Ægteskabsloven
Lovændringer
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser,
§§ 1-11
Kapitel 2: Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse, §§ 12-22
Kapitel 2 a:
Anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet §§ 22 b-c
Kapitel 3: Ægteskabs omstødelse, §§ 23-28
Kapitel 4: Separation og skilsmisse, §§ 29-44
Kapitel 5: Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene
m.v., §§ 45-58
Kapitel 5 a: Sagsbehandling m.v. § 58
a-58 d
Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold
m.v., §§ 59-67
Lovændringer
Lov nr. 256 af 14. juni 1969, jfr. lovbekg. nr. 147 af 9. marts 1999 om ægteskabs
indgåelse og opløsning, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 461 af 07.06.2001
(Ændringer som følge af børneloven - i kraft d. 01.01.2002)
§ 2 i lov nr. 365
af 06.06.2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere
love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen,
skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning
af betingelserne for familiesammenføring m.v.) I kraft d. 01.07.2002.
§ 4 i lov nr. 387
af 28.05.2003 (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.) Ny § 36.
I kraft d. 01.07.2003.
§ 1 i lov nr. 446 af 09.06.2004
(Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). I kraft d. 01.10.2004 og 01.01.2005
(§ 42, stk. 3 og § 44, stk. 1)
§ 2 i
lov nr. 324 af 18.05.2005 (Ændring af §11 a og § 11 b) I kraft d. 01.07.2005.
§ 2 i lov
nr. 525 af 24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige
område). I kraft d. 01.01.2007.
§ 29 i lov
nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007.
§ 2 i lov
nr. 301 af 19.04.2006 (Ændring af ÆL § 11 b fra d. 01.05.2006)
§ 14 i
lov nr. 434 af 08.05.2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen - fra d.
01.01.2007
§ 3 i lov
nr. 483 af 7. juni 2006 (Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation
og skilsmisse) - fra d. 01.01.2007)
§ 13 i lov nr. 484 af 07.06.2006 (Ægtefællepensionsloven)
fra d. 01.01.2007
Nu
lovbekg. nr. 38 af 15.01.2007, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 504 af 06.06.2007 (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger
om evakuerede m.v.) fra d. 01.08.2007.
§ 3 i lov nr. 349 af 06.05.2009
(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.) fra d. 01.10.2009,
dog træder ændringen af § 58 a, stk. 4 i kraft på
et tidspunkt der fastsættes af Justitsministeren. Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
§ 5 i lov nr. 221 af 21.03.2011
fra d. 01.07.2011.
§ 82 i lov nr. 594 af 14.06.2011(Lov
om ægtefælleskifte m.v.) fra d. 01.03.2012.
§ 2 i lov nr. 601 af 14.06.2011(Reform
af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 8 i lov nr. 418 af 12.05.2012
(Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens
§ 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling,
repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) fra d. 15.05.2012.
§ 1 i lov nr. 532
af 12.06.2012 (Ægteskab mellem to personer af samme køn) fra d. 15.06.2012.
Nu lovbekg. nr.
1052 af 12.11.2012, som ændret ved
§ 9 i
lov nr. 622 af 12.06.2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening
for borgere, for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse
om valg af læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring
om faderskab, anmeldelse af cykeltyveri m.v.) Ny § 58 d fra d. 01.12.2013
§ 20 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne,
regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område
m.v.) fra d. 01.07.2013
§ 1 i
lov nr. 484 af 21.05.2014 (Udvidelse af den borgerlige vielsesmyndigheds
stedlige vielseskompetence) fra 01.07.2014.
§ 1 i lov nr. 485
af 21.05.2014 (Simpel vold og seksuelle overgreb som skilsmissegrund m.v.)
fra d. 01.07.2014.
§ 6 i
lov nr. 552 af 02.06.2014 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening,
for så vidt angår ansøgning om byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed,
barnets bopæl, samvær m.v., anmodning om separation og skilsmisse, ansøgning om
børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens
og anmodning om attestationer efter lov om Det Centrale Personregister m.v.) fra
d. 01.12.2014.
Nu
lovbekg. nr. 1096 af 07.10.2014, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 1741 af 22.12.2015
(Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) fra d. 01.01.2016.
Nu lovbekg. nr.
1818 af 23.12.2015, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1729 af 27.12.2016 (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret,
frihed og folkestyre) fra d. 01.04.2017
§ 1 i
lov nr. 81 af 24.01.2017 (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra
alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og
forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne) fra d. 01.02.2017
§ 1 i lov
nr. 550 af 30.05.2017 (Ændringer som følge af lov om ægtefællers økonomiske
forhold) fra d. 01.01.2018.
§ 28 i
lov nr. 1533 af 19.12.2017 (Lov om trossamfund uden for folkekirken) fra
d. 01.01.2018.
Nu
lovbekg. nr. 54 af 23.01.2018, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 1321 af 27.11.2018 (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers
rolle og funktioner m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 2 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra
d. 01.04.2019.
Nu
lovbekg. nr. 87 af 29.01.2019, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 203 af 05.03.2019 (Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse
af ægteskabsbetingelserne til Familieretshuset m.v.) fra d. 01.04.2019.
§ 4 i
lov nr. 329 af 30.03.2019 (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) fra
d. 01.04.2019.
Nu
lovbekg. nr. 771 af 07.08.2019, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 962 af 26.06.2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på
etableringen af det nye familieretlige system m.v.) fra d. 01.07.2020.
§ 2 i
lov nr. 969 af 26.06.2020 (Afskaffelse af refleksionsperioden) fra d. 01.07.2020.
Nu
lovbekg. nr. 1080 af 14.08.2023.
Overskriften til kapitel 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering:
Kapitel 1: Ægteskabsbetingelser
§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer
af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.
§ 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 1 ændres »statsamtets tilladelse«
til: »tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne«
og »Statsamtet« til: »Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.
§ 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering:
§ 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra den myndighed,
som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne. Den myndighed, som efter § 13
skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse
af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet
fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.
§ 1 a. Ophævet
§ 1 a er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012.
§ 1 a er ophævet ved § 1.1 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017. Hidtidig formulering:
Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab
uden tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve
ægteskabsbetingelserne. Den myndighed, som efter § 13 skal prøve
ægteskabsbetingelserne, kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab
til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat
er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.
§ 2. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab.
§ 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017. Hidtidig formulering:
Den, som er under 18 år og ikke tidligere har
været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.
Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyndigheden,
eller hvis hans erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse,
er den andens samtykke tilstrækkeligt.
§ 3. Den, som er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne,
jf. værgemålslovens § 6, må ikke indgå
ægteskab uden værgens samtykke.
§ 4. Nægtes samtykke efter § 3 kan den
myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,
give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.
§ 4 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.2 i lov nr. 542 af 24.06.2005. I § 4 ændres »statsamtet« til: »den
myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.
§ 4 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017. I § 4 ændres
»§§ 2-3« til: »§ 3«
§ 5. (Ophævet).
§ 6. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op-
og nedstigende linje eller mellem søskende.
§ 7. Ægteskab må ikke uden Familieretshusets tilladelse
indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning
i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må
tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.
§ 7 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven
ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«,
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren
for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 7, 1. pkt. er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 7, 1. pkt., ændres »social-
og indenrigsministerens« til: »Ankestyrelsens«.
§ 7 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 7, 1.
pkt., ændres »Ankestyrelsens« til: »Familieretshusets«.
§ 8. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med
hinanden, så længe adoptivforholdet består.
§ 8 a. Ægteskab må ikke indgås, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab med det afgørende formål
at opnå ret til ophold i Danmark, i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union
eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
i Schweiz.
§ 8 a er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har
været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere
ægteskab eller registrerede partnerskab består.
