Navneloven
Den nye navnelov, der trådte i kraft d. 01.04.2006
Den gamle navnelov
- gældende indtil d. 30.03.2006
Lovændringer
Den nye navnelov
Kapitel 4
|
Kompetenceregler, klageadgang og domstolsprøvelse m.v., §§ 16-32
|
Lovændringer
Lov nr. 524 af 24.06.2005, der trådte i kraft d. 01.04.2006
Som ændret ved
§ 27 i
lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
§ 1 i
lov nr. 435 af 14.05.2007 (Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring
m.v.) fra 15.05.2007 og finder anvendelse på ansøgninger om navneændring, der indgives
til personregisterføreren denne dag eller senere.
§ 1 i lov nr. 350
af 06.05.2009 (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem-
og efternavn m.v.) fra 01.10.2009.
Nu lovbekg.
nr. 392 af 01.05.2012, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 622
af 12.06.2013 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere,
for så vidt angår ansøgning om økonomisk fripladstilskud, meddelelse om valg af
læge, ansøgning om navngivning og navneændring, indgivelse af erklæring om faderskab,
anmeldelse af cykeltyveri m.v.) fra d. 01.12.2013.
§ 23 i lov nr. 647 af 12.06.2013
(Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende
egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013.
Nu
lovbekg. nr. 1098 af 07.10.2014, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 1741 af 22.12.2015
(Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) fra d. 01.01.2016.
Nu lovbekg. nr.
1816 af 23.12.2015, som ændret ved
§ 27 i
lov nr. 1533 af 19.12.2017 (Lov om trossamfund uden for folkekirken) fra
d. 01.01.2023. Indtil ikrafttræden, er det kun de trossamfund, der er anerkendt
ved kongelig resolution før den 1. januar 1970, der kan føre ministerialbøger og
udstede navne-, dåbs- og vielsesattester, ligesom bestemmelsen om anerkendte trossamfund
i § 18 i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23. december 2015, kun finder
anvendelse for disse trossamfund.
§ 7 i lov
nr. 1711 af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og
skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra
d. 01.04.2019.
Nu
lovbekg. nr. 767 af 07.08.2019, som ændret ved
§ 6 i lov
nr. 962 af 26.06.2020 (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på
etableringen af det nye familieretlige system m.v.) fra d. 01.07.2020.
Nu lovbekg.
nr. 1815 af 14.09.2021, som ændret ved
§ 2 i lov
nr. 227 af 15.02.2022 (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse
af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.) fra d. 01.04.2022.
Nu lovbekg.
nr. 1074 af 09.08.2023.
Kapitel 1: Efternavne
Efternavn ved fødslen
§ 1. De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest
6 måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til
efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2. Sker navngivning ikke inden den i stk.
1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn. Dette gælder dog ikke, hvis moderens
efternavn er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I
dette tilfælde får barnet afhængigt af sit køn moderens fornavn med tilføjelsen
-søn eller -datter, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Ikke beskyttede efternavne
§ 2. Efternavne, der her i landet bæres af mere end 2.000 personer,
er ikke beskyttede og kan tages af enhver. Et efternavn, der en gang har været uden
beskyttelse, kan ikke senere blive beskyttet efter § 3.
Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1. Familieretshuset bekendtgør en gang årligt, hvilke
navne der ikke er beskyttede efter stk. 1.
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 2, stk. 2, udgår »og bekendtgør
en gang årligt, hvilke navne der ikke er beskyttede efter denne bestemmelse«. Hidtidig
formulering: Social- og integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1 og bekendtgør en gang årligt,
hvilke navne der ikke er beskyttede efter denne bestemmelse.
§ 2, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 8.2 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016.
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 7.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 2, stk.
2, 2. pkt., ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
Beskyttede efternavne
§ 3. Efternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller
færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskyttelsen gælder ikke navne, der er
omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., og er ikke til hinder for,
at et navn kan tages i medfør af §§ 4, 5 eller
7-9.
Slægtsmæssig eller lignende tilknytning til efternavnet
§ 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser
er opfyldt:
1) Navnet har tidligere været ansøgerens efternavn.
2) Navnet bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre,
bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
3) Navnet er eller har været ansøgerens mellemnavn.
4) Navnet bæres som efternavn af ansøgerens mors eller fars nuværende eller tidligere
ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle
sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2,
er opfyldt.
5) Navnet bæres som efternavn af ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor
eller plejefar, og den pågældende samtykker.
6) Navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser
i dette kapitel, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis
navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.
7) Ansøgeren har kendskab til og har indhentet samtykke fra alle, der her i landet
bærer navnet som efternavn.
