Værgemålsloven
Almindelige
bemærkninger
Specielle
bemærkninger
Lovændringer
Kapitel 1: Værgemål for børn og unge, §§ 1-4
Kapitel 2: Værgemål for voksne, §§ 5-12
Kapitel 3: Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende
voksne, §§ 13-23
Kapitel 4: Værgens beføjelser og pligter, §§ 24-33
Kapitel 5: Formuens forvaltning og anbringelse m.v., §§ 34-41
Kapitel 6: Umyndiges selvstændige rådighed og næring, §§ 42-43
Kapitel 7: Ugyldige aftaler, §§ 44-46 a
Kapitel 8: Særlige værgemål, §§ 47-50
Kapitel 9: Internationale aftaler, § 51
Kapitel 10: Ikrafttræden m.v., §§ 52-57
Lovændringer
Lovforslag L 191
af 08.03.1995
Lov nr. 388 af 14.06.1995
om værgemål, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 542
af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
§ 8 i lov nr. 552 af
24.06.2005 (Ændringer som følge af kommunalreformen) fra d. 01.01.2007
§ 8 i lov nr. 434 af
08.05.2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen fra d. 01.01.2007
§ 26 i lov nr. 538
af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
Nu lovbekg. nr.
1015 af 20.08.2007, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 221 af 21.03.2011 (Revision af dødsboskifteloven m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 8 i lov
nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne,
regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område
m.v.) fra d. 01.07.2013.
§ 32 i lov nr. 618
af 08.06.2016 (Lov om fremtidsfuldmagter). Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 3 i lov nr. 81 af
24.01.2017 (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved
indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og forhøjelse af gebyret
for prøvelse af ægteskabsbetingelserne) fra d. 01.02.2017
§ 10 i lov nr. 550
af 30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske forhold)
fra d. 01.01.2018.
§ 17 i lov nr. 1711
af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på
beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra d. 01.04.2019.
§ 1 i lov nr. 1722
af 27.12.2018 (Valgret til personer under værgemål og forvaltning af tortgodtgørelse
tilkendt personer under værgemål) fra d. 01.01.2019.
Nu lovbekg.
nr. 1122 af 28.05.2021, som ændret ved
§ 4 i lov
nr. 569 af 10.05.2022 (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for
tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.) fra d. 01.07.2022.
§ 5 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager,
øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset
i værgemålssager m.v.) fra d. 01.01.2024.
Kapitel 1: Værgemål for børn og unge
Umyndige under 18 år
§ 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige
og dermed umyndige.
Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig
ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,
handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.
§ 1, stk. 1, 2. pkt. er ophævet ved § 3.1 i
lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017: Hidtidig formulering:
Unge under
18 år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsforvaltningen
ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom. § 3, nr. 1, finder ikke
anvendelse for unge under 18 år, der har indgået ægteskab før lovens ikrafttræden,
og hvor der i forbindelse med tilladelsen til ægteskabet er fastsat vilkår om, at
den pågældende fortsat er mindreårig og dermed umyndig. For sådanne unge under 18
år finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Værger
§ 2. For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden værge. Er
der fælles forældremyndighed, er indehaverne begge værger.
Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan
indehaveren af forældremyndigheden fritages for værgemålet.
Stk. 3. Er der fælles forældremyndighed, og er
den ene af indehaverne under værgemål, jf. lovens kapitel 2,
eller fritaget for værgemålet eller frataget dette, er den anden værge alene.
Stk. 4. Indtræder en af de i stk. 2 eller 3 nævnte
omstændigheder for den, der har forældremyndigheden alene, eller for begge indehavere,
beskikkes en værge.
§ 3. Er der to værger for en mindreårig, handler de i forening på dennes
vegne.
Stk. 2. Den ene værge kan give den anden fuldmagt
til at varetage værgemålet alene. Fuldmagten kan begrænses i tid eller til at angå
bestemte anliggender. Den kan når som helst tilbagekaldes.
Stk. 3. Den ene værge kan med virkning i forhold
til tredjemand modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage,
medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.