§ 10. Er et tidligere ægteskab eller registreret partnerskab
opløst ved død, må den længstlevende ægtefælle eller registrerede partner ikke indgå
ægteskab, før dødsbobehandling ved bobestyrer eller offentligt skifte er påbegyndt,
eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis
1) der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne eller de registrerede
partnere,
2) ægtefællerne eller de registrerede partnere var separerede på tidspunktet for
dødsfaldet,
3) samtlige arvinger efter afdøde giver samtykke hertil og den længstlevende ægtefælle
ikke har overtaget ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven
eller
4) der ikke skal foretages dødsbobehandling her i landet.
Stk. 2. Den myndighed, som efter §
13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan tillade, at stk. 1 fraviges.
§ 10, stk. 1, 3. pkt. er ændret og § 10, stk.
2 er indsat fra d. 01.01.2002, jfr. § 3 i
lov nr. 461 af 07.06.2001.
§ 10 er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 1.1 i
lov nr. 446 af 09.06.2004: Hidtidig ordlyd: Den,
som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå
nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt
eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget
formuefællesskab mellem ægtefællerne eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet.
Endvidere kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, tillade,
at 1. pkt. fraviges.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, 3. pkt., kan påklages til justitsministeren.
§ 10, stk. 3 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 29.3 i lov nr. 542 af 24.06.2005: Formulering indtil da:
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til justitsministeren.
§ 10, stk. 1 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende« til: »længstlevende«.
§ 10, stk. 1, 1.
pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres
»indgå ægteskab eller registreret partnerskab« til: »indgå ægteskab«.
§ 10, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014:
I § 10, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »hertil«: »og den længstlevende ægtefælle
ikke har overtaget ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo efter § 17 i arveloven
§ 11. (Ophævet)
§ 11 er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 1.2 i
lov nr. 446 af 09.06.2004: Hidtidig ordlyd:
Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndighed,
der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende
har eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter
også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret.
§ 11 a. Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne
har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet
i medfør af udlændingelovens §§ 1-3
a, § 4 b, eller
§ 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7-9 f,
9 i-9
n, 9 p eller
9 q.
Stk. 2. Hvis ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor,
kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,
give tilladelse til ægteskabet, selv om betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.
§ 11 a , stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 2.1. i lov nr. 324 af 18.05.2005:I § 11 a, stk. 1, ændres »udlændingelovens
§§ 6-9 e« til: »udlændingelovens §§ 6-9 f«.
§ 11 a, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.4 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 11 a, stk. 2, ændres »statsamtet«
til: »den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved § 2.1
i lov nr. 601 af 14.06.2011
fra d. 01.07.2011. I § 11 a, stk. 1, ændres
»§ 4 b eller § 5, stk. 2,« til: »§ 4 b, § 5, stk. 2, eller § 6« og »§§ 6-9 f« til:
»§§ 7-9 f«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved § 8.1 i lov nr. 418 af 12.05.2012
fra d. 15.05.2012. I § 11 a, stk. 1, indsættes efter »§§ 7-9 f«: »eller 9 i-9 n«.
§ 11 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 11 a,
stk. 1, ændres »§§ 1-3 a, § 4 b, § 5, stk. 2, eller § 6« til: »§§ 1-3 a, 4 b eller
6«, og »eller 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n, 9 p eller 9 q«.
§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk
indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 7-9
f, 9 i-9
n, 9 p eller
9 q, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab
eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne
har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
stk. 2-6,
8-18,
34 og 35. Det
gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdsret efter
udlændingelovens § 6, jf.
§ 2, stk. 4, eller er schweizisk statsborger med opholdsret efter
udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk.
5.
§§ 11 a og b er indsat ved § 2 i
lov nr. 365 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002:
§ 11 b , stk. 1 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005: I § 11 b ændres
»udlændingelovens §§ 6-9 e« til: »udlændingelovens §§ 6-9 f« og »stk. 3-9« til:
»stk. 3-11«.
§ 11 b , stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 2.3. i lov nr. 324 af 18.05.2005 fra d. 01.07.2005
§ 11 b er ændret ved § 2.1 i lov nr.
301 af 19.04.2006 fra d. 01.05.2006: I § 11 b ændres »stk. 3-11« til: »stk.
2-11«.
§ 11 b, 1. pkt. er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 11 b, 1. pkt., ændres »§§ 6-9 f« til: »§§ 7-9 f« og »stk. 2-11« til:
»stk. 2-15«.
§ 11 b, 2. pkt. er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 601 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. Hidtidig formulering:
Det gælder dog ikke, når den herboende enten er EU/EØS-statsborger med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 6, schweizisk statsborger
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6
eller estisk, lettisk, litauisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk eller ungarsk
statsborger med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a.
§ 11 b, 1. pkt. er ændret ved § 8.2 i
lov nr. 418 af 12.05.2012 fra d. 15.05.2012. I § 11 b, 1. pkt., indsættes
efter »§§ 7-9 f«: »eller 9 i-9 n«, og »og stk. 2-15« ændres til: »stk. 2-14 og 30«.
§ 11 b er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 11 b,
1. pkt., ændres »eller 9 i-9 n« til: », 9 i-9 n, 9 p eller 9 q«, og »§ 9, stk. 1,
nr. 1, stk. 2-14 og 30« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-6, 8-18, 34 og 35«.
Kapitel 2: Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse
§ 12. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne
er opfyldt. Social- og boligministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter
endvidere regler om, at parterne ved ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
skal orienteres om reglerne om ægtefællers økonomiske forhold.
§ 12, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 13. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af
kommunalbestyrelsens formand. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform
med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse,
kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal
foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand. 1. og 2. pkt. finder
ikke anvendelse, når prøvelsen foretages efter stk. 3.
Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor
en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen
på det sted, hvor en af parterne opholder sig. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse,
når prøvelsen foretages efter stk. 3.
Stk. 3. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages
af Familieretshuset, hvis ikke hver af parterne enten har dansk indfødsret, statsborgerskab
i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller
ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.
Stk. 4. Ved indgivelse af en ansøgning om prøvelse
af ægteskabsbetingelserne omfattet af stk. 3 betales et gebyr. Gebyrets størrelse
fastsættes og reguleres af social- og boligministeren. (2024: 1.900 kr., 02.06.2023-31.12.2023: 1.800 kr.,
01.01.2023-01.06.2023: 1.650 kr., 2022: 1.650
kr.) Størrelsen af gebyret fastsættes således, at det svarer til omkostningerne
ved Familieretshusets behandling af en ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyret.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige
i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Social- og boligministeren
kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse
med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl
her i landet, eller hvor prøvelsen foretages efter stk. 3.
§ 13, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017: I § 13, stk. 3,
ændres »500 kr.« til: »et gebyr på 850 kr. (2017-niveau)«, og som 2. pkt. indsættes:
»Gebyret reguleres en gang årligt den 1. januar med det generelle pris- og lønindeks
og afrundes til det nærmeste med ti delelige beløb i kroner.«
§ 13, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 1.4 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 13, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.5 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 13, stk. 3 er ophævet, og nyt stk. 3 og 4 er indsat ved § 1.6 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. Stk. 4 bliver
herefter stk. 5. Hidtidig formulering: Stk.
3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne betales
et gebyr på 850 kr., hvis ingen af parterne har bopæl her i landet. Gebyret reguleres
en gang årligt den 1. januar med det generelle pris- og lønindeks og afrundes til
det nærmeste med ti delelige beløb i kroner.
§ 13, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 13, stk.
4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »her i landet«: », eller
hvor prøvelsen foretages efter stk. 3«.
§ 13, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 13, stk.
3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 13, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 13, stk.