Stk. 2. Et navn kan dog ikke tages i medfør af
stk. 1, nr. 2-7, hvis det efternavn, der ønskes, er taget i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3. Et navn kan heller ikke tages i medfør
af stk. 1, nr. 3, hvis ansøgerens mellemnavn er taget i medfør af §
11, stk. 1, nr. 4.
Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør
af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal
bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset
erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte
køn.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1, nr. 4, 5 og 7. Bæres et navn, der ansøges
om i medfør af stk. 1, nr. 7, af et barn, der er fyldt 12 år, kræves samtykke fra
barnet. Social- og boligministeren kan, hvor særlige forhold taler herfor, undtage
fra kravet om samtykke i stk. 1, nr. 4 og 5.
§ 4, stk. 4 og 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 4, stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 2.1 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra d. 01.04.2022. Hidtidig formulering
af 2. pkt.: Social- og ældreministeren kan fastsætte
regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Ægtefællers og samlevendes efternavne
§ 5. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle med den anden
ægtefælles samtykke tage dennes efternavn, medmindre navnet er taget i medfør af
§ 7, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Det samme gælder personer, der ikke er
gift, men som erklærer, at de lever i et ægteskabslignende forhold, og som enten
har levet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år, der har eller
skal have navnet som efternavn.
Stk. 3. Social- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1 og 2. Social- og boligministeren
kan, hvor særlige grunde taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1 og
2.
§ 5, stk. 3 er indsat ved 3.2 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
Nydannede efternavne
§ 6. Navne, der ikke bæres som efternavn her i landet, kan tages som efternavn,
medmindre navnet
1) let kan forveksles med et beskyttet efternavn, jf. § 3,
2) indgår i eller let kan forveksles med navnet på et selskab, en forening, et
varemærke eller lignende, som er anmeldt efter stk. 2,
3) er et almindeligt kendt kunstnernavn, som er anmeldt efter stk. 2, eller let
kan forveksles hermed,
4) er navnet på en almindeligt kendt udenlandsk eller historisk person eller let
kan forveksles hermed,
5) er et egentligt fornavn,
6) er uegnet til at blive anvendt som efternavn her i landet eller
7) er upassende eller kan vække anstød.
Stk. 2. Den, der er berettiget til et af de i
stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte navne, kan anmelde dette til Familieretshuset. Familieretshuset
offentliggør en liste over navne, der anmeldes efter 1. pkt.
§ 6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 6, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 8.3 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 6, stk. 2, 1. pkt., ændres
»social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 6, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 8.4 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres
»Social- og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 6, stk. 2 er ændret ved § 7.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 6, stk.
2, 1. og 2. pkt., ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
Patronymnavne og andre efternavne
§ 7. Som efternavn kan endvidere tages
1) en af forældrenes fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter,
2) en af forældrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis
navnet har tradition i en kultur, som tillader dette, eller
3) en af forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn, hvis navnet
har tradition i en kultur, som ikke skelner mellem for- og efternavn. Med en ægtefælle
sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2,
er opfyldt.
Stk. 2. Et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2,
må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt.
gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer,
at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
§ 7, stk. 3 og 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 7, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra d. 01.04.2022.
§ 7, stk. 3, 2 pkt. er ophævet ved § 2.3 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra d. 01.04.2022. Hidtidig formulering
af 2. pkt.: Social- og ældreministeren kan endvidere
fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen
i stk. 2.
Dobbelt efternavn
§ 8. To navne, der hver for sig kan tages som efternavn, kan sammen tages
som efternavn, hvis navnene forbindes med bindestreg.
Stk. 2. Et efternavn, der består af flere navne
forbundet med bindestreg, anses i forhold til lovens øvrige bestemmelser som ét
efternavn.
Stk. 3. Den, der bærer et efternavn bestående
af flere navne forbundet med bindestreg, kan bortkaste et af de pågældende navne.
Stk. 4. Den, der bærer et efternavn bestående
af flere navne, der ikke er forbundet med bindestreg, kan bortkaste et af de pågældende
navne. Social- og boligministeren kan fastsætte regler, der gør undtagelse fra bestemmelsen
i 1. pkt.
Adoption
§ 9. Ved adoption erhverver adoptivbarnet adoptantens eller adoptanternes
efternavn efter reglerne i § 1. Det kan dog i adoptionsbevillingen
bestemmes, at barnet skal beholde sit hidtidige efternavn.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder også,
hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til
adoptionslovens § 28, stk. 2.
