelse eller opsigelse af aftalen og kan
med retsvirkning modtage opsigelse eller anden meddelelse forsikringen vedrørende.
Stk. 2. Har forsikringstageren ubeføjet foretaget
sådan disposition, er denne dog bindende i forhold til selskabet, medmindre dette
vidste eller burde vide, at forsikringstageren var uberettiget dertil. Dette gælder
ved søforsikring og anden transportforsikring af varer dog kun, for så vidt forsikringstageren
foreviser policen til fornøden påtegning eller godtgør, at der ikke er udfærdiget
konnossement eller fragtbrev af sådan art, at afsenderen, efter at han har givet
dokumentet fra sig, ikke kan råde over varerne.
§ 57. Når forsikringsbegivenheden indtræder, tilkommer
retten til erstatning den, hvis interesse forsikringen skal dække, selv om han ikke
har fået meddelelse om forsikringen.
Stk. 2. Forsikringstageren kan dog med bindende
virkning forhandle med selskabet om erstatning og oppebære denne, medmindre en bestemt
angiven person af forsikringstageren er opgivet eller nogen selv har anmeldt sig
til selskabet som berettiget, eller den sikrede har en ved tinglysning i tingbogen
eller bilbogen sikret ret. Bestemmelsen i § 56, sidste punktum,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 57, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 539 af 08.06.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af
Justitsministeren. I § 57, stk. 2, ændres
»sikret ret i den forsikrede faste ejendom« til: »i tingbogen eller bilbogen sikret
ret«.
§ 58. Omfatter en forsikring samtidig ejerens og panthaverens
interesse, kan erstatningsbeløbet udbetales til ejeren, når skaden er udbedret,
en forsikret bygning genopført, andre af forsikringen og panteretten omfattede genstande
genanskaffet eller lige så betryggende sikkerhed for panthaverens fyldestgørest
stillet. Det samme gælder, hvis forsikringen dækker andre i tingen berettigedes
interesse.
Stk. 2. Finder istandsættelse eller genanskaffelse
ikke sted, bliver erstatningsbeløbet at fordele mellem ejeren og de andre berettigede
under iagttagelse af regelen i § 57, 2det stykke.
B. Søforsikring
og anden transportforsikring.
1. Søforsikring, §§ 59-76
2. Anden transportforsikring, §§ 77-78
1. Søforsikring
§ 59. Ved søforsikring forstås i denne lov forsikring
mod fare, for hvilken den forsikredes interesse udsættes under søtransport. Omfatter
en forsikring foruden søfare tillige anden fare der står i forbindelse med transporten,
anses forsikringen i sin helhed som søforsikring.
Stk. 2. Som søforsikring anses også forsikring,
der knytter sig til skib, som er oplagt eller befinder sig på bedding eller i dok,
eller som ellers er stilleliggende, samt forsikring af gods, der befinder sig i
sådant skib.
§ 60. Søforsikring omfatter, for så vidt ingen særlig
undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare, for hvilken den forsikrede
interesse udsættes.
§ 61. Ved forsikring af kasko eller fragt er selskabet
ansvarligt for den erstatningspligt, der kan påhvile den sikrede imod trediemand,
hvor skib eller fragt hæfter for ansvar, som skyldes sammenstød med skib eller stødning
mod fast eller flydende genstand eller sådant forhold, som ifølge sølovens § 223a
ligestilles med sammenstød. Foreligger underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse. Selskabet hæfter dog ikke for rederens ansvar
for skade, der som følge af sammenstødet er overgået gods, som befinder sig om bord
i det forsikrede skib.
§ 62. Selskabet hæfter ikke for skade på skib, der alene
er en følge af slid, alder eller råddenskab, eller for skade, som rammer gods på
grund af mangler ved dettes indpakning eller dets egen beskaffenhed, såsom indre
skade, svind, sædvanlig udlækning eller dyrs død.
§ 63. Skade, der hidrører fra, at skibet ved afgangen
fra sidste havn ikke var sødygtigt, tilbørlig udrustet og bemandet, forsynet med
de fornødne skibsdokumenter eller forsvarlig lastet, er selskabet ved forsikring
af rederens interesse ikke pligtig at erstatte, medmindre det må antages, at hverken
rederen eller skibsføreren har vidst eller burdet indse, at mangelen forefandtes.
§ 64. Er almindeligt havari opgjort på behørigt sted
og på lovlig måde, skal det bidrag til havariet, som i henhold til fordelingen falder
på den forsikrede interesse, tilsvares af selskabet. Foreligger underforsikring,
finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.
§ 65. Er det i befragtningsaftalen bestemt, at almindeligt
havari skal opgøres efter andre regler end de i lov foreskrevne, frigøres selskabet
ikke derved, at denne bestemmelse bringes til udførelse, såfremt de benyttede regler
er almindelig anerkendte i international forretningsbrug.
§ 66. Kan skade på den forsikrede genstand fordres erstattet
under almindeligt havari, har den sikrede dog ret til uden at afvente havariopgørelsen
at fordre denne skade erstattet af selskabet efter reglerne om partikulært havari.
Stk. 2. Når selskabet udbetaler sådan erstatning,
indtræder det fuldt ud i den sikredes ret mod de andre deltagere i havariet. Foreligger
underforsikring, finder bestemmelsen i § 40 anvendelse.
§ 67. Sker transport med andet skib end det, som efter
forsikringsaftalen skulle benyttes, er selskabet fri for ansvar, hvis det må antages,
at det, om det havde haft kendskab hertil, ikke ville have overtaget forsikringen
eller ville have beregnet en højere præmie, opstillet andre vilkår eller genforsikret
en større del af risikoen.
