Lov om børns forsørgelse (Børnebidragsloven)
Lov nr. 200 af 18.05.1960 om børns retsstilling. Fra d. 01.07.2002 gælder den nye børnelov
Den gamle børnelov har ændret navn til lov om børns forsørgelse, og
Kapitel 1, § 20 og § 21, stk. 1, 2. pkt., er ophævet, jfr. § 37 i
lov nr. 460 af 07.06.2001.
Lovændringer
Kapitel 1: (Ophævet)
Kapitel 2: Barnets forsørgelse, §§ 13-18
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødsel m.v., §§ 19
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser, §§ 19 a-23
Lovændringer
Lovbekg. nr. 352 af
15.05.2003, som ændret ved
§ 7 i
lov nr. 446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område
m.v.). I kraft d. 01.10.2004 og 01.04.2005.
§ 24 i lov nr. 430
af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). Fra d. 01.11.2005.
§ 24 i lov nr. 542
af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
§ 1 i lov nr. 349
af 06.05.2009 (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.)
fra d. 01.10.2009, dog træder ændringen af § 21, stk. 4
i kraft på et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
Lovbekg. nr.
1044 af 29.10.2009, som ændret ved
§ 18 i lov nr. 647
af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger
og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013.
§ 4 i lov nr. 652
af 12.06.2013 (Medmoderskab m.v.) fra d. 01.12.2013.
§ 4 i lov nr. 1313
af 27.11.2013 (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed
vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen
af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i
form af genetisk sygdom m.v.) fra d. 02.12.2013.
§ 9 i lov nr. 552
af 02.06.2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening) fra 01.12.2014.
§ 1 i lov nr. 575
af 10.06.2014 (Regelforenklinger og effektiviseringer på børnebidragsområdet)
fra d. 01.07.2014. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om bidrag efter §§
14, 15 og 19 i lov om børns forsørgelse, som er indgivet til statsforvaltningen
inden lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Nu lovbekg. nr.
1100 af 07.10.2014, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1741
af 22.12.2015 (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) fra
d. 01.01.2016
Nu lovbekg. nr.
1815 af 23.12.2015, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1711
af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet
fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra d. 01.04.2019.
Nu lovbekg. nr.
773 af 07.08.2019, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 227
af 15.02.2022 (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners
forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af
social- og ældreministeren. Ændringsloven er sat i kraft
ved § 1 i bekg. nr. 981 af 26.08.2024
fra d. 02.09.2024.
Kapitel 1: (Ophævet)
Kapitel 1 er ophævet fra d. 01.07.2002. Hidtidig formulering: Kapitel 1: Faderskab
§ 1.
Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået
ægteskab med hinanden.
§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab,
anses som barn af ægtemanden. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at moderen
har haft samleje med en anden, og det må antages, at barnet er avlet af denne, eller
hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan anses som
sikkert, at ægtemanden ikke er barnets fader.
Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret,
eller var samlivet mellem dem ophævet på grund af uoverensstemmelse, gælder reglen
i stk. 1 kun, såfremt det godtgøres, at de inden for avlingstiden har haft samleje
med hinanden.
§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået ægteskab,
men som må være avlet forinden, anses som barn af ægtemanden. Rejses der faderskabssag,
gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter reglen i § 6 kunne anses som fader
til barnet.
§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab, ægteskab
med den mand, hvis faderskab er fastslået, bliver barnet ægtebarn.
§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede børn kan
rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller en for barnet beskikket værge.
Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets
fødsel. Det gælder dog ikke en sag, som anlægges af barnet, efter at det er fyldt
18 år.
Stk. 3. Landsretten kan tillade, at sag anlægges
efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., såfremt der anføres
ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt tidligere, og omstændighederne
i øvrigt i høj grad taler for, at faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages,
at sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.
§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den,
der inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, medmindre der foreligger
omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.
Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft
samleje med flere mænd, kan en sagsøgt dog kun anses som fader til barnet, såfremt
der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af en anden.
§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges fastslået
i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-12, jfr. dog § 10, stk. 2.
Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne
kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til
§ 19.
§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan ved
henvendelse til kommunen, amtskommunen eller statsamtet inden fødslen begære, at
der rejses faderskabssag mod den mand, som hun opgiver som fader til barnet.
Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold
til stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har bistået ved fødslen, inden 14
dage gøre anmeldelse om denne, efter moderens valg til kommunen eller amtskommunen.
§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen med
de tilvejebragte oplysninger til statsamtet, der drager omsorg for, at faderskab
søges fastslået.
§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel
over for kommunen, amtskommunen eller statsamtet opgive, hvem der er eller kan være
barnets fader.
Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den
i stk. 1 omhandlede oplysningspligt, medmindre det må anses for stridende mod barnets
tarv, at faderskabet ikke oplyses.
§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne
fader i en skriftlig erklæring til statsamtet anerkender, at han er fader til barnet,
og erklærer, at han inden anerkendelsen har modtaget skriftlig vejledning om retsvirkningerne
af anerkendelsen og om, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene. Underskriften
skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt
skal bevidne underskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren
ikke er umyndig eller under værgemål efter
værgemålslovens § 5.
Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået,
såfremt den opgivne fader under personligt møde for et statsamt anerkender at være
fader til barnet. Inden anerkendelsen skal han gøres bekendt med retsvirkningerne
af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.
Stk. 3. Er den opgivne fader umyndig som følge
af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet,
henvises sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, såfremt det er oplyst,
at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes
betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet, jfr. § 6.
Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at anerkendelse
af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet afgørelse.
§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af foranstående
bestemmelser, kan sag ved barnets fødsel eller senere rejses af moderen, barnet
eller dettes værge eller af de i § 18, stk. 2,
nævnte personer og institutioner.
Kapitel 2: Barnets forsørgelse
§ 13. Forældrene er hver for
sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes
under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten
over for barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at udrede bidrag til barnets
underhold.
§ 13, stk. 1, er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 13, stk. 1, 1. pkt.,
og § 17 ændres »tarv« til: »bedste«.
§ 13, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres
»tarv« til: »bedste«.
§ 13, stk. 2 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 13, stk. 2, ændres »statsforvaltningen
pålægge ham« til: »det pålægges den pågældende forælder«.
§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets bedste
og udgør normalbidraget, jf. §
14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog
2-4. pkt. Bidraget kan fastsættes højere end normalbidraget under hensyn til indkomstforholdene
hos den forælder, som efter § 13, stk. 2, skal betale
bidrag til barnet. Bor barnet i et land, hvor leveomkostningerne er væsentlig lavere
end i Danmark, kan bidraget undtagelsesvis fastsættes lavere end normalbidraget.
Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag
ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.
Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte
18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre
der bestemmes andet.
Stk. 3.
Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte
24. år. Bidraget fastsættes efter stk. 1 og under hensyn til barnets indkomstforhold.
Stk. 4. Bidraget erlægges månedsvis forud. Barnets
bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den
pågældende bidragsperiode.
§ 14, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 14, stk. 4, ændres »halvårsvis«
til: »månedsvis«.
§ 14, stk. 1, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår,
herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i
almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag,
jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
§ 14, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 14, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 14, stk. 4, 1. pkt., udgår
», medmindre andet bestemmes«.
§ 14, stk. 2 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres
»statsforvaltningen bestemmer« til: »der bestemmes«.
§ 15. Særligt
bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation eller,
hvis barnet ikke skal konfirmeres, ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets
sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning.
Stk. 2. Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter
stk. 1 i anledning af omkostninger ved barnets konfirmation kan tidligst indgives
til Familieretshuset 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation.
Ansøgning om fastsættelse af bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger, ved
at barnet når konfirmationsalderen, kan indgives fra den dag, hvor barnet fylder
13 år, til den dag, hvor barnet fylder 15 år.
Stk. 3. En ansøgning som nævnt i stk. 2 afvises,
hvis ansøgningen indgives på andre tidspunkter end efter stk. 2.