Stk. 3. Et adoptivbarn har ret til at tage et
efternavn såvel efter adoptantens eller adoptanternes slægt som efter sin oprindelige
slægt i medfør af bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 4. Ved ophævelse af et adoptivforhold bevarer
barnet retten til et efternavn, der er erhvervet på grundlag af adoption.
Bortfald af efternavn
§ 10. Et efternavn bortfalder, hvis der tages et andet efternavn.
Kapitel 2: Mellemnavne
§ 11. Som mellemnavn kan tages:
1) Et navn, der tidligere har været ansøgerens mellemnavn.
2) Et navn, som den pågældende kan tage som efternavn.
3) Et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af ansøgerens forældre,
bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
4) Et navn, der kan tages som fornavn efter § 13, stk. 1,
uanset hvilket køn det pågældende navn betegner.
5) Et navn, der bæres som mellemnavn af ansøgerens mors eller fars nuværende eller
tidligere ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en
ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i §
5, stk. 2, er opfyldt.
6) Et navn, der bæres som mellemnavn af ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor
eller plejefar, når den pågældende samtykker.
7) Et navn, som den pågældendes ægtefælle bærer som mellemnavn eller efternavn,
når ægtefællen samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne
i § 5, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. Et mellemnavn kan ikke tages i medfør
af stk. 1, nr. 7, hvis det navn, der ønskes, er et patronymnavn, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Et mellemnavn kan heller ikke tages i medfør
af stk. 1, nr. 3 og 5-7, hvis det navn, der ønskes, er et mellemnavn taget på grundlag
af et patronymnavn, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Et mellemnavn
kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 1, 3 og 5-7, hvis det navn, der
ønskes, er et mellemnavn taget i medfør af stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1, nr. 5-7. Social- og boligministeren kan,
hvor særlige forhold taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1, nr.
5-7.
Stk. 4. Et mellemnavn kan bortkastes. Et mellemnavn
bortfalder, hvis det tages som efternavn.
Stk. 5. Et adoptivbarn har ret til at tage et
mellemnavn såvel efter adoptantens eller adoptanternes slægt som efter sin oprindelige
slægt i medfør af bestemmelserne i dette kapitel. Ved ophævelse af et adoptivforhold
bevarer adoptivbarnet retten til et mellemnavn, der er erhvervet på grundlag af
adoptionen.
§ 11, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
§ 11, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved 3.3 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. I
§ 11, stk. 3, 2. pkt., ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7«.
Kapitel 3: Fornavne
§ 12. Enhver skal have mindst et fornavn.
Stk. 2. De eller den, der har forældremyndigheden
over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel give barnet et fornavn,
som barnet er berettiget til efter §§ 13 og 14.
§ 13. Som fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste,
der er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter
§ 14, stk. 3.
Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte
køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren
på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet
i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
§ 13, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 13, stk. 2, 2. pkt. er ophævet ved 3.4 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009. Hidtidig formulering:
Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer
gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
§ 13, stk. 3 er indsat ved 3.5 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
§ 13, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.4 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra d. 01.04.2022.
§ 13, stk. 3 er ophævet ved § 2.5 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra d. 01.04.2022. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Social- og ældreministeren fastsætter
nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles
hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.
§ 14. Familieretshuset offentliggør en liste over drenge- og
pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter stk. 3.
Stk. 2. På den i stk. 1 nævnte liste optages
navne, der er eller har været almindeligt udbredt her i landet, samt navne, der
er godkendt efter stk. 3.
Stk. 3. Efter ansøgning godkendes et navn, der
1) er et egentligt fornavn,
2) ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet og
3) ikke er upassende eller kan vække anstød.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om offentliggørelse og udformning af den liste, der er nævnt i stk.
1, og om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3.
§ 14, stk. 1 og 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 8.4 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 14, stk. 1, ændres »Social-
og indenrigsministeren« til: »Ankestyrelsen«.
§ 14, stk. 1 er ændret ved § 7.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 14, stk.
1, ændres »Ankestyrelsen« til: »Familieretshuset«.
§ 15. Et fornavn kan bortkastes, såfremt den pågældende beholder
eller tager et andet fornavn.
Kapitel 4: Kompetenceregler, klageadgang og domstolsprøvelse
m.v.
Overskriften til kapitel 4 er ændret ved § 7.2 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I overskriften
til kapitel 4 ændres »og klageadgang« til: », klageadgang og domstolsprøvelse«.
Fremgangsmåden ved navngivning og ændring af navne
§ 16. Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til
personregisterføreren i sognet. I de sønderjyske landsdele indgives ansøgningen
til personregisterføreren i kommunen.