Stk. 2. Finder forandringen sted efter rejsens
begyndelse, er selskabet dog ansvarligt, hvis forandringen er sket uden den sikredes
samtykke eller er blevet nødvendig af hensyn til en begivenhed, som omfattes af
forsikringen. Sker sådan forandring uden den sikredes samtykke, er han dog pligtig
at give selskabet meddelelse derom, så snart han bliver vidende om forandringen.
Forsømmer han dette er selskabet fri for ansvar for begivenheder, der indtræder
efter dette tidspunkt.
§ 68. Sker der under rejsen afvigelse fra den vej, som
er angivet ved aftalen eller i øvrigt må anses som den rette, ophører selskabets
ansvar, medmindre afvigelsen er foretaget uden den sikredes samtykke.
Stk. 2. Selskabets ansvar ophører dog ikke,
hvis afvigelsen er blevet nødvendig af hensyn til en af forsikringen omfattet begivenhed
eller er foretaget til afværgelse af skade på person eller ejendom under sådanne
omstændigheder, at dens foretagelse må anses som forsvarlig. Dog er selskabet, hvis
den rette vej ikke genoptages, så snart det er gørligt, fri for ansvar for skade,
som under disse omstændigheder indtræffer.
Stk. 3. Er selskabets ansvar ophørt i medfør
af bestemmelserne i 1ste eller 2det stykke, er selskabet dog ansvarligt for forsikringsbegivenheder,
der indtræder efter at den rette vej er genoptaget, for så vidt afvigelsen har været
uden betydning for skadens indtræden eller omfang.
Stk. 4. Tilsvarende regel gælder, når et skib
er kommet udenfor det farvand, som forsikringen omfatter.
§ 69. Lider skib eller gods, som tilhører rederen, skade
under bjærgning af andet skib eller dettes ladning, er selskabet fri for at erstatte
skade, der må anses godtgjort gennem bjærgeløn. Viser det sig efter erstatningens
udbetaling, at skaden helt eller delvis er godtgjort på nævnte måde, kan selskabet
derhos kræve en tilsvarende del af erstatningsbeløbet tilbagebetalt.
§ 70. Er et skib som følge af, at det er sunket eller
strandet eller ved anden begivenhed, som forsikringen omfatter, kommet i en sådan
tilstand, at det ikke for rimelig bekostning kan bjærges, eller er blevet således
beskadiget, at det ikke er istandsættelse værd, har den sikrede ret til erstatning
for totalskade.
Stk. 2. Det samme gælder, når gods ved en begivenhed,
som forsikringen omfatter, er kommet i sådan tilstand eller er således beskadiget
som ovenfor nævnt eller blevet oplagt på et sted, fra hvilket det ikke indenfor
rimelig tid eller for rimelig bekostning kan afhentes.
§ 71. Har der manglet underretning om et skib i tre
gange så lang tid, som gennemsnitlig medgår til skibets rejse fra det sted, fra
hvilket den sidste efterretning om skibet havdes, til nærmeste bestemmelsessted,
dog mindst tre måneder, eller er skibet forladt af besætningen, og er det ikke inden
tre måneder derefter kommet i den sikredes rådighed, har den sikrede ret til erstatning
som for totalskade.
Stk. 2. Samme regel finder anvendelse på ombordværende
gods, når hverken dette eller skibet er kommet frem inden den i 1ste stykke angivne
frist.
§ 72. Er skib eller gods af fremmed magt belagt med
embargo eller opbragt eller tilbageholdt ved lignende foranstaltning, og frigives
det ikke inden 6 måneder derefter, har den sikrede ret til erstatning som for totalskade.
Stk. 2. Vil den sikrede benytte denne ret, skal
han underrette selskabet derom inden 3 måneder efter, at han har fået kundskab om
de omstændigheder, der begrunder hans ret.
§ 73. Udbetaler selskabet erstatning for totalskade,
indtræder det i den sikredes ret til det, som måtte være i behold af de således
erstattede genstande, og kan fordre, at den sikrede udleverer alle ham tilgængelige,
disse genstande vedrørende dokumenter og bevisligheder.
Stk. 2. Foreligger underforsikring, har selskabet
dog kun ret til andel i det, der findes i behold, efter forholdet mellem forsikringssummen
og forsikringsværdien.
§ 74. Indtræffer havari flere gange i løbet af forsikringstiden,
erstatter selskabet skaden, selv om erstatningssummerne tilsammen overstiger forsikringssummen.
Stk. 2. Dog har selskabet, når skade er indtruffet,
ret til ved at betale hele forsikringssummen med tillæg af allerede påløbne omkostninger
at befri sig for ethvert ansvar for begivenheder, der indtræder, eller omkostninger,
der påløber, efter at forsikringstageren har fået meddelelse om, at selskabet vil
benytte sig af denne ret. I disse tilfælde kommer bestemmelsen i § 73
ikke til anvendelse.
§ 75. Forsikringsværdien af et skib er den værdi, skibet
havde på det tidspunkt, da selskabets ansvar begyndte.
Stk. 2. Hvis et skib, da forsikringsaftalen
blev truffet, er ansat til en bestemt værdi (takseret police), er sådan ansættelse
bindende for selskabet, for så vidt det ikke godtgør, at den ansatte værdi overstiger,
hvad der med rimelighed kan anses som forsikringsværdien.
Stk. 3. Værdien af forsikrede varer ansættes
uanset senere prisforandringer til den pris, som umiddelbart før transportens begyndelse
på afgangsstedet betaltes for varer af samme art frit leverede i skib, på banevogn
eller på andet transportmiddel med tillæg af 10 pct. samt af præmie for almindelig
forsikring og af fragt for så vidt denne skal betales uden hensyn til, om transporten
fuldføres.
§ 76. Såfremt en forsikring i henhold til aftalen eller
ifølge opsigelse af anden grund end manglende præmiebetaling ville ophøre på et
tidspunkt, da skibet er på søen, bortfalder aftalen dog først ved udløbet af den
dag, da skibet ankommer til første bestemmelsessted. Forlænges forsikringen herved,
kan selskabet kræve præmie for forlængelsen.