Stk. 4. Bidrag efter stk. 1 i anledning af omkostninger
ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning kan kun fastsættes,
såfremt begæring fremsættes for Familieretshuset inden 3 måneder efter udgiftens
afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelse
af fristen.
§ 15, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 15, stk. 1, ændres
»dåb, konfirmation,« til: »konfirmation eller, hvis barnet ikke skal konfirmeres,
ved at barnet når konfirmationsalderen, ved barnets«.
§ 15, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 15, stk. 4 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 15, stk. 2, der bliver
stk. 4, ændres »i henhold til stk. 1« til: »efter stk. 1 i anledning af omkostninger
ved barnets sygdom og begravelse eller i anden særlig anledning«.
§ 15, stk. 2 og 4 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 15, stk. 2, 1. pkt., og
§ 15, stk. 4, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 15, stk. 3 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 15, stk. 3, ændres »Statsforvaltningen
afviser en ansøgning som nævnt i stk. 2« til: »En ansøgning som nævnt i stk. 2 afvises«.
§ 16. Bidrag kan til enhver tid ændres efter ansøgning.
§ 16 er ophævet fra d. 01.04.2005 ved § 7.1 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
§ 16. Statsforvaltningen kan til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer
grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før begæringens fremsættelse, kan
dog kun ændres, når ganske særlige omstændigheder foreligger
Stk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der
ligger mere end 1 år forud for begæringens fremsættelse.
§ 16 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 16 er ændret ved § 3.5 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16 ændres »Statsforvaltningen«
til: »Bidrag«, og »efter ansøgning ændre et bidrag« til: »ændres efter ansøgning«.
§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder
for, at der træffes anden afgørelse, såfremt aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller
når forholdene væsentlig har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets bedste.
§ 17 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014: I § 13, stk. 1, 1. pkt., og §
17 ændres »tarv« til: »bedste«.
§ 17 er ændret ved § 3.6 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 17 udgår »af statsforvaltningen«.
§ 17 a. Ved indgivelse
af ansøgning om ændring af bidrag betales et gebyr, jf. dog stk. 2. (2024: 3.000 kr., 2023: 2.800 kr., 2022: 2.800
kr). Gebyrets størrelse fastsættes og reguleres af social- og integrationsministeren,
jf. stk. 4.
Stk. 2. Der betales ikke gebyr efter stk. 1,
hvis
1) der søges om bortfald af bidrag og dette skyldes,
at barnet er flyttet til den forælder, der betaler bidraget, eller
2) der søges om ændring af et aftalt bidrag, jf. § 17, og der ikke tidligere har været behandlet en sag om dette
bidrag.
Stk. 3. Søger en part om ændring af bidrag,
jf. stk. 1, til flere børn i en sag mellem de samme parter, skal der kun betales
ét gebyr. Søger en part om nedsættelse af bidrag, jf. stk. 1, til flere børn i sager
mellem forskellige parter, skal der ligeledes kun betales ét gebyr.
Stk. 4. Størrelsen af gebyret efter stk. 1 fastsættes
således, at det svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en
ansøgning om ændring af bidrag.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan
fastsætte regler om betaling af gebyr.
§ 17 a er indsat ved § 18.1 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 17 a, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 17 a, stk. 2, nr. 2, ændres
»statsforvaltningen ikke tidligere har« til: »der ikke tidligere har været«.
§ 17 a, stk. 4 er ændret ved § 3.8 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 17 a, stk. 4, ændres »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer
barnet.
Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og
til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse,
såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden
over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder
udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed
eller institution.
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.
§ 19. Der kan pålægges faderen eller medmoderen at udrede
bidrag til udgifterne ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til moderens
underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder,
navnlig i tilfælde af moderens sygdom forårsaget ved svangerskab eller fødslen,
kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 måneder efter fødslen. Bidraget
kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.
Stk. 2. Endvidere kan der pålægges den, der har
eller kan have besvangret en kvinde eller den, der har givet samtykke til, at en
kvinde er er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller insemineret, hvis barnet må antages at være
blevet til ved denne behandling eller insemination, jf. børnelovens
§§ 27 eller 27 a, at udrede bidrag
til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.
Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder,
hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen og ellers til de tidspunkter,
der er fastsat i afgørelsen om bidrag efter stk. 1. Bidrag efter stk. 2 forfalder
straks.
Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel
tilkommer moderen eller den offentlige myndighed eller institution, der har afholdt
de pågældende udgifter.
§ 19, stk. 3, 3. pkt. er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 7.2 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
Bestemmelsen i § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne
paragraf omhandlede bidrag.
§ 19, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »faderen«: »eller medmoderen«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 19, stk. 2, indsættes efter
»kvinde,«: »eller den, der har givet samtykke til, at en kvinde er behandlet med
kunstig befrugtning, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling,
jf. børnelovens §§ 27 eller 27 a,«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 1313 af 27.11.2013 fra d. 02.12.2013. I § 19, stk. 2, ændres »kunstig
befrugtning« til: »assisteret reproduktion«.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 575 af 10.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 19, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »ved fødslen og«: »ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og til«.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 3.9 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Statsforvaltningen kan pålægge« til: »Der kan pålægges«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 3.10 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19, stk. 2, ændres »kan
statsforvaltningen pålægge« til: »kan der pålægges«.
§ 19, stk. 3 er ændret ved § 3.11 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19, stk. 3, 1. pkt., ændres
»af statsforvaltningen nærmere bestemte tidspunkter« til: »tidspunkter, der er fastsat
i afgørelsen om bidrag efter stk. 1«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i lov
nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. Ændringen er sat i kraft
ved § 1 i bekg. nr. 981 af 26.08.2024
fra d. 02.09.2024. I § 19, stk. 2,
ændres »behandlet med assisteret reproduktion« til: »er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller
insemineret«, og efter »behandling« indsættes: »eller insemination«.
Kapitel 4:
Forskellige bestemmelser
§ 19 a. Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag
efter denne lov og anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten skal
indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset
stiller til rådighed (digital selvbetjening). Henvendelser, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3. Dette gælder
dog ikke anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed.
Stk. 2. Hvis Familieretshuset finder, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at henvendelsen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer,
hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Familieretshuset kan helt ekstraordinært
ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage henvendelsen på anden måde
end digitalt.
Stk. 4. En digital henvendelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.
§ 19 a er indsat ved § 9 i
lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014.
§ 19 a, stk. 1 er ændret ved § 3.12 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19 a, stk. 1, indsættes
efter »efter denne lov«: »og anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten«,
»statsforvaltningen« ændres tre steder til: »Familieretshuset«, og »Ansøgninger«
ændres til: »Henvendelser«.
§ 19 a, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 3.13 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 19 a, stk. 2 er ændret ved § 3.14 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19 a, stk. 2, ændres »statsforvaltningen«
to steder til: »Familieretshuset«, »ansøgningen« ændres til: »henvendelsen«, »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, og »ansøgning« til: »henvendelse«.
§ 19 a, stk. 3 er ændret ved § 3.15 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19 a, stk. 3, ændres »Statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »ansøgning« til: »henvendelse«, »statsforvaltningen« til:
»Familieretshuset«, og »ansøgningen« til: »henvendelsen«.
§ 19 a, stk. 4 er ændret ved § 3.16 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 19 a, stk. 4, ændres »ansøgning«
til: »henvendelse«, og »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 20. Ved Familieretshusets behandling af sager efter
denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 2. Afgørelse i sager om bidrag træffes efter
bestemmelserne i kapitel 2
og 8-10
i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
§ 20 er ophævet ved § 37 i
lov nr. 460 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2002. Hidtidig formulering:
§ 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1, omhandlede oplysninger straffes
med bøde.
§ 20 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 20 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. To steder i § 20, ændres »social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 20 er ændret ved § 3.17 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
§ 20. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager
om fastsættelse og ændring af et bidrag efter denne lov anmode en part om oplysninger
om vedkommendes egne forhold. Hvis parten undlader at give statsforvaltningen eller
Ankestyrelsen de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse
på det foreliggende grundlag.
