912 Mellemnavn

Indledning

Dit tidligere mellemnavn

Et navn, som du kan tage som efternavn.

Et navn, der bæres som mellemnavn af dine forældre, bedste-, olde- eller tipoldeforældre.

Et navn, der kan tages som fornavn

Din stedforælders mellemnavn

Din plejeforælders mellemnavn

Din ægtefælles eller samlevers mellemnavn eller efternavn

Adoptivbørn


Indledning

Et mellemnavn står hverken forrest eller bagerst i navnerækken og er som hovedregel et navn med efternavnskarakter.  Reglerne om mellemnavne findes i navnelovens kapitel 2.

I modsætning til fornavne kan et mellemnavn ikke stå som det første eller det eneste fornavn. Hedder du fx Poul Erik Skou Jensen, har du to fornavne og et mellemnavn, da navnet Skou ikke kan bruges som fornavn. Du kan læse mere om fornavne på emne nr. 911. Hvis du har eller vil have en bindestreg mellem dit mellemnavn og dit efternavn, fx mellem Skou og Jensen, er der tale om ændring af et efternavn. 

Du behøver ikke have et mellemnavn. Du kan godt have flere mellemnavne, og et mellemnavn bortfalder derfor ikke automatisk, hvis du tager et nyt mellemnavn. Du kan derimod kun have eet efternavn.

Du kan altid bortkaste et eller flere mellemnavne, også uden at du erhverver et nyt mellemnavn. Dette skyldes, at der ikke er krav om, at man skal bære et mellemnavn.

Et mellemnavn bortfalder dog, hvis du tager navnet som efternavn. Hvis du f. eks. hedder Jens Hald Jensen og ønsker at få  ”Hald” som efternavn, bortfalder ”Hald” som mellemnavn. Dette udelukker dog ikke, at du som Jens Hald på et senere tidspunkt kan genantage Hald som tidligere båret mellemnavn, således at du kommer til at hedde Jens Hald Hald.

Efter den gamle navnelov, som var gældende indtil d. 01.04.2006, var det kun muligt ved ægteskab at få sin ægtefælles efternavn som efternavn. Da mange ægtepar ønskede at kunne kombinere deres navne på anden måde, blev der efter reglerne i CPR-lovgivningen fastsat mulighed for at bruge en række navne som et såkaldt adresseringsmellemnavn, dvs. et  navn, der i CPR er registreret umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet, og som kan benyttes af offentlige myndigheder og private. Da adresseringsmellemnavnet ikke var erhvervet i medfør af navneloven, havde personen, der anvendte navnet, ikke opnået ret til navnet som et egentligt navn, og navnet kunne derfor f.eks. ikke gives videre af personen til andre. Som adresseringsmellemnavn kunne erhverves ægtefællens efternavn, ægtefællens mellemnavn, ansøgerens eget efternavn eller et tidligere ført giftenavn. 

Fra d. 01.04.2006 er reglerne om adresseringsmellemnavne ophævet, idet mulighederne for erhvervelse af mellemnavne er blevet liberaliseret. Man kan f.eks. tage sin ægtefælles/samlevers mellem- eller efternavn som mellemnavn. Efter en overgangsbestemmelse i navnelovens § 30, stk. 3, kan eksisterende adresseringsmellemnavne forblive registreret som sådan i CPR, indtil den registrerede ændrer mellem- eller efternavn eller anmoder om, at det slettes. Herved er det sikret, at den registrerede kan bevare et adresseringsmellemnavn, som den pågældende ikke kan få efter navnelovens regler om mellemnavne.

Hvis du vil have et nyt mellemnavn, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du kan hente på www.borger.dk. Skemaet skal sendes til personregisterføreren, dvs. kordegnekontoret eller i et landdistrikt til præsten, i det sogn, hvor du bor. For personer, der er fødselsregistreret i Sønderjylland, skal skemaet sendes til personregisterføreren i den kommune, hvor du er fødselsregistreret. 

Det tidligere gældende gebyr på 3.000 kr. for et navnebevis er afskaffet fra d. 01.04.2006. Nu er navneattester altid gratis.

Fra d. 15.05.2007 er der indført et gebyr på navneændringer, og gebyret er fra d. 01.01.2024 på 585,66 kr.  Der betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes navneændring. 

Søges der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år.

Du kan tage mellemnavn efter nedenstående 7 regler:

  1. Et navn, der tidligere har været dit mellemnavn.

    Dette gælder, selv om navnet er et beskyttet efternavn. og selv om mellemnavnet tidligere er erhvervet med samtykke. Der stilles ikke krav om fornyet samtykke.

    Du kan ikke tage et adresseringsmellemnavn, som du har benyttet i henhold til de tidligere regler i CPR-lovgivningen herom. 

    Du kan alene genantage et tidligere mellemnavn, hvis det kan antages, at navnet har været båret som mellemnavn med rette.

  2. Et navn, som du kan tage som efternavn.

    Det betyder f.eks., at en person, der som efternavn kan tage et dansk patronymnavn, f.eks. Petersdatter, kan vælge at få dette navn som mellemnavn, eller at en person, der  kan få sin bedsteforælders efternavn som efternavn, kan vælge at få bedsteforælderens efternavn som mellemnavn.

    Kan du erhverve et navn som efternavn, kan du altså vælge at bære navnet som mellemnavn.

    Ønsker du et navn som mellemnavn, som - hvis det skulle gives som efternavn - skulle behandles af Familieretshuset, skal Familieretshuset også behandle ansøgningen om at erhverve navnet som mellemnavn.