Stk. 4. Er den ene værge midlertidigt forhindret,
kan den anden træffe beslutninger, som ikke uden ulempe kan udsættes.
Stk. 5. Er værgerne uenige, træffes afgørelse
af Familieretshuset.
§ 3, stk. 5 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 4. Om fratagelse og bortfald af værgens beføjelser finder
§ 12 tilsvarende anvendelse. Ved behandlingen af værgesager efter dette
kapitel finder § 14, 1. pkt., § 16, stk. 2,
§ 18, stk. 1 og 4, § 20, stk. 1 og 3, og
§ 23, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Endvidere gælder reglerne
i § 24, § 25, § 26, stk. 1,
og § 27-32, § 34-40 og § 42-46.
Stk. 2. Inden der beskikkes en værge for en mindreårig,
der er fyldt 12 år, skal der finde en samtale sted herom med denne. Samtalen kan
dog undlades, hvis den må antages at være til skade for den mindreårige, eller hvis
denne ikke med nytte kan udtale sig.
§ 4, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 647 af 12.06.2013
fra d. 01.07.2013. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår »§ 15,«.
Kapitel 2: Værgemål for voksne
Værgemålsformer
§ 5. Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom,
herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt
svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov
for det.
Stk. 2. Der kan iværksættes værgemål for den,
der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine
økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet
for samværgemål efter § 7.
Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå
økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses
til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.
Stk. 4. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,
handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet.
Stk. 5. Personer, der er under værgemål efter
denne bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter
§ 6.
§ 6. I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter
økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt
for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske
interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.
Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.
Stk. 2. Den, der er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 1. pkt., er
umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue,
medmindre andet er bestemt. Den, der delvis er frataget handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig,
men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue i det omfang,
det er bestemt.
Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af handleevne
tinglyses, jf. tinglysningslovens
§ 48. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne registreres tillige i skibsregistret,
jf. sølovens § 28, stk. 3, hvis den, der er frataget
den retlige handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til
sølovens bestemmelser.
§ 6, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1722 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver
eller anliggender.
§ 6, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1722 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 6, stk. 2, indsættes efter »Den, der er frataget
handleevnen,«: »jf. stk. 1, 1. pkt.,«, og som 2. pkt. indsættes: »Den, der delvis er frataget
handleevnen, jf. stk. 1, 2. pkt., er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller
råde over sin formue i det omfang, det er bestemt.«
§ 6, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 4.1 i lov nr. 569 af 10.05.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 7. Der kan iværksættes samværgemål for den, der på grund af uerfarenhed,
svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere
sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom.
Stk. 2. Samværgemålet kan begrænses til at angå
bestemte aktiver eller anliggender.
Stk. 3. Samværgen og den pågældende handler i
forening i anliggender, der er omfattet af værgemålet.
Stk. 4. Personer, der er under værgemål efter
denne bestemmelse, er myndige.
Stk. 5. Reglerne i § 25, stk.
2, 2. og 3. pkt., § 26-30, § 32, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, og § 33-45 gælder ikke ved samværgemål.
Omfang af værgemål
§ 8. Afgørelser efter § 5 eller § 7
skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Der kan ikke ske fratagelse af handleevne efter § 6, hvis den
pågældendes interesser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved værgemål efter
§ 5.
Stk. 2. Er tilstanden midlertidig, eller er der
af andre grunde særlig anledning hertil, kan værgemål tidsbegrænses.
§ 9. Hvis ændrede forhold giver anledning til det, skal en afgørelse
om værgemål ændres til et mindre eller mere indgribende værgemål.
Ophævelse af værgemål
§ 10. Værgemål efter § 5, fratagelse af handleevne
efter § 6 eller samværgemål efter § 7 skal
ophæves, hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.
Værger
§ 11. I forbindelse med afgørelser om værgemål skal der beskikkes en
værge.
§ 12. Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne misbruger sin stilling
eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn
til den, der er under værgemål.
Stk. 2. Beskikkelsen bortfalder, hvis værgen
selv kommer under værgemål efter reglerne i dette kapitel.
Kapitel 3: Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne
Saglig kompetence
§ 13. Familieretshuset eller retten træffer afgørelse om værgemål
efter § 5-10.
