574 Skal pensionsordninger deles ?

Folketinget vedtog i 2006 nye regler om deling af pensionsordninger ved separation eller skilsmisse. De nye regler finder anvendelse, hvis der er søgt om separation eller skilsmisse efter d. 31.12.2006, mens de gamle regler finder anvendelse, hvis sagen er anlagt ved retten eller ansøgning er indgivet til statsamtet inden  d. 01.01.2007.

Du kan på dette emne læse om begge sæt regler.

De nye regler

De gamle regler


De nye regler

Forlods udtagelse af rimelige pensioner

Fællesskabskompensation

Rimelighedskompensation

Kapital- og ratepensioner m.v. kan gøres til deleformue ved ægtepagt

Alle pensionsordninger kan gøres til særeje ved ægtepagt

Oversigt over 29 kritikpunkter og uafklarede spørgsmål vedrørende pensionsdelingsreformen i 2006.


Forlods udtagelse af rimelige pensioner

Efter de nye regler udtager ægtefællerne ved separation eller skilsmisse deres egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet.  Ægtefællerne udtager endvidere forlods beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene.  Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen af fællesboet, hvis ægteskabet har varet mere end 5 år.

Den nye regel gælder alle typer af rimelige pensionsrettigheder uanset art - herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling m.v.), om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt m.v.

Følgende pensionsordninger er som udgangspunkt rimelige og skal derfor ikke deles:

  1. Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst eller fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. 

  2. Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension. Sådanne pensioner er også rimelige. 

  3. Også pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lignende, falder ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt. 

  4. Selvstændige erhvervsdrivende vil ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.

  5. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing. Denne type opsparing kaldes opfyldningsopsparing.

Følgende pensionsordninger betragtes som udgangspunkt som ekstra pensioner, som skal deles ved separation eller skilsmisse, hvis ægteskabet har varet mere end 5 år, og de tilhører den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle:

  1. Indbetalinger til en pensionsordning, der er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil. Dette gælder, selv om den ekstra indbetaling haft til formål at kompensere for, at pensionsopsparingen er påbegyndt i en relativ sen alder som følge af, at der slet ikke har været pensionsdækning på ægtefællens arbejdsområde, at der har været ret beskedne indbetalingsprocenter, eller fordi ægtefællen er kommet sent ind på arbejdsmarkedet.

  2. Privattegnede pensioner, så som kapitalpensioner, ratepensioner, indekskonti, selvpensionskonti og livrenter, som er et supplement til en sædvanlig arbejdsmarkedspension.

Fællesskabskompensation

Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle kan efter de nye regler rejse krav om fællesskabskompensation, hvis

1) denne ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og

2) dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.

Opgørelsen af kompensationsbeløbet skal ske med udgangspunkt i det beløb, ægtefællen ville have opsparet i pension, hvis den pågældende ikke havde været på deltid, haft orlov eller været hjemmearbejdende. Har en ægtefælle f.eks. været på deltid i 10 år, vil kompensationen som udgangspunkt svare til nettoværdien af forskellen mellem det, ægtefællen rent faktisk har opsparet i pension, og det der ville være opsparet, hvis vedkommende havde arbejdet på fuld tid. Arbejdsgivers eventuelle pensionsbidrag indgår i denne beregning.

Kompensationsbeløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet, og den manglende pensionsopsparing skal svare til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, før der opstår spørgsmål om at betale kompensation.

Hvis pensionsordningen er særeje, kan der ikke rejses krav om fællesskabskompensation.

I løbet af lovens første næsten 10 år er der tilkendt kompensationsbeløb på 100.000 kr., 100.000 kr. , 46.615 kr. og 25.000 kr. i 4 sager fra Retten i Lyngby og 68.500 kr. i en sag fra Odense. I 5 andre sager har domstolene frifundet manden for et krav om kompensation.

Rimelighedskompensation

Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle kan endvidere rejse krav om en rimelighedskompensation for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis

1) ægteskabet har været af længere varighed og

2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.

Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Der kan normalt kun ydes rimelighedskompensation, hvis ægteskabet incl. forudgående samliv har varet mere end 15 år. Kompensationen kan maksimalt udgøre 25% af pensionsopsparingen under ægteskabet, og det er desuden en betingelse, at der på skiftetidspunktet er mere end 50.000 kr. (2005) i forskel mellem ægtefællernes årlige livsvarige og fremskrevne pensioner, og ægtefællen med den mindste pensionsværdi ikke har 135.000 kr. (2005) i årlig livsvarig og fremskreven pension.