    Vil du således have et udenlandsk patronymnavn som mellemnavn, f.eks. et islandsk patronymnavn såsom Hjartadóttir eller et muslimsk patronymnavn såsom Al Muhammed, skal sagen behandles af Familieretshuset.

  3. Et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af dine forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.

    Du kan få dette mellemnavn, selv om navnet er beskyttet som efternavn.

    Hvis du ønsker en af de nævnte slægtsmedlemmers efternavn som mellemnavn, kan dette gives efter reglen ovenfor under pkt. 2.

    Bestemmelsen gælder også for navne, som bæres eller har været båret af familiemedlemmer på grund af ægteskab/samliv, og navne, som er erhvervet som nydannede mellemnavne.

    Der kræves ikke samtykke fra de pågældende familiemedlemmer.

    Bestemmelsen gælder ikke for patronymnavne, det pågældende familiemedlem har taget. Det vil sige, at Susanne Jensen ikke kan få sin farfars mellemnavn, Jakobssøn, hvis dette er givet som patronymnavn  Dette betyder modsætningsvist, at et patronymnavn givet efter et andet lands navnelovgivning godt vil kunne gives videre.

    Bestemmelsen gælder heller ikke for mellemnavne bestående af et godkendt fornavn, som det pågældende familiemedlem har taget. 

  4. Et navn, der kan tages som fornavn, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner.

    Du kan få et godkendt fornavn som mellemnavn, uanset om det betegner det modsatte køn. Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn efter denne bestemmelse.

    Mange familier har gennem generationer for det ene køns vedkommende anvendt det samme fornavn som andet eller tredje fornavn, f.eks. har drengefornavnet ”Bjørn” i nogle slægter været båret af flere generationer af mænd som andet fornavn. Mange af disse slægter opfatter i dag navnet som et mellemnavn og vil f.eks. gerne have, at også døtre skal kunne få navnet som andet fornavn. Hvis ikke det kan dokumenteres, at navnet er et mellemnavn, kan man ofte ikke give navnet til begge køn, da man ikke kan få et fornavn, der betegner det modsatte køn. Med denne bestemmelse er det muligt at få sådanne godkendte fornavne som mellemnavne, uanset hvilket køn, navnet betegner.

    Et sådant mellemnavn kan ikke kan erhverves som efternavn, idet der ikke generelt ønskes en opblødning i forskellen mellem fornavne og efternavne.

    Det er nu blevet muligt for forældre at navngive en datter og søn med et fælles mellemnavn. For eksempel kan en person ved navn Peter Hansen vælge at kalde sine børn Line Bo Hansen og Morten Bo Hansen.

    Du kan finde ud af om der er tale om et godkendt fornavn ved at gå ind på Familieretshuset hjemmeside.

  5. Et navn, der bæres som mellemnavn af din mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt de lever i et ægteskabslignende forhold og enten har boet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år

    Du kan få din nuværende eller tidligere stedforælders mellemnavn som mellemnavn, uanset om navnet er et beskyttet efternavn, hvis den pågældende stedforælder samtykker heri.

    Ønsker du at få stedforælderens efternavn som mellemnavn, kan dette fås i medfør af navnelovens § 11, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 4.

  6. Et navn, der bæres som mellemnavn af din nuværende eller tidligere plejemor eller plejefar, når den pågældende samtykker.

    Du kan tage din plejeforælders mellemnavn som mellemnavn, uanset om det er et beskyttet efternavn, hvis plejeforælderen samtykker heri.

    Ønsker du at få plejeforælderens efternavn som mellemnavn, kan dette fås i medfør af navnelovens § 11, stk. 1, nr. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 5.

  7. Et navn, som din ægtefælle bærer som mellemnavn eller efternavn, når ægtefællen samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt de lever i et ægteskabslignende forhold og enten har boet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år


    Du kan tage din ægtefælles eller samlevers mellem- og/eller efternavn som mellemnavn, hvis ægtefællen/samleveren samtykker deri. Bestemmelsen omfatter også registrerede partnere.

    Du kan tage din ægtefælles eller samlevers navn, uanset at ægtefællen/samleveren, der giver navnet videre, har erhvervet navnet ved et tidligere ægteskab eller samliv.

    Det er ikke et krav, at ægtefællerne/det samlevende par ved navneændringen får fælles mellemnavn.

    Hvis en ægtefælle f.eks. hedder Toft til mellemnavn og Nielsen til efternavn, vil den anden ægtefælle dermed bl.a. kunne komme til at hedde Toft Nielsen.

Adoptivbørn

Et adoptivbarn har ret til at tage et mellemnavn såvel efter adoptantens eller adoptanternes slægt som efter sin oprindelige biologiske slægt. Ved ophævelse af et adoptivforhold bevarer adoptivbarnet retten til et mellemnavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen.

Dette betyder, at adoptivbarnet i forhold til begge slægter i navnemæssig henseende stilles, som var det adoptivbarnets oprindelige slægt.

Det er Familieretshuset, der behandler sager om navngivning/navneændring i forbindelse med gennemførelsen/anerkendelsen af adoptionen,.

Efter gennemførelsen/anerkendelse af adoptionen følger kompetencen til at behandle ansøgninger om navneændringer de almindelige kompetenceregler.

Efter ophævelse af adoptionen bevarer adoptivbarnet retten til at bære et mellemnavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen

Afgørende er kun, om adoptivbarnet bærer eller har båret det pågældende mellemnavn.

Adoptivbarnet vil derimod ikke efter en ophævelse af adoptionen kunne få mellemnavne efter adoptantens/adoptanternes slægt, som adoptivbarnet ikke bærer eller har båret.