Stk. 2. Personregisterføreren træffer afgørelse
i sagen, jf. dog stk. 3 og 5. Skal afgørelse i sagen træffes i medfør af stk. 3
og 5, videresender personregisterføreren ansøgningen til Familieretshuset.
Stk. 3. Familieretshuset eller familieretten,
jf. § 20 a, stk. 2, træffer afgørelse i sager om navneændring
eller navngivning i medfør af følgende bestemmelser:
1) Efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6,
§ 7, stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændringer i efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 6,
2) mellemnavne efter § 11, stk. 1, nr. 2, hvis navnet tages
i medfør af en af de i nr. 1 nævnte bestemmelser,
3) fornavne efter § 14, stk. 3, og
4) navne efter § 24.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke ved ansøgning om
navngivning og navneændring, der indgives i forbindelse med anmodning om udstedelse
af adoptionsbevilling.
Stk. 5. Social- og boligministeren kan efter forhandling
med kirkeministeren fastsætte regler om, at afgørelsen i andre tilfælde end dem,
der er nævnt i stk. 3, træffes af Familieretshuset eller familieretten, jf.
§ 20 a, stk. 2,. Social- og boligministeren kan efter forhandling med kirkeministeren
endvidere fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, som er omfattet af
stk. 3, alligevel kan træffes af personregisterføreren.
§ 16, stk. 2 og 4 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 435 af 14.05.2007 fra d. 15.05.2007 og finder anvendelse
på ansøgninger om navneændring, der indgives til personregisterføreren denne dag
eller senere. Overalt i loven ændres »ministerialbogsføreren« til: »personregisterføreren«
og »Ministerialbogsføreren« til: »Personregisterføreren«.
§ 16 stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 435 af 14.05.2007 fra d. 15.05.2007 og finder anvendelse
på ansøgninger om navneændring, der indgives til personregisterføreren denne dag
eller senere. Hidtidig formulering: Ansøgning
om navngivning og navneændring indgives til personregisterføreren. I de sønderjyske
landsdele indgives ansøgningen dog til personregisterføreren.
§ 16, stk. 2 og 4 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 435 af 14.05.2007 fra d. 15.05.2007 og finder anvendelse
på ansøgninger om navneændring, der indgives til personregisterføreren denne dag
eller senere. I § 16, stk. 2 og 4, udgår »(personregisterføreren).
§ 16, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
§ 16, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 7.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering af 2. pkt.: Skal afgørelse i sagen
træffes af statsforvaltningen i medfør af de nævnte bestemmelser, videresender personregisterføreren
ansøgningen til statsforvaltningen.
§ 16, stk. 3 er ændret ved § 7.4 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16, stk.
3, ændres »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset eller familieretten, jf. §
20 a, stk. 2,«.
§ 16, stk. 4 er ændret ved § 7.5 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16, stk.
4, 1. pkt., ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset eller familieretten,
jf. § 20 a, stk. 2,«.
§ 16, stk. 2 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. To steder
i § 16, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3 og 5«.
§ 16, stk. 4 er indsat ved § 6.2 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. Stk. 4 bliver
herefter stk. 5.
§ 16 a. Ansøgning om navngivning og navneændring, jf.
§ 16, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse
af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Klage over personregisterførerens afgørelser
efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og
§ 16, stk. 5, 2. pkt., og anmodning om indbringelse af Familieretshusets
afgørelse efter loven for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse
af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
myndigheden tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1 og stk. 2. Myndigheden bestemmer, hvordan en henvendelse
omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Stk. 4. Myndigheden kan helt ekstraordinært
ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering
er klare fordele for myndigheden ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 5. En digital henvendelse anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.
§ 16 a er indsat ved § 10.1 i
lov nr. 622 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013.
§ 16 a, stk. 1 er ændret ved § 7.6 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16 a,
stk. 1, 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til: »jf. dog stk. 3 og 4«.
§ 16 a, stk. 2 er indsat ved § 7.7 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Stk. 2-4
bliver herefter stk. 3-5.
§ 16 a, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 7.8 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16 a,
stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »personregisterføreren« til: »myndigheden«, »ansøgningen«
til: »henvendelsen«, efter »stk. 1« indsættes: »og stk. 2«, »Personregisterføreren«
ændres til: »Myndigheden«, og »ansøgning« til: »henvendelse«.
§ 16 a, stk. 3, der bliver stk. 4, er ændret ved § 7.9 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16 a,
stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Personregisterføreren« til: »Myndigheden«, »stk.
2« til: »stk. 3«, »ansøgning« til: »henvendelse«, »personregisterføreren« til: »myndigheden«,
og »ansøgningen« til: »henvendelsen«.