2. Anden transportforsikring
§ 77. Anden transportforsikring end søforsikring omfatter,
for så vidt ingen særlig undtagelse er gjort i lov eller aftale, enhver art af fare,
for hvilken den forsikrede interesse udsættes under transporten.
§ 78. Bestemmelserne i §§ 62, 67, 68, 72,
73, 74 og 75 finder tilsvarende
anvendelse.
C. Brandforsikring
§ 79. Brandforsikring dækker den ved ildsvåde forårsagede
skade på en af forsikringen omfattet genstand, selv om denne ikke kommer i brand.
Skade, forårsaget ved ild, der ikke kan betegnes som ildsvåde, omfattes ikke af
forsikringen.
§ 80. Udsættes en genstand forsætlig for varme ved kogning,
strygning, tørring, røgning eller lignende er selskabet ikke ansvarligt for den
derved opståede skade på genstanden, selv om den kommer i brand.
§ 81. Hvis ikke andet er aftalt, svarer selskabet også
for skade, som forvoldes ved lynnedslag, selv om der ikke derved opstår brand, på
samme måde som for brandskade.
Stk. 2. Har selskabet overtaget ansvar for eksplosionsskade,
der ikke er en følge af brand, finder bestemmelserne om brandforsikring anvendelse.
§ 82. Bortkommer brandforsikrede ting under brand ved
tyveri eller på anden måde, eller beskadiges de under forsøg på at redde dem fra
brand, anses skaden som brandskade. Det samme er tilfældet, hvis de tilintetgøres
eller beskadiges for at forebygge eller begrænse en brand under sådanne omstændigheder,
at opofrelsen må anses som forsvarlig. Dette gælder, selv om branden ikke truer
nogen genstand, der falder ind under forsikringen.
§ 83. Befinder en forsikret genstand sig ved forsikringsbegivenhedens
indtræden på andet sted end det ved forsikringens tegning opgivne, er selskabet
ansvarligt, medmindre det må antages, at selskabet, hvis det sted, hvor forsikringsbegivenheden
indtraf, var opgivet som forsikringssted, ville have afholdt sig fra at tegne forsikringen
eller betinget sig højere præmie eller andre vilkår eller ville have genforsikret
i videre omfang.
Stk. 2. Ved forsikring af indbo er selskabet
for et beløb af indtil 15 pct. af forsikringssummen, dog ikke udover 3.000 kr.,
ansvarlig for brandskade, der indtræder, medens de forsikrede genstande midlertidig
befinder sig andetsteds i riget end i policen angivet, selv om faren derved forøges.
§ 84. Gælder en forsikring for et tidsrum af et år, skal
den, hvis ikke andet må anses aftalt, betragtes som fornyet for et år ad gangen,
medmindre forsikringstageren eller selskabet har opsagt den senest en uge før forsikringstidens
udløb.
§ 85. Reglerne i
§§ 18 og 19
gælder også, hvis forsikringsbegivenheden fremkaldes af den sikredes med ham samlevende
ægtefælle.
§ 86. Er en forsikret fast ejendom pantsat, kan panthaveren,
selv om selskabets ansvar overfor ejeren bortfalder i medfør af §§ 4,
6 og 50, 2det stykke, dog kræve dækning
i den erstatning, som ellers ville være kommet til udbetaling, for så vidt han ikke
kan opnå fyldestgørelse af pantet eller af skyldnerens øvrige formue. I det omfang,
i hvilket selskabet har betalt erstatning til panthaveren, indtræder det i dennes
ret mod ejeren.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis forsikringen
dækker andre i tingen berettigedes interesse.
§ 87. Bortfalder forsikringen af en fast ejendom ifølge
aftale, eller nedsættes forsikringssummen, eller bringes selskabets ansvar til ophør
på grund af manglende præmiebetaling eller ejerskifte, får dette først retsvirkning
overfor panthaveren 14 dage - hvis panthaveren har bopæl i Grønland, en måned -
efter, at han fra selskabet har modtaget meddelelse derom.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 51,
1ste stykke, kan kun påberåbes overfor panthaveren, når denne selv er skyld
i, at pålægget ikke er overholdt.
Stk. 3. I øvrigt bliver de bestemmelser til
værn for panthavere og andre i ejendommen berettigede, som indeholdes i særlige
love om bygningsbrandforsikring eller i de i henhold til disse love stadfæstede
vedtægter, bestående.
Stk. 4. Disse bestemmelser finder også anvendelse
på det i §§ 37 og
38 i lov om tinglysning af 31. marts 1926 omhandlede tilbehør til fast ejendom,
for så vidt forsikringen omfatter sådant tilbehør.
§ 88. Bestemmelser i aftalen, der indeholder afvigelse
fra de i §§ 86 og 87 opstillede regler til
beskyttelse af panthavere, kan ikke påberåbes af selskabet.
D. Kreaturforsikring
§ 89. Dør eller nedslås et forsikret dyr inden en måned
efter forsikringstidens udløb som følge af en af aftalen omfattet begivenhed, der
er indtrådt i forsikringstiden, hæfter selskabet, som om døden var indtrådt i forsikringstiden.
§ 90. Hvis et dyr dør eller nedslås som følge af en
sygdom eller et ulykkestilfælde, beregnes erstatningen efter den værdi, dyret umiddelbart
før døden ville have haft, om sygdommen eller ulykkestilfældet ikke var indtrådt.
E. Ansvarsforsikring
§ 91. Er der tegnet forsikring mod erstatningsansvar,
nogen pådrager sig overfor trediemand som følge af en skadevoldende begivenhed,
er selskabet forpligtet til at betale erstatning, hvis en begivenhed, som omfattes
af aftalen, finder sted i løbet af forsikringstiden, selv om de skadelige følger
først indtræder senere.