4, 3. pkt., ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
§ 14. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse
fra prædikestolen. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 15. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er
indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler
herom fastsættes af kirkeministeren.
§ 16. Kirkelig vielse kan finde sted:
1) inden for folkekirken, når en af parterne hører til denne, og
2) inden for de anerkendte trossamfund, når en af parterne hører til vedkommende
trossamfund.
Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at medlemmer
af udenlandske evangelisk-lutherske trossamfund skal være ligestillede med folkekirkens
medlemmer med hensyn til adgangen til kirkelig vielse.
§ 16, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 16, stk.
1, nr. 3, ændres »ministeren for ligestilling og kirke« til: »justitsministeren«.
§ 16, stk. 3-8 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1729 af 27.12.2016 fra d. 01.04.2017.
§ 16, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 28.1 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 16, stk.
1, nr. 1, indsættes efter »denne,«: »og«.
§ 16, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 28.2 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 16, stk.
1, nr. 2, ændres »vedkommende trossamfund,« til: »vedkommende trossamfund.«
§ 16, stk. 1, nr. 3 er ophævet ved § 28.3 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig
formulering: 3) inden for andre trossamfund,
når en af parterne hører til vedkommende trossamfund, og trossamfundet har præster,
som af social- og integrationsministeren er bemyndiget til at foretage vielser.
§ 16, stk. 3-8 er ophævet ved § 28.4 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig
formulering: Stk. 3. Som udøver af offentlig
myndighed skal en præst i et trossamfund som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, udvise
en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig
myndighed.
Stk. 4. Der kan ske tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse til en præst i et
trossamfund som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, hvis den pågældende præst ikke længere
opfylder betingelserne for tildeling af vielsesbemyndigelse.
Stk. 5. Tildeling af vielsesbemyndigelse skal betinges af, at præsten i et trossamfund
som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, inden 6 måneder efter meddelelse af vielsesbemyndigelse
gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fristen på 6 måneder
kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. Kirkeministeriet kan fritage
præsten for at deltage i kurset, hvis præsten har et tilsvarende dokumenteret kendskab
til dansk familieret, frihed og folkestyre. Præsten skal fremlægge dokumentation
herfor.
Stk. 6. Som afslutning på kurset, jf. stk. 5, udleveres et kursusbevis, ligesom
præsten skal underskrive en løfteerklæring om, at den pågældende vil overholde dansk
lovgivning.
Stk. 7. Kurset finansieres gennem brugerbetaling.
Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter efter aftale med udlændinge-, integrations- og
boligministeren nærmere regler om kurset, herunder regler om ansøgningsprocedure,
betingelser og vilkår for lovligt forfald, regnskab og opkrævning af gebyr, udstedelse
af kursusbevis og betingelser for fritagelse for kurset.
§ 17. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages
af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken
der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.
Stk. 2. Kirkelig vielse uden for folkekirken foretages
af de præster, som er bemyndiget hertil efter kapitel 5 i lov om trossamfund uden
for folkekirken.
§ 17, stk. 2 er ændret ved § 28.5 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 17, stk.
2, ændres »særligt bemyndiget dertil« til: »bemyndiget hertil efter kapitel 5 i
lov om trossamfund uden for folkekirken«.
§ 18. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for
alle. Vielsen foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 13, stk.
1.
Stk. 2. Den myndighed, der efter §
13, stk. 1, foretager prøvelsen af ægteskabsbetingelserne, kan bemyndige
en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse.
Stk. 3. Borgerlig vielse foretages i kommunen
på det sted, som vielsesmyndigheden har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog
tillade, at en vielse foretages et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller
i Grønland. Vielsesmyndigheden må kun foretage en vielse i en anden kommune efter
forudgående godkendelse fra denne kommune.
§ 18, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 484 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 18, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 18, stk.
2, indsættes efter »Den myndighed, der«: »efter § 13, stk. 1,«.
§ 19. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder,
der er nævnt i § 13, stk. 1 og 3,
har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Attesten har gyldighed i 4
måneder. Hvis betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere
tidsrum end 4 måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses tilsvarende. Prøvelsesmyndigheden
efter § 13, stk. 3, skal sende attesten og relevante
dokumenter, herunder dokumentation for parternes identitet, med en sikker digital
postløsning til den myndighed, der efter § 15 foretager vielsen.
Er det ikke muligt at anvende en sikker digital postløsning, fremsendes attesten
og de i 4. pkt. nævnte dokumenter med post.
Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom
alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde
sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse
af ægteskabsbetingelserne.
Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det
er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.
§ 19, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 2 i
lov nr. 365 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002.
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 19, stk.
1, 1. pkt., ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13, stk. 1 og 3«.
§ 19, stk. 1, 4. og 5. pkt. er indsat ved § 1.10 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 20. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner.
Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål
af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes
at være ægtefolk.
Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i
folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirkeministeren og
social- og boligministeren.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor
ingen af parterne har bopæl her i landet.
§ 20, stk. 3 er ændret ved § 28.4 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse
i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis ministeren for ligestilling
og kirke og social- og integrationsministeren. For de anerkendte trossamfund gælder
disses særlige forskrifter. For andre trossamfund godkendes fremgangsmåden ved vielse
efter § 16, stk. 1, nr. 3, af social- og integrationsministeren.
§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en
myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen
i § 20, stk. 2, og begge parter ved vielsen var fyldt 18 år.
En vielse er endvidere kun gyldig, hvis den ikke strider mod § 8 a.
Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1,
kan af Familieretshuset godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 7.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 2, § 58 a, stk. 1,
1. pkt., og § 58 b, stk. 1, og to steder i § 58 c ændres »social- og indenrigsministeren«
til: »Ankestyrelsen«.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017. I § 21, stk.
1, indsættes efter »stk. 2«: », og begge parter ved vielsen var fyldt 18 år«.
§ 21, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.11 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 21, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 21, stk.
2, ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 22. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for
danske præster til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler
om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser
og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i henhold til stk. 1-2. Prøvelse
af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand,
som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.
Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan
det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske
eller konsulære tjenestemænd her i landet, er gyldige i Danmark.
§ 22 a. Prøvelsesmyndigheden efter
§ 13, stk. 3, kan videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration og politiet om parter, hvis ansøgning
om prøvelse af ægteskabsbetingelserne er blevet afslået, fordi betingelserne i §§ 8 a eller 11 a ikke var opfyldte,
eller om hvem der er foretaget indberetning efter stk. 2. Videregivelse efter 1.
pkt. kan ske, når det vurderes, at oplysningerne er nødvendige for den pågældende
myndigheds varetagelse af opgaver efter udlændingelovgivningen eller den strafferetlige
lovgivning.
Stk. 2. Den borgerlige vielsesmyndighed efter
§ 18, jf. § 13, stk. 1, skal indberette
tilfælde, hvor foretagelse af en vielse afslås under henvisning til
§§ 8 a eller 11 a, til prøvelsesmyndigheden efter
§ 13, stk. 3.
§ 22 a er indsat ved § 2 i
lov nr. 363 af 06.06.2002 fra d. 01.07.2002.
§ 22 a er ændret ved § 2.1 i lov nr. 504 af 06.06.2007
fra d. 01.08.2007. I § 22 a ændres »Ved borgerlige vielser kan vielsesmyndigheden,
jf. § 18, jf. § 13, stk. 1,« til: »Prøvelsesmyndigheden, jf. § 13, stk.1, og den
borgerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, skal«.
§ 22 a er ændret ved § 1.12 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig
formulering: Prøvelsesmyndigheden, jf. § 13,
stk. 1, og den borgerlige vielsesmyndighed, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, skal indberette
tilfælde, hvor der kan være grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets
indgåelse er at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, til Udlændingestyrelsen.