Stk. 2. Familieretshuset træffer afgørelse
om værgemål efter § 5 og § 7-10, medmindre
det findes betænkeligt at behandle sagen administrativt, herunder når den, der begæres
sat under værgemål, protesterer mod, at der træffes afgørelse om værgemål.
Stk. 3. Retten træffer afgørelse om fratagelse
af handleevne efter § 6 og i sager, som Familieretshuset i
medfør af stk. 2 har oversendt til retten til afgørelse.
Stk. 4. Familieretshusets beslutning om, hvem
der skal afgøre sagen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 13 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 13, stk. 4 er ændret ved § 17.2 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 13, stk. 4, ændres »Statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 14. Familieretshuset foretager værgebeskikkelse og ændring heraf.
I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om foreløbig afgørelse om værgemål
foretages beskikkelse dog af den ret, der afsiger dommen eller kendelsen.
§ 14 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Overskriften til § 15 er ophævet ved § 8.2 i lov nr. 647 af
12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Stedlig kompetence
§ 15. (Ophævet)
§ 15 er ophævet ved § 8.2 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Statsforvaltningens
afgørelser efter § 5 og § 7-12 træffes på
det sted, hvor den, som begæres sat under eller er under værgemål, har bopæl. Har
denne ingen bopæl her i landet, træffes afgørelsen, hvor vedkommende har ophold.
Har vedkommende hverken bopæl eller ophold her i landet, træffes afgørelsen af Københavns
Overpræsidium.
Anmodning
§ 16. Anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål,
jf. § 5-10, kan fremsættes af
1) den pågældende selv,
2) dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste,
3) værge, en skifteværge eller en særlig værge,
4) den
pågældendes fremtidsfuldmægtig,
5) den,
der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og som har tilbagekaldt
fremtidsfuldmagten,
6) kommunalbestyrelsen,
7) regionsrådet eller
8) politidirektøren.
Stk. 2. Familieretshuset kan uden anmodning
behandle spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9
og § 10, samt om værgebeskikkelse og ændring heraf.
Familieretshuset kan uden anmodning indlede en sag om værgemål i
tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning
herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf.
kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter.
§ 16, stk. 1, nr. 5 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 8.1 i lov nr. 552 af 24.06.2005.
I § 16, stk. 1, nr. 5, ændres »amtsrådet«
til: »regionsrådet«.
§ 16, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 26.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
I § 16, stk. 1, nr. 6, ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
§ 16, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. I § 16, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »værgen«: », en skifteværge«.
§ 16, stk. 1, nr. 4 og 5 er indsat ved
§ 32.1 i lov nr.
618 af 08.06.2016. Justitsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
§ 16, stk. 2 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 16, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved
§ 32.2 i lov nr.
618 af 08.06.2016. Justitsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
§ 17. Anmodning efter § 5 og §
7-12 sendes til Familieretshuset. Anmodning om værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne efter § 6 sendes til retten.
Stk. 2. Anmodningen skal begrundes og i værgemålssager
indeholde forslag til værgemålets karakter og omfang.
Stk. 3. Har Familieretshuset modtaget en anmodning,
der skal behandles af retten, oversendes den dertil. Det samme gælder, hvis retten
har modtaget en anmodning, der skal behandles af Familieretshuset.
§ 17 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Sagens oplysning
§ 18. Familieretshuset eller retten sørger for sagens oplysning.
Stk. 2. Familieretshuset eller retten indhenter
en lægeerklæring om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse efter
§ 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan
der indhentes en lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt.
Stk. 3. Har den pågældende bopæl på institution,
indhenter Familieretshuset eller retten endvidere en udtalelse herfra som grundlag
for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre
værgemålssager kan der indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.
Stk. 4. Familieretshuset eller retten kan
afkræve personer eller myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses
for nødvendige for behandling af sagen.
Stk. 5. Udgifter til lægeerklæringer til brug
for værgemålssager betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.
Stk. 6. Familieretshuset eller retten har til brug for behandlingen
af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger om en part, der er
nødvendige for sagernes behandling.