§ 92. Omkostninger, der foranlediges af den sikredes
forsvar mod krav fra trediemands side, omfattes af forsikringen, såfremt det efter
omstændighederne må anses for rimeligt, at den sikrede har pådraget sig dem.
Stk. 2. Hvis den sikrede er dømt til at betale
renter af et erstatningsbeløb, finder reglerne i 1ste stykke tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Er der i aftalen fastsat en bestemt
forsikringssum, skal selskabet betale de her nævnte omkostninger og renter, selv
om forsikringssummen overskrides. Er forsikringssummen mindre end det idømte erstatningsbeløb,
er selskabet dog kun pligtigt at tilsvare den del af renten, som svarer til det
erstatningsbeløb, selskabet skal betale.
§ 93. Såfremt der for en fordring, der hidrører fra
et af forsikringen omfattet ansvar, foretages en arrestforretning, er selskabet
pligtigt at stille den sikkerhed, der er fornøden for at afværge arresten, dog ikke
udover forsikringssummen.
§ 94. En bestemmelse i aftalen om, at selskabet skal
være fri for ansvar, såfremt den sikrede uden selskabets samtykke udbetaler erstatning
eller godkender et fremsat erstatningskrav, er ugyldig i det omfang, hvori det må
anses godtgjort, at den sikrede ved at betale eller godkende kravet kun har opfyldt
sin retspligt.
§ 95. Når den sikredes erstatningspligt over for den
skadelidte er fastslået og erstatningens størrelse bestemt, indtræder den skadelidte
i den sikredes ret imod selskabet, for så vidt han ikke er fyldestgjort.
Stk. 2. Den skadelidte indtræder endvidere i
den sikredes ret imod selskabet, hvis skadelidtes krav på erstatning er
omfattet af sikredes konkurs, tvangsakkord eller gældssanering. I det omfang skadelidtes
krav ikke er blevet dækket, kan det fulde krav på erstatning rettes mod selskabet.
Selskabet skal i de i 1. pkt. nævnte tilfælde uden ugrundet ophold underrette den
sikrede om, at det har modtaget et krav på erstatning.
Stk. 3. Har flere skadelidte krav på erstatningsydelsen
for en forsikringsbegivenhed, og overstiger deres for selskabet anmeldte krav tilsammen,
hvad selskabet er pligtigt at yde, skal de, for så vidt ikke andet er vedtaget,
fyldestgøres forholdsmæssigt.
§ 95, stk. 2 er indsat ved
lov nr. 434 af 10.06.2003 fra d. 01.07.2004.
§ 96. Når selskabet er vidende om en indtruffen forsikringsbegivenhed,
kan det ikke gennem forhandlinger med den sikrede bevirke, at den skadelidtes ret
ifølge § 95 derved indskrænkes eller forspildes.
III. Livsforsikring
Almindelige bestemmelser, §§ 97-101
Kapitalforsikring, § 102-117
Renteforsikring, § 118
Almindelige bestemmelser
§ 97. Livsforsikring kan tegnes på forsikringstagerens
eller en trediemands liv.
§ 97 a. Uden for de tilfælde, der er omfattet af kapitel I a,
har forsikringstageren ret til at træde tilbage fra en aftale vedrørende livsforsikring
senest 30 dage efter, at den pågældende har fået forsikringsbetingelserne i hænde.
Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt,
hvor forsikringstageren har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået,
hvis den pågældende har fået forsikringsbetingelserne i hænde før dette tidspunkt.
Stk. 3. Falder den sidste dag for udøvelse
af fortrydelsesretten på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december
eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.
Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for
1) livsforsikring, der dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode
af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden
type forsikring,
2) livsforsikring, der tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring,
hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren,
og
3) livsforsikringsydelser, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som
forsikringsselskabet ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden.
Stk. 5. Træder forsikringstageren tilbage
fra forsikringsaftalen i medfør af stk. 1, frigøres den pågældende for alle forpligtelser
i henhold til aftalen.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 kan
ikke fraviges til skade for forsikringstageren.
§ 97 a er ændret ved § 31 i
lov nr. 451 af 09.06.2004 fra d. 01.10.2004. Hidtidig formulering: § 97 a.
Forsikringstageren har ret til at træde tilbage fra aftalen senest 14 dage efter,
at han har fået forsikringsbetingelserne i hænde.
Stk. 2. Fristen regnes dog fra det tidspunkt, hvor forsikringstageren har
modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, hvis han har fået forsikringsbetingelserne
i hænde før dette tidspunkt.
Stk. 3. Udløber fristen i stk. 1 på en helligdag, en lørdag eller på grundlovsdagen,
den 5. juni, udskydes fristens udløb til den følgende hverdag.
Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for
1) livsforsikring, der dækker en risiko, der kun strækker sig over en aftalt periode
af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden
type forsikring, og
2) livsforsikring, der tegnes som gruppeforsikring eller anden kollektiv forsikring,
hvor forsikringsaftalen indgås mellem selskabet og en repræsentant for forsikringstageren.
Stk. 5. Træder forsikringstageren tilbage fra forsikringsaftalen i medfør
af stk. 1, frigøres han for alle forpligtelser i henhold til aftalen.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 og 5 kan ikke fraviges til skade for forsikringstageren.
§ 98. Skal præmien betales i flere perioder, er forsikringstageren
ikke pligtig at holde forsikringen i kraft gennem betaling af de senere præmier.
§ 99. Ønsker selskabet at begrænse sit ansvar i tilfælde
af fareforøgelse, må det i policen tydeligt angive, hvilke bestemte fareforøgelser
der skal have betydning, og hvilken virkning fareforøgelsen skal have.