Kapitel 2 a: Anerkendelse af ægteskaber, der er indgået
i udlandet
§ 22 b. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes,
hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Et ægteskab, der er indgået i udlandet,
anerkendes ikke,
1) hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
2) hvis der er bestemte grunde til at antage, at der er tale om et proformaægteskab,
der blev indgået med det afgørende formål at opnå ret til ophold i Danmark, i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz,
3) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
4) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske retsprincipper.
Stk. 3. Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet,
hvis der foreligger tvingende grunde herfor og parterne stilles i en urimelig situation,
hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Stk. 4. Betingelsen i stk. 2, nr. 3, gælder
ikke for EU-/EØS-borgere og disses ægtefæller.
§ 22 b er indsat ved § 1.5 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017.
§ 22 b, stk. 2, nr. 2 er indsat ved § 1.13 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. Nr. 2 og
3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 22 b, stk. 4 er ændret ved § 1.14 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 22 b,
stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk. 2, nr. 3«.
§ 22 c. Et registreret partnerskab, der er indgået i
udlandet, anerkendes, hvis betingelserne i § 22 b er opfyldt
og retsvirkningerne af partnerskabet svarer til retsvirkningerne af registreret
partnerskab efter dansk ret.
§ 22 c er indsat ved § 1.5 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017.
Kapitel 3: Ægteskabs omstødelse
§ 23. Et ægteskab omstødes, hvis det er indgået i strid
med § 6 eller § 9.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med
§ 9, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden
sag er anlagt.
Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af Familieretshuset
eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 9,
kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag. Anlægger Familieretshuset
sag til omstødelse af et ægteskab, skal sagen anlægges mod begge ægtefæller.
§ 23, stk. 3 er ændret ved § 7.3 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres
»social- og indenrigsministeren eller den, han bemyndiger dertil,« til: »Ankestyrelsen«.
§ 23, stk. 1 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 23, stk.
1, udgår »ved dom«.
§ 23, stk. 3, 3. pkt. er indsat ved § 2.4 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 23, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 23, stk.
3, 1. pkt., ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 24. Et ægteskab omstødes endvidere efter påstand af
den ene ægtefælle:
1) hvis ægtefællen ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker
evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2) hvis ægtefællen blev tvunget til at indgå ægteskab,
3) hvis ægtefællen ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller
uden at ville indgå ægteskab, eller
4) hvis den pågældende ægtefælle blev forledt til at indgå ægteskab ved, at den
pågældende ægtefælle af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig
fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder
ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt den pågældende ægtefælle
fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet
mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.
Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter,
at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at
ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må
anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.
§ 24, stk. 1 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 24, stk.
1, udgår »ved dom«.
§ 24, stk. 1, nr. 1-3 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 24, stk.
1, nr. 1-3, ændres »han« til: »ægtefællen«.
§ 24, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 24, stk.
1, nr. 4, ændres »hvis han« til: »hvis den pågældende ægtefælle«, »at han« til:
»at den pågældende ægtefælle«, og »ham« til: »den pågældende ægtefælle«.
§ 25. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.
Stk. 2. Ved formuedeling ved omstødelse af ægteskab
udtager hver ægtefælle forlods så meget af delingsformuen, som svarer til ægtefællens
delingsformue ved indgåelsen af ægteskabet samt senere forøgelser af delingsformuen
ved arv eller gave eller ved overførsel fra eget særeje. Er delingsformuen mindre
end den formue, som ægtefællerne kan udtage forlods, sker der forholdsvis afkortning.
Formue, der ikke udtages forlods, deles efter
afsnit III i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 3. Ved formuedelingen indgår de aktiver og
passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt
sag om omstødelse. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 4. Dør en af ægtefællerne, inden omstødelse
er sket, finder afsnit
IV i lov om ægtefællers økonomiske forhold anvendelse, jf. dog §
27.
§ 25, stk. 2 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 25, stk.
2, ændres »skiftelovens« til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
§ 25, stk. 2 er ændret ved § 82.1 i lov nr. 594 af 14.06.2011
fra d. 01.03.2012. I § 25, stk. 2, og §
27, stk. 1 og 2, ændres »lov om skifte af fællesbo m.v. § 69« til: »§ 60 i lov om
ægtefælleskifte m.v.«
§ 25, stk. 2 er ophævet, og nyt stk. 2-4 er indsat, ved § 1.2 i lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i
§ 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.
§ 26. Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved
ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden
kendte eller burde kende denne, kan der ved afgørelsen tilkendes den førstnævnte
ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår
og de øvrige omstændigheder.
§ 26 er ændret ved § 2.5 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 26 ændres
»dommen« til: »afgørelsen«.
§ 27. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes
efter § 23, inden omstødelse er sket, kan den længstlevende
ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve § 25, stk. 2,
bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 26.
Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse
sag efter § 24, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse
er sket, og inden fristerne i § 24, stk. 2, er udløbet.
Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve
§ 25, stk. 2, bragt til anvendelse.
Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden
6 måneder efter dødsfaldet.
§ 27, stk. 1 og 2 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 27, stk.
1 og 2, ændres »skiftelovens« til: »lov om skifte af fællesbo m.v.«
§ 27, stk. 1 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende«
til: »længstlevende«.
§ 27, stk. 1 og 2 er ændret ved § 82.1
i lov nr. 594 af 14.06.2011
fra d. 01.03.2012. I § 25, stk. 2, og §
27, stk. 1 og 2, ændres »lov om skifte af fællesbo m.v. § 69« til: »§ 60 i lov om
ægtefælleskifte m.v.«
§ 27, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 550 af 30.05.2017 fra d. 01.01.2018. I § 27, stk.
1 og 2, ændres »reglerne i § 60 i lov om ægtefælleskifte m.v.« til: »§ 25, stk.
2,«.
§ 28. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid
med § 9, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand
til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder
en længstlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre
andet fremgår af omstændighederne.
§ 28 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 221 af 21.03.2011 fra d. 01.07.2011. Overalt i loven ændres »efterlevende«
til: »længstlevende«.
Kapitel 4: Separation og skilsmisse
Enighed
§ 29. Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse,
når de er enige om det. Separation og skilsmisse meddeles ved bevilling, hvis ægtefællerne
er enige om vilkårene herfor, jf. § 42. Er ægtefællerne ikke
enige om vilkårene, træffes der samtidig med meddelelsen af separation og skilsmisse
afgørelse om vilkårene.
§ 29, 2. pkt. er indsat ved § 2.6 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 29, 2. pkt. er ophævet, og nyt 2. og 3. pkt. er indsat, ved § 2.1 i lov nr. 969 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering
af 2. pkt.: Skilsmisse kan i visse situationer
først bevilges efter en refleksionsperiode, jf. § 42 a.
Uenighed
§ 30. En ægtefælle har ret til separation.
Stk. 2. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 6 måneders
separation.
Bortfald af separation
§ 31. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden,
hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.
§§ 29-31 er ændret ved § 20.1 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
Hidtidig formulering: Separation
§ 29. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation.
§ 30. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager
eller fortsætter samlivet.
§ 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation.
Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er
enige om skilsmisse.
2 års adskillelse
§ 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne
på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.
Utroskab
§ 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden
ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse
kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller
senere må anses at have frafaldet sin ret.
Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag
af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.
Stk. 3. Anmodning om skilsmisse skal indgives
inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2
år efter, at den er foretaget.
§ 33, stk.3 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.1 i lov nr. 525 af 24.06.2005: I § 33, stk. 3, og § 34, stk. 2,
ændres »Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges« til:
»Anmodning om skilsmisse skal indgives«.