§ 16 a, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 7.10 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 16 a,
stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »ansøgning« til: »henvendelse«, og »personregisterføreren«
til: »myndigheden«.
§ 16 a, stk. 2 er ændret ved §§ 6.3-6.4 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 16 a,
stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt.,«,
og »§ 16, stk. 3, og § 16, stk. 4, 1. pkt.,« ændres til: »loven«.
§ 17. Familieretshuset yder i fornødent omfang vejledning om
spørgsmål, der vedrører denne lov.
§ 17 er ændret ved § 7.11 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 17 ændres
»Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 18. Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske landsdele
ske i folkekirken.
§ 18 er ændret ved § 27.1 i lov nr. 1533 af 19.12.2017 fra d. 01.01.2023. I § 18 udgår
»eller i et anerkendt trossamfund«. Indtil ikrafttræden, er det kun de trossamfund,
der er anerkendt ved kongelig resolution før den 1. januar 1970, der kan føre ministerialbøger
og udstede navne-, dåbs- og vielsesattester, ligesom bestemmelsen om anerkendte
trossamfund i § 18 i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1816 af 23. december
2015, kun finder anvendelse for disse trossamfund.
§ 19. Navneændring og navngivning efter denne lov kan endvidere ske
ved adoptionsbevilling, der udfærdiges af Familieretshuset eller Ankestyrelsen.
§ 19 er ændret ved § 6.5 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 19 indsættes
efter »adoptionsbevilling«: », der udfærdiges af Familieretshuset eller Ankestyrelsen«.
§ 20. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
om behandlingen af sager om navngivning og navneændringer. Social- og boligministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om, at bestemmelserne om aktindsigt i
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven
ikke finder anvendelse på oplysninger, der er indhentet fra Det Centrale Personregister
som led i behandlingen af ansøgninger efter § 4, stk. 1, nr. 7,
og som vedrører andre end den, der er omfattet af en sådan ansøgning.
§ 20 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
§ 20 a. Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne
i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2. Afgørelse i sager om navngivning og
navneændring efter § 16, stk. 3, og
§ 16, stk. 5, 1. pkt., træffes efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10
i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
§ 20 a er indsat ved § 7.12 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 20 a, stk. 2 er ændret ved § 6.6 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 20 a,
stk. 2, ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 1. pkt.,«.
§ 21. Personregisterførerens afgørelser efter § 16,
stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt.,
kan påklages til Familieretshuset. Familieretshusets afgørelser efter loven kan
indbringes for familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om klagers behandling.
§ 21 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i loven ændres »Ministeren
for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og integrationsministeren« og
»ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »social- og integrationsministeren«.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 8.5 i
lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering:
Afgørelser om navngivning og navneændring efter denne lov kan påklages til social-
og integrationsministeren.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 7.13 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig
formulering: § 21. Afgørelser om navngivning
og navneændring efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens
behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område anvendelse.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 6.3 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 21, stk.
1, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 16, stk. 5, 2. pkt.,«.
§ 21, stk. 1 er ændret ved § 6.7 i lov nr. 962 af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 21, stk.
1, 2. pkt., ændres »§ 16, stk. 3, og § 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »loven«.
§ 22. Ændring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis
det er fyldt 12 år.
Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge
oplysning om dets holdning til den påtænkte navneændring, i det omfang barnets modenhed
og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang
tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte navneændring.
Stk. 3. Hvis særlige grunde taler for det, kan
navneændring ske med tilladelse fra den myndighed eller ret, der behandler sagen,
selv om samtykke efter stk. 1 ikke foreligger.
§ 22, stk. 3 er ændret ved § 23.1 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 22, stk. 3, ændres »statsamtets«
til: »statsforvaltningens«.
§ 22, stk. 3 er ændret ved § 7.14 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 22, stk.
3, ændres »statsforvaltningens tilladelse« til: »tilladelse fra den myndighed eller
ret, der behandler sagen«.
Høring af forældre, der ikke har del i forældremyndigheden
§ 23. Hvis et barn bærer samme mellem- eller efternavn som en
forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet, skal der, inden der
træffes afgørelse om ændring af det pågældende navn, indhentes en erklæring fra
den nævnte forælder. Dette gælder også, hvis barnet bærer den pågældende forælders
fornavn som mellem- eller efternavn.
Stk. 2. Høringspligten i stk. 1 gælder ikke,
hvis indhentelse af den i stk.1 nævnte erklæring skønnes at kunne være til væsentlig
skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
Stk. 3. Ændring af et barns mellem- eller efternavn
kan afslås, hvis hensynet til barnet eller den forælder, der har afgivet en erklæring
i medfør af stk. 1, afgørende taler imod den ønskede navneændring.