§ 100. Har den, på hvis liv forsikringen er tegnet, berøvet
sig livet på et tidspunkt, hvor forsikringen ikke har været i kraft uafbrudt mindst
de sidste 2 år, er selskabet fri for ansvar, medmindre det må anses godtgjort, at
forsikringen er tegnet eller på ny sat i kraft uden tanke på selvmordet, og at dette
ville være begået, selv om forsikringen ikke havde foreligget.
§ 101. Uanset at selskabet efter en i denne lov indeholdt
regel eller efter aftalt vilkår er fri for ansvar, finder de i henhold til lov eller
aftale gældende regler for tilbagekøb af forsikringer eller disses omskrivning til
fripolicer anvendelse.
Kapitalforsikring
§ 102. Forsikringstageren kan ved forsikringens tegning eller senere indsætte
en anden som begunstiget. Ved forsikringstagerens død udbetales forsikringssummen
umiddelbart til den begunstigede.
Stk. 2. Forsikringstageren kan tilbagekalde
indsættelsen, medmindre forsikringstageren over for den begunstigede har givet afkald
på dette. Forsikringstagerens ret til at tilbagekalde indsættelsen går ikke over
på den pågældendes arvinger eller dødsbo.
Stk. 3. Selskabet skal senest samtidig med
underretningen af den begunstigede om forsikringsbegivenhedens indtræden underrette
den skifteret, der behandler forsikringstagerens dødsbo, jf.
§ 2 i lov om skifte af dødsboer, om begunstigelsesindsættelsen, forsikringssummens
størrelse og om, hvorvidt udbetaling er sket.
§ 102 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008. Hidtidig formulering:
Forsikringstageren kan såvel ved forsikringens
tegning som senere indsætte en anden som begunstiget. I så tilfælde bliver forsikringssummen
at udbetale umiddelbart til denne.
Stk. 2. Indsættelsen kan forsikringstageren tilbagekalde, for så vidt han ikke overfor
den begunstigede har givet afkald derpå. Forsikringstagerens ret til at tilbagekalde
begunstigelsen går ikke over på hans arvinger eller dødsbo.
§ 102, stk. 3 finder ikke anvendelse på en begunstigelsesindsættelse,
der er foretaget før lovens ikrafttræden, hvis
1) indsættelsen er uigenkaldelig eller
2) den begunstigede er forsikringstagerens eller kontohaverens tvangsarving.
§ 102, stk. 3, 2. pkt. er ophævet ved § 8.1 i lov
nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Skifteretten
skal herefter underrette forsikringstagerens ægtefælle og livsarvinger og vejlede
om indholdet af § 104.
§ 103. Indsættelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af sådan indsættelse
er kun gyldig, såfremt den skriftlig meddeles selskabet eller optages i eller påtegnes
policen af selskabet.
Stk. 2. Forsikringstageren kan ved testamente
eller ved indsættelse efter stk. 1 bestemme, at forsikringssummen skal være den
begunstigedes særeje. §
23, stk. 1 og 2, i lov om ægtefællers økonomiske forhold gælder også for
forsikringstagerens bestemmelser om særeje.
Stk. 3. Forsikringstageren kan ved indsættelse
efter stk. 1 bestemme, at forsikringssummen skal båndlægges.
Arvelovens § 61 finder tilsvarende anvendelse. Hvis forsikringstageren ikke
i forbindelse med beslutningen om båndlæggelse har bestemt, hvilken forvaltningsafdeling
der skal forvalte den båndlagte arv, bestemmer den skifteret, der behandler boet
efter forsikringstageren, jf. § 2 i lov om skifte
af dødsboer, hvem forsikringsselskabet skal udbetale forsikringssummen til.
§ 103, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008.
§ 103, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 8.1 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 104. Hvis indsættelse af en begunstiget må anses for urimelig over for
forsikringstagerens ægtefælle eller en livsarving, kan det ved dom bestemmes, at
forsikringssummen helt eller delvis skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving
i stedet for den begunstigede. Beløbet kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet
den pågældende som boslod og tvangsarv, jf.
arvelovens § 5, § 10
og § 11, stk. 2, hvis forsikringssummen
i stedet var tilfaldet forsikringstagerens solvente bo.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal der
navnlig lægges vægt på
1) baggrunden for indsættelsen af den begunstigede,
2) ægtefællens, en livsarvings og den begunstigedes økonomiske behov og
3) omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Har ægtefællen eller en livsarving
inden udbetaling af forsikringssummen til den begunstigede gjort indsigelse over
for selskabet mod udbetalingen, må forsikringsselskabet ikke udbetale forsikringssummen
til den begunstigede, før det ved forlig eller dom mellem den begunstigede og de
efterladte er afgjort, hvem der har ret til forsikringssummen. Selskabet kan dog
altid udbetale indtil en tredjedel af forsikringssummen til den begunstigede, og,
hvis den pågældende sørger for forsikringstagerens begravelse, et passende beløb
til afholdelse af udgifterne herved.
Stk. 4. En sag efter stk. 1 skal anlægges af
ægtefællen eller en livsarving mod den begunstigede inden 1 år efter, at forsikringstageren
er afgået ved døden.
§ 104 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008. Den nye § 104 finder
ikke anvendelse på en begunstigelsesindsættelse, der er foretaget før lovens ikrafttræden,
hvis
1) indsættelsen er uigenkaldelig eller
2) den begunstigede er forsikringstagerens eller kontohaverens tvangsarving.
Hidtidig formulering:
§ 104. Når ingen begunstiget er indsat, og forsikringssummen
skal udbetales ved forsikringstagerens død, tilfalder den hans dødsbo.
Stk. 2. Har forsikringstageren indsat en begunstiget, som ikke er hans tvangsarving,
og efterlader han sig ægtefælle, livsarvinger eller arveberettigede adoptivbørn
eller disses livsarvinger, skal forsikringssummen, for så vidt angår de nævnte personers
ret til boslod og tvangsarvelod, behandles som tilhørende dødsboet og som tillagt
den begunstigede ved testamente. Dette gælder dog ikke, såfremt forsikringstageren
har givet afkald på sin ret til at tilbagekalde indsættelsen af den begunstigede.