Vold og seksuelle overgreb
Overskriften ændret ved
§
1.2 i
lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014:
Hidtidig overskrift: Vold
§ 34. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden
ægtefælle har udøvet forsætlig vold eller psykisk vold eller har udøvet seksuelt
overgreb mod ægtefællen, mod ægtefællernes børn, mod ægtefællens eller ægtefællernes
børns nærmeste pårørende, som ægtefællen eller ægtefællernes børn er knyttet til,
eller mod andre børn
Stk. 2. Anmodning om skilsmisse skal indgives
inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter,
at den er begået.
§ 34, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.1 i lov nr. 525 af 24.06.2005: I § 33, stk. 3, og § 34, stk. 2,
ændres »Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges« til:
»Anmodning om skilsmisse skal indgives«.
§ 34, stk. 1, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 485 af 21.05.2014 fra d. 01.07.2014: Hidtidig formulering:
En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig
vold af grovere karakter over for denne eller børnene.
§ 34, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov nr. 329 af 30.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 34, stk.
1, indsættes efter »forsætlig vold«: »eller psykisk vold«.
Bigami
§ 35. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden
ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med § 9.
Børnebortførelse
§ 36. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden
ægtefælle ulovligt har ført den førstnævnte ægtefælles barn ud af landet eller ulovligt
tilbageholder barnet i udlandet.
Stk. 2. Anmodning om skilsmisse skal indgives,
mens barnet på grund af den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse opholder
sig i udlandet eller senest 1 år efter, at barnet er bragt tilbage.
§ 36 er indsat fra d. 01.07.2003 ved
lov nr. 387 af 28.05.2003
§ 36, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.2 i lov nr. 525 af 24.06.2005. I § 36, stk. 2, ændres »Ansøgning
om skilsmissebevilling skal indgives eller retssag anlægges« til: »Anmodning om
skilsmisse skal indgives«.
Fremgangsmåden ved separation eller skilsmisse
§ 37. Separation eller skilsmisse meddeles ved bevilling
eller afgørelse.
Stk. 2. Anmodning om separation eller skilsmisse
indgives til Familieretshuset.
§ 37, stk. 1 er ændret ved § 2.7 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 37, stk.
1, ændres »gives« til: »meddeles«, og »dom« til: »afgørelse«.
§ 37, stk. 2 er ændret ved § 2.8 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 37, stk.
2, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 38. Familieretshuset indkalder ægtefællerne til vilkårsforhandling,
når
1) en ægtefælle anmoder om det,
2) betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give bevilling til
separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30
og 32-36 ikke er opfyldt eller
3) Familieretshuset finder, at særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 2. Vilkårsforhandling efter stk. 1, nr. 2,
kan i særlige tilfælde undlades.
Stk. 3. En ægtefælle har ikke pligt til at deltage
i vilkårsforhandling sammen med den anden ægtefælle, hvis den anden ægtefælle har
udsat ægtefællen eller ægtefællens barn for voldelig adfærd eller der er mistanke
herom.
§ 38 er ændret ved § 20.2 lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
Hidtidig formulering: Ved indgivelse af anmodning
om skilsmisse betales 500 kr.
Stk. 2. Er der inden for de seneste 3 måneder indgivet anmodning om skilsmisse,
og er der betalt herfor, skal der ikke ske fornyet betaling.
§ 38, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.8 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 38, stk.
1, nr. 3, ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 38, stk. 1 er ændret ved § 2.9 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 38, stk.
1, ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 38, stk. 3 er indsat ved § 2.10 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 39. Ved indgivelse af anmodning om separation eller
skilsmisse betales et gebyr. (2024: 825 kr., 02.06.2023-31.12.2023: 775 kr.,
01.01.2023-01.06.2023: 650 kr., 2022: 650 kr). Skal der afholdes vilkårsforhandling
efter § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal der betales et yderligere
gebyr. (2024: 2.150 kr., 02.06.2023-31.12.2023: 1.825 kr.,
01.01.2023-01.06.2023: 1.630 kr., 2022: 1.630 kr). Gebyrernes størrelse fastsættes og reguleres
af social- og boligministeren, jf. stk. 2.
Stk. 2. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1 fastsættes
således, at de svarer til omkostningerne ved Familieretshusets behandling af en
anmodning om separation eller skilsmisse henholdsvis ved Familieretshusets afholdelse
af vilkårsforhandling.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om betaling af gebyr.
§ 39, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.1
i lov nr. 484 af 07.06.2006. Hidtidig formulering:
Dette gælder dog ikke, hvis der skal tages stilling til pensionsordninger efter
§ 54.
§ 39 er ændret ved § 20.3 i lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
Hidtidig formulering: Vilkårsforhandling.
§ 39. Når der er indgivet anmodning om separation efter § 29 eller skilsmisse efter
§§ 31-36, indkalder statsforvaltningen til vilkårsforhandling, medmindre
1) det af anmodningen fremgår, at betingelserne, jf. § 42, stk. 1, for at give separation
efter § 29 eller skilsmisse efter §§ 32-36 er til stede, og begge ægtefæller meddeler
statsforvaltningen, at de ikke ønsker vilkårsforhandling, eller
2) der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen også gælder for
tiden efter skilsmissen.
Stk. 2. Vilkårsforhandling skal uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsforvaltningen
finder, at særlige omstændigheder taler for det.
§ 39, stk. 2 er ændret ved § 2.11 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. To steder
i § 39, stk. 2, ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
Kirkelig mægling
§ 40. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved
præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med social- og boligministeren.
§ 40 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven
ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«,
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren
for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 41. (Ophævet).
§ 41 er ændret ved § 2.9 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 41 ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 41, og overskriften før § 41, er ophævet ved § 2.3 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering:
Anden mægling
§ 41. Familieretshuset kan tilbyde mægling ved uenighed om vilkårene for separation
og skilsmisse.
Separations- eller skilsmissebevilling
§ 42. Familieretshuset giver bevilling til separation
eller skilsmisse efter § 29, hvis ægtefællerne er enige herom
og er enige om vilkårene, jf. §§ 49 og 55.
Ægtefællerne kan dog henskyde spørgsmål om størrelsen af ægtefællebidrag til afgørelse
efter § 50.
Stk. 2. Familieretshuset giver bevilling til skilsmisse
efter § 30, stk. 2, hvis den anden ægtefælle ikke protesterer
herimod og vilkårene for separationen også gælder for tiden efter skilsmissen.
§ 42, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 13.2 i lov nr. 484 af
07.06.2006. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »54-56« til: »55-56«.
§ 42, stk. 2, 2. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.3 i lov nr. 484 af 07.06.2006.
Hidtidig formulering: Dette gælder dog ikke,
hvis der skal tages stilling til pensionsordninger efter § 54.
§ 42, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 82.2 i
lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres
»55-56« til: »55«.
§ 42, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 20.4 i lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
I § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 29 og 32-36« til: »§§ 29, 30 og 32-36«.
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 20.5 i lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
I § 42, stk. 2, ændres »§ 31« til: »§ 30, stk. 2«.
§ 42, stk. 1 og 2 er ændret ved § 2.9 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 42, stk.
1, 1. pkt., og § 42, stk. 2, ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 42, stk. 1 er ændret ved § 2.12 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 42, stk.
1, 2. pkt., ændres »statsforvaltningens afgørelse« til: »afgørelse efter § 50«.
§ 42, stk. 1 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 969 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 42, stk.
1, 1. pkt., ændres »§§ 29, 30 og 32-36« til: »§ 29«.
§ 42 a. (Ophævet).
§ 42 a er indsat ved § 1.4 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019.
§ 42 a er ophævet ved § 2.3 i lov nr. 969 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Hidtidig formulering:
§ 42 a. For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse
efter§ 29, og som har fælles børn, der ikke er fyldt 18 år, kan bevilling til skilsmisse
først udstedes efter en refleksionsperiode på 3 måneder fra Familieretshusets modtagelse
af anmodningen.