Forholdet til fremmed navnelovgivning m.v.
§ 24. En udenlandsk statsborger kan efter ansøgning få navneændring
i overensstemmelse med en navngivning eller navneændring foretaget i henhold til
lovgivningen i statsborgerskabslandet, medmindre andet er bestemt i medfør af § 25, stk. 2 eller 3. Et navn kan dog ikke tages i
medfør af 1. pkt., hvis det er upassende eller kan vække anstød, eller hvis det
er uegnet til at blive anvendt som navn her i landet.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for navneændringer efter stk. 1.
§ 24, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
§ 25. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om
forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse
samt om, hvilken navnelovgivning der skal gælde for udenlandske statsborgere, som
bor her i landet, og for danske statsborgere, som bor i udlandet.
Stk. 2. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte overenskomster.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan endvidere
fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om personnavne,
herunder om navnebeskyttelse. Social- og boligministeren kan endvidere efter forhandling
med Færøernes landsstyre fastsætte regler som nævnt i 1. pkt. om forholdet mellem
danske og færøske navneregler.
§ 25, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
Gebyr
§ 25 a. Ved ansøgning om navneændring betales et gebyr
på 430 kr., jf. dog stk. 2. (2024: 585,66 kr., 02.06.2023-31.12.2023: 559,40 kr.,
01.01.2023-01.06.2023: 518 kr., 2022: 518 kr). Gebyret reguleres en
gang årligt pr. 1. januar med pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Der betales ikke gebyr ved ansøgning
om navneændring, der sker i forbindelse med en vielse, hvis ansøgningen er indgivet
senest 3 måneder efter vielsen, eller for børn under 18 år som følge af forældrenes
navneændring.
Stk. 3. Søges der om navneændring for flere
personer, skal der betales gebyr for hver ansøger. Der skal dog kun betales ét gebyr,
hvis ansøgningerne om navneændring omfatter ægtefæller, ugifte samlevende, søskende
eller plejebørn under 18 år.
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter
regler om betaling af gebyr.
§ 25 a er indsat ved § 1.5 i lov nr. 435 af 14.05.2007 fra d. 15.05.2007 og finder anvendelse
på ansøgninger om navneændring, der indgives til personregisterføreren denne dag
eller senere.
§ 25 a, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
Straffebestemmelser m.v.
§ 26. Den, der uberettiget benytter et navn, straffes med bøde. Påtale
finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene hensyn kræver
det.
Stk. 2. Overtrædelse af
§ 12, stk. 2, straffes med bøde.
§ 27. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter
vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling
let kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.
Ændringer i anden lovgivning
§ 28. Lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne ophæves.
§ 29. I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 140 af 3. marts 2004, foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 8 , ophæves.
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
§ 30. Loven træder i kraft den 1. april 2006. Ansøgninger om
navnebevis, der er indsendt til et statsforvaltning inden denne dato, færdigbehandles
af statsforvaltningen efter reglerne i denne lov. Statsforvaltningen tilbagebetaler
et indbetalt beløb efter §§ 17 a og
17 b i den hidtidige navnelov.
Stk. 2. Navne, der er forbeholdt efter § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, i den hidtidige navnelov, er
uden fornyet anmeldelse efter § 6, stk. 2, fortsat beskyttet
i 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Adresseringsmellemnavn, der inden lovens
ikrafttræden er registreret i Det Centrale Personregister, kan forblive registreret
i dette register, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresseringsmellemnavnet
slettes efter ansøgning fra den registrerede.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte
regler om, at personer, der i medfør af den tidligere navnelovgivning har fået tilladelse
til at bære et navn som andet eller senere fornavn, kun kan bortkaste sit første
fornavn, såfremt den pågældende samtidig beholder eller tager et andet første fornavn,
der opfylder betingelserne i § 13.
Stk. 5. Er et faderskab fastslået eller anerkendt
efter de regler, der var gældende før den 1. januar 1938, eller er alene bidragspligt
fastslået, kan navneændringer efter § 4, stk. 1, nr. 2, til faderens
eller den bidragspligtiges navn kun tillades med samtykke fra faderen eller den
bidragspligtige.
§ 30 stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 435 af 14.05.2007 fra d. 15.05.2007 og finder anvendelse
på ansøgninger om navneændring, der indgives til personregisterføreren denne dag
eller senere. Overalt i loven ændres »statsamt« til: »statsforvaltning«, »statsamtet«
til: »statsforvaltningen« og »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«.