§ 18 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 18, stk. 4 er ændret ved § 5.1 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 18, stk. 4, indsættes efter »personer«: »eller myndigheder«.
§ 18, stk. 6 er indsat ved § 5.2 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
§ 19. Inden Familieretshuset træffer afgørelse efter § 5
eller § 7-12, har den, som sagen angår, ret til at gøre sig bekendt
med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en skriftlig eller mundtlig
udtalelse til sagen, medmindre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 2. Inden retten træffer afgørelse, skal
den, som sagen angår, udtale sig i et retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde
ikke skønnes påkrævet.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Underretning
§ 20. Familieretshuset eller retten underretter ægtefællen og værgen
eller en særlig værge, hvis en sådan allerede er beskikket, om anmodning om værgemål,
jf. § 5 eller § 6, om ændring eller ophævelse
af værgemål, jf. § 9 og 10, om oversendelse
af sagen til retten, jf. § 13, stk. 2, om indbringelse
af Familieretshusets afgørelse for retten, jf. § 21, stk.
4, og § 22, og om anmodning i værgesager, jf.
§§ 11 og 12. Underretning skal ikke ske i tilfælde,
hvor den pågældende selv fremsætter anmodning om værgemål. Underretning skal ligeledes
ikke ske til en separeret ægtefælle.
Stk. 2. Er der ingen ægtefælle, eller er ægtefællerne
separeret, skal der i rimeligt omfang ske underretning af forældre, voksne børn
eller andre blandt de nærmeste i tilfælde som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Den, der har fået underretning efter
stk. 1 eller 2, skal have meddelelse om Familieretshusets eller rettens afgørelse
i sagen.
§ 20 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Foreløbige værgemål
§ 21. Familieretshuset eller retten kan træffe en foreløbig afgørelse
om værgemål, hvis betingelserne i § 5 eller § 7
skønnes opfyldt og der er et øjeblikkeligt behov herfor. Under samme betingelser
kan retten træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne
efter § 6. Familieretshuset eller retten beskikker samtidig
en foreløbig værge for den pågældende.
Stk. 2. I sager efter stk. 1 anvendes reglerne
i § 18, stk. 2 og 3, § 19 og
§ 20 kun i det omfang, det er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse om værgemål og
en foreløbig værgebeskikkelse efter stk. 1 gælder, indtil der er truffet afgørelse
eller afsagt dom i sagen efter § 5-7, eller
indtil den foreløbige afgørelse ophæves.
Stk. 4. Familieretshusets afgørelser efter
stk. 1 under værgemålssager efter § 5 eller § 7-10 kan indbringes for retten, der da også færdigbehandler sagen.
§ 22, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 21, stk. 4 er ændret ved § 17.2 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 21, stk. 4, ændres »Statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Prøvelse af værgemålsafgørelser
§ 22. Familieretshusets afgørelse efter § 5 eller
§§ 7-10 kan inden fire uger efter, at der
er givet meddelelse om afgørelsen, indbringes for retten.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse for retten
kan fremsættes af de samme, som kan fremsætte anmodning om værgemål, jf.
§ 16, stk. 1. Anmodningen indgives til Familieretshuset, der oversender
sagen til retten.
Stk. 3. Anmodning om prøvelse af Familieretshusets
afgørelse om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
§ 22 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 22, stk. 1 er ændret ved § 17.2 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 22, stk. 1, ændres »Statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Klage over øvrige værgemålsafgørelser
Overskriften før § 22 a er indsat ved § 17.3 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§
22 a. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan påklages til
Civilstyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser efter §§ 21
og 22.
§ 22 a er indsat ved § 17.3 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
Administrative regler
§ 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af
sager om værgemål og værger.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler om kravene til og udformningen af lægeerklæringer
til brug under værgemålssager.
Kapitel 4: Værgens beføjelser og pligter
Værgens opgaver
§ 24. Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for
den, der er under værgemål.
§ 25. Værgen skal sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte.
Stk. 2. Værgen skal sørge for, at indtægterne
anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Forældre kan som værger anvende
barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til
deres og barnets stilling, jf. § 2, stk. 3,
i forældreansvarsloven. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets
karakter bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets godkendelse,
jf. § 39.