En ægtefælle ikke kan normalt få mere i kompensation, end at vedkommende samlet set bliver bragt på det niveau, som den pågældende ægtefælle ville kunne påregne, såfremt vedkommende havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige pensionsindbetalinger under ægteskabet. Dette betyder f.eks., at en hjemmehjælper eksempelvis maksimalt kan nå op på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, selv om vedkommende er gift med en ægtefælle, der er langt bedre stillet pensionsmæssigt.

Hvis pensionsordningen er særeje, kan der ikke rejses krav om rimelighedskompensation, men alene krav om godtgørelse efter ægteskabslovens § 56 (urimeligt ringe-reglen)

Der er i løbet af lovens første næsten 10 år kun kommet i alt 10 domstolsafgørelser, og der er i 2 afgørelser tilkendt 200.000 kr., i 1 afgørelse tilkendt 150.000 kr. og i 1 afgørelse tilkendt 60.000 kr. i rimelighedskompensation.

Kapital- og ratepensioner m.v. kan gøres til deleformue ved ægtepagt

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Ægtepagter om deling af kapital- og ratepensioner er særdeles fornuftige for ægtepar, som vil være sikre på, at der skal ske ligedeling af deres kapital- og ratepensioner, uden at der skal opstå diskussioner om, hvorvidt disse pensioner er rimelige.

Vi har som led i vor formularservice udarbejdet 3 forskellige formularer til sådanne ægtepagter: 

Formular nr. 250K kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at konkrete kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse.

Formular nr. 250S kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at samtlige deres kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse. Denne formular er beregnet til ægtefæller, der udelukkende har kapital- og ratepensioner

Formular nr. 250O kan anvendes, hvis ægtefæller ønsker, at deres overskydende kapital- og ratepensioner m.v. fortsat skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse. Denne formular er beregnet til ægtefæller, der ikke blot har kapital- og ratepensioner, men hvor den ene eller begge tillige har rentepensioner, dvs. pensionsordninger,  der giver ret til en løbende livsvarige, f. eks. tjenestemandspensioner, pensionskassepensioner, livrenter og overlevelsesrenter.

Formularerne koster 350 kr. incl. moms og forsendelse.

Formularerne kan anvendes til at aftale deling af enten samtlige, samtlige overskydende eller bestemte af jeres kapital- og ratepensioner, aldersopsparinger og aldersforsikringer, selvpensioneringskonti, indeksordninger, der er tegnede som rateordninger, og indeståender i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Aftalen om deling skal også gælde fremtidige indskud på ovennævnte pensionsordninger, indtægterne af ovennævnte pensionsordninger, samt udbetalingerne fra disse, uanset om udbetalingerne er sket før eller efter d. 01.01.2007, samt hvad der måtte træde i stedet for de udbetalte beløb.

I kan ikke i en ægtepagt aftale deling af rentepensioner, dvs. pensionsordninger, der giver ret til en løbende livsvarige ydelser, f. eks. tjenestemandspensioner, pensionskassepensioner, livrenter og overlevelsesrenter. Hvis den ene af jer har en sådan rentepension med løbende livsbetingede ydelser, og den anden af jer har kapital- og ratepensioner,  bør I ikke indgå aftale om, at samtlige kapital- og ratepensioner skal ligedeles, da det vil give den af jer, der har rentepensionen en urimelig fordel. I kan imidlertid lade værdien af disse rentepensioner indgå i en pensionssammenligning, således at der kun skal ske ligedeling af jeres kapital- og ratepensioner i det omfang værdien af den ene ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den anden ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner - se nærmere formular nr. 250O. I kan også  indgå aftale om, at konkrete kapital- og ratepensioner fortsat skal ligedeles ved separation eller skilsmisse - se nærmere formular nr. 250K

Hvis du måtte ønske advokatbistand til oprettelse af ægtepagten, kan du bestille denne online på MinAdvokat.dk. Prisen er her 3.250 kr. Er du medlem af MinFamilieadvokat, får du 300 kr. i rabat, og så er prisen 2.950 kr.