Stk. 3. Har nogen, forinden forsikringssummen i medfør af § 102 er udbetalt til
den begunstigede, overfor selskabet ved forevisning af vielsesattest, skifteudskrift
eller lignende behørigt godtgjort at høre til forsikringstagerens i 2det stykke
nævnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod, at sådan udbetaling
sker, må selskabet ikke udbetale forsikringssummen, forinden det ved forlig eller
retslig afgørelse mellem den begunstigede og de efterladte er bragt på det rene,
hvem der har ret til forsikringssummen. Dog har selskabet altid ret til at udbetale
til den begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller, såfremt han
besørger forsikringstagerens begravelse, et passende beløb til bestridelse af udgifterne
til denne.
§ 105. Ved fortolkningen af bestemmelser om indsættelse af en begunstiget
anvendes stk. 2-4, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne, når forsikringssummen
skal udbetales ved forsikringstagerens død.
Stk. 2. Er forsikringstagerens
ægtefælle indsat som begunstiget, anses den ægtefælle, som forsikringstageren ved
sin død levede i ægteskab med, som begunstiget.
Stk. 3. Har forsikringstageren
indsat sine børn som begunstigede, anses den pågældendes livsarvinger, herunder
den pågældendes adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede, hver for den
andel, arveloven tildeler den pågældende.
Stk. 4. Er forsikringstagerens
arvinger indsat som begunstigede, får arvingerne del i forsikringssummen efter det
forhold, som de pågældende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget
efter forsikringstageren.
§ 105 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008. Hidtidig formulering:
§ 105 Ved fortolkningen af de bestemmelser,
hvorved en begunstiget indsættes, kommer, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne,
følgende regler til anvendelse, når forsikringssummen skal betales ved forsikringstagerens
død.
Stk. 2. Er forsikringstagerens ægtefælle indsat som begunstiget, er det den ægtefælle,
med hvem han ved sin død levede i ægteskab, der anses som begunstiget.
Stk. 3. Har forsikringstageren indsat sine børn som begunstigede, anses hans livsarvinger,
derunder hans adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede, hver for den
andel, arveloven tildeler ham.
Stk. 4. Er forsikringstagerens arvinger indsat som begunstigede tager enhver af
dem del i forsikringssummen efter det forhold, hvori han i henhold til testamente
eller loven er arveberettiget efter forsikringstageren.
Stk. 5. Har forsikringstageren indsat sine »nærmeste pårørende« som begunstigede
anses hans ægtefælle som indsat, eller hvis sådan ikke efterlades, hans børn, eller
hvis ej heller sådanne forefindes, hans arvinger, alt overensstemmende med de forudnævnte
regler.
§ 105 a. Medmindre andet fremgår af omstændighederne, anses som nærmeste
pårørende forsikringstagerens ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i stk.
2, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge.
Stk. 2. For
at være omfattet af stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren på
fælles bopæl og
1) vente, have eller have haft et barn sammen med
forsikringstageren eller
2) have levet sammen med forsikringstageren i et
ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet.
Stk. 3. En fælles
bopæl som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig
eller ved ophold i institution.
§ 105 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008 og
finder anvendelse på begunstigelsesindsættelser, der foretages efter lovens ikrafttræden.
§ 105 b. Har forsikringstageren ikke indsat en begunstiget, og skal forsikringssummen
udbetales ved forsikringstagerens død, tilfalder forsikringssummen forsikringstagerens
nærmeste pårørende, jf. § 105 a. Er der ikke nogen nærmeste
pårørende, tilfalder forsikringssummen forsikringstagerens dødsbo.
Stk. 2. Forsikringssummen
tilfalder forsikringstagerens dødsbo, hvis forsikringstageren har bestemt, at der
ikke skal være indsat en begunstiget.
§ 105 b er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 516 af 06.06.2007 fra 01.01.2008 og
finder anvendelse på begunstigelsesindsættelser, der foretages efter lovens ikrafttræden.
§ 106. Er en bestemt person indsat som begunstiget,
bortfalder begunstigelsen, hvis forsikringssummen skal udbetales ved eller efter
forsikringstagerens død, og den begunstigede ikke overlever denne.
§ 107. Skal efter aftalen forsikringssummen udbetales,
når forsikringstageren enten dør eller opnår en bestemt alder, anses indsættelse
af en begunstiget som kun gældende for dødsfaldet.
§ 108. Indsættelse af en begunstiget medfører ingen
indskrænkning i forsikringstagerens ret til at forlange tilbagekøbsværdien eller
til at overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de rettigheder, forsikringsaftalen
hjemler ham.
Stk. 2. Har forsikringstageren overfor den
begunstigede givet afkald på at tilbagekalde begunstigelsen, anses han også at have
fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at råde således over forsikringen
at den begunstigedes ret derved indskrænkes eller forspildes.
§ 109. Så længe forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt,
kan den begunstigede - selv om hans indsættelse er uigenkaldelig - ikke overdrage,
pantsætte eller på anden måde råde over sit krav.
§ 110. Har forsikringstageren tegnet en forsikring
således, at forsikringssummen ikke skal udbetales umiddelbart ved hans død, men
først på et senere tidspunkt, eller har han tegnet en forsikring på en andens liv,
indtræder den begunstigede, såfremt intet andet fremgår af forholdet, ved forsikringstagerens
død i dennes ret efter aftalen.
§ 111. Den, der ved køb eller på anden måde får en
livsforsikringspolice overdraget, erhverver derved alle de rettigheder mod selskabet,
aftalen hjemler. Ved overdragelsen bortfalder indsættelse af begunstiget for så
vidt ikke afkald på tilbagekaldelsesretten er givet.