Stk. 3. Hvis værgen finder det forsvarligt,
at den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov, kan værgen overlade denne
penge til egen rådighed til dette formål.
§ 25, stk. 2 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 25, stk. 2 er ændret ved § 17.4 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 25, stk. 2, 2. pkt., ændres »lov om forældremyndighed
og samvær § 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 3, i forældreansvarsloven«.
Medindflydelse
§ 26. Værgen skal spørge den, der er under værgemål, før der træffes
beslutning i vigtigere anliggender. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende er
under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning, eller hvis dette ikke kan
ske uden betydelig vanskelighed.
Stk. 2. Er den, der er under værgemål, gift,
og finder § 33, stk. 1, ikke anvendelse, skal værgen tillige
indhente en erklæring fra ægtefællen, medmindre de er separerede.
Forbud mod kaution
§ 27. Værgen kan ikke forpligte den, der er under værgemål, ved kaution
eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
Tilsyn
§ 28. Familieretshuset og forvaltningsafdelingerne, jf. § 35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren fastsætter
regler herom.
Stk. 2. Familieretshuset har til brug for tilsynet med værgerne
terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik på at
indhente de økonomiske oplysninger om den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens behandling.
§ 28, 1. pkt. er ændret ved § 8.3 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 28, 1. pkt.,
ændres »Statsforvaltningerne« til: »Statsforvaltningen«.
§ 28 er ændret ved § 17.1 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 28, stk. 2 er indsat ved § 5.3 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
§ 29. Værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab over forvaltningen
af formue og anvendelsen af indtægter. Justitsministeren fastsætter regler herom.
§ 30. Justitsministeren kan fastsætte regler om værgens pligt til at
indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til dispositioner over indtægten,
jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39,
og til stiftelse af gæld.
§ 30 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Værgens erstatningsansvar
§ 31. Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig
over for den, der er under værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller
uagtsomt forhold.
Værgens vederlag m.v.
§ 32. Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det
er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset,
betales af den, der er under værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om udlæg og vederlag.
Stk. 3. For samværgemål gælder reglerne i stk.
1, 2. pkt., og stk. 2 ikke. Samværgens vederlag m.v. betales af den, der er under
samværgemål.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for fastsættelse af vederlag har terminaladgang hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske
oplysninger om den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens behandling.
§ 32, stk. 1 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 32, stk. 4 er indsat ved § 5.4 i lov
nr. 1553 af 12.12.2023 fra d. 01.01.2024.
Gifte under værgemål
§ 33. Er en gift person under værgemål efter lovens § 5
eller tillige efter § 6, bestyrer værgen i forening med den
anden ægtefælle den del af delingsformuen, der er omfattet af værgemålet.
Stk. 2. Værgen handler alene, hvis den anden
ægtefælle er under værgemål, hvis ægtefællerne er separerede, eller hvis det på
grund af særlige forhold bestemmes i værgebeskikkelsen.
Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte værgemål gælder
i dette kapitel alene reglerne i § 24, § 25, stk.
1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, § 26, § 27, § 31
og § 32, stk. 1, 1. pkt. Værgens vederlag m.v. betales af den,
der er under værgemål.
§ 33, stk. 1 er ændret ved § 10.1 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. I § 33, stk. 1, ændres »fællesboet«
til: »delingsformuen«.
Kapitel 5: Formuens forvaltning og anbringelse m.v.
Formuen ved værgemålets iværksættelse og ved arv
§ 34. Formuen kan bevares i den form, den havde, da værgemål blev iværksat.
Stk. 2. Arv, der tilfalder en person under værgemål,
kan bevares i den form, hvori den udlægges på skiftet.
Forvaltning
§ 35. Kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer
omfattet af et værgemål skal bestyres i en forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut,
som justitsministeren har godkendt hertil, jf. dog stk. 2, § 37
og § 38.