 

Alle pensionsordninger  kan gøres til særeje ved ægtepagt

Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Derved slipper ejeren for enhver diskussion om, hvorvidt pensionsordningen er rimelig eller ej. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden. Hvis I ønsker en formular til en sådan ægtepagt, kan I bestille formular nr. 251K

Hvis man opretter en sådan ægtepagt, kan den ægtefælle, som har den ringeste pensionsordning ikke rejse krav om fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation. Den pågældende er henvist til at rejse krav om godtgørelse efter ægtefælleskiftelovens § 67 (urimeligt ringe-reglen).


De gamle regler

Selv om I har formuefællesskab, er der visse personlige, uoverdragelige rettigheder, som kan holdes uden for formuefællesskabet - og som derfor ikke skal deles ved separation og skilsmisse.

A. Pensionsordninger, som ikke skal deles.

B. Pensionsordninger, som skal deles.


A: Følgende pensionsordninger skal ikke deles:

  1. Retten til egenpension for tjenestemænd eller for medlemmer af en pensionskasse, og det gælder, uanset om ægtefællen bevarer retten til enkepension eller ej. Retten til supplerende engangsydelser fra pensionskasser skal heller ikke deles, hvis der er tale om mindre beløb i forhold til de løbende ydelser..

  2. Retten til egenpension ifølge en kollektiv pensionsforsikring

  3. Retten til egenpension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. retten til ATP

  4. Retten til sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspension

  5. Retten til en løbende ydelse ifølge en privattegnet livrente eller overlevelsesrente. Hvis livrenten eller overlevelsesrenten undtagelsesvist kan tilbagekøbes, eller hvis livrenten er tegnet med garanterede ydelser, skal værdien efter vor opfattelse indgå i delingen. 

Jeg vil af gode grunde ikke forsøge at forklare eller forsvare, hvorfor det er således. Har din ægtefælle en pensionsordning af en af de nævnte typer, kan du rent teoretisk kræve godtgørelse efter den såkaldte urimeligt ringe-regel, som du kan læse mere om på emne nr. 566. Der har dog ikke hidtil været nogen, som har fået medhold heri!

Du kan også forsøge dig med et vederlagskrav, hvis din ægtefælle har anvendt fællesejemidler til at anskaffe sig den pågældende pensionsordning. Har din ægtefælle fx. hævet 200.000 kr. på sin bankbog, som var fælleseje, og brugt pengene til køb af en livrente til sig selv i et forsikringsselskab, bør du kunne få medhold i, at du har et vederlagskrav. Der er dog kun få, som husker at rejse sådanne vederlagskrav, som du i øvrigt kan læse mere om på emne nr. 578.

B: 7 forskellige pensionsordninger, som skal deles ved separation og skilsmisse.

  1. Kapital- og rateforsikringer i pensionsøjemed

  2. Kapital- og ratepensionskonti i pengeinstitutter

  3. Selvpensioneringskonti

  4. Indekskontrakter

  5. Livsforsikringer med sumudbetaling, dvs. kapitalforsikringer. Rene risikoforsikringer, f. eks. gruppelivsforsikringer, har normalt ingen tilbagekøbsværdi, og der er derfor ikke noget at dele.

  6. Indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

  7. Den særlige pensionsopsparing  (SP) i på 1% af bruttoindkomsten i 1998 -2003. Der skal ikke betale SP i 2004-2007.

Hvis din ægtefælle har en pensionsordning, som ikke skal deles, fx. en opsparing i en pensionskasse, medens du selv har sparet op til din alderdom på en kapitalpensionskonto, som skal deles, virker det komplet urimeligt, at du skal dele din kapitalpensionskonto med din ægtefælle, mens du ikke får andel i din ægtefælles pensionsordning, selv om der måske under ægteskabet er sparet nogenlunde lige meget op på de to forskellige pensionsordninger.  Såvel Østre som Vestre Landsret har i 1996 afvist at tage hensyn til rimelighedsbetragtninger i en situation som den foreliggende. Højesteret har d. 30.03.1998 stadfæstet landsretsdommene under henvisning til, at Justitsministeren d. 04.02.1998 har nedsat et udvalg, som skal overveje, hvorledes pensioner i fremtiden skal behandles på skifte. Man kan nu kun håbe, at lovgivningen bliver ændret på dette punkt. 