§ 112. Pantsætter forsikringstageren sit krav, bortfalder
ikke derved sket indsættelse af en begunstiget. Er der ikke givet afkald på retten
til at tilbagekalde, står den begunstigede tilbage for panthaverens ret.
Stk. 2. Panthaveren kan, når hans fordring
er forfalden, gøre kravet på forsikringens tilbagekøbsværdi gældende efter forud
med 2 måneders varsel at have opfordret forsikringstageren til at løse pantet mod
betaling af nævnte værdi. Er forsikringsbegivenheden indtrådt, kan han søge fyldestgørelse
i forsikringssummen.
Stk. 3. Pantet anses ikke at omfatte krav på
bonus, der forfalder forinden panthaveren har søgt fyldestgørelse.
§ 113. Retshandler vedrørende de af en livsforsikringsaftale
flydende rettigheder mod selskabet kan, hvis policen ikke har fået påtegning om
retshandelen, ikke gøres gældende over for den, der senere i god tro gennem overdragelse
har erhvervet sådanne rettigheder, når han har fået policen i sin besiddelse, eller
policen har fået påtegning om hans ret.
§ 114. Udbetaling af forsikringssummen eller af genkøbsværdien
eller bestemmelse om ændring i det bestående kontraktsforhold kan ikke gøres gældende
overfor de i § 113 nævnte godtroende erhververe, medmindre
retshandelen er indgået i god tro med den, der havde policen i hænde med formel
lovlig adkomst, og policen enten er tilbageleveret selskabet eller har erholdt påtegning
om det stedfundne.
§ 115. Er en police udstedt eller senere transporteret
til ihændehaveren, bliver denne ikke derved uden at oplyse sin adkomst legitimeret
overfor selskabet til at oppebære forsikringssummen eller til i øvrigt at råde over
forsikringen.
Stk. 2. Indsættelse af en begunstiget kan ikke
ske ved en bestemmelse om, at forsikringssummen skal udbetales til ihændehaveren.
§ 116. Hverken forsikringstagerens eller den begunstigedes
ret overfor selskabet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers
side, jfr. dog
§ 117.
Stk. 2. Er en livsforsikringspolice overdraget,
kan erhververens ret gøres til genstand for retsforfølgning fra hans kreditorers
side, medmindre erhververen er forsikringstagerens ægtefælle, eller erhvervelsen
har fundet sted uden vederlag. Bestemmelserne i § 117 finder
i så tilfælde tilsvarende anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte præmier
eller - for ægtefællens vedkommende - med hensyn til det vederlag, denne måtte have
erlagt for overdragelsen.
§ 117. Kommer forsikringstageren under konkurs, og
findes det, at han i løbet af de sidste 3 år inden fristdagen til betaling af præmier
har anvendt et efter hans formuetilstand på det tidspunkt betalingen fandt sted,
uforholdsmæssigt stort beløb, kan konkursboet overfor selskabet forlange, at det
for meget erlagte indbetales i boet, for så vidt det kan udredes af forsikringens
tilbagekøbsværdi eller, såfremt en sådan ikke findes, af kapitalværdien af den fripolice,
hvortil forsikringstageren ville have ret på grundlag af de stedfundne betalinger.
Stk. 2. Er forsikringssummen forfalden uden
at være udbetalt inden fristdagen, eller forfalder den under konkursbehandlingen,
kan konkursboet under de i 1ste stykke omhandlede betingelser forlange en tilsvarende
del af forsikringssummen indbetalt i boet.
Stk. 3. Foranstående regler kommer til anvendelse,
uanset om der er indsat en begunstiget, og uanset om forsikringstageren har forpligtet
sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen. Har den begunstigede erlagt vederlag
for indsættelsen, er han berettiget til af boet at kræve dette tilbage. Såfremt
han har oppebåret forsikringssummen, kan boet gøre kravet gældende mod ham.
Renteforsikring
§ 118. Ved renteforsikring kommer de for kapitalforsikring
fastsatte regler til anvendelse. Dog frigøres selskabet ved udbetaling af forfaldne
renteydelser til den opgivne rentenyder, så længe det ikke har fået kundskab om,
at retten dertil er overdraget nogen anden. Dette gælder, selv om policen ikke har
fået påtegning om udbetalingen.
Stk. 2. Er den, i hvis levetid renten skal
betales, en anden end forsikringstageren, anses han at være indsat som begunstiget.
IV. Ulykkesforsikring
og sygeforsikring
§ 119. Forsikring kan tegnes mod ulykke eller sygdom,
der rammer forsikringstageren selv eller trediemand.
§ 119 a. Bestemmelsen i § 97 a
om forsikringstagerens ret til at træde tilbage fra aftaler om livsforsikring gælder
tilsvarende for ulykkesforsikring og sygeforsikring, der tegnes i tilknytning til
livsforsikring.
§ 120. Indtræder en ulykke eller sygdom, som omfattes
af aftalen, i forsikringstiden, hæfter selskabet også for sådanne skadelige følger,
som først viser sig senere.
§ 120 a. Er en sygdom, som omfattes af aftalen, indtrådt
inden forsikringstidens begyndelse, stilles forsikringstageren, som om sygdommen
var indtrådt i forsikringstiden, såfremt
1) følger af sygdommen viser sig eller sygdommen diagnosticeres i forsikringstiden
og
2) en læge eller anden sagkyndig har afgivet helbredsoplysninger i forbindelse
med forsikringens tegning med henblik på selskabets vurdering af den pågældende
sygdom.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde hæfter
selskabet dog ikke, hvis et andet selskab hæfter for de opståede skadelige følger
efter § 120.
Stk. 3. Aftaler, der strider mod bestemmelsen
i stk. 1, kan ikke påberåbes af selskabet.