Stk. 2. Værgen forvalter
1) faste ejendomme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre aktiver, der ikke
bestyres i en forvaltningsafdeling efter stk. 1, og
2) beløb under en størrelse, som justitsministeren fastsætter, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Værgen skal sørge for, at midler omfattet
af stk. 1 indleveres til en forvaltningsafdeling, og kan ikke kvittere for modtagelsen
heraf.
Stk. 4. Stk. 2, nr. 2, finder ikke anvendelse på godtgørelse
for tort tilkendt en person under værgemål.
§ 35, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1722 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 35, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »som justitsministeren
fastsætter«: », jf. dog stk. 4«.
§ 35, stk. 4 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 1722 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
Anbringelse
§ 36. Kontante midler omfattet af et værgemål skal indsættes i en forvaltningsafdeling,
jf. § 35, stk. 1, eller i et pengeinstitut, jf.
§ 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver betryggende sikkerhed.
Gaver og friarv
§ 37. Ved gaver til personer under værgemål finder reglerne i
§§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36
og § 39 kun anvendelse, hvis giveren har bestemt det.
§ 38. Ved testamente kan arvelader bestemme, at reglerne i §§
28-30, § 35, stk. 1, § 36 og
§ 39 ikke skal finde anvendelse på friarv.
Formueforbrug
§ 39. Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af
formue, der er omfattet af et værgemål. Dette gælder uanset, hvorledes aktiverne
forvaltes.
§ 39 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Administrative regler
§ 40. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) værgens pligt til ved værgemålets begyndelse at udarbejde en fortegnelse over
aktiver og passiver og om registrering, notering og tinglysning af værgemål,
2) forvaltning efter § 35 og om tilsynet med forvaltningsafdelingerne,
herunder om deres pligt til at give oplysninger om deres administration,
3) i hvilke aktiver midler omfattet af et værgemål kan anbringes, jf.
§ 36, og om undtagelse af mindre beløb fra anbringelsesreglerne,
4) offentlige myndigheders, forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters
pligt til at indbetale midler omfattet af § 35, stk. 1, til
en forvaltningsafdeling og til at indberette til tilsynsmyndigheder om løbende ydelser
til personer under værgemål og
5) adgangen til i konkrete tilfælde at fravige forvaltnings- og anbringelsesreglerne.
§ 40, nr. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 1722 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 40, nr. 1, ændres »umyndighed« til: »værgemål«.
Gifte under værgemål
§ 41. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for værgemål, hvor værgen
i forening med en ægtefælle bestyrer den del af delingsformuen, der er omfattet
af værgemålet, jf. § 33, stk. 1.
§ 41 er ændret ved § 10.1 i
lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. I § 41 ændres »fællesboet« til:
»delingsformuen«.
Kapitel 6: Umyndiges selvstændige rådighed og næring
§ 42. Umyndige råder selv over,
1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter
at de er frataget den retlige handleevne,
2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente, og
3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.
Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af
det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til
at påtage sig gældsforpligtelser.
Stk. 3. Værgen kan med Familieretshusets godkendelse
fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.
§ 42, stk. 3 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan med Familieretshusets
godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed.
Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at
udøve næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder
inden for virksomhedens område.
Stk. 3. Værgen kan med Familieretshusets godkendelse
tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand, hvis
denne kendte eller burde kende den.
§ 43 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
§ 44. Har en umyndig indgået en aftale på egen hånd uden at være berettiget
dertil, kan den anden part træde tilbage fra aftalen, medmindre den forinden er
godkendt eller bindende opfyldt. Tilbagetrædelse kan meddeles til den umyndige.
Stk. 2. Vidste den anden part, at aftalen blev
indgået med en umyndig, og havde den anden part ikke grund til at tro, at denne
havde hjemmel til at indgå aftalen, kan parten dog først træde tilbage efter udløbet
af den frist, som ved aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente godkendelse,
eller som med rimelighed måtte forudsættes at medgå hertil.
Stk. 3. Så længe den umyndige opfylder en aftale
om personligt arbejde, kan den anden part ikke træde tilbage fra aftalen.
§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi
den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller,
hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning
i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.
Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger
om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til
at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted,
i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som
aftalen har medført.
Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse
gjort sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler.