Stk. 2. Familieretshuset udsteder bevilling til skilsmisse efter § 29, når
1) begge ægtefæller inden 1 måned efter udløbet af refleksionsperioden efter stk.
1 har bekræftet anmodningen om skilsmisse,
2) betingelserne i § 42 er opfyldt og
3) begge ægtefæller inden bekræftelsen af anmodningen efter nr. 1 har gennemført
det obligatoriske digitale forløb efter § 22, stk. 1, i lov om Familieretshuset,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En ægtefælle, der efter § 58 d, stk. 3, ikke skal anvende digital selvbetjening,
skal gennemføre det obligatoriske digitale forløb efter § 22, stk. 1, i lov om Familieretshuset
på skriftligt grundlag. Ved bekræftelsen efter stk. 2, nr. 1, af anmodningen om
skilsmisse skal ægtefællen afgive erklæring om at have gennemført forløbet.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for ægtefæller, der har været separerede i 6 måneder.
Overskriften før § 43 er ophævet ved § 2.14 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
Afslutning af en separations- eller skilsmissesag
og indbringelse for retten
§ 43. (Ophævet).
§§ 37- 43 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.3 i lov nr. 525 af 24.06.2005.
§ 43, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved
§ 20.6 i lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013.
I § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »separation efter § 29
eller skilsmisse efter §§ 31-36« til: »separation eller skilsmisse efter §§ 29,
30 og 32-36«.
§ 43 er ophævet ved § 2.15 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: § 43. Statsforvaltningen kan afslutte
en sag om separation eller skilsmisse efter §§ 29, 30 og 32-36, hvis den fornødne
enighed, jf. § 42, for at give bevilling ikke er opnået eller statsforvaltningen
finder det betænkeligt at give bevilling. Statsforvaltningen indbringer sagen for
retten, hvis en part inden 4 uger efter, at det er meddelt den pågældende, at sagen
er afsluttet, anmoder herom. Dette gælder dog ikke, hvis afslutningen af sagen skyldes,
at den pågældende er udeblevet fra vilkårsforhandlingen.
Stk. 2. Efter anmodning fra en part afslutter statsforvaltningen sagen og indbringer
den for retten, hvis
1) parterne har modtaget vejledning under vilkårsforhandlingen, uden at den fornødne
enighed, jf. § 42, er opnået, eller
2) den pågældende er mødt, mens den anden part er udeblevet trods to indkaldelser.
Stk. 3. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen
og indbringe den for retten, selv om betingelserne efter stk. 1 eller 2 ikke er
opfyldt.
International kompetence
§ 43 a. Familieretshuset kan behandle en sag om separation, skilsmisse,
omstødelse af ægteskab eller et ægteskabs beståen, hvis betingelserne i
§ 448 f i retsplejeloven er opfyldt.
Stk. 2. Familieretshuset kan behandle en sag
efter § 58, hvis betingelserne i
§ 448 h i retsplejeloven er opfyldt.
§ 43 a er indsat ved § 14.1 i lov nr. 434 af 08.05.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 43 a, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 43 a, stk. 1, ændres »§
448 c, stk. 1 og 3« til: »§ 448 c, stk. 1, 2 og 4«.
§ 43 a er ændret ved § 2.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: § 43 a. Statsforvaltningen kan
behandle en ansøgning om separation eller skilsmisse, hvis betingelserne i retsplejelovens
§ 448 c, stk. 1, 2 og 4, er opfyldt.
Stk. 2. Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om separation eller
skilsmisse, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan efter anmodning fra en
af parterne indbringes for retten.
§ 43 a, stk. 2 er indsat ved § 2.4 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§§ 42-44 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 2.2 i lov nr. 525 af 24.06.2005. Hidtidig formulering:
Fremgangsmåden ved opnåelse af separation
eller skilsmisse
§ 42. Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling.
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation
eller skilsmisse ved bevilling og enige om de i §§
49 og 54-56 nævnte vilkår, jfr. dog § 45.
Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til statsamtets
afgørelse.
Stk. 3. Søges skilsmisse i medfør af § 31, stk. 1, eller
§ 31, stk. 1, jf. stk. 2, kan bevilling meddeles, når den anden ægtefælle
ikke protesterer herimod, hvis
1) skilsmisse søges på vilkårene for separationen og disse også gælder for tiden
efter skilsmissen og
2) der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af § 54.
Stk. 4. Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.
Fra d. 01.01.2002 er henvisningen
i § 42, stk. 2 til § 46 udgået, jfr. § 3 i
lov nr. 461 af 07.06.2001
§ 42, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2005 ved § 1.3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Finder også anvendelse på ansøgninger om skilsmisse
efter ÆL § 31, stk. 1, eller § 31, stk. 1, jf. stk. 2, der er indgivet inden d.
01.01.2005, og som ikke er færdigbehandlet i statsamtet, jfr. § 10, stk. 2 i
lov nr. 446 af 09.06.2004.
§ 42 a. Bevilling udfærdiges
af justitsministeren eller af statsamtet efter justitsministerens bemyndigelse.
Stk. 2. Ved indgivelse af ansøgning om skilsmisse ved bevilling betales 500 kr.
til statsamtet.
Stk. 3. Hvis ansøgeren inden for de sidste 3 måneder har indgivet en ansøgning om
skilsmisse, for hvilken der er sket betaling, skal der dog ikke ske fornyet betaling.
Mægling
§ 43. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes
af ministeren for ligestilling og kirke efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller,
inden der meddeles separation eller skilsmisse.
Vilkårsforhandling
§ 44. Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages
vilkårsforhandling, medmindre
1) begge ægtefæller meddeler statsamtet, at de ikke ønsker vilkårsforhandling foretaget,
eller
2) der ønskes skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen også gælder for
tiden efter skilsmissen og der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet
af § 54
Stk. 2. Vilkårsforhandling skal
uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages, hvis statsamtet finder, at særlige omstændigheder
taler for det.
Stk. 3. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i
disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke
har ophold her i landet.
§ 44, stk. 1 er ændret fra d.
01.01.2005 ved § 1.4 i lov
nr. 446 af 09.06.2004. Ordlyd indtil da: Inden bevilling til separation
eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling. Hvis der ønskes
skilsmisse efter § 31 og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter
skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig.
Er en ansøgning om separation eller skilsmisse indgivet inden den 1. januar 2005,
skal der afholdes vilkårsforhandling i overensstemmelse med de hidtil gældende regler
i § 44 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, medmindre begge ægtefæller anmoder
om, at vilkårsforhandling undlades, jfr. § 10, stk. 3 i
lov nr. 446 af 09.06.2004.
§ 44, stk. 2 er indsat fra d.
01.10.2004 ved § 1.5 i lov
nr. 446 af 09.06.2004.
Kapitel 5: Separations- og skilsmissevilkår og ændring af
vilkårene m.v.
§ 45. De vilkår, der er fastsat ved en afgørelse om separation,
gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med
hensyn til bidragspligt kan der dog ved afgørelsen om separation træffes anden bestemmelse.
§ 45 er ændret ved § 2.17 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 45, 1. pkt.,
ændres »dom til separation, afsagt her i landet« til: »afgørelse om separation«,
og i 2. pkt. ændres »separationsdommen« til: »afgørelsen om separation«.
Forældremyndighed
§ 46. (Ophævet).
§ 46 er ophævet fra d. 01.10.2004 ved § 1.5 i
lov nr. 446 af 09.06.2004. Hidtidig formulering:
§ 46. Om forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller skilsmisse
gælder reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.
§ 47. (Ophævet).
Ændring af aftale eller afgørelse om forældremyndighed
§ 48. (Ophævet).
Underholdsbidrag
§ 49. I forbindelse med
separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile
en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.