Indsat ved
lov nr 435 af 31.05.2000 fra d. 01.06.2000.
§ 121. Indtræder der under forsikringstiden omstændigheder,
der i policen bestemt og tydeligt er angivet som fareforøgende og er den, på hvis
liv eller helbred forsikringen er tegnet, vidende derom, er selskabet, så længe
dette medfører en fareforøgelse, frit for ansvar, hvis det ikke ville have overtaget
forsikringen, såfremt de ved ændringen hidførte forhold havde foreligget ved forsikringens
tegning.
Stk. 2. Må det antages, at selskabet ville
have overtaget forsikringen, hæfter det på de vilkår og i det omfang, i hvilket
det mod den aftalte præmie ville have bibeholdt forsikringen, om fareforøgelsen
var det bekendt. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset
sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold.
Stk. 3. Bestemmelserne i §§
48 og 49, 2det stykke, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Aftale, hvorefter fareforøgelse i videre
omfang skal frigøre selskabet, er uden retsvirkning. Dog kan det vedtages, at i
stedet for det i 2det stykke bestemte, den regel skal gælde, at selskabet kun er
ansvarligt i det omfang, fareforøgelsen har været uden indflydelse på forsikringsbegivenhedens
indtræden eller skadens omfang.
§ 122. Reglerne i
§§ 102-106 finder tilsvarende anvendelse ved ulykkesforsikring og sygeforsikring.
§ 123. Hverken forsikringstagerens eller den sikredes
ret overfor selskabet kan gøres til genstand for retsforfølgning fra deres kreditorers
side.
§ 124. Har den, på hvis liv eller helbred forsikringen
er tegnet, forsætlig eller af grov uagtsomhed undladt at foretage de efter omstændighederne
rimelige foranstaltninger til forebyggelse af forsikringsbegivenheden eller til
formindskelse af dennes omfang eller uden gyldig grund ikke efterkommet de forskrifter,
som selskabet i så henseende har givet ham, svarer dette ikke for den skade, som
kan antages foranlediget derved. Dette gælder dog ikke, for så vidt opfyldelsen
af selskabets forskrifter ville medføre et utilbørligt indgreb i den pågældendes
selvbestemmelsesret.
Stk. 2. Det kan ikke med retsvirkning aftales,
at undladelsen skal have retsfølger i andre tilfælde eller i videre omfang end ovenfor
nævnt.
V. Gennemførelses-,
overgangs- og straffebestemmelser.
§ 125. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1932.
§ 126. På en forsikringsaftale, der er indgået, inden
loven træder i kraft, finder loven anvendelse fra den første derefter indtrædende
dag, til hvilken aftalen med kontraktmæssigt varsel af selskabet kunne være bragt
til ophør, eller fra hvilken den fornys i medfør af § 84.
Stk. 2. For de under justitsministeriets tilsyn
værende bygningsbrandforsikringer finder loven anvendelse fra det tidspunkt, som
justitsministeren fastsætter, dog senest 1 år efter lovens ikrafttræden.
§ 127. Bestemmelserne i §§ 26 og
27 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor det forhold, der
medfører de i disse bestemmelser angivne retsvirkninger, indtræder efter lovens
ikrafttræden.
§ 128. Bestemmelsen i § 29 kommer
til anvendelse på de før lovens ikrafttræden indgåede forsikringsaftaler, dog at
de i § 29 ommeldte frister regnes fra lovens ikrafttræden, medmindre
forældelsen efter den hidtil gældende ret ville være indtrådt tidligere.
§ 129. Bestemmelsen i § 34 kommer
til anvendelse i alle tilfælde, hvor den forsikringsbegivenhed, i anledning af hvilken
bestemmelsen påberåbes, indtræder efter lovens ikrafttræden.
§ 130. De i loven for livs-, ulykkes- og sygeforsikring
givne regler om begunstigede kommer til anvendelse i alle tilfælde, hvor den begunstigede
er indsat efter lovens ikrafttræden.
§ 131. Bestemmelsen i § 115 finder
anvendelse såfremt en livsforsikringspolice, der er udstedt, forinden loven træder
i kraft, efter dette tidspunkt transporteres til ihændehaveren.
§ 132. Bestemmelserne i §§ 116
og 123 finder anvendelse i alle tilfælde, hvor retsforfølgningen
ikke er påbegyndt forinden lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i § 117
finder anvendelse, såfremt konkursen indtræder efter nævnte tidspunkt.
§ 133. Bestemmelser i andre love, der medfører en videregående
betryggelse af forsikringstagernes eller de sikredes ret end de tilsvarende bestemmelser
i denne lov, forbliver i kraft.
Stk. 2. Fra denne lovs ikrafttræden ophæves
§ 27 i lov af 25. marts 1872 om konkurs m.m., jfr. for Færøernes vedkommende anordning
nr. 72 af 2. maj 1902, samt §§ 230-266 i sølov af 1. april 1892, jfr. bekendtgørelse
nr. 108 af 13. april 1929, og for Færøernes vedkommende anordning nr. 203 af 4.
november 1892. Endvidere bortfalder, hvad der i øvrigt i lovgivningen måtte være
stridende mod denne lov.
§ 134. Overtrædelse af § 3 a straffes
med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Fra d. 01.10.2004 gælder denne formulering, jfr. § 31 i
lov nr. 451 af 09.06.2004
Forsikringsselskabets overtrædelse af § 3 a og
§ 34 b, stk. 1, straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere det selskab,
der gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget overtrædelse af
1) pligten til at give oplysning om fortrydelsesretten efter
§§ 34 d-34 f eller
2) oplysningspligten efter § 34 e, stk. 1, nr. 10, § 34 e, stk. 3, jf. § 34 e, stk. 1, nr.
10, og § 34 f, stk. 1, jf. § 34 e, stk.
1, nr. 10.
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022