§ 46. En aftale er ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået
af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk
udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen
til at handle fornuftmæssigt.
Stk. 2. Ved opgøret mellem parterne gælder § 45, stk. 1.
Stk. 3. Var den anden part i god tro, kan der,
uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt,
tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har medført.
§ 46 a. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på aftaler,
som en person, der delvis er frataget den retlige handleevne, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.,
har indgået, i det omfang aftalen er omfattet af fratagelsen.
§ 46 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1722 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 47. Skal værgen eller en fremtidsfuldmægtig indgå en retshandel med den, der er under værgemål, eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, eller
kan deres interesser i et retsforhold i øvrigt være modstridende, beskikkes der en særlig værge.
§ 47 er ændret ved
§ 32.3 i lov nr.
618 af 08.06.2016. Justitsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Trådt i kraft d.
01.09.2017, jf..
bekg. nr.
1011 af 23.08.2017. Hidtidig formulering:
Skal værgen indgå en retshandel med den, der er under værgemål, eller
kan deres interesser i et retsforhold i øvrigt være modstridende, beskikkes der
en særlig værge.
§ 48. Er en beskikket værge midlertidigt forhindret i at varetage sit
hverv, kan der beskikkes en særlig værge.
§ 49. Er nogen på grund af fravær midlertidigt forhindret i at varetage
sine anliggender, kan der, hvis der er et øjeblikkeligt behov herfor, beskikkes
en værge til, så længe forhindringen består, at varetage den pågældendes anliggender
i nærmere angivet omfang.
§ 50. Værger efter §§ 47-49
beskikkes af Familieretshuset.
Stk. 2. Ved værgesager efter
§§ 47-49 finder reglerne i § 17, stk.
2, § 18, stk. 1 og 4, og § 23, stk. 1,
tilsvarende anvendelse. Reglerne i § 19, stk. 1, og
§ 20 anvendes i det omfang, det er foreneligt med afgørelsens midlertidige
karakter.
Stk. 3. § 12 om fratagelse
og bortfald af værgens beføjelser finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder
§ 24, § 26 og § 28-32 tilsvarende anvendelse.
§ 50, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 8.1 i lov nr. 647 af
12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 50, stk. 2, 1. pkt., udgår
»§ 15,«.
§ 50, stk. 1 er ændret ved § 17.1 i
lov
nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen«
til: »Familieretshuset«, »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, og »statsforvaltningens«
til: »Familieretshusets«.
Kapitel 9: Internationale aftaler
§ 51. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om umyndighed og værgemål. Overenskomsten
finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om umyndighed
og værgemål.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler
om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af Haagerkonventionen af
19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde
vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
§ 51, stk. 3 er indsat ved § 8.1 i
lov nr. 434 af 08.05.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af ministeren for
familie- og forbrugeranliggender.
§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 211 af 13.
maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
§ 53. Lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, ophæves.
§ 54. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag om umyndiggørelse
eller lavværgemål, anvendes denne lovs regler. Sagen færdigbehandles af retten uanset
§ 13, stk. 2.
Stk. 2. Værgemåls- og værgesager, der ved lovens
ikrafttræden er under behandling ved statsforvaltningerne, behandles efter reglerne
i denne lov.
§ 55. Personer, der er umyndiggjort efter bestemmelsen i myndighedslovens
§ 2, anses efter denne lovs ikrafttræden for at være under værgemål med fratagelse
af den retlige handleevne, jf. § 5 og § 6.
Værgemålet anses dog ikke for at omfatte personlige forhold, jf.
§ 5, stk. 3, medmindre der ved denne lovs ikrafttræden tillige var truffet
afgørelse om umyndiggørelse i personlig henseende efter bestemmelsen i myndighedslovens
§ 46.
Stk. 2. Personer, der er under lavværgemål efter
den tidligere lovgivning, anses som værende under samværgemål, jf. §
7.
§ 56. Er der før lovens ikrafttræden iværksat testamentarisk
værgemål, gælder den hidtidige lovgivnings regler herom.
§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 28. maj 2021
Nick Hækkerup
/ Jørgen Jørgensen
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022