§ 21. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan
indbringes for familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte
regler om behandling af sager om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses-
og ændringstidspunkter.
Stk. 3. Familieretshuset kan til brug for behandlingen
af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang
til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret.
§ 21, stk. 1, 2. pkt. ophævet fra d. 01.07.2002.
§ 21 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 7.3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
§ 21. Justitsministeren fastsætter de til lovens gennemførelse nødvendige forskrifter.
Justitsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om fremgangsmåden ved skriftlig
anerkendelse af faderskab. Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster vedrørende
de i loven omhandlede bidrag er fritaget for stempelafgift.
§ 21, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009 og finder kun anvendelse for
afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden.
§ 21, stk. 4 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren.
Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010.
§ 21, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 18.2 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres
»inden 1 år efter« til: »inden 4 uger efter«.
§ 21, stk. 3 er ændret ved § 18.3 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 21, stk. 3, ændres »statsforvaltningernes«
til: »statsforvaltningens«.
§ 21, stk. 4 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 4, ændres »social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 4.3 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
§ 21, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 4.4 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 21, stk. 3 er ændret ved § 4.5 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 3, udgår »statsforvaltningens«.
Hidtidig formulering: Social- og indenrigsministeren
kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsforvaltningens behandling
af sager om børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 3.18 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved
Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
§ 21, stk. 2 er ophævet ved § 3.19 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 2 og 3. Hidtidig formulering: Stk. 2. Klage
skal indgives, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle en klage, selv om klagen er indgivet
efter udløb af fristen i 1. pkt.
§ 21, stk. 3, der bliver stk. 2, er ændret ved § 3.20 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 21, stk. 3, der bliver
stk. 2, udgår »om klagers behandling og«.
§ 21, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 3.21 i
lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 21, stk. 4, der bliver
stk. 3, ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra samme
dato ophæves, jfr. dog stk. 2-4, lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden for ægteskab
og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.
Stk. 2. Bestemmelserne i kap.
1 og 3 finder med undtagelse af § 5
kun anvendelse med hensyn til børn født efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne
i § 5 finder anvendelse også for børn født før lovens ikrafttræden.
Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med
hensyn til bidrag for tiden efter dette tidspunkt. Reglerne i §§ 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til
den tidligere gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler
indgået før lovens ikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.
Stk. 3. Bidrag, der i medfør af
§ 14, stk. 2, jfr. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden
for ægteskab er pålagt flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder staten.
Der tilkommer barnet det til enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder
18 år eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kan fastsætte bidrag fra statskassen
til de formål, der er nævnt i nærværende lovs § 14, stk. 3,
og § 15, stk. 1. Retten til at modtage normalbidraget og til
at søge fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse,
såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden
over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det sociale
udvalg i barnets opholdskommune. Bidragene opkræves af den bidragspligtiges opholdskommune
og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter tilsvarende regler som for
bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud
og andre familieydelser. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af
7. maj 1937 om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg,
varetages af de sociale udvalg.
Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning
anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikke anvendes efter stk. 2 og 3, samt med
hensyn til de forhold, der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn
uden for ægteskab.
Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden
kan sag i henhold til § 5 anlægges af ægtemanden, selv om der
er forløbet mere end 5 år fra barnets fødsel.
§ 22, stk. 3, 6. pkt. er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 24.1 i lov nr. 430 af 06.06.2005.
Hidtidig formulering: Bidragene indkræves og
inddrives af det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune efter tilsvarende
regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om
børnetilskud og andre familieydelser.
§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre
stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om børnebidrag. Overenskomsten
finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om børnebidrag.
I § 22 a, stk. 1 og 2, udgår »børns retsstilling, herunder om« fra d.
01.07.2002, § 37 i
lov nr. 460 af 07.06.2001.
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
§ 23 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 7.4 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan efter forhandling med det færøske
hjemmestyre ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold tilsiger.
Social- og Indenrigsministeriet, den 7. august 2019
P.M.V.
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022