§ 50. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, træffes
der afgørelse om bidragspligt, herunder om spørgsmålet om pligtens varighed og bidragets
størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan der kun pålægges
en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under
hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter
sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine
økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere
tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om
den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.
§ 50, stk. 1 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I § 50, stk.
1, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 50, stk. 1 er ændret ved § 2.18 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 50, stk.
1, 1. pkt., ændres »afgør retten spørgsmålet« til: »træffes der afgørelse«, efter
»herunder« indsættes: »om«, og », medens statsforvaltningen fastsætter« ændres til:
»og«.
§ 50, stk. 1 er ændret ved § 2.19 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 50, stk.
1, 2. pkt., ændres »retten kun pålægge« til: »der kun pålægges«.
§ 51. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår
nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden.
Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag
§ 52.
En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse
kan ændres, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt
at opretholde aftalen.
§ 52 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 52 udgår
»ved dom«.
§ 53. En afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres,
såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 2. En afgørelse om bidragets størrelse kan
ændres, såfremt omstændighederne taler derfor.
§ 53, stk. 2 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 29.5 i lov nr. 542 af 24.06.2005. I § 53, stk. 2, ændres »statsamtet«
to steder til: »statsforvaltningen«.
§ 53, stk. 1 er ændret ved § 2.20 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 53, stk.
1, udgår »ved dom truffet« og »ved en ny dom«.
§ 53, stk. 2 er ændret ved § 2.21 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 53, stk.
2, ændres »af statsforvaltningen truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres
af statsforvaltningen« til: »afgørelse om bidragets størrelse kan ændres«.
Andre vilkår
§ 54. (Ophævet).
§ 54 er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 13.4 i
lov nr. 484 af 07.06.2006: Hidtidig formulering:
Om retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige
regler herom.
§ 55. Om ægtefællernes ret
til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder lejelovgivningens
regler herom.
Stk. 2. Såfremt en lejlighed i en ejendom, der
hører til den enes bodel eller særeje, og som indeholder flere beboelseslejligheder,
hidtil har tjent til familiens bolig, kan det ved afgørelse om eller bevilling til
separation eller skilsmisse pålægges ægtefællen at udleje lejligheden til den anden
ægtefælle, og der kan fastsættes vilkår for lejemålet.
§ 55, stk. 2 er ændret ved § 2.22 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 55, stk.
2, ændres »retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse pålægge
ægtefællen at udleje lejligheden til den anden ægtefælle og fastsætte« til: »det
ved afgørelse om eller bevilling til separation eller skilsmisse pålægges ægtefællen
at udleje lejligheden til den anden ægtefælle, og der kan fastsættes«.
§ 56. (Ophævet).
§ 56 er ophævet ved § 82.3 i
lov nr. 594 af 14.06.2011 fra d. 01.03.2012. Hidtidig formulering:
§ 56. Har en ægtefælle haft særeje,
kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne
i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse
med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde
den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk
henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn
til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke
indgår i bodelingen.
Midlertidig bestemmelse om forældremyndighed
§ 57. (Ophævet).
Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.
§ 58.
Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen
af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ændres eller erklæres
for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet
for dens indgåelse.
§ 58 er ændret ved § 2.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58 udgår
»ved dom«.
§ 58 a. Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder
bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 2. Familieretshuset eller familieretten
træffer efter bestemmelserne i kapitel
2 og 8-10
i lov om Familieretshuset afgørelse
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3,
3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den
myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelserne,
6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmodning,
der ikke er indgivet til Familieretshuset ved anvendelse af digital selvbetjening,
7) om, hvorvidt parterne er ægtefæller, og
8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består.
Stk. 3. Familieretshusets afgørelser efter denne
lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om behandling af separations- og skilsmissesager, om vilkårsforhandling,
om behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 50 og
53, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter,
samt om klagers behandling. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling
bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.
Stk. 5. Familieretshuset kan til brug for behandlingen
af sager om fastsættelse og ændring af bidrag efter denne lov få terminaladgang
til nødvendige økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret.
§ 58 a er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 1.6 i
lov nr. 446 af 09.06.2004.
§ 58 a er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 2.3 i lov nr. 525 af 24.06.2005. Hidtidig formulering:
§ 58 a. Statsamtets afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om klagers behandling og om statsamternes
behandling af sager om ægtefællebidrag, jf. §§ 50 og 53, herunder om ansøgningsfrister
og begyndelses- og ændringstidspunkter.
§ 58 a, stk. 1 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven
ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«,
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren
for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 a, stk. 2 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven
ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«,
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren
for familie- og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 a, stk. 2 er indsat ved § 3.5 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009 og finder kun
anvendelse for afgørelser, som statsforvaltningen træffer efter lovens ikrafttræden
§ 58 a, stk. 4 er indsat ved § 3.6 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Er ved bekg. nr. 880 af 05.07.2010 fastsat til d. 01.08.2010
§ 58 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 20.7 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: I § 58 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»inden 1 år efter« til: »inden 4 uger efter
§ 58 a, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 20.8 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 med virkning fra d. 01.07.2013: I § 58 a, stk. 3, 1. pkt., ændres to steder »statsforvaltningernes« til:
»statsforvaltningens.
§ 58 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret
ved § 7.2 i lov nr. 1741
af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 2, § 58 a, stk. 1, 1. pkt.,
og § 58 b, stk. 1, og to steder i § 58 c ændres »social- og indenrigsministeren«
til: »Ankestyrelsen«.
§ 58 a, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 7.4 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015
fra d. 01.01.2016. I § 58 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »samt«, og
efter »§ 43, stk. 3« indsættes: », og afgørelser om at afvise at behandle en sag
om separation eller skilsmisse efter § 43 a, stk. 2«.
§ 58 a, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved §
7.5 i lov nr. 1741 af 22.12.2015
fra d. 01.01.2016. I § 58 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«
§ 58 a, stk. 3 er indsat ved § 7.6 i lov nr. 1741 af 22.12.2015
fra d. 01.01.2016.
§ 58 a, stk. 3 er indsat ved § 7.7 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. To steder i
§ 58 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »statsforvaltningens«.
§ 58 a, stk. 3 er indsat ved § 7.8 i lov nr. 1741 af 22.12.2015
fra d. 01.01.2016. I § 58 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres
»social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 58 a, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 58 a,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »afgørelser efter«: »§ 13, stk. 3, og«.
§ 58 a, stk. 5 er ændret ved § 2.24 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58 a,
stk. 5, ændres »Statsforvaltningen og Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 58 a, stk. 1-3 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
§ 58 a. Statsforvaltningens afgørelser efter
denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser efter
§ 13, stk. 3, og § 43, stk. 1 og 2, afgørelser om at imødekomme en anmodning efter
§ 43, stk. 3 og afgørelser om at afvise at behandle en sag om separation eller skilsmisse
efter § 43 a, stk. 2.
Stk. 2. Klage over en afgørelse om bidrag skal indgives, inden 4 uger efter at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan i særlige tilfælde behandle
en klage over en afgørelse om bidrag, selv om klagen er indgivet efter udløb af
fristen i 1. pkt.
Stk. 3. I sager om separation eller skilsmisse, som kan indbringes for retten efter
§ 43 eller § 43 a, stk. 2, kan statsforvaltningens sagsbehandling påklages til Ankestyrelsen.
§ 58 a, stk. 4 er ændret ved § 2.5 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 58 a,
stk. 4, udgår », om mægling efter § 41«.
§ 58 b. Afgørelser efter § 4,
§ 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, og afgørelser
om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne,
som prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1, har truffet, kan
påklages til Familieretshuset.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om behandlingen af sager efter kapitel 1, herunder
om behandling af klager.