§ 30, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 350 af 06.05.2009 fra 01.10.2009. Overalt i
loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Social- og
integrationsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til:
»social- og integrationsministeren«.
§ 31. (Ophævet).
§ 31 er ophævet ved 3.6 i
lov nr. 349 af 06.05.2009 fra d. 01.10.2009.
Hidtidig formulering:
§ 31. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret
2008-09.
§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 9. august 2023
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
Den gamle navnelov
- gældende indtil d. 30.03.2006
Lovændringer
Kapitel 1: Erhvervelse af efternavn, §§ 1-9
Kapitel 2: Fornavn og mellemnavn, §§ 10-12
Kapitel 3: Forskellige bestemmelser, §§ 13-20
Lovændringer
Lov om nr. 193 af 29.04.1981 om personnavne, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 845 af 20. december 1989,
§ 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990,
§ 5 i lov nr. 386 af 20. maj 1992,
§ 3 i lov nr. 233 af 2. april 1997,
lov nr. 361 af 02.06.1999.
§ 27 i lov
nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007
Kapitel 1: Erhvervelse af efternavn
§ 1. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn,
hvis forældrene har samme efternavn.
Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de eller den, der har forældremyndigheden,
vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets
fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet vælges det
navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 3. Det efternavn, der vælges efter stk. 2, skal senest 6 måneder efter barnets
fødsel anmeldes til ministerialbogen (personregisteret) eller tillægges barnet ved
dåb. Sker navngivning ikke inden denne frist, får barnet det efternavn, moderen
bar ved barnets fødsel.
§ 2. Et efternavn kan ved anmeldelse til ministerialbogen
(personregisteret) ændres til et af følgende navne:
1) Et af de navne, der er nævnt i § 1, stk. 2, medmindre
navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
2) Et efternavn, som en af forældrene har erhvervet efter barnets fødsel, medmindre
navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. Er navnet erhvervet efter
§ 6, skal den pågældende af forældrene give samtykke.
3) Et efternavn, som den pågældende tidligere har båret, medmindre navnet er erhvervet
på grundlag af ægteskab.
4) Det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer, medmindre navnet er erhvervet
på grundlag af ægteskab, eller det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen senest
har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab. Stedfaderen eller stedmoderen
skal samtykke i anmeldelsen.
§ 3. Ved adoption erhverver adoptivbarnet adoptantens
efternavn efter reglerne i § 1. Det kan dog i bevillingen
bestemmes, at barnet skal beholde sit eget navn eller bære dette navn i forbindelse
med det navn, det får ved adoptionen. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også, hvis
barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til adoptionslovens § 28, stk. 2.
Stk. 2. Ved ophævelse af adoptivforhold bevarer barnet retten til et efternavn,
der er erhvervet på grundlag af adoptionen.
§ 4. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene
ægtefælle ved anmeldelse til vielsesmyndigheden med den anden ægtefælles samtykke
antage dennes efternavn, medmindre det er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Stk. 2. Den, der har antaget et efternavn på grundlag af ægteskab, kan ved anmeldelse
til vielsesmyndigheden genantage det efternavn, vedkommende bar ved ægteskabets
indgåelse, eller det efternavn, vedkommende senest har båret, som ikke er erhvervet
på grundlag af ægteskab.
§ 5. I øvrigt kan forandring af efternavn ske ved navnebevis,
der udfærdiges af statsamtet.
§ 6. Navnebevis på et nyt efternavn kan udfærdiges,
medmindre
1) navnet er forbeholdt efter § 7 og det ikke kan udelukkes,
at der er personer her i landet, der er berettiget til navnet,
2) navnet er et almindeligt kendt historisk efternavn,
3) navnet har en sådan lighed med de navne, der er nævnt under 1) og 2), at forveksling
let kan ske,
4) navnet er et udenlandsk efternavn, der er almindeligt kendt her i landet,
5) navnet ved udtale eller skrivemåde afgjort strider mod dansk sprogbrug,
6) navnet er et egentligt fornavn eller
7) navnet er upassende eller kan vække anstød.
§ 7. Forbeholdte navne er:
1) navne, der er forbeholdt efter § 7 i lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne,
og
2) efternavne, der tillades ved navnebevis.
Stk. 2. Ved skriftlig anmeldelse til Justitsministeriet kan endvidere forbeholdes:
1) efternavne, der bæres af personer med bopæl her i landet,
2) navne, der udgør eller indgår i et firma, varemærke eller foreningsnavn, der
er indregistreret her i landet, og
3) kunstnernavne og pseudonymer, der er almindeligt kendt her i landet og anvendes
af en person med bopæl her i landet.
