Har den ene ægtefælle et særeje eller en pensionsordning, som ikke skal deles, har den anden ægtefælle en mulighed for at få en godtgørelse i den anledning. Hvis I ikke kan blive enige herom, skal spørgsmålet afgøres af skifteretten.
Fra d. 01.01.2018 er der to bestemmelser i ægtefælleloven om særejekompensation
Det afgøres altid efter en meget konkret vurdering, om der skal ydes en godtgørelse,
og i bekræftende fald hvor meget. Normalt skal ægteskabet have varet omkring 5 år,
før en godtgørelse kan komme på tale, og der skal endvidere normalt være en betydelig
forskel på ægtefællernes formue.
De beløb, som tilkendes, ligger typisk mellem 25.000-50.000 kr. som det mindste,
svarende til en slags etableringsstøtte, og 1.000.000 kr., som det hidtil højeste
i trykt landsretspraksis..
Domstolene er normalt ikke særligt rundhåndede ved udmålingen af godtgørelsesbeløbene,
som oftest ligger på under 10% af ægtefællens særeje. Som et eksempel vil jeg nævne
en dom afsagt af Østre Landsret i 1991, hvor parterne havde været gift i 24 år.
Der var i ægteskabet i henhold til ægtepagt fuldstændigt særeje om alt - bortset
fra bryllupsgaverne. Manden havde under ægteskabet opsparet en formue på ca. 1.700.000
kr., medens hustruens formue bestod af en kapitalpensionskonto på ca. 82.000 kr.
Hustruen havde i 13 år arbejdet på fuld tid som medhjælpende ægtefælle i mandens
virksomhed - uden at få nogen form for løn. Hun fik både i byretten og i landsretten
tilkendt 150.000 kr. i godtgørelse eller mindre end 10% af mandens særeje.
Den kvinde, som d. 01.12.1994 i Østre Landsret (U 1995.218 ØLD) fik tilkendt 1.000.000
kr. i godtgørelse, havde været gift i ca. 20 år med en mand, hvis særejeformue under
ægteskabet var vokset fra ca. 100.000 kr. til ca. 40 mio. kr.
Godtgørelsesbeløb efter urimeligt-ringe-reglen er skattefri for modtageren.
26-04-2022