§ 58 b er indsat fra d. 01.01.2007 ved § 29.6 i lov nr. 542 af 24.06.2005
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for
familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie-
og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 b, stk. 2 er ændret ved 3.1 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«, »ministeren for
familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »ministeren for familie-
og forbrugeranliggenders« til: »justitsministerens«.
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§
1« til: »§§ 1 a«.
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved § 7.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 21, stk. 2, § 58 a, stk.
1, 1. pkt., og § 58 b, stk. 1, og to steder i § 58 c ændres »social- og indenrigsministeren«
til: »Ankestyrelsen«.
§ 58 b, stk. 2 er ændret ved § 7.9 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 58 b, stk. 2, indsættes
efter »kapitel 1«: », herunder om klagers behandling«.
§ 58 b, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 81 af 24.01.2017 fra d. 01.02.2017: I § 58 b, stk.
1, ændres »§§ 1 a og 4« til: »§ 4«.
§ 58 b er ændret ved § 1.6 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
§ 58 b. Afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2,
og § 11 a, stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til
brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, kan påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager
efter denne lovs kapitel 1, herunder om klagers behandling.
§ 58 c. (Ophævet).
§ 58 c er indsat ved § 3.7 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 58 c er ophævet ved § 2.25 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: § 58 c. Statsforvaltningen og Ankestyrelsen
kan til brug for behandlingen af sager om fastsættelse og ændring af et bidrag efter
denne lov anmode en part om oplysninger om vedkommendes egne forhold. Hvis parten
undlader at give statsforvaltningen eller Ankestyrelsen de oplysninger, der er nævnt
i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
§ 58 d. Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne
skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1 eller
3, skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse
af den digitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af myndigheden,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Følgende henvendelser skal indgives
til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset
stiller til rådighed (digital selvbetjening), idet henvendelsen ellers afvises af
Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4:
1) Ansøgning om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7.
2) Anmodning om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21.
3) Anmodning fra en ægtefælle om omstødelse af ægteskab efter §§ 23
og 24.
4) Anmodning om separation og skilsmisse efter § 37, stk. 2.
5) Ansøgning om fastsættelse eller ændring af ægtefællebidrag efter
§ 50, stk. 1, og §§ 52 og 53.
6) Ansøgning om ændring efter § 58 af aftale om fordelingen
af formuen, bidragspligten og andre vilkår for separation og skilsmisse.
7) Klage efter § 58 b.
8) Anmodning om afgørelse om, hvorvidt parterne er ægtefæller, eller hvorvidt en
separation består.
9) Anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten.
Stk. 3. Hvis der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1 og 2. Myndigheden bestemmer, hvordan
en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4. Myndigheden, jf. stk. 1 og 2, kan helt
ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage henvendelsen på anden
måde end digitalt.
Stk. 5. En digital henvendelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.
Stk. 6. Stk. 2 finder ikke anvendelse for anmodninger, der indgives
af en offentlig myndighed.
§ 58 d er indsat ved § 9 i lov nr. 622 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013.
§ 58 d, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014. I § 58 d,
stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 3 og 4«.
§ 58 d, stk. 2 er indsat ved § 6.2 i lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014. Stk. 2-4 bliver
herefter stk. 3-5.
§ 58 d, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 6.3 i lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014. I § 58 d,
stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »myndigheden«: », jf.
stk. 1 og 2,«, og »stk. 1« ændres til: »stk. 1 og 2«.
§ 58 d, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 6.4 i lov nr. 552 af 02.06.2014 fra d. 01.12.2014. I § 58 d,
stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »Myndigheden«: », jf. stk. 1 og 2,«,
og »stk. 2« ændres til: »stk. 3«.
§ 58 d, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019. I § 58 d,
stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 3«.
§ 58 d, stk. 2 er ændret ved § 2.26 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: Stk. 2. Anmodning om separation
og skilsmisse efter § 37, stk. 2, og ansøgning om fastsættelse eller ændring af
størrelsen af bidrag efter § 50, stk. 1, og § 53, stk. 2, skal indgives til statsforvaltningen
ved anvendelse af den digitale løsning, som statsforvaltningen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Anmodninger og ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af statsforvaltningen, jf. dog stk. 3 og 4.
§ 58 d, stk. 3 og 4 er ændret ved § 2.27 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58 d,
stk. 3, 1. pkt., og § 58 d, stk. 4, ændres »ansøgningen« til: »henvendelsen«.
§ 58 d, stk. 3-5 er ændret ved § 2.28 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 58 d,
stk. 3, 2. pkt., og § 58 d, stk. 4 og 5, ændres »ansøgning« til: »henvendelse«.
§ 58 d, stk. 6 er indsat ved § 2.29 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 58 d, stk. 2, nr. 4 er ophævet ved § 2.4 i lov nr. 969 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Nr. 5 bliver
herefter nr. 4. Hidtidig formulering: 4) Anmodning
om godtgørelse efter § 26.
§ 58 d, stk. 2, nr. 6 er ophævet ved § 2.5 i lov nr. 969 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Nr. 7-11 bliver
herefter nr. 5-9. Hidtidig formulering: 6) Bekræftelse
af anmodning om skilsmisse efter § 29, jf. § 42 a, stk. 2.
§ 58 e. (Ophævet).
§ 58 e er indsat ved § 7.10 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
§ 58 e er ophævet ved § 2.30 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: § 58 e. Ved Ankestyrelsens behandling
af sager efter denne lov finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område anvendelse.
§ 58 f. (Ophævet).
§ 58 f er indsat ved § 1.17 i lov nr. 1321 af 27.11.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 58 f er ophævet ved § 1.7 i lov nr. 203 af 05.03.2019 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering:
§ 58 f. Statsforvaltningen kan til brug for
behandlingen af en sag om prøvelse af ægteskabsbetingelserne anmode en part om oplysninger
om partens egne forhold. Undlader parten at give statsforvaltningen de oplysninger,
der er nævnt i 1. pkt., kan der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag.
Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold
m.v.
Overskriften
til kapitel 6 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012. Hidtidig formulering:
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 59. Loven træder i kraft den 1. januar 1970.
§ 60. Bestemmelsen i § 21, stk. 2,
anvendes også på vielser foretaget før lovens ikrafttræden.
§ 61. Er der før lovens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse
af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om
bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det,
inden endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan lovens regler dog anvendes.
Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før
lovens ikrafttræden, anvendes lovens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.
§ 62. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på
grundlag af en separation, meddelt før lovens ikrafttræden, anvendes den tidligere
lovgivnings regler.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver
af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den 1. januar 1971.
Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan lovens
regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.
§ 63. Bestemmelsen i § 48 anvendes
også på aftaler og afgørelser om forældremyndighed, der er truffet før lovens ikrafttræden.
§ 64. Bestemmelserne i §§ 52 og 58 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag,
der er truffet før lovens ikrafttræden, sker efter lovens regler.
§ 65. Fra lovens ikrafttræden ophæves, jfr. dog
§§ 61, 62 og 64:
1) forordning af 30. april 1824 om præsters embede angående ægteskab,
2) lov af 13. april 1851 om ægteskab uden for folkekirken,
3) lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,
4) lov nr. 269 af 14. december 1906 om overenskomster vedrørende ægteskaber indgåede
for diplomatiske eller konsulære embedsmænd,
5) lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning og
6) lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption § 26.
§ 66. Ved overenskomst med fremmed stat eller af
social- og boligministeren kan der fastsættes regler om forholdet mellem dansk og anden
stats lovgivning om ægteskabs indgåelse og opløsning.
§ 66 a. Bestemmelser i internationale
overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
§ 66 a er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 532 af 12.06.2012 fra d. 15.06.2012.
§ 67. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. (Trådt i kraft for Grønland
1/7 1993 med afvigelser)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 14. august 2023
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022