§ 8. Uanset § 6, nr. 1-7,
kan navnebevis udfærdiges på:
1) et navn, der bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre,
bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af
ægteskab,
2) plejefaderens eller plejemoderens efternavn, hvis plejefaderen eller plejemoderen
giver samtykke,
3) et efternavn, der indebærer en tilpasning af et fremmedartet efternavn til dansk
sprogbrug,
4) et efternavn, som ansøgerens ægtefælle, bedsteforældre, oldeforældre, børn, søskende
eller forældres søskende har erhvervet i medfør af § 6,
såfremt den pågældende giver samtykke, eller
5) et efternavn, som ansøgeren i øvrigt påviser en ganske særlig tilknytning til.
§ 9. Navnebevis kan i almindelighed udfærdiges på et
efternavn, der består af to navne forbundet med bindestreg, som ansøgeren enkeltvis
kan bære som efternavn.
Kapitel 2: Fornavn og mellemnavn
§ 10. Et barn skal tillægges et eller flere fornavne.
Som fornavn må ikke vælges et navn, der ikke er et egentligt fornavn, eller som
kan blive til ulempe for barnet.
Stk. 2. Fornavn skal senest 6 måneder efter barnets fødsel anmeldes til ministerialbogen
(personregisteret) af barnets forældre eller den, der har forældremyndigheden, eller
tillægges barnet ved dåb.
Stk. 3. Forandring af fornavn kan ske ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret).
§ 11. Et barn kan ved dåb eller til enhver tid ved
anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret) tillægges et eller flere mellemnavne.
Som mellemnavn kan vælges faderens eller moderens mellemnavn eller et navn, barnet
kan erhverve som efternavn i medfør af §§ 1-2 og § 8, nr. 1.
Stk. 2. I øvrigt kan statsamtet ved navnebevis tillade et mellemnavn, som barnet
kan erhverve som efternavn eller har en særlig tilknytning til.
Stk. 3. Et mellemnavn kan bortkastes ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret).
Stk. 4. Et mellemnavn bortfalder, hvis det erhverves som efternavn.
§ 12. Forandring af fornavn og mellemnavn kan ske ved
adoptionsbevilling. § 10, stk. 1, og
§ 11 finder tilsvarende anvendelse. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også,
hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i henhold til
adoptionslovens § 28, stk. 2.
Kapitel 3: Forskellige bestemmelser
§ 13. Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske
landsdele ske i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund.
§ 14. Forandring af et barns navn kræver samtykke
fra barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til
den påtænkte navneforandring i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder
tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets
holdning til den påtænkte navneforandring.
Stk. 3. Statsamtet kan ved navnebevis tillade navneforandring, selv om samtykke
efter stk. 1 ikke foreligger, hvis særlige grunde taler for det.
§ 15. Navneforandring, der kan ske ved anmeldelse til
ministerialbogen (personregisteret) eller til vielsesmyndigheden, kan også ske ved
navnebevis i forbindelse med navneforandring efter §§ 6-9 og § 11, stk. 2.
Stk. 2. Navneforandring efter § 2 og
§§ 10-11 for en person, der ikke er tilført
ministerialbogen (personregisteret) her i landet, sker ved navnebevis. Det samme
gælder for navneforandring efter § 4, såfremt ægteskabet
ikke er indgået for dansk myndighed.
§ 16. Den, der uberettiget benytter et navn, straffes
med bøde. Påtale finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene
hensyn kræver det.
Stk. 2. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn
eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling let kan ske, kan ved
dom få den anden tilpligtet at ophøre med brugen af navnet.
Stk. 3. Overtrædelse af § 10, stk. 2, straffes med
bøde.
§ 17. Social- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om lovens gennemførelse.
§ 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000
kr. til statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om navnebevis.
Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.
Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for hver ansøger.
Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen omfatter
1) ægtefæller,
2) mindreårige søskende eller
3) forældre og mindreårige børn.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn finder tilsvarende
anvendelse på mindreårige sted- eller plejebørn.
Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis for et barn, hvis
ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel eller inden 6 måneder efter
adoption af barnet.
Stk. 6. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse af navnebevis i medfør af § 15, stk. 2.
Stk 6 er gældende fra d. 01.07.1999.
§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis,
indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk.
1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 18. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater
om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse.
Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet
mellem danske og andre nordiske landes regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse.
§ 19. Loven træder i kraft den 1. april 1982.
Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves §§ 5 og 6 i forordning af 30. maj 1828 om
dåben, lov af 4. marts 1857 om forandring i forordningen om dåben af 30. maj 1828
og lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne.
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Advokat Jørgen U. Grønborg
26-04-2022