Har du en kapitalpensionskonto med et indestående på eksempelvis 100.000 kr. pr. skæringsdagen, og er din nettobodel positiv, vil vi råde dig til at dele kontoen på den måde, at der til en særskilt konto i din ægtefælles navn overføres halvdelen eller 50.000 kr. En sådan separat opsplitning udløser ikke skat, og din ægtefælle bliver selvstændigt afgiftspligtig af indeståendet. Det betyder, at din ægtefælle skal betale en afgift på 60%, hvis indeståendet hæves i utide, og 40% afgift, hvis beløbet først udbetales, når du som den oprindelige kontohaver fylder 60 år eller afgår ved døden.

Det har siden d. 25.04.1996 været muligt at dele kapital- og ratepensioner efter 3 forskellige modeller:

  1. Deling med respekt af udbetalingsvilkårene

  2. Deling med respekt af udbetalingsvilkårene, men med ret for modtagerægtefællen til at foretage indskud på den udloddede forsikring eller konto med fradragsret.

  3. Deling uden respekt af udbetalingsvilkårene. Dette betyder, at modtagerægtefællen får pensionsordningen udbetalt, når han eller hun selv opfylder betingelserne for udbetaling, f. eks. selv fylder 60 år. Denne model er fornuftig, når modtagerægtefællen er ældre end den oprindelige forsikringstager eller kontohaver. En deling efter model 3 kræver samtykke fra forsikringsselskabet eller pengeinstituttet.

En separat opsplitning af kapital- og ratepensionskonti og kapital og rateforsikringer har den fordel, at I slipper for store problemer med at blive enige om, hvordan værdien skal gøres op. Du skal efter vor mening ikke acceptere, at værdien opgøres til nettoværdien efter en afgift på 60%, medmindre din ægtefælle rent faktisk hæver kontoen eller forsikringen. Du skal heller ikke acceptere, at værdien ansættelse til indeståendet med fradrag af afgiften på 40% ved udbetaling ved kapitalpension eller indkomstskatten på mellem 38% og 59% ved udbetaling af ratepensionen

Værdien bør opgøres på basis af det forventede afkast efter pensionsafkastbeskatning på 15% sammenlignet med det forventede afkast af en fri kapital med samme rente, hvoraf der betales indkomstskat: Se dette beregningseksempel.

Kapitalpensionens værdi før afgift
pr. opgørelsesdagen/udlægsdagen?
Opgørelsesdag eller udlægsdag?
Ejeren født d.?
Pensionen kan udbetales ved det fyldte ? år?
Intern rente p.a.?
Forventet gennemsnitlig rente p.a. indtil kapitalpensionen udbetales?
Forventet gennemsnitlig skatteprocent af positiv kapitalindkomst?
Beregning på basis af det forventede afkast efter pensionsafkastbeskatning på 15% sammenlignet med det
 forventede afkast af en fri kapital med samme rente, hvoraf der betales indkomstskat:
Bruttoværdi ved udbetaling d. 01.11.2016 efter 15% skat: 151.621,45 kr.
Nettoudbetaling efter afgift på 40%: 90.972,87 kr.
Nutidsværdien heraf udgør ved en nettorente efter skat på 3,35% p.a.: 65.434,54 kr.


Vi kan oplyse, at Vestre Landsret i en meget principiel og omdiskuteret dom af 17.01.1995 har statueret, at en 54-årig direktørs kapitalpension på ca. 600.000 kr. skulle medregnes i bodelingen med ca. 68% af indeståendet pr. skæringsdagen. Landsretten fandt det overvejende sandsynligt, at pensionen først blev hævet, når manden fyldte 60 år, hvor beskatningen ville udgøre 40%. Da der ved skilsmissen var mere end 6 år, til manden fyldte 60 år, blev den latente skat medregnet med 79% af den skat, som ville komme, når han fyldte 60 år.

Som du sikkert har fået indtryk af ved at læse de nævnte eksempler, er deling af pensionsordninger ret så kompliceret.

Vi har som led i vor formularservice udarbejdet en separations- og skilsmissepakke, som bl. a. indeholder en aftale om separat deling af pensionsordninger. Aftalen er på 6 sider og vejledningen er på 4 sider.

Du kan læse mere om separations- og skilsmissepakken, som koster 350 kr.,  på emne nr. 258.


22-12-16